Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Mavesår - hvad gør man ved dem?


Mange af vore rideheste udsættes før eller siden for mavesår, men hvad kan man gøre ved dem og er der forholdsregler man kan tage, hvis man gerne vil holde hest på traditionel vis?

 

Når et naturligt liv ikke er realistisk

Den naturlige konsekvens man kan drage af megen af den forskning i mavesår der er udført ( se her), og den oplagte anbefaling og tilsyneladende sikreste vej, til at sikre at heste ikke får øget risiko for mavesår, er at lade hesten leve mest muligt naturligt.

 

Dette vil naturligvis ikke være et tilfredsstillende svar og ikke en reel løsning for langt de fleste hesteejere, der holder hest på konventionel vis og gerne vil deltage i konkurrencer, men det kan med lidt fleksibilitet og smidighed lade sig gøre. Heste er som bekendt også forskellige. Nogle er stærkere end andre, så der skal naturligvis også tages individuelle hensyn.

 

Behandlingsmuligheder

For de heste der er udsatte, ved vi heldigvis, at der findes midler mod mavesår som heste reagerer positivt på. Ormeprazole, er et middel som heste regerer godt på, og som et langt stykke ad vejen kan holde de fleste mavesår under kontrol. Bagsiden af medaljen er, at midlet er forholdsvist bekosteligt.

 

Der findes andre fodertilskud i handlen, der indeholder nogle af de elementer der indgår i mavesårs medicin til mennesker, og som søger at balancere syreindholdet og beskytte mavesækken. Disse kan muligvis have em positiv effekt. Virkningen af flertallet af disse produkter, er dog sjældent tilstrækkeligt dokumenteret. Det er imidlertid tvivlsomt, at de vil volde yderligere skade på en mavesårs ramt hest. Det gælder dog ikke for andre foder- og medicintilskud

 

Undgå syre og reguler calcium

Undgå så vidt muligt at give en hest med tendens til mavesår anti-inflamatoriske midler som phenylbutazone eller fodertilskud der bliver til syre i mavesækken, og sørg for at hestens calcium tilskud er tilstrækkelige og i balance med det øvrige foder - dog må det ikke gives i overdrevne mængder, hvilket oftest i forbindelse med fodringsprincipper ikke anses for et stort problem.

 

Når det frarådes i dette specifikke tilfælde i forbindelse med forebyggelse af dannelsen af mavesår, skyldes det at undersøgelser blandt andre dyregrupper har vist, at calcium niveauer påvirker udskildelsen af gastrin. Gastrin er et hormon der stimulerer produktionen af sårdannelser i mavesækken. Overdrevne mængder af calcium via kosten kan således bidrage til dannelse af for meget gastrin, der igen kan bidrage til mavesår.

 

Overhold måltiderne og gerne mange

Der er ingen tvivl om, at et optimeret fodringsregime kan minimere risikoen for mavesår hos heste. Moderne foderautomater er her en velkommen hjælpemiddel. Det gælder nemlig om, at give hesten mange små måltider, gerne med et stort indhold af fiber, der kan holde fordøjelsessystemet i gang over længere tid, når hesten er på stald. Derudover må hesten gerne gives mulighed for fri adgang til hø og grovfoder, både når den er på stald og på fold.

 

Når det gælder udsatte heste, er det særligt vigtigt med faste rolige rutiner, med mindst mulige forstyrrelser af måltiderne og minimering af strespåvirkninger og kraftig anstrengelse. Med disse forebyggende foranstaltninger opnås de bedste odds for at forhindre forekomsten af mavesår hos hesten.

 

Den første artikel i artikelserien kan ses her

 

Billede

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider