Hej Helle.
Jeg bryder mig heller ikke om sikekrhedsveste + jeg faktisk synes udvalget er ret så småt. Der findes 4-5-6-ish forskellige producenter med et par modeller. Og ingen er rare for mig.
Jeg har en dårlig ryg, så for mig er rygskjoldet et must. Resten af sikkerheden i en vest ville være bonus, men når jeg ikke bryder mig om at være i dem, så det ikke en mulighed. Alternativt ville jeg nemlig ikke brugde den, og det går ikke med dårlig ryg.
Derfor valgte jeg rygskjold - og jeg så mod skisporten, da teknologien er super langt fremme, og udvalget er stort. Dog ikke godkendt til stævnebrug - men jeg skal ikke ride military stævner så i mit tilfælde var det underordnet.
Jeg endte med at købe denne
www.skisport.dk/skishop/rygskjold/ bliss-arg-minimalist-rygskjold-vest/
- og hvor jeg er glad for den. Jeg mærker ikke selve skjoldet, resten af "vesten" er tyndt net, så det er godt, hvis det er varmt, og bredt velcrobælte holder skjoldet på plads + det støtter om længeryggen. Jeg bestilte på nettet, målte og fulgte størrelsesvejledningen, selvom jeg var nervøs for ikke at kunne prøve den. Den sidder perfekt, og den er ikke for lang i forhold til at ramme min sadel (dressursadel), som jeg også frygtede.
Den giver mig en tryghed om ekstra beskyttelse af min ryg, men uden at jeg føler mig hæmmet af den på nogen måde. Jeg er virkelig blevet omvendt.
Men om det er det rette for dig, må du selv afgøre. Det kommer an på, hvor meget du prioriterer beskyttelse af ribben etc.
Venligst
Kitt