Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Lave priser truer hestevelfærden
Forfatter: 
Dato:  27-01-2015 18:32
Indsat fra nyheden Lave priser truer hestevelfærden:

Under 100 kroner, det er prisen man kan få heste og ponyer for på de engelske markeder, hvis man overvejer at blive heste eller pony ejer. Det vækker stor bekymring hos dyrevelfærdsorganisationen Redwings, der mener det lave prisleje, truer de billige heste og ponyers velfærd.

 

Under 100 kr

Den kendte engelske hestevelfærdsorganisation Redwings ytrer bekymring over, at det er muligt for kommende heste og pony ejere, at købe heste og ponyer på markeder for priser under 100 kroner på de engelske markeder.

 

Lav pris - uovervejede ejere

Redwings mener, at den lave pris vedblivende tiltrækker uerfarne hesteejere, som er helt uvidende overfor de løbende omkostninger ved at holde hest og det store længerevarende ansvar det er at tage sig af den. Ifølge en officiel talsmand fra Redwings siger erfaringerne at selvom mange tror at de har 'reddet' en billig hest fra en potentiel grum skæbne, sker der ofte det, at ejeren i stedet for selv kommer til at forsømme eller efterlade hesten, efterhånden som de ikke kan imødekomme de omkostninger der er ved at sørge for hesten, eller ved at sælge den videre.

 

'Tag min hest'

Redwings har oplevet et stigende antal telefonsamtaler fra hesteejere siden starten af 2015. Alene i den første uge af året modtog redwings 31 samtaler vedrørende 39 heste tilhørende ejere der anmodede velfærdsorganisationen om at tage deres heste ind. Dette er en forøgelse på mere end 40 % fra den samme periode i 2014.

 

Redwings velfærds telefonlinje, som er en slags servicetelefon vedrørende hestevelfærd, modtog i samme periode tilsvarende 1241 opkald til, en øgning på 16 % i forhold til året før, der omhandlede hesteejeres forespørgsel på, om velfærdsorganisationen kunne bidrage til, at finde et alternativ hjem til deres heste.

 

Overvej ejerskab grundigt

Redwings pointerer, at den nyværende hestekrise i Storbritannien sammenholdt med det faktum at de fleste velfærdsorganisationer allerede e overfyldte, betyder at det er særligt vigtigt at potentielle nye hesteejere forstår hvilket personligt og finansielt engagement, der er ensbetydende med det, at eje en hest.

 

Oplysning og uddannelse

Redwings arbejder derfor også på at kommunikere og uddanne potentielle nye hesteejere til at vide, hvad det kræver at tage vare på en hest. De potentielle ejere skal være bevidste om at en hest kan blive mere end 30 år gammel og at det derfor er et langvarigt engagement man påtager sig, når man anskaffer sig en hest. At være hesteejer kan være fantastisk givende, men det er også et kæmpe ansvar.

 

Når hesten ikke kan bruges

Mange af opkaldene omhandler ældre eller skadede heste, hvor dyrlægeregningerne begynder at hobe sig op. Redwings opfordre kommende hesteejere til at tænke sig grundigt om, før de beslutter sig til at købe hest, og at de forbereder sig på, at alle mulige ting kan ske. Hvis det så er grundigt overvejet, hvorfor så ikke overveje at tage en hest fra et af de overfyldte hestehjem i stedet, opfordres der til fra Redwings side. Samtidig vil organisationen gerne hjælpe, til med at finde det rigtige match mellem hest og rytter, til gavn for begge parter.

 

For mere information, og for henvisning til Redwings guidelines og anbefalinger til nye hesteejere, kan du klikke her

 

Billede

 

Ponyer og heste sælges til lave priser på markeder og det giver problemer for hestevelfærden

0
0
Svar på denne tråd
 
 det bliver ved
Forfatter: 
Dato:  27-01-2015 21:01

Og det bliver ved og ved...

Jeg er nok ikke den eneste som ikke forstår hvorfor der ikke bliver opfordret til aflivning af de stakkels overflødige heste - tag dog ansvar for at der er for mange heste i landet og afliv dem mens de har det godt!


Sagde Johanna

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  27-01-2015 21:31

Enig Johanna... men i UK har man samme åndsvage holdning til dyr som i USA. De kan ikke finde på at aflive et raskt dyr, ligegyldig hvor dyster fremtiden ser ud for det stakkels kræ.


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

0
0
Svar på denne tråd
 
 Affaldsheste...
Forfatter: 
Dato:  27-01-2015 21:52

... og katte?

 

Er det ikke lidt det samme vi ser herhjemme med katte?

 

Ja, priskategorien er jo nede i det samme. Herhjemme kan du også få en kat kylet i nakken på hvert gadehjørne og mangler laver hjemmeavl "fordi de kan og Missemor skal have den oplevelse". Det må vel være på lignende præmisser, at UK har den overflod af heste?

 

Men så længe hjemmeavleren kan komme af med kattene, så vil der være en anden (ældre?) kat, der ikke kan få et hjem.

 

Men afliver vi generelt sunde og raske katte herhjemme?


Venlig hilsen Camilla

 

Herman Sprenger bid sælges

 

Tredelt 14cm/Ø16mm. med løse bidringe

Todelt 14,5cm/Ø16mm. med løse bidringe

__________________________

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 man bør
Forfatter: 
Dato:  27-01-2015 22:27

Man burde jo aflive overskudskattene herhjemme og måske i nogle fag i folkeskolen forklare hvorfor overproduktion af "kæledyr" er en helt sikker opskrift på dyremishandling og at man skal tænke sig grundigt om inden man sætter dyr i verden og tænker over hvilken fremtid de vil få...

 

Og at katten skal have lov til at være mor er da noget værre vås! Da katten på gården fik et kuld upser-killinger, så var hun noget så forvirret og ked af ikke at måtte komme ud op til fødslen og hun var meget øm på patterne - hun tog sig da godt af killingerne, men hun ville da ikke have savnet oplevelsen hvis gårdejerne havde fået hende steriliseret inden hun blev drægtig - hun savnede ikke de killinger der blev afsat og jeg synes helt ærligt at hun virkede som en gladere kat inden... Hun og de hunkatte der blev beholdt blev steriliseret så der ikke kom flere upserkatte ;)

 

Mennesker skal uddannes til ikke at tillægge dyr menneskelige følelser - de har dem ikke og de går ikke og overvejer hvad de kunne tænke sig i fremtiden, for de har ingen frontallapper, ergo ikke noget at tænke over fremtiden med! Jeg bliver altså lidt harm når folk så tydeligt ikke sætter sig ind i hvad dyr kan og ikke kan når de anskaffer sig dem!


Sagde Johanna

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ud af landet.
Forfatter: 
Dato:  29-01-2015 05:24

Kan det ikke arrangeres, at man kan bestille en hest og betale de 100 kr eller hvad den koster og transportudgifter og dyrlægeattest? Der må da være nogle fx i Danmark, der gerne vil have en hest så billigt og samtidigt redde den fra en grum skæbne...

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-01-2015 07:40

Lili8: rigtig dårlig ide med at få disse heste/ponier til DK. Der er nok af disse heste i DK, masser af grumme hesteskæbner her.

Lige fundet døde ponier i Hobro som er sultet ihjel.

 

 

MVH Hanne.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 bum bum
Forfatter: 
Dato:  29-01-2015 10:13

Det vil være rigtig, rigtig dumt at få dem til DK - markedet herhjemme er i forvejen meget dødt mht. ponyer (især de mindre)

man kan få kastet ponyer i nakken, både med og uden afstamning, så det er efterhånden ikke kun kattene der er problemer med.

 

Hvis man vil gøre noget godt for heste - så synes jeg man skal prøve at gøre noget godt for de heste og ponyer der er herhjemme.

 

Flere af dem bliver ikke aflivet da det er for dyrt, da man først skal have dylæge ud(som koster mellem 500-1000 kr), dereter betale 1900 kr at få det hentet af DAKA så er der mange der vælger at kaste musse i nakken på den næste, da det slet ikke kan betale sig, fordi de fik hende jo for 100 kr.

 


Lykkelige ejer af 2 røde ruhårede gravbasser :)

- og en skøn sværm ponyer.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Engelske ponyer
Forfatter: 
Dato:  29-01-2015 11:33

Den billigste transport jeg har hørt om fra England til dk er 4000kr og så er det nok billigere og bedre at købe noget herhjemme man kan se inden og hvor der ikke pga sprog evt sker misforståelser


 

 

www.stenhedegard.dk

 

 

Horselux hestefoder og Blue Hors totalpleje

 

 

Venter 4 welsh føl i 2015 alle er til salg

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider