Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Anders Dahl og Fiona Bigwood skifter hjem


Anders Dahl og Diona Bigwood sælger overraskende deres totalt renoverede hesteejendom Bourne Hill Hoye, for at flytte til en historisk tidligere kongelig ejendom fra det 19-århundrede ved navn Brantridge Park. Et stort renoveringsprojekt står nu igen foran det kendte dressurægtepar, som dog er helt friske på opgaven

 

Sælger livsværk

Annonceringen af salget af Anders Dahls og Fiona Bigwoods pragtejendom Bourne Hill House i England, er lidt af et chock for mange, der har set og besigtiget pragtejendommen.Det er nemlig Anders Dahl der har stået for opbygningen af ægteparrets drømmeejendom Bourne Hill House, hvis hovedhus de totalrenoverede og i tillæg hertil byggede luksus hestefaciliteter med masser af lysindfald og en fantsatisk atmosfære. Det hele opført ud fra Anders Dahls egne design ideer.

 

Ejendommen Bourne Hill House, har de nu solgt til en britisk springrytter.

 

Bantridge Park - tidligere royal ejendom

Det store renoveringsprojekt med Bourne Hill House har åbenbart ikke skræmt parret, for de har kastet sig over endnu et af slagsen - og tilmed i større målestok. Dahl og Bigwood har nemlig købt Brantridge Park, et landsted fra det 19. århundrede, hvor hovedhuset blev opført i 1874 af Sir Robert Loder, der købte ejendommen tilbage i 1849.

 

Ejendommen var tidligere en af de mindre prominente kongelige boliger. Dronning Victorias datter, prinsesse Beatrice, boede bl.a. i Brantridge Park i årene fra 1919 til 1944. Senest har ejendommen været indrettet med et antal lejligheder, og har en overgang tillige fungeret som hotel.

 

Ejendommen har p.t. ikke velegnede hestefaciliteter. Derfor har dressur parret tillige erhvervet sig en nærtliggende lille hesteejendom, hvor hestene bliver placeret mens Brantridge Park bliver renoveret efter alle kunstens regler. Planen er at det skal blive endnu en hesteejendom af international klasse.

 

Nyt renoveringsprojekt

Selvom det har været et stort projekt at istandsætte og udvikle Bourne Hill House til den hesteejendom den er i dag - et projekt som de fleste ville opgive at gå i gang med på forhånd - har Anders Dahl absolut modet på at gå i gang igen. "Jeg har altid ønsket mig endnu et projekt" udtaler Anders Dahl til Eurodressage "Jeg elsker at designe dele af det. På grund af rejsetiden til børnenes skole, besluttede vi at sælge Bourne Hill, men det har været en meget vanskelig beslutning, da vi elskede at bo der. Det har været perfekt til os som familie [parret har 3 børn sammen] og for hestene", udtaler Anders Dahl.

 

Er flyttet ud

Anders Dahl og Fiona Bigwood er allerede flyttet fra Bourne Hill og ind på den mindre hesteejendom, som de vil bo på, mens renoveringenaf Brantridge Park står på. på gårdden vil de også foretage nogle renoveringer og opdateringer, inden de planlægger at sælge ejendommen, når deres nye landsted er klar til indflytning. "Det bliver et sjovt projekt at udvikle ejendommene, håber jeg", udtalte Anders dahl, som åbenbart har mange andre talenter end 'blot' at ride dressur!

 

Kilde: Euro Dressage

 

Billede

 

Brantridge Park, som Anders Dahl og Fiona Bigwood har erhvervet sig, og som de vil omdanne til endnu en hesteejendom i international klasse, som den ejendom de netop har solgt Bourne Hill

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider