Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Islandshest

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Lucia Koch red sig direkte i A-finalen


Sportskonkurrence for islandske heste
Sportskonkurrencer for islandske heste rides på en ovalbane og dømmes af 3-5 dommere, som giver point fra 0-10. Der dømmes bl.a. ud fra takt, tempo og hestens form under rytter.

I klassen V.1 (4-gang) skal ekvipagen vise ½ omgang skridt, en omgang trav, en omgang galop, en omgang arbejdstempo tölt og en omgang frit tempo tölt. Rytteren sammensætter selv sit program. Der afholdes en A og B finale, de fem højest placerede ekvipager rider i A-finalen, og de fem efterfølgende ekvipager rider B-finalen. Vinderen af B-finalen har ret til at ride i A-finalen. Rytterne kan selv vælge musik til deres program, og især tyskerne har tradition for meget nøjagtige musikprogrammer, som passer med hver enkelt overgang.


V.1 udtagelsen
Klassen her til World Cup, bød på ryttere fra Danmark, Norge, Tyskland, Island og Østrig. Af danske ryttere imponerede Samantha Leidesdorff på Kringla von Eldhof, der også endte i finalen. Kristian Magnuson sikrede sig, som den sidste rytter i udtagelsen, en femteplads i finalen med et flot og sikkert program. Den forsvarende danmarksmester Julie Christiansen lagde sig lige uden for A-finalen på Gellir fra Ábakka.
Østrigske Lucia Koch red et flot program på den tidligere verdensmester Jarl fra Midkrika og red sig direkte i A-finalen med et snit på 7,13, og dermed en førsteplads. Ekvipagen var særligt imponerende i galop og fri tölt, hvor de høstede mange klapsalver fra publikum.
En del ekvipager red ikke op til deres bedste, dette kan skyldes det forholdsvis uvante underlag, som er mere fjedrende end det underlag, der normalt konkurreres på. Derudover er det et stævne meget tidligt på sæsonen, så mange heste er endnu ikke i topform.


Efter udtagelsen ser resultatet således ud:
A-finale:

1. Lucia Koch - Jarl fra Midkrika: 7,13 (AT)

1. Jolly Schrenk - Gandur von der Igelsburg: 7,13 (DE)

3. Frauke Schenzel - Tigull vom Kronshof: 7,03 (DE)

4. Samantha Leidesdorff - Kringla von Eldhof: 6,83 (DK)

4. Kristian Magnuson - Tigúll fra Skáney: 6,83 (DK)


Rytterne ligger utrolig tæt, og det bliver en spændende A-finale, hvor alt kan ske.


Skrevet af Marie Janum og Nete Janum



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider