Du kan her give din kommentar til nyheden:
Mathilde Hjørringgaard mester hos Children-rytterne
Der måtte omspringning til, før medaljerne var placeret ved Stall Bengtsson & Kristoffersens DRF-mesterskab for Children.
Tre nulrunder og også nul i omspringningen om guld og sølv. Mathilde Hjørringgaard på Contador blev en overbevisende vinder ved Stall Bengtsson & Kristoffersen DRF-mesterskab for Children ved det store DM-stævne hos Schou Absolute Horses på Tågerup ved Kolding.
Hvor der var fem nulrunder i kvalifikationen, var det kun Mathilde Hjørringgaard og Maria Barnewitz Schou på Loda, der red nul i både første runde og anden runde af finalen.
I omspringningen fik Maria Barnawitz Schou på fire fejl, og så var guldet Mathildes og sølvet Marias.
Christine Thirup Christensen på Queen Lady Z og Emilie Louise Weisby på Fortuna, fik fire fejl i første finalerunde og nul i anden runde, men da Christine var fejlfri i omspringningen fik hun bronzemedaljen, mens Emilie, der havde vundet kvalifikationen, endte på fjerdepladsen.
Der var i alt 11 ryttere til start i finalen.
Vinderen Mathilde Hjørringgaard i midten med sølvvinderen Maria Barnewitz Schou til højre og bronzevindereren Christine Thirup Christensen til højre.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning