Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 At vælge mellem pest & kolera..
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 14:59

Hej alle!

 

Som om jeg ikke har nok at slås med, kommer der nu endnu en problemstilling ved den ene af mine heste, som jeg meget gerne vil blive lidt klogere på. Forhåbentlig kan nogle af jer komme med gode råd/info der evt. kan hjælpe mig.

 

Dyrlægen bliver naturligvis tilkaldt, hvis nødvendigt, men lige nu er det på så "mildt" et niveau, at jeg skylder min økonomi, at se om jeg kan gøre noget selv. Og JA! Vi er helt enige om at min økonomi IKKE kommer før min hest, men som studerende med utallige af dyrlægeudgifter i bagagen, er jeg nød til at give det et forsøg selv. Skulle du alligevel sidde tilbage med et behov for at kritisere mig, så er det helt ok! Jeg har selv dårlig samvittighed over at jeg ikke bare kan tilkalde en dyrlæge hver gang min hest ser forkert på mig .. Det ville jeg ønske jeg kunne.

 

Lidt baggrunds viden:

Min hoppe har i længere perioder haft lettere diarré. Hendes afføring har været ok, men hun har haft tildens til at "prutte" tarmsaft ud, så hun evig og altid var smurt ind i snask på bagben og i halen. Dette har vi så fået "bekæmpet" med foderskift og skift fra almindelig tør og god wrap, til godt hø.

Nu er et nyt problem så opstået .. Hun er begyndt at hoste og viser tegn på støvallergi, også selvom jeg vander høet. De går pt på døgnfold (jord) og får dermed ret meget hø adgangen, og selvom jeg vander det, inden de får lov at æde, så vil der altid være noget af det der når at tørre. Jeg har ikke mulighed for at kører derned i løbet af natten og vande igen, og hun kan ikke undvære sin hø, da hun ellers taber sig meget samt jeg er nervøs for risikoen for mavesår (jeg er efterhånden blevet paranoid).

 

Jeg har købt BlueHors ventilator som jeg tilsætter hendes middagmad (roepiller og fiberpiller opblødt). Derudover får hun, morgen og aften, ca 4-500g tørre fibepiller, vitaminer og en stor håndfuld lucerne fra brogaarden. Det er dette foder der har været medvirkende til at diarréen forsvandt og derfor er jeg ikke så vild med tanken om at skifte til mere fedende foder (+ hun har tildens til stofskiftesygdomme, så hun kan ikke tåle sukker/stivelse).

 

Når hun står i boks, har hun altid åbent vindue udtil, samt står på træpiller.

 

Hvad kan jeg evt. købe af tilskudsprodukter, eller gøre om, for at det ikke ender med at hun udvikler noget kronisk? Vil det virke at give BlueHors ventilator i alle 3 måltider?

 

Hun hoster ikke meget, men nok til at jeg begynder og blive bekymret. Ændre det sig ikke drastisk til det bedre indenfor en uges tid, eller bliver det værre, må dyrlægen komme ud selvfølgelig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 16:22
Jeg gør mig ikke til dommer over din økonomi, men jeg tror det vil være godt for både din økonomi og din hest, hvis du fik dyrlægen ud nu. Det koster jo en del med diverse tilskud og det man får gennem dyrlægen virker bedre og derudover får man noget rådgivning.
Det lyder dog til at du allerede gør meget for at undgå hø støv som er noget af det værste.
Det kan jo være en infektion din hest døjer med og ikke allergi.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Infektion
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 16:44

Ville hun ikke have feber så? Eller nedsat ædelyst/andet ?

 

Men ja, det ender det nok også med. Jeg har bare læst mig til grøn stær, inde i de forskellige facebookgrupper (som kun omhandler støvallergi/asma osv) og det er de færreste dyrlæger der har nok erfaring med dette, når det er i så mild form, som det min hest udviser. De fleste skriver at deres dyrlæger først ville teste efter en vis rum tid og min hest har kun hostet i en lille uge.

Jeg overvejer at forudbestille undersøgelsen og køre hende på højgård, sådan at de ikke kan komme "udenom" at undersøge hende grundigt, men dette skal der skraves penge sammen til, og i mellem tiden kan jeg så søge råd herinde :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 et spørgsmål...
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 16:57

Hej

 

Nu skriver du at hun har tendens til stofskifteproblemer - hvad bygger du det på og er hun testet for EMS og PPID/Cushing

 

Cushing kan nemlig give maveproblemer og tendens til våde prutter, samt issues med immunforsvaret.

 

Jeg kender ikke så meget til støvallergi, men mener at kunne huske at have læst at vanding ikke fjerner svampesporerne som er det de oftest reagerer på.

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 To muligheder....
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 17:01

Jeg vil sige, at du har to muligheder lige nu og her.

 

Du kan kører ud og købe noget bedre hø - hvis du ved/føler/kan se det er støvet, så er det altså ikke egnet til hestefoder.

Jeg har fundet noget hø fra i år, som er super godt, og ved at der er blevet slået en del hø nu her de varme dag. Så ud og kig, vær kritisk og køb kun det bedste.

 

Du kan få fat i tørt wrap igen, og så forsøge dig med loppefrøskal eller Chiafrø - de har begge en super stabiliserede effekt på min ollebolle, som også får lidt tarmsaft, når han får wrap. Men får han så enten loppefrøskal eller Chiafrø, så hjælper det på ham.

 

Ellers må man jo sige, at du gør hvad du kan mht strøelsen i boks.

 

Mvh Charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 19:19

har selv haft lidt hoste her men det var mere pga lidt snotnæse. hun har hostet efterfølgende. men er ved at stoppe nu men det har taget vel 1 mdr tid

det er der flere som har oplevet det samme her i sommer pga det dårlige vejr



0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  23-07-2016 20:55

 

Er det kun i forbindelse med høet? Eller generelt?

Min har det med og hoste når det er støvet med fx ikke på tur - men en støvet ridebane eller ridehus, dutter ikke. Et år hostede hun også på fold. Der fungerede det super at sætte en fluemaske på som også dækkede næsen. Man kan også få stykker der kun går nedover næsen.

Men ellers tænker jeg, at du skal ha' fat i noget tørt wrap i stedet :)


Nu med eget ponydyr

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 BAL prøve
Forfatter: 
Dato:  24-07-2016 07:47
jeg synes det lyder fornuftig at bestille tid til grundig undersøgelse med det samme, når du ikke tror det er infektion, men allergi.
var selv gennem turen sidste år og endte med at få lavet endoskopi og bal prøve af højgård, da hesten blev ved med at komme med et par host trods antibiotika og slimløsende
Det var ikke så dyrt som frygtet mener det var knap 3500 i alt både med undersøgelse og efterfølgende leje af inhalationsmaskine og medicin.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville starte med....
Forfatter: 
Dato:  24-07-2016 09:16

...høet og vente med dyrlægen. Det er langt billigere og du ender alligevel med at skulle have fat i noget andet, når du har smidt mange penge efter dyrlægen.

 

Hø der skal vandes er IKKE egnet til heste (eller andre dyr). Well, man får da nok dæmpet noget af støvet, men skimmelsvampene der er årsagen til støvet er der jo stadig og det samme er de mycotoxiner som der udskiller. Det er ofte disse svampegifte, som hestene reagerer på, så når man vander høet er det mest af alt den dårlige samvittighed, man vander.

 

Nå ja, så er der også lige den detalje at vanding faktisk øger svampevæksten, hvis man lader sit hø stå vådt i blot nogle få timer. Især i varmt vejr går det rigtigt stærkt, da svampevækst afhænger meget af vandaktivitet (mængden af tilgængeligt vand) og temperaturen.

 

Når man køber hø skal man af samme årsag være helt sikker på at høet er tilstrækkeligt tørt, hvorfor man altid bør lade sælge vise med en fugtmåler at høet har under 15 % fugt. Kan han ikke det, så lad være med at købe, da fugtigt hø ALTID vil støve efter kortere eller længere tid.


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

2
0
Svar på denne tråd
 
 Kunsttørret hø
Forfatter: 
Dato:  24-07-2016 11:41

HEJ jeg ville også som DJensen starte med høet. Hvis du har en supersensitiv hest kunne du vælge at bruge pengene på kvalitetshø. Prøv f.eks at gå ind på Stråmandens hjemmeside (nu ved jeg ikke, hvor i landet du bor) og se på kunsttørret hø. Der er vel flere der laver det på samme måde andre steder i landet. Dem der seriøst laver hø til heste og som ved at kunderne kun kommer igen, hvis produktet er i orden. Ja, det er dyrt, men det er dyrlægen også. Måske du kan erstatte noget af dit grovfoderration med græspiller?

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Opdatering
Forfatter: 
Dato:  25-07-2016 15:13

Jeg har nu vandet høet i et par dage og der har ingen hoste eller tung vejrtrækning været fra dag 1 Er det normalt at det går så hurtigt, eller er det fordi det aldrig har nået at udvikle sig til reel støvallergi?

 

Jeg er i gang med at finde nyt hø.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stofskifte sygdomme
Forfatter: 
Dato:  25-07-2016 15:14

Til dig der spurgte omkring stofskiftet, så er hun ikke diagnosticeret med sygdommene, men hun har tildens til at sætte de "farlige" fedtdepoter, og derfor er jeg ekstra obsevant. Når hun får rette foder, forsvinder fedtdepoterne.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-07-2016 10:46

Jeg kan så godt forstå at du TS lig ser tiden an med dyrlæge. Det er en bekostelig affære med dyrlæge m.m. når der er tale om en allergihest.

 

Vi har haft en i stalden - min søsters - som hostede meget kraftigt i efteråret. Hun var på klinik flere gange til skylning af lungerne og fik derefter en kur på binyrebarkhormon.

Dette var nødvendigt at gøre 2 gange. Herefter krævede hesten massage m.m. for at komme på højktant igen.

 

Ellers har jeg i 14 år haft en allergihest.

Den har jeg i øvrigt stadivæk. Den bor på en mark. Og det bliver den ved med. Den bedste tjeneste man kan gøre en hest med tendens til allergi er at parkere den i en løsdrift og så i øvrigt lade den forblive der.

Man kan gøre nok så meget i staldmiljøet men de har bare bedre at gå ude, når de har det sådan. Det gør en helt ekstrem stor forskel at de går ude.



 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider