Du kan her give din kommentar til nyheden:
Unge danske dressurryttere i toppen af FEI-listerne
De unge danske dressurryttere klarer sig godt internationalt og ligger pænt i toppen af FEI's Ranglister, hvor Danmark har flere ekvipager med i top-10 i samtlige kategorier og topper ponyranglisten
Danmark er med fremme på FEI-listerne for de unge dressurryttere
De unge danske dressurryttere har haft en god sæson og klarer sig godt internationalt og ligger pænt i toppen af FEI's Ranglister, hvor Danmark har flere ekvipager med i top-10 i samtlige kategorier.
Danskerne indtager FEI ponylisten
Danmark og topper sågar ponyranglisten, hvor Alexander Yde Helgstrand og Adriamo B fortsat ligger på en flot førsteplads med 2193 point, men vi har også flere ryttere med i top-10 på ponylisten.
[[outstream]]
Liva Addy Guldager Nielsen ligger som nummer 7 på D'Aartangnan 187 og Nathalie Thomassen følger lige efter på en ottendeplads med Lykkehøjs Dream of Dornik.
Dansk femteplads hos childrenrytterne
Hos children rytterne er det lykkedes Annabelle Rehn på Aros A Fenris at komme ind på en flot femteplads bl.a. efter at hun sikrede sig en flot bronzemedalje ved EM i år.
En enkelt dansker i top-10 hos juniorerne
På FEIs juniorliste over dressurekvipager er Sara Aagaard Hyrm placeret som en flot nr. 6 på SKOVBORGS ROMADINOV. Næste dansker er Maria Mejlgaard Jensen, der ligger på en samlet 15. plads på samme liste.
To danskere i top-10 hos ungrytterne
Celine Rørbæk Silfen på Romio Højris er placeret som nr. 7 hos ungryttere, og Sara Van Deurs-Petersen på Katholms Ronaldo er ligeledes med i top-10, idet hun er placeret som nr. 9 på denne liste.
Danmark har derimod ingen ekvipager med i top-10 på U25 ranglisten
Se samtlige FEI ranglister her
De unge danske dressurryttere klarer sig godt internationalt og ligger pænt i toppen af FEI's Ranglister, hvor Danmark har flere ekvipager med i top-10 i samtlige kategorier og topper ponyranglisten. Her ses Alexander Yde Helgstrand på Andiamo, der ligger i spidsen af FEI pony ranglisten (Arkivfoto)
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning