I December 1999 købte Låsby Svendsen den hoppe, der senere skulle blive min, på en auktion. Hun var i en frygtelig stand; det eneste der afslørede, at hun ikke havde levet vildt hele hendes liv, var efterveerne af, at hendes man havde været flettet. Det tog fire timer at rede den knude af. Dette foregik under ekstrem tålmodighed, både fra os og Ida, som vi kom til at kalde hende.

Efter hvad jeg nåede at opdage, kunne hun ikke rides, var meget bange for alt der lignede sadeltæpper og piske (inklusiv et kludetæppe og en bambusgren). Dyrlægen skød hende til at være alt mellem elleve og tyve år. En meget bestemt dame, som forstod at gøre sig forståelig, om så det indebar brugen af hendes hove. Ved besøg af smeden lignede hun til forveksling en, der var ved at få foretaget manicure - manglede bare den røde hovlak.

Hun virkede ikke til, at hun var bange rent generelt, hun var meget glad for både hunde og katte og de fleste mennesker; biler og hestevogne sagde hende intet.

Om sommeren blev hun temmeligt solbrændt, hvilket dog var en klar forbedring i forhold til hendes skrækkelige vinterpels!

Hendes farve er fuldstændigt kobberrød, som på billedet, med en gennemgående hvid blis, der ender i en ruder midt på mulen. Ingen hvide sokker eller andre aftegninger.

Blandingen quarter/araber er noget vi har gættet os frem til ud fra hendes bygning - selve kroppen er meget quarter, mens ansigtet og hendes bevægelser har araberens lidt aristokratiske træk.

Hvis du har kendt hende før, eller ved noget til hvor hun er nu, hører vi meget gerne fra dig. Det sidste vi kender til hende, placerer hende i Gram i Jylland, omkring et års tid efter vi havde fået at vide hun var død af en af vores families venner, som havde hende i pasning.

Hvis du bor i Gram eller omegn, så vær sød at kontakte os på mail.

Med venlig hilsen
Kenneth og Birgit (Leilani)

P.S.: Historien om den døde hest, der pludselig blev meldt levende, kan læses HER (home.tiscali.dk)