Logo used for printing

HN afstemning
Har du hest der går alene uden at have kontakt til artsfæller?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

New Forest

Fakta

Type: Pony.
Oprindelse: England (New Forest i det sydvestlige Hampshire).
Udbredelse: England og det meste af Europa.
Blod: Varmblod.
Egenskaber: Egner sig både som familiepony, til dressur, spring, western og som kørepony.
Temperament: Omgængelig, lærenem og børnevenlig.
Farve: Alle rene farver, dog hovedsagelig brun. Palominohingste kåres ikke. Aftegn tillades på hoved og ben.
Stg: op til 148cm i stg.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
New Forest ponyen er en harmonisk og velproportioneret ridepony med god dybde og bredde. Den har et velansat, kønt hoved med tydelig ponypræg, bred pande, god plads mellem ganacherne, lige næseryg og store udtryksfulde øjne. Halsen middellang, velansat og velforenet med hovedet, samt med god overlinie og nakke.Skulderen er lang og skrå. Manken velmarkeret og med en jævn overgang til en stærk ryg. Krydset muskuløst og svagt hældende. Benene er velstillede, stærke med tørre lemmer og muskuløse lår med god lårdybde. Hovene velformede og af god hornkvalitet.

Bevægelsen er taktfast, smidig og elastisk, med god bagpartsaktion, i alle gangarter.

Historie:
England har gennem tiden været storleverandør af velegnede ride-, køre- og familieponyer, og her er New Forest ponyen ingen undtagelse. Ponyen stammer fra New Forest egnen i Hampshire, der strækker sig over et 36.000 hektar stort område. Området - der oprindelig blev udlagt som jagtområde af William Erobreren i 1066 - har ikke været nær så afsondret som de egne, mange af Englands andre ponyracer stammer fra. Dette har blandt andet betydet, at mange forskellige ponytyper har strejfet rundt i området i løbet de sidste århundreder; hvilket dermed været årsag til, at New Forest ponyen i dag findes i flere forskellige typer.

Gennem tiden har der desuden været udsat fuldblod- og araberhingste i området for at forbedre New Forest ponyens eksteriør samt forøge ponyernes højde. I den forbindelser kan blandt andet nævnes araberhingsten "Zorah" der i 1852 blev udsat i området af Dronning Victoria og forblev der denæste 8 år.

I 1891 stiftedes foreningen "Society of the improvement of new Forest Ponies". Foreningen havde til formål, at kontrollere hvilke hingste, der levede i området, samt kontrollere kvaliteten af disse, for på den måde at forbedre racen eksteriørmæssigt. Dette blev i 1906 flugt op af endnu en forening, "The Burley & District New Forest Pony & Cattle Society", der registrerede hopper samt deres afkom. Foreningen udgav den første stambog i 1910.

Man fortsatte, i de følgende år, med at sætte hingste af forskellige racer ud i området, hovedsagelig Exmoor & Welsh Mountain hingste, men lukkede i 1935 stambogen og har siden da kun optaget renracede dyr. I 1938 fusionerede de to foreninger, "Society for the improvement of the New Forest Ponies" & "The Burley & District New Forest Pony & Cattle Society", og blev til "The New Forest Pony Breeding & Cattle Society".

Selve New Forest området er i dag relativt uspoleret, mange ponyer lever stadig vildt i området. Disse vildtlevende flokke består kun af hopper eller vallakker da hingste skal være udvalgt og godkendt af "The New Forest Pony Breeding & Cattle Society". Alle ponyerne har en registreret ejer der har købt sig retten til at have deres ponyer gående frit i området.

Billederne er venligst udlånt af:
"The International Museum of the Horse"


Det nederste billede er venligst udlånt af mMrianne Joensen og forestiller Egeballes Idol efter Parks tambour og Odbjergs Itique

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider