Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

2. afdeling af EM-holdkonkurrencen i dressur

Dem der endnu ikke var helt vågen, blev i højeste grad vækket, efter fire top ekvipager her i dagens anden halvdel af dagens EM-holdkonkurrence, i Grand Prix.


Patrick Kittel havde allerede på forhånd tiltrukket sig en del opmærksomhed, efter at han i sidste øjeblik måtte hente Come Back II-vallakken Toy Story op fra Tyskland, efter at hans førstehest, Watermill Scandic blev skadet i mandags. Toy Story er en smuk og atletisk hest og Patrik Kittel red et flydende og elegant program uden nævneværdige fejl. Ridtet blev honoreret med 73,283 %.


Herefter fulgte "The King of Britain", i form af Carl Hester og den sorte Metall-søn, Uthopia. Uthopia ligger lidt tættere ved jorden, rent eksteriørmæssigt, ikke desto mindre kommer hingsten flot frem ad jorden og hingstens imponerende jordvindende travøgninger blev også gang på gang honoreret med 9-taller. Desværre havde ekvipagen lidt problemer i piaffen i dag, hvor Uthopia gik lidt i stå i den første, da Hester forsøgte at korrigere dette, blev det dog lidt for meget for Uthopia, som blev lige rigelig opadgående i den næste. Scoren for den britiske top ekvipage blev derfor 75,334 %.


Han har gjort det så mange gange før, og sørme om ikke han gør det igen. Edward Gal har en sjælden evne til at fremstille dressuren, som den burde, let, elegant og for usynlige hjælpere. Glock´s Undercover e. Ferro/Donnerhall har utrolig let ved at komme op af jorden, hvilket også blev belønnet i ekvipagens piaff, som gentagne gange blev belønnet med 9 og 9,5. Undercovers evne til at sætte sig, resulterede også i flotte piruetter, hvor den ene blev belønnet med 9,2. Bagsiden af medaljen er dog, at ligeså let Undercover har ved at komme op ad jorden, kniber det med at komme frem ad jorden, travøgningerne mangler forlængelse af skridtlængden, og scorer sjældent meget over 7. Som vi altid oplever det med Edward Gals heste, er de 100 % inde under hjælperne, og Gal kan med helt finfølte hjælpere, lave fantastiske knivskarpe overgange, hvilket også er med til at trække ekvipagens samlede score op på flotte 81,763 %.


Det er aldrig specielt morsomt at skulle på banen efter sådan en top-scorer, men Anna Kasprzak tog udfordringen i stiv arm og leverede et pragt resultat. Flotte øgninger og flotte galoppiruetter blev honoreret med 8-taller og et flydende program uden de helt store fejl resulterede i en score på 75,881 % for danske Anna Kasprzak og Donnperignon e. Donnerhall/Mozart.


Her før den første pause ligger Danmark til en hold-sølvmedalje, dog mangler alle landene stadig én eller flere ryttere, Holland mangler stadig resultatet fra Adelinde Cornelissen og Jerich Parzival, Endland mangler Charlotte Dujardin og Valegro, Sverige mangler Tinne Vilhelmson-Silfven og Auriello, inklusiv os selv der stadig har Nathalie og Digby tilgode. Intet er derfor afgjort, men håbet om medaljer er intakt.


Billede

Anna Kasprzak og Donnperignon (Arkivfoto: JP-Photo)


Tilføjet d. 22-08-2013 kl. 09:38 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider