Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

Pheline Markdalgaard

Billede
Billede
Billede
Billede

 Knabstrupper  
 Hoppe
 16 år 
 168 cm
 Plettet
Pheline Markdalgaard (Fie i daglig tale) er en sød og rolig hoppe som elsker opmærksomhed. Hun måler 168 stg. og er fra 2008. Hun kan være lidt reserveret over for fremmede, men er en kælepot når hun selv har lyst, dog alligevel selvstændig. Observerer man hende på folden fører hun sig frem foran vallakkerne, og er hoppe med stort H til tider. Hun ligger på ca. LB niveau i dressuren. Hun har store bevægelser i trav og galoppen, træder fint ind under sig, lidt tung. På skovtur alene kigger hun let på brændestabler, rødder fra væltede træer, men går fint forbi - hun bliver redet mere alene på skovtur end sammen med andre, da jeg gerne vil bevare, at hun så nemt kan det. På fælles skovtur kan hun være alle steder i feltet.

Fie har ikke så meget erfaring i stævner endnu, men har været til 3 LC stævner med fint resultat hos tidligere ejer.
Hun knytter sig til sin rytter, men har stadig sine helt egne meninger ind imellem, men lytter til hvad du siger. Hun finder sig i meget, men ikke alt!

Hun er super nem, så man kan strigle hende ude på folden. Kan stå løs på staldgangen med mindre der sker noget meget spændende udenfor eller foder indenfor rækkevidde. Hygge ude på folden er heller ikke helt dårligt. Bliver jævnligt trukket på tur i grime og træktorv nær vej.
 
 
 
 

[Part] Hygge/skovtur/jordarbejde/dressur rytter søges

Søger en rytter som har lyst til at passe Fie 3-4 gange om ugen hverdage evt. en enkelt weekenddag - skovtur, træktur, jordarbejde og dressur. Der vil ikke være mulighed for springning.
Pris for 3 gange er 600 kr og pris for 4 gange er 800 kr. Med mindre du ligger på LA eller over og kan viddereuddanne hende i dressuren på hendes premisser.

(Der kan også være mulighed for helpart, prisen kan vi snakke om).

Det er vigtigt for mig, at jeg kan stole på, du kommer som aftalt og passer hende som var hun din egen.
Rytter over 20 år ønskes.
Ser gerne en der ligger på minimum LB niveau, og som har lyst til at få undervisning, så vi arbejder sammen om hendes ridning. Hun skal rides for sædet og let/blød hånd.
Ser gerne en som også mener at træktur, jordarbejde, longearbejde/bomarbejde og hygge er lige så vigtigt som dressur, da ugen skal være varieret. Dette skyldes ligeledes at hun ikke har gået ret meget det seneste års tid.

Intet staldarbejde pga. løsdrift. Ingen lukketider på gården.

Hun står opstaldet på en lille privat gård med oplyst rotunde og firkantet bane. Dressurbane hos naboen. Ridehus er der ikke sørget for endnu. Der er plantage, skov og grusgrav i nærområdet.

Der er pt. 7 heste opstaldet på stedet.
 
 
ID: HST 162999
Dressur: LB-klasser
Spring: Indsprunget
Terræn: Terrænvant
 
Temperament: Rolig
Trafiksikker: Komplet
Transport: Opmærksom
Opstaldningssted
Senest rettet 11 januar 2018 kl. 17:20, og har været vist 1046 gange.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider