Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Pris på scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  07-01-2015 22:53

Hej!

Er der nogen af jer der ved hvad det koster at få foretaget scintigrafi af begge forben?

 

Og kan man regne med at hesten kan komme hjem samme dag?

Det foregår jo kun ét sted i DK (på Fyn), så man skal jo regne med at bruge noget tid på transport, når nu man ikke bor på Fyn...

 

Mvh Jumbo

 


Prøv at leve i nuet...ikke i hvad-hvis-nu'et

(sagt af en klog mand på P4)

 

Man behøver ikke at være hestetosse for at være her -

men det hjælper ;o)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  07-01-2015 23:07

Jeg ved ikke, om det er billigere at lave scintigrafi kun af forbenene, men normalt skal man regne med en pris på omkring 10.000.

 

Hesten kan ikke komme hjem samme dag, man skal beregne 3 dage.

 

Nu ved jeg ikke, hvor i landet du bor. Men en anden mulighed er jo at køre til Tyskland i stedet for. Der kan det godt være lidt billigere.

 

Venlig hilsen

Anna

 




Fuglslev Hestepension

Opstaldning på Djursland

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Kan du ikke
Forfatter: 
Dato:  08-01-2015 14:30

Scintigrafi er jo en kontrastvæske der sprøjtes ind i kroppen, og jeg tror derfor ikke der er bestemte priser alt efter hvilket område man vil have undersøgt.

 

Jeg havde for 2 år siden kontakt ti højgaard om at få lavet enscintigrafi af nakken på min hest og det kostede 10.000 (incl. moms)

 

Jeg undersøgte tilsvarende prisen i Tyskland og da kostede det ca 7.000

 

Det nemmeste vil nok være at ringe til højgaard og tage en snak med dem. De er utrolig søde og hjælpsomme

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  08-01-2015 23:44

Hvis du er fra Sjælland kan du også få lavet en scintigrafi på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup. Det kræver bare en henvisning fra din egen dyrlæge...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min har
Forfatter: 
Dato:  09-01-2015 12:54

næsten lige fået det fortaget på højgård mener jeg gav 6-7000 men min forsikring dækkede så det hjalp jo på det, det var af forparten og jeg skulle komme med ham søndag aften og så blev han sprøjtet mandag formiddag og jeg kunne hente ham sidst på dagen. Jeg vil så sige at det jo kan gi vished men ellers er det jo lidt pengene ud af vinduet, i mit tilfælde var der allrede konstateret slidgigt i 6 og 7 facetled og undersøgelsen kunne jo ikke ændre på dette.

 

Pøj pøj med din hest


EN RIGTIG HEST ER EN OLDENBORG.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  09-01-2015 14:50

Jeg har også fået lavet scintigrafi på min hest på Højgård i sommer - men det blev lige knap 10.000. Det var af bagparten.

 

Jeg forstår i øvrigt ikke helt, hvis man kan hente hesten sidst på dagen samme dag, da der så vidt jeg ved skal gå ca. 24 timer, før hesten ikke er "radioaktiv" længere - også derfor de står opstaldet i et specielt staldafsnit.

 

Endelig havde jeg desværre ikke en ret god oplevelse på Højgård, må jeg nok sige. Meget stress, forvirring og flere fejl. (Det har jeg også skrevet til dem.) Måske kom jeg i en uheldig periode, for har før været tilfreds hos dem, men en anden gang vil jeg i hvert fald først undersøge andre muligheder, før jeg kører dertil.

 

Venlig hilsen

Anna

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for det
Forfatter: 
Dato:  09-01-2015 15:27

Tak for jeres svar.

 

Scintigrafien er droppet indtil videre, og der forsøges noget andet (bl.a. sygebeslag) inden en evt scintigrafi udføres.

 

Men der er konstateret flere ting:

Gaffelbånds"skader" (ved tilhæftningerne) på begge forben, mus i det ene kodeled, en spore samt "skader" i begge hovseneben (alt er "slitage" og skyldes altså ikke akutte skader). Og det er altsammen på de to forben.

Han har desuden nogle gamle skader i bagknæene - og så er der sikkert nogle endnu uopdagede ting, så helt ærligt har jeg det sådan:

Kan han overhovedet helbredes?

Lidt som du skriver, Mette: Hvorfor punge 10.000 (alene på scintigrafien) ud på en hest, der måske ikke er så meget at gøre ved?

Det lyder måske kynisk, men misforstå mig ikke: Jeg elsker min hest meget, meget højt - og netop derfor skal han ikke gennemgå alt muligt, som måske viser sig at være Umuligt.

Håber I forstår....

 

I mellemtiden har jeg fundet ud af at min forsikring ikke dækker

 

Men det med at de også skulle lave det i Taastrup skal jeg da lige ha´ i baghovedet.

Bare mærkeligt at dyrlægen ikke selv har tænkt på det - vi bor ikke så langt der fra, og han er også fra Sjælland.

Men jeg vil da helt sikkert spørge ind til det.

 

God weekend!


Prøv at leve i nuet...ikke i hvad-hvis-nu'et

(sagt af en klog mand på P4)

 

Man behøver ikke at være hestetosse for at være her -

men det hjælper ;o)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  09-01-2015 16:09

Scintigrafien helbreder jo i hvert fald ikke noget.

 

Jeg har fået det lavet, fordi dyrlægerne var lidt på bar bund med, hvor henne i min hests krop problemet var. Det er scintigrafi godt til at få lokaliseret.

 

Men kender I allerede problemet, så er der vel næsten ingen grund til at bruge så mange penge på scintigrafien? Jeg mener, hvad ville man kunne få ud af det?

 

Venlig hilsen

Anna

1
0
Svar på denne tråd
 
 flere skader
Forfatter: 
Dato:  09-01-2015 18:16

Hej

 

Kan godt forstå hvis du ikke vil ofre pengene på det når du alligevel ikke ved om din hest holder eller ej.

 

Min gamle hest på 21 år fik i foråret via blokader og røntgen konstateret skader på ligamenterne ved hovsenebenene på begge forben.

Der fravalgte jeg også at få lavet yderligere MRI scanning. "kuren" var under alle omstændigheder den samme - specialbeslag og langsom genoptræning. Så jeg synes ikke der var behov for at smide en masse penge i en hest der måske "kun" holder et par år til.

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Endnu engang tak
Forfatter: 
Dato:  09-01-2015 22:37

Hvor er jeg glad for at I er enige med mig...var lidt nervøs for at blive "dolket".

Så tak for opbakningen!

 

Jeg tænker, at jeg nok vil have en dyrlæge mere til at vurdere hesten.

Ham jeg har brugt denne gang, kender jeg ikke, og han kender naturligvis heller ikke mig eller - og det er vigtigt i denne sammenhæng - hesten.

Derfor tror jeg, jeg får min sædvanlige dyrlæge indover, når der er gået lidt tid...selvfølgelig alt efter hvordan det går når sygebeslagene har siddet på et stykke tid.

Han har nok et bedre helhedsbillede af hesten og dens "dårligdomme" og dermed hvordan fremtidsudsigterne er, end ham jeg brugte, som stort set kun fokuserede på forbenene.

 

God weekend!

 

Mvh Jumbo

 


Prøv at leve i nuet...ikke i hvad-hvis-nu'et

(sagt af en klog mand på P4)

 

Man behøver ikke at være hestetosse for at være her -

men det hjælper ;o)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Scintigrafi
Forfatter: 
Dato:  10-01-2015 09:52

Jeg vik lavet en scintigrafi på min hest, da den var 1½ år.

Jeg fik en pris på forhånd, og hesten var i forvejen inde i deres system.

Prisen var under 5000kr (jeg kan ikke helt huske det.

Den billige pris skyldtes, at jeg kunne vente til de havde andre patienter, så det kunne passes ind, og det var vist kun bagbenene de tog billede af.

 

Hesten skal blive derinde et stykke tid efter, da de har sprøjtet radioaktiv væske ind i den, og dette skal være udskildt inden den må komme ud.

 

Jeg var meget tilfreds med Højgårds behandling af både mig og hest.

Jeg kan dog godt forstå, du vælger dette fra i din situation.


Hilsen Mette

 





0
0
Svar på denne tråd
 
 min mening
Forfatter: 
Dato:  12-01-2015 09:51

Da jeg overvejede scintigrafi var det fordi dyrlægen mistænkte at hesten havde slinger, men da røntgen billederne ikke viste noget med sikkerhed, så var scintigrafi en mulighed for at få fuldstændig klarhed.

 

Så jeg bestilte tid på klinikken i Tyskland til gennemgang af hesten og evt. scintigrafi. Jeg var opsat på at bruge de 7000 kr som scintigrafien kostede.

 

Ejeren af klinikken kom selv for at undersøge min hest.

Han blev set på hård bund, blød bund, for hånd, i longe og under rytter. En gennemgang på ca en time.

Da vi var færdige fortalte han mig at han var 99,9% sikker på at det var slinger. Hesten havde alle symptomerne og han sagde ligeud at han hellere end gerne ville lave scintigrafien og "tjene" 7000 kr, men at han mente at med mindre jeg havde de 60.000 kr til en evt. operation, så var de 7000 penge ud af vinduet.

OG at selvom jeg postede de 60.000 i en operation så var der kun 50 % chance for at hesten ville blive helbredt af denne operation.

Men hvis JEG fik det bedre af at være 100 % sikker, så ville han gerne lave undersøgelsen.

 

Må sige at jeg var meget imponeret af hans ærlighed, og jeg valgte at takke nej til yderligere undersøgelse.

Så han skrev en dyrlæge attest til min forsikring og vi kørte hjem igen, med en udgift på 1800 kr. i stedet for 7000.

 

At have hest er dyrt og vi er som ejere villige til at gå meget langt og betale MANGE penge for at vores dyr skal have det bedst muligt. Men jeg synes det er helt ok at huske at penge altså ikke hænger på træerne. - Og ofte køber man nok mere en afklaring til sig selv, end en kur til hesten.

 

Jeg ville nok hellere fokusere på de skavanker du ved hesten har, og så få en vurdering af, jamen OK hvor står vi ? Kan den blive kurereret for disse skavanker og blive almindelige ridehest igen ?


Pøj pøj med det :)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Iben SilleMusen
Forfatter: 
Dato:  14-01-2015 20:41

Godtog forsikringen den attest?

 

Og hvad var din hests symptomer hvis jeg må spørge?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja gjorde de
Forfatter: 
Dato:  15-01-2015 09:16

Jeg havde selvfølgelig orienteret forsikringen inden jeg kørte til Tyskland.

Ofte dækker forsikringer kun undersøgelser lavet i Danmark, men da jeg bor i Sønderjylland, så er det langt nemmere at køre til Tyskland.

 

Desuden er Bargteheide jo et KÆMPE hestehospital - jeg mødte bl.a. Andreas Helgstarand dernede da jeg var der,og så er de eksperter i haltheder

 

Men ja forsikringen godtog deres attest og jeg fik udbetalt fuld forsikingssum uden problemer.

 

Hans symptomer på slinger var mange, men jeg kan da prøve at forklare dem.

Han havde ret dårlig balance - som jeg dog troede skyltes at han jo var en nytilredet unghest.

Men over tid fik han problemer med at galopere, snublede og virkede pludselig hektisk i sin galop (Og han havde normalt en SKØNNESTE galop)

Vi grinede lidt af at han ofte gik ind i ting - at han snublede over de mindste bump på vejen.

 

Men det der gjorde udslaget var en dag da han løb rundt på folden da væltede han pludselig. Når han galopperede på marken fik han svært ved at bremse.

 

Han gik fra at være almindelig ridehest til at blive være farlig at ride indenfor 6 måneder.


Det var/er den sværeste beslutning jeg nogensinde har truffet at skulle skille mig af med ham, da han simpelthen var min ultimative drømmehest

1
0
Svar på denne tråd
 
 Iben SilleMusen
Forfatter: 
Dato:  15-01-2015 20:27

Tak Iben.

Jeg er bare overrasket over, at forsikringen godttog attesten, når der 'kun' lå nogle røntgenbilleder, som ikke viste noget med sikkerhed - jeg troede, de ville kræve noget, der gav et mere entydigt svar...

 

Mvh.

 

Nina

0
0
Svar på denne tråd
 
 højgaard
Forfatter: 
Dato:  15-01-2015 22:39

Jeg havde i sommer min hest gennem scintigrafi på højgaard prisen var 8766kr alt incl, det var for scintigrafi af bagpart og ryg, hele hesten havde kostet en smule mere. det var billigere end jeg havde frygtet, så var positivt overrasket. havde regnet med den forkerte side af 12.000


Tjek hjemmesiden http://www.mia-hastrup.dk


1
0
Svar på denne tråd
 
 Nina,....
Forfatter: 
Dato:  16-01-2015 08:50

Røntgen billederne var ikke 100 % appelsinfri - de viste at der var nogle defekter i hans torntappe i nakken, men min egen dyrlæge kunne ikke sige med 100% sikkerhed at han havde slinger ud fra røntgen billederne.

 

Jeg tror at grunden til at forsikringen godtog attesten var at de fik en meget udførlig rapport fra Tyskland. Dyrlægen dernede skrev en hel A4 side om hvordan de havde undersøgt hesten og han skrev direkte at den var farlig som ridehest.

Jeg fik hesten dækket under uanvendeligheds forsikingen, så havde jeg kun haft livsforsikring havde jeg nok ingen penge fået.

 

Jeg sende desuden også en attest fra min egen dyrlæge, som jo kom frem til samme konklusion som BargeHeide.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Anden vurdering
Forfatter: 
Dato:  16-01-2015 22:36

Jeg hæfter mig ved at du skriver den har gaffelbåndsskader ved tilhæftningen - lige præcis det har jeg erfaring med.

Min gamle vallak havde samme skade dog i bagbenene, begge to endda..

Vi fandt det ved skanning og blokader blandt andet. Jeg brugte næsten et år på at prøve at reparere ham, hvilket ikke lykkedes, jeg brugte oceaner af penge på det men det værste var klart at indse at der ikke var mere håb og indse der ikke er mere at gøre, det var frygteligt.

Ikke dermed sagt at gaffelbåndsskader er "dødbringende" i alle tilfælle - der er mange der lever fint efter en gaffelbåndsskade. For ikke at male fanden på væggen.

 

Nu ved jeg godt det ikke var det der var spørgsmålet, men som du skriver så er det måske lidt formålsløst at bruge penge på noget der ikke bliver bedre eller kan reddes (det siger jeg ikke er tilfældet) men jeg synes heller ikke du er en grum hesteejer hvis du "lader gå nu". Det iorden at sige det her er enden. Men når det så er sagt så synes jeg godt du kan kontakte en dyrlæge, måske højgård (det var dem jeg brugte og var rigtig tilfreds med service på trods af udfaldet)? Og finde ud af om det overhovedet et muligt at behandle eller det ville bære formålsløst at få foretaget undersøgelsen.

 

Det blev et lidt hårdt indlæg men jeg håber ikke du opfatter det alt for hårdt for det er bestemt ikke meningen og nogle gange har man som ejer brug for at afprøve alt - det forstår jeg 100 procent!

:)

 

Alt det bedste til dig og din hest :)

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Nyeste nyt
Forfatter: 
Dato:  18-01-2015 18:47

Nej, Cecilie, jeg opfatter slet, slet ikke dit indlæg som hårdt.

Det er jo facts - som nogen siger - at når man anskaffer sig et dyr, anskaffer man sig sorg.

Og det er jo så sandt som det er sagt.

Og om det er ved en pludselig opstået sygdom eller ulykke, eller et længerevarende forløb, er det altid pi... hårdt!

 

Nå, men I får lige en status:

 

Min sædvanlige dyrlæge kommer i første omgang ud og ser hestem under rytter/rider den, da det hele i virkeligheden startede med, at hesten gik en smule utaktet (ikke halt som sådan), når den blev samlet i trav på den ene volte, og at både jeg, min part og en kiropraktor har "lokaliseret" det til et bagknæ (måske gammel skade - se ovenfor).

Min sædvanlige dyrlæge har set billederne som "Dyrlæge 1" tog med sit mobiludstyr, og han ser slet, slet ikke de samme skader (ingen mus og tvivlsomt at der er gaffelbåndsskader).

Det ender nok med, at jeg kører hesten ud på kliniken og får den "gennemfotograferet" - selvfølgeig også af min egen dyrlæge, som jeg har tillid til.

Så må vi tage den dér fra.


Prøv at leve i nuet...ikke i hvad-hvis-nu'et

(sagt af en klog mand på P4)

 

Man behøver ikke at være hestetosse for at være her -

men det hjælper ;o)

0
0
Svar på denne tråd
 
 starte fra en ende af...
Forfatter: 
Dato:  18-01-2015 21:49

Godt du ikke tog det sådan, især nu hvor tråden ikke lige handlede om aflivning osv.

Det lyder som en god idé - jeg havde også to dyrlæger inden over dengang. Hos min egen dyrlæge fløj han straks til røgten - det var i mit hoved meget logisk at starte der, men røgten billederne var rene, det var absolut ingenting. Først da en anden dyrlæge "overtog"/ "bistod" behandligen blev han scannet og det var noget rigtig rigtig skidt for at sige det lige ud - det var noget smat og tilhæftningerne i begge bagben var ødelagt.

Derfor tænker jeg måske en scanning kunne være en idé hvis det er gaffelbåndet man mistænker - jeg ved ikke om det normalt vises på røgten, men ved min gjorde ihvertfald ikke.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hesten
Forfatter: 
Dato:  28-03-2015 19:41

 

Hvordan er det gået hesten?

 

Var der noget med at det var muligt at tage en blodprøve for at afsløre slinger?

 


 

 

~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider