Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Ikke større risiko ved kolikoperation af ældre heste


Et nyt studie, foretaget af dyrlæger fra New Bolton Center, viser overraskende nok at ældre heste har lige så gode chancer for at overleve en kolikoperation som yngre heste. Risikoen for postoperative komplikationer er heller ikke større.


Undersøgelsen blev udført for at kunne give klienter med ældre heste en bedre vurdering af prognosen i forbindelse med en operation. Dyrlægerne fra New Bolton Center registrerede heste der blev opereret for kolik på hospitalet, deres alder og evt. komplikationer. I undersøgelsen indgik 600 heste - 300 i alderen 4-15 år og 300 i alderen 16-20 år.


Dyrlægerne fandt, at ud af de heste der kom ind på hospitalet med koliksymptomer, var risikoen for at en operation var nødvendig dobbelt så stor for ældre heste i forhold til de yngre heste. Det skyldtes at de ældre hestes kolik ofte skyldtes en forsnævring af tyndtarmen, hvilket kræver operation. Overraskende var det imidlertid at chancen for at overleve en sådan operation var ens uanset alder, og ligeledes var risikoen for komplikationer også ens.


De samme forskere planlægger nu at undersøge heste i aldersgruppen 20-25 år.



Kilde: The Horse



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider