Heste-Nettet anvender cookies til at huske dine indstillinger, indsamle statistik og målrette annoncer. Læs mere
Logo used for printing

HN afstemning
Har du prøvet at starte til et dressurstævne? (Forslag: Trine Nielsen)

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Shetlands pony / Shetlænder
Læs flere racebeskrivelser af Ladybird Har du rettelser?

Fakta

Type: Pony.
Oprindelse: Shetlandsøerne og Orkney - Det Nordlige Skotland.
Udbredelse: Europa, Amerika og Australien.
Egenskaber: Egner sig som en dejlig ridepony til børn, der dog kan være temmelig egenrådig. Er specielt ideel som kørepony, da en enkelt pony er stærk nok til, med lethed at trække voksne mennesker i en lille vogn.
Temperament: Omgængelig, lærenem, modig og viljestærk.
Farve: Ses i alle farver - også brogede, men ikke plettede. Blå øjne/glasøje er uønskede. Rød og sort de almindeligste farver.
Stg: op til 107 cm.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
Shetlandsponyen er, i lighed med en del andre ponyracer, sent færdigudviklet (ofte først omkring 4-5 års alderen), men lever til gengæld også en del længere end andre racer - det er ikke uhørt, at shetlandsponyer, med den rette pasning, kan blive over 30 år.

I Danmark har man valgt at opdele Shetlandsponyen i 3 str:

Mini op til 86cm, medium op til 95 cm og standart op til 107.

Ponyerne opdeles som følger:

Mini
Medium
Standard

Hingste:
2-års op til 83 cm.
2-års 84 til 92 cm.
2-års 93 til 102 cm.


3-års op til 85 cm.
3-års 86 til 94 cm.
3-års 95 til 102 cm.


4-års op til 86 cm.
4-års 87 til 95 cm.
4-års 96 til 107 cm.


5-års og ældre op til 86 cm.
5-års og ældre 87 til 95 cm.
5-års og ældre 96 til 107 cm.

Hopper:
3-års op til 85 cm.
3-års 86 til 94 cm.
3-års 95 til 102 cm.


4-års op til 86 cm.
4-års 87 til 95 cm.
4-års 96 til 107 cm.


5-års og ældre op til 86 cm.
5-års og ældre 87 til 95 cm.
5-års og ældre 96 til 107 cm.


Shetlandsponyen har et dobbelt hårlag om vinteren, som får regnen til at prelle af, og holde dens hud tør selv i det værste vejr. Derimod er sommerhårlaget kort og har en smuk silkeagtig glans. Man og hale er lang og fyldig, og hovskægget er silkeagtigt. Hovedet er lille, velbåret og velproportioneret. Ørerne er små, velrejste, bredt ansat og peger godt fremad. Panden er bred og næseborene er store og åbne. Forbenene skal være korrekt ansat med tilstrækkelig gode, flade knogler med en stærk overarm og en kort afbalanceret pibe samt fjedrende koder. Lårene er stærke og muskuløse med velformede haser. Hovene skal være stærke, runde og velformede. Bevægelsen bør være regelmæssig og fri med god indundergriben.

En meget fremragende og væsentlig egenskab hos Shetlandsponyen er dens udstråling af vitalitet, udholdenhed og robusthed. Desuden er Shetlandsponyen verdens stærkeste hest i forhold til sin størrelse.


Historie:
Shetlandsponyen oprindelse er en smule omstridt. En teori går på, at ponyen kom ned fra tundraen, og på denne måde endte på Shetlandsøerne, i istiden, da Nordsøen og Norskehavet var tilfrosset. Den efterfølgende isolation på øerne, samt den efterfølgende indavl skulle så have været årsagen til ponyernes formindskelse fra ponyernes oprindelige størrelse på omkring 135 cm. En anden teori er baseret på de heste/ponyer, der kan ses på stenaldermalerier i huler i f.eks. Dordogne og Altamira. ifølge denne teori, var Shetlænderne de første heste af Equus-typen, der blev bragt til de britiske øer af mennesker, da en af de første folkevandringer netop kom fra området ved den Biscayiske Bugt.

Desuden skulle Shetlandsponyerne så være en dværgvariant, der udskilte sig fra Exmoor-typen - I dette tilfælde forekommer det dog mere sandsynligt, at de mindskede fødekilder, under vandringen mod Nord, har været årsag til ponyernes vækstforringelse.

De første spor man har fundet af racen på Shetlandsøerne, daterer sig helt tilbage til 500 f.Kr. Racen har stort set ikke ændret sig siden. Der har kun været enkelte krydsningsforsøg, et af dem med, den nu uddøde, norske Lofoten pony, der for omkring 125 år siden blev indført af norske indvandrere.

Racen er utroligt hårdfør og nøjsom som følge af det barske klima, der hersker over Shetlandsøerne. Den har gennem århundreder været brugt til utallige formål. Øboerne brugte den bl.a. ridedyr, pak- og trækdyr. I midten af 1800-tallet var Shetlandsponyen desuden meget efterspurgt i de Nordengelske kulminer på grund af dens ringe størrelse, store styrke, udholdenhed og nøjsomhed. I dag er Shetlandsponyen udbredt og elsket over hele verden, som børne- og kørepony.

Læs mere på: www.shetlandspony.dk

Du bliver aldrig for stor til en Shetlandspony!

Nederste billede er venligst udlånt af Anette Bech.

Billeder





Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Pris og vilkår for annoncering



Mest populære sider




Logo