Logo used for printing

HN afstemning
Vil du købe en sadel uden kvittering/ garantibevis? (Foreslag: Pia (pcu) )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

Spila

Billede
Billede
Billede
 Islandshest  
 Hoppe
 12 år 
 130 cm
 Roan
Da jeg har travlt på dyrlægestudiet, søger jeg en sød og stabil part til Spíla 2 hverdage om ugen. Læs venligst hele annoncen, før du henvender dig :)

Om Spíla:
Hun er en utrolig sød islænderhoppe på 11 år. Hun er ca. 130 i stg. Fra jorden er hun det sødeste og nemmeste, og altid helt rolig. Et kæmpe nussehoved, der virkelig elsker kontakt, og altid møder en glad på folden.
Fra ryggen er hun lidt mere frisk. Men altid til at stole på og altid til at stoppe. Men hun er altid spændende at arbejde med og meget lærenem. Hun er meget signalfølsom, hvilket gør hende utrolig lækker at ride, hvis man har styr på sin ridning. Hun kan stoppes fra galop på en dyb vejrtrækning.
Hun er 4 gænger, men da hun bliver redet akademisk, er tølten ubrugt. Hun vælger den dog selv nogle gange efter en frisk galop. Hvis du har godt styr på gangartstræning, må du gerne træne tølten.
Hun rides udelukkende bidløst og skal aldrig nogensinde have et bid i munden. På banen bliver hun redet i grime eller cordeo. På tur bliver hun redet i hackamore, da hun godt kan være lidt frisk, især på hjemturen :) Hun har også en rebgrime, hvis man foretrækker at ride i det.
Hun er 100% trafiksikker.
Hun står lige udenfor Næstved, og der går bus stort set til døren og ellers er det cykelafstand fra centrum.
På stedet er der en lækker stor ridebane, med god oplysning til de mørke vintertimer, samt ovalbane. 15 minutters skridt til Stenskoven. INTET ridehus :)
 
 
 
 

[Part] Islænder søger partrytter 2x ugentlig

Din alder er lige meget, men hvis du er under 18, kræver det, at du har forældreopbakning og altid rider med hjelm :)


Dit niveau er ikke vigtigt. Bare du har den rette indstilling til dyr. Men da hun er meget signalfølsom, skal du have din grundridning i orden som minimum!! :) Hun er IKKE en begynderhest.

Da hun er en lille islænder, er din vægt maks 55 kg.
Du må alt på hende, så længe du passer godt på hende. Jeg foretrækker dog en rytter, der gerne vil ride mange skovture. Men du må også gerne ride bane og du må også gerne springe på hende ? Hun er dog ikke super øvet i spring endnu, men vi har sprunget ca. 70 cm. Jeg er ved at træne hende, til at blive en mere stabil springer, så hvis du vil være med til det, er det kun positivt.
Hvis du gerne vil til stævne på et tidspunkt, finder vi også ud af det, sålænge det er bidløst.
Det vigtigste er at du har en god indstilling til heste og ALDRIG straffer, aldrig kunne finde på at slå hende, eller sparke til hende fordi hun ikke lige går frem og generelt omgås heste på hestens præmisser.

Der skal ordnes boks når du er der, og så skal der lige tages lidt klatter på folden engang imellem.


Parten koster 500,- om måneden.
Hvis det lyder som noget, så skriv lidt om hvem du er :)

Send en mail, hvis du er interesseret :)
Kun seriøse henvendelser :)
 
 
ID: HST 160471
 
Temperament: Opmærksom
Trafiksikker: Komplet
Transport: Rutineret
Senest rettet 13 januar 2016 kl. 13:27, og har været vist 438 gange.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider