Hej

Jeg har lige været igennem det.

Kan ikke sige over hvor lang tid der gik før end der kom symptomer, for købte hesten d 7/1. 11 år gammel.

Men han ville ikke rigtig gå frem. Brugte ikke sine bagben ordenlig og piskede meget med halen.

Når han var løs i ridehuset ville han hellere stå stille og kigge end løbe rundt. Når han endelig gjorde det var det nærmest med krum ryg og en masse krumspring.

Han stejlede gerne da den vej op ikke er smertefuldt, men mere når de lukker sammen.

Havde kiropraktor Rikke Andersen ude da jeg troede at han var skæv i bagparten og "bare" skulle rettes.

Der var ingen tvivl. Først lossede han efter hende og bagefter da hun fik fat ( meget blidt ) blev han nærmest lammet i sin bagpart og stønnede af smerte.

Jeg fik ikke en udredning fra en dyrlæge, da jeg gjorde op med mig selv at han skulle opereres.

Han var oppe i torsdag ( en uge siden ) og der var 12-15 cm arvæv i begge sider hvor den ene side var kronisk betændt.

Han har haft ondt. Meget ondt.

Jeg fik opereret i Hørsholm og han kom op onsdag aften i fasteboks og jeg hentede ham hjem fredag lige over middag.

Fik medicin med hjem og smertestillende.

Jeg fik ham chippet samtidig da han ikke var det, så min pris blev lige knap 8.200,- kr.

Det synes jeg er en okay pris og jeg er meget tilfreds med behandlingen af ham og mig.

Fik af vide der kunne gå op til 3 måneder før end resultatet kom ordenligt frem, men vil allerede nu sige at jeg ser lidt mere løft i bagbenene end inden.

Så er meget spændt på hvilken hest og gangarter der kommer ud af det.

Du kan ikke forlange erstatning fra dyrlægen så vidt jeg er oplyst. Vil man undgå dette skal man have dem kastreret liggende.

Heidi

jeg havde dyrlæge tirsdag og kunne ikke lade være med at tage snakken om kastration med dyrlægen, netop fordi jeg har en der snart skal kastreres.

Jeg fortalte ham at min erfaring er dem jeg har fået kastreret liggenede har jeg ikke haft problemer med, men min nu ridevallak blev kastreret stående og måtte have tre dyrlægebesøg før der holdte op med at vælte puds ned.. jeg spurgte så til om jeg skulle være bekymret for evt. arvæv, men herren er en frisk herre, der går ganske ok, hertil var svaret at så var der nok ikke noget.

Men som dyrlægen sagde, når man kastrerer dem stående er der bare ikke meget plads og ej heller nemt at komme til.. så han forstod godt jeg insisterede på at min pony skal ligge..

Men de er jo idag begyndt at tilbyde at tage dem ind på kliniken og kastrere dem liggende, hvorefter såret sys.. det er dyrere, men spørgsmålet er om det i sidste ende ikke kan betale sig, både for pengepungen og for hestens skyld..

Min tidligere hest, blev kastereret liggende på Ansager Dyrehospital.. Han lå ned, fordi han var 4,5 år, da han blev kastereret..

Han udviklede alligevel en voldsom masse arvæv, og blev opereret igen på Ansager Dyrehospital, kun 3 mdr efter hans kasteration!

Dyrlægen gav mig her en ekstrem fair pris for 2. operation

Desværre dannede hesten nyt arvæv igen, men problemet blev holdt nede, ved at hesten blev holdt aktivt igang med dressuren

Dyrlægen mente ikke det ville være en fornuftig ide med at opererere igen, da min hest åbenbart havde let ved at danne arvæv

Desværre blev hesten kun 8 år, pga en uhelbredelig benskade

Med det, vil jeg blot sige, at man ingen garanti har, fordi den bliver lagt ned under kasteration!

Mvh Ulla

Min gamle dreng blev kastereret stående lige før han blev tre. Han stod stille fra fire til seks. Som syvårs kom vi endelig rigtig igang med alle gangarter, og der begyndte han pludselig at blive usamarbejdsvillig og bukkede blandt andet med mig, hvilket han aldrig havde gjort før. Jeg troede at sadlen var problemet og fik en dygtig kiropraktor ud. Hun konstaterede hurtigt at han var skæv og låst i lænden. Hun kunne næsten ikke få lov at mærke ham mellem benene, hvilket er ret sært, da man normalt måtte røre ham alle steder.

Dyrelægen mente at han var uvillig til at gå frem pga skævhed og lave dragter, men sagde at vi kunne operere hvis jeg ville. Det ville jeg. De fandt store mængder arvæv, og efter han kom hjem blev hans dragter højere, hans skævhed mindre udtalt og han blev mere villig til at gå frem. Da kiropraktoren efterfølgende tilså ham kunne hun få hele hånden op og hive der hvor der havde været arvæv før, så jeg synes at man skal tage det ret seriøst nær de pludselig ikke vil røres et sted, der må jo være en grund.

Hesten er her desværre ikke mere, men ikke pga arvævet...

Selvfølgelig kan der ikke udstedes garantier, da det er biologi vi har med at gøre. Det er også derfor dyrlægen oplyser risici ved operationer på hhv. stående og liggende hest, og ikke garantier for at alt går smertefrit.

Fordi dyrlægen har bedre arbejdsbetingelser ved en liggende kastration, så er der færre RISICI for komplikationer. Derimod er der større risici i forhold til bedøvelse på liggende heste i forhold til stående. Så der er fordele og ulemper ved begge dele uanset hvordan man vender og drejer det.

Inden man beslutter sig for om hesten skal kastreres liggende/stående er det derfor en god idé at snakke med sin dyrlæge om risici, fordele og ulemper, da han/hun kan forklare hvordan og hvorledes. Ud fra denne viden træffer man så et valg, og håber på at man ikke er ejeren af en hest der bare samler komplikationer til sig, uanset hvor lille risikoen er for at den pådrager sig dem.

Selvom der findes mange skrækhistorier, skal man huske på at der findes endnu flere vallakker, som faktisk HAR overlevet

Hejsa -

Jeg vil med det samme skrive, at dette er et foreløbigt svar til trådstarter. Jeg vil - når jeg får lidt større "erfaringsgrundlag" med min nyopererede hest - skrive samlet om forløbet, for alt for få ved helt klart tilstrækkeligt om denne problematik (dyrlæger inklusive!), og jeg synes det er vigtigt at dele sine erfaringer med en lidelse, som nogen kalder "en modiagnose" imens andre anerkender, at vi har været for lidt opmærksomme på den.

Men:

Min datter og je har en otteårig vallak, som igennem mere end et år har haft nogle problemer, som vi ikke har kunnet finde ud af, hvor stammer fra. Han har haft rigtig svært ved at bruge ryggen, slæbt på hovene (tydeligt slid/han er barfodet)og været stiv i lænden. Når det gælder ridning, så har symptomerne været, at han var svær at stille/bøje (især på den ene side), at han var svær at samle, at han sænkede ryggen, og sidst: Han ville ikke i galop på den ene volte og begyndte at bukke (hvilket han ALDRIG har brugt før. Han er en meget samarbejdsvillig, ærlig og rar hest). Vi undersøgte ALT! Dyrlæge, sadelmagere tilkaldt et hav af gange, dyrlæge igen, massør... mere dyrlæge, røntgen af hest fra mule til hale...I efteråret 2013 finder dyrlægen (denne gang IkeyVet) så en ganske lille knogleforandring (nu udviklet til spat) i højre baghas. Samtidig konstaterer dyrlægen (hvad vi godt ved i forvejen) at hesten har ondt i ryggen. Men der er ikke rigtig nogen forklaring ud over, at det muligvis kan hænge sammen med den nyopdagede spat. Vi behandler hesten i flere omgange med binyrebarkhormon og den fornødne træning fulgt til punkt og prikke. Det går sådan set fint altsammen. Men ryggen bliver ved at være et problem. Hesten er tydeligt meget anspænt især i lænden, og hans bagpart er ikke god. Nu kontakter jeg hestekiropraktor Rikke Andersen, som jeg tidligere har haft rigtig gode erfaringer med. Hun er eminent til at løsne spændinger. Jeg ved nu, at Rikke gennem de senere år er kommet i "bad standing" fordi hun er meget opmærksom på sædstrengsadherancer, men det er en debat, som jeg vil lade ligge lige nu. Jeg vil genoptage den, når vi ser, hvordan hesten udvikler sig.

Da Rikke dukker op i december 2013 er hun sådan set ikke i tvivl. Hele hestens bevægelsesmønster og sygehistorie bekræfter hendes mistanke om, at her er endnu et eksempel på en vallak, som lider af sædstrengsadherance. Hun undersøger ham meget grundigt og slutter med at tage fat "det farlige sted" - hvilket får vores ellers rare hest til at flyve op i loftet og sparke til højre og venstre. Nu er der mange, som (desværre også i dette forum) ikke bryder sig om Rikkes ligefremme stil, men jeg synes, hun gør det helt rigtige. Hun forklarer os, hvorfor hun mener, at hesten har dette problem, og så understreger hun, at det er en sag for en dyrlæge. Og henviser os til Hørsholm Hestehospital, som har det fornødne setup til operation og bor i vores nærhed. Her er nu en del parlamenteren frem og tilbage med en dyrlæge, som ikke kan finde problemet (og det er der mange dyrlæger, som ikke kan - derfor er de mere "konservative" mere end skeptiske overfor Rikke...). Men jeg får en rigtig god behandling på Hørsholm, som trods en af deres dyrlægers (negative)undersøgelse af hesten er enig med mig i, at mistanken må komme hesten til gode, hvis jeg ønsker ham opereret. Det gør jeg. Hele historien og problemerne giver 100% mening for mig. I slutningen af januar 2014 blev vores vallak opereret, og dyrlægen fandt ganske rigtigt lange sædstrenge beklædt med arvæv, som var vokset ind i en muskel og havde siddet og spændt op dér. Værst i den ene side - men til stede i begge. AV siger jeg bare. Senere skal jeg vise foto af "sagerne".

Nu - fem uger efter operationen - er meget anderledes. Hesten har jo haft fri et par uger (skridtet ture uden rytter) og senere skridtet lange ture med rytter og nu også i trav og galop. Han er villigt til at bøje og stille sig og virker allerede mere fleksibel i lænden. Alt dette vil jeg dokumentere ved en senere lejlighed - har taget fotos osv, men jeg vil lytte til eksperterne, som siger, at der skal gå nogen tid, før man kan vurdere succes/fiasko. Men altså blot til trådstarter: Det her er helt sikkert både en overset problem og et varmt debatemne. Jeg er under alle omstændigheder glad for, at jeg valgte at lytte til Rikke og operere hesten. Man skal bestemt lytte til dyrlæger. Men man skal også ind imellem turde følge sin egen mavefornemmelse - for man kender nu engang hesten bedst selv. Og så skal man alliere sig med en dyrlæge, som tør gå fordomsfrit ind på "slagmarken", som dette emne desværre har udviklet sig til. Nå - men det blev så en kommentar, som jeg egentlig vil gemme til senere lejlighed. Her har du et foto af det væv, der blev skåret ud fra min hest:

Jeg tror, at disse "sager" er skyld i, at min hest gennem flere år har gået anspændt og med smerter. Og at det faktisk er herfra, den nu opståede spat er kommet. Ingen slipper jo godt fra at gå og spænde i årevis uden, at det sætter sig på et tidspunkt. Jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde været på sporet langt tidligere. Men som de fleste andre kendte jeg ikke til dette problem, og jeg er taknemmelig over, at Rikke Andersen - trods mange omkostninger - stadig gør sig den ulejlighed at tage ud og se på heste, som ind imellem har været rigtig meget igennem før ti-øren er faldet.

Vender frygteligt tilbage om nogen tid... Og vil gerne høre fra andre, som har erfaringer. Måske kan vi samle dem sammen...

Anne

Min lusitano Cajú blev kastreret som 1 års og udviklede også arvæv. Han gik fra at have en pæn overlinie som et års, til at udvikle karpelænd, hængeryg og stod som oftest med understillede forben og bagbene under sig. Han var uvillig til at gå fremad, skridtede i meget laaangsomt tempo. Jeg måtte opgive at ride, for han var ret irriteret, og så kunne jeg ikke lide at sætte mig op på en hængekøje af ryg

Jeg fik at vide af min egen dyrlæge og dyrlægekiropraktorer at han bare skulle vokse sig til, men jeg var ikke sikker på det blot var det.

En anden dyrlæge mente det var knæskalsfasthæftning der var skyld i hans krops udvikling. Jeg skulle bare ud og galopere var beskeden. Men, hm på en hest der ikke engang ville skridte fremad?

Jeg kørte ham til den store udredelse på en hesteklinik og alt muligt blev undersøgt. Ingen spat, ingen forandringer i bagknæ, ingen kissing spines. Der blev fundet noget arvæv i lænden og så havde dyrlægen en formodning om mavesår. Han fik noget akupunktur et par gange som hjalp kortvarigt på hans tempo på trækketur, men ikke nok til at gøre ham ridbar.

Sidste vinter kom Rikke Andersen ud og konstaterede ret hurtigt at det måtte være kastrationsar, han hoppede lige op i luften.

Afsted til Hørsholm og de troede ikke rigtig på det. så de tjekkede også lige ryggen for spongiliose, det var der så heller ikke. De kunne få en anelse reaktion ved at hive ned i den ene sædstreng, men frarådede mig en operation. Jeg insisterede på det, og der var rigeligt, i den værste side havde det forbindelse til inderlårets muskulatur.

Hurtigt efter operation kunne jeg mærke han var mere fremadgående og stod ikke hele tiden og aflastede. Nu et år efter kastrationen (han er nu 7 år) har jeg en hest der skridter fremad under rytter, men er stadig ikke helt stærk nok til at trave ret langt med mig. Jeg kan se under løssspringning at han løfter sine bagben bedre op. Desværre tror jeg hans arvæv og smerter har gjort, at han er vokset sammen med kippet lænd at processen tager længere tid, og jeg er spændt på om han bliver helt 100 %. I forrige uge havde jeg fedeste fremadgående trav under undervisning med Eva Tirstrup, så jeg håber håber at han bliver helt god igen.

Jeg vil ønske at stående kastrationer tages op til revision, da Rikke Andersen finder rigtig mange vallakker med det problem og alle dem jeg kender til hun har fundet det hos, har rigtig nok arvæv når de opereres. Bare i min stald er hele 6 heste blevet opereret.

Helsinge dyreklinik satte en landbrugsstuderende til at samle data ind fra deres egen klinik og der var en stor andet al stående kastrationer der endte med en omoperation.

I udlandet er man også mere obs på det.

Jeg har også lige fået min hest opereret.

Symptomerne var, at han, ved tilridning, virkede underlig. Han synes umiddelbart ikke at det var sjovt med det der rytterhalløj, men det kunne jo skyldes så meget(ungdom, følsom hest, ny fornemmelse osv osv).

Han gav mig så en flyvetur af de noget større og alvorligere, og siden han ellers er en frygteligt sød og omgængelig (dog følsom på den fede måde) knægt, blev jeg loren.

Han har aldig været halt eller lign. men havde dog altid låsninger i lænden ved kiropraktorbesøg.

Stadig - han var ung (3 ½), så jeg gav lidt (6 mdr) ridefri. Gik lange ture med ham, arbejde for hånd, lod ham vokse, og han virkede ok.

Så red jeg igen, og fik endnu en flyvetur (heldigvis knapt så voldsom, og jeg havde også vest på denne gang), og så begyndte jeg at blive frustreret.

Han var som sagt ikke halt, hans overlinje var fabelgtig, ingen ømhed i ryggen, ingen probl. med sadel, gode hove mv.

Men så tænkte jeg over sædstrengsproblematikken, og kom til at tænke på, at det var længe siden jeg havde set ham skafte ud. Faktisk havde jeg ikke set ham skafte ud siden han var 2 - 2½, hvor han ellers stolt viste den frem flere gange dagligt.

Han var heller ikke meget for at sprede bagben i en sideværts bevægelse. Han ville også meget gerne gå travers-agtigt på volte, hvilket gjorde at an faldt mærkbart ind på indv. forben (og ind i mig, hvis jeg gik ved hans skulder). Dette havde jeg også længe affejet med at han var ung og utrænet- osåsevom han efterhånden overhovedet ikke var utrænet, for jeg havde arbejdet utallige timer fra hånd.

Ved smedebesøg synes han heller ikke at det var sjovt at have strakt bagbenene langt tilbage i længere tid ad gangen.

Jeg havde heldigvis Søren Kirchoff fra Hammel dyrehospital i nærheden, og han er ekspert i denne problematik, og opererer en del af dem. Han laver undesøgelser på området, og er i det hele taget ret godt inde i sagerne, så ham ringede jeg til.

Han kom ud og fandt fede arvævsstrenge ved den kliniske undersøgelse, såvel som en 'klump' som han var yderst forundret over.

Hesten blev opereret 10 dage senere, og der var massive arvævsstrenge i begge sider.

'Klumpen' viste sig at være en brok! Ved kastraktionen i sin tid, var dyrlægen kommet til at klippe hul i omentum (det net, bestående af fedtvæv, der sidder omkring alle indre organer). Der var heldigvis ikke faldt tarme ned i brokken, men 'kun' omentum-væv, der så også var vokset fast nede i posen.

Så ud over at sædstrengsarvævet har spændt og strammet, da det jo var vokset fast i musklen, har der også ligget et træk over hele bughulen fra det fastvoksede omentum i brokken.

Nu er det halvanden måned siden operationen, og hesten er fuldstændigt anderledes! Selvfølgelig skal hans krop lige finde ud af, at det ikke gør ondt at bevæge sig på en bestemt måde, men det år bare derudad - og så er han HELT anderledes at sidde på!

Hvor han før havde en sitrende energi i kroppen, der pegede i alle retninger, er han nu bare energisk fremad på den lækre måde.

Desuden var jeg lige ved at tude af lykke 14dae efter operationen, hvor jeg så ham stå på foden, i en solstråle, fuldstændigt udskaftet, og hyggeslumre haha.

Det kostede mig 10500,- incl. den første kliniske undersøgelse hjemmehos os selv, men der er ingen form for økonomisk hjælp. Forsikringsselskaberne tager ikke denne lags operationer, da det er komplikation til allerede foretaget indgreb, og kastrerende dyrlæge er heller ikke rstatningspligtig, da det er risici ved (stående) kastraktion.

Det har resulteret i mange arbejdstimer disse månder for mig, men manner er det det værd, når jeg nu har en velfungerende hest, som jeg skal til at tilride 'rigtigt'.

Beklager de massive slåfejl, min computers tastatur har adhærencer i næsten alle knapper

opereret i august: Han blev kastreret som knapt 5 års og da han var overordentlig veludstyret, kunne den tang der skal klemme blodkar og sædstreng af, ikke lukke sammen; der blev derfor proppet servietter op for at standse blødningen.

Vi fjernede de tre, dyrlægen havde sagt var lagt op, dagen efter, men der gik infektion i den side og det blev ved at snaske, men da han iø var upåvirket, rensede vi og tog det roligt.

Nogle uger efter kom der imidlertid en servietsnip MERE ud ...så vi måtte have en arm op og fjerne en hel håndfuld servietter, hvorefter det helede uden problemer (med lidt vask og rens).

I 4 år har han så gået med børn i skoven uden problemer (det er en rigtig flink hest, han er tjekket kiromæssigt flere gange men altid fundet helt i orden) og jeg overtog selv ridningen 2,5 år siden= svært at få højre ben helt ind under sig, så vi var lidt stuck, her da vi påbegyndte galopchangementer/ forberedelsen hertil.

FIRE dyrlæge-kiro har set ham over årene, jeg har bedt dem tjekke ham, fordi jeg syntes det var lidt mystisk at en så RAR og ellers komplet velfungerende hest, som ingen hestekiro kunne finde noget på, ikke kunne bruge sine bagben helt ens og "næh, han har jo ikke ondt og sparker ikke"...........til sidst bad jeg så min store stærke mand, hive ALT han kunne i den side og bingo...det ruskede helt op i lænden.....vi kørte til operation på Gimlinge, det kostede godt 8.000 kr og alt gik fint.

Det har hjulpet betydeligt på bevægemønstret, hans adfærd har jo altid været sød, men han har nu kunnet trænes ens/lige på de to diagonaler og vi er igang med det der galoparbejde i retning af changementer (en rigtig ridehest går jo M )........han er stadig lidt stiv i hofterne, så får ham tjekket af en human-kiro nu her næste uge (med fuld uddannelse) som OGSÅ er specialist i heste, for lige at se om han kan finde noget/ løsne hofterne. Ellers må vi træne os igennem de hofter, han har jo gået i mange år med et dressur-uheldigt bevægemønster, så det kan vel tage lidt tid.

Altså når man tjekker hesten, tager i så fat der hvor kastrations-arrene er og trækker nedad?

.... blev opereret på Helsinge Hestehospital for ca. syv år siden. Jeg mener det kostede omkring kr. 5.500,- den gang.

Jeg måtte dog have ham under kniven igen nogle måneder efter, da det voksede sammen igen i den ene side.

Men efter operation nr. 2 har han fungeret rigtig fint .

Jeg er sikker på, at din hest også vil blive fin igen, når han er så ung. Det er jo ikke noget kæmpe indgreb. Men man skal dog forvente, at der går lidt tid efter operationen, inden hesten mentalt er klar til de store udfordringer.

Jeg kan ikke huske præcis, hvad det var for nogle symptomer han havde. Men han var ikke så glad for at gå fremad og han gik helt i baglås, når han skulle lave sidebevægelser og små volter. Og så var han heller ikke så meget for at springe.

Hvis du skal have din hest opereret, vil jeg helt klart anbefale Jens Bakkegaard (Helsinge). Han er vist den, der har mest erfaring med den slags operation.

www.heste-nettet.dk/forum/5/657651/ 657651/

du du kan læse vores historie her. Toffie er i dag en helt anden pony. Glad og legende - vælger nu selv galloppen. Han kan rides normalt og går normalt. Det er så tydeligt, at det var hans problem.

pøj pøj med din mule

Jeg har lige fået 2 heste opereret. Den ene grad 3½ på 5 skala halt på et forben- troede alle. Undtagen Rikke Andersen. Han halter ikke mere! Den anden var altid STRESSET, tons tung på tøjlen og speedede afsted, travede ikke med rytter, accelerede når han skulle dreje, umulig at lære ting fra ryggen- super fra jorden. Han står på sygefold 4. dag efter operation. Så jeg glæder mig til 2 'nye' heste. Del og spred dette- fortæl fortæl ude i verden- alle de arme vallakker som går rundt!!

Rikke er fantastisk.

Mine blev opereret på Nørhald heste hospital, nord for Randers. Og jeg betalte ca kr 7000 pr stk. 2 dages indlæggelse. Alt foregik nemt og udramatisk.

Det lyder til at der er ret mange symptomer på det.

Hvordan tester i, når i siger at i hiver til? Og kan det evt. vises med billeder, hvad i mener?

Jeg synes man hører om utroligt mange vallakker med dette og det er jo skønt at der er kommet fokus på det!

Er der nogen af jer, hvis hest har haft skæv haleføring? Min kom til skade med højre bagben som føl, og jeg mistænkte, at det var årsagen til at halen peger mod højre. Han er småt gående grænsende til halt på buet spor, værst på højre for, virker stiv i overlinie og hals, slæber bagben. Har lave dragter og sætter tåen først til jorden. Jeg har selv fokuseret en del på det bagben (hasen), han kom til skade med. Og så forbenene, hvor der har været mistanke om hovsenebensbetændelse pga han så markant sætter tåen i først (dog virker han ikke generet af at gå ned ad bakke, ligefør han går mere friskt fremad når det går ned, hvilket jeg synes han burde være, hvis der var ømhed bagtil i hoven?). Intet på røntgen el bøjeprøve og ingen forskel med forskellige beslag. Der har været flere forskellige dyrlæger og kiropraktorer, der har kigget på ham. Også Rikke Andersen, men det er en del år siden og måske før hun begyndte at fokusere på dette. Jeg har egentlig opgivet ham, og har aldrig fået ham tilredet. Men tror da jeg skal have tjekket for dette, da det var i løbet af året efter han blev kastreret, det begyndte at gå ned ad bakke. Virker dog ikke øm ved berøring, og galopperer gerne på folden. Jeg hørte om fænomet for mange år siden, men vidste ikke, at der var øget risiko ved stående kastration, troede det var en fordel ikke at skulle lægge dem ned .

Været hele møllen igennem..

Jeg har haft min vallak i 2 år, og han har aldrig haft den store energi, men jeg har troet at det var fordi at det ikke sagde ham det store at gå til ridning..

Men efter i sommers gik det helt galt, han begyndte at kaste med hovedet når jeg red ham, han var skæv til højre side, og ligegyldigt hvordan jeg lagde sadlen, så faldt den hele tiden ned til høre, jeg kunne ikke ride højre volte, og han begyndte at bukke i galoppen.. Han ville helst ikke i galop, og ville aller helst stå stille..

Jeg havde massør, kiopraktor og dyrlæge, jeg fik tjekket sadel og bid, alt blev tjekket en ekstra gang, uden at der var nogen der fandt noget..

Jeg var ved at opgive, da jeg kom i tanke om min veninde havde fået sin hest opereret for et par år siden, og jeg undersøgte på nettet om symptomer, og det lød til at det var det som min hest havde, jeg fandt frem til at Hørsholm og Helsinge var specialister, og jeg ringede til Helsinge og fik lavet en tid til undersøgelse..

Min hest havde det begge sider, og der var meget og grimt..

Nu er der gået 10 dage efter operationen, og jeg har en meget glad hest, som gerne tager en galop på folden, jeg er ikke begyndt at ride endnu, jeg har kun gået ture, men det er med god energi, hvor jeg før måtte hive ham afsted..

Jeg er glad for at jeg valgte at tage til Helsinge, vi har fået super behandling, og jeg GLÆDER mig til jeg skal igang med min hest:-)

Jeg er ikke sikker på om nogle har nævnt det i tråden, men er der nogen der har oplevet at hesten har fået sædstrengsadherence selvom den er kastreret liggende?

Så vidt jeg forstår på både dyrlæger og på Rikke Andersen, så er der rigtig mange (forskellige)og diffusesymptomer fra hest til hest. Jeg synes, at ovenstående tråd åbenbarer en del af dem - og mange er jo også fælles. Stiv i lænden, uvillig til galop, uvillig til overtrædning osv. Tit er det måske en sadel, som bliver ved at volde problemer - og fejlagtigt får sadelmageren spå skylden. Men jeg kan nu godt forestille mig, at det kan give en del forskellige gener, at man går rundt med arvæv, som er vokset fast i muskel og sædstrenge. Desværre er det her fænomen jo ikke overvældende kendt blandt ryttere - jeg kendte ikke til det for bare tre måneder siden, og da jeg havde Rikke Andersen ude hos min hest for et par år siden, kendte hun heller ikke til det og rev sig noget i håret over, at hun ikke kunne finde årsagen. Dengang havde jeg en hest, som simpelthen ikke gik "rigtigt" (uden at være halt) - og havde en del af de symptomer, som jeg har beskrevet i mit indlæg ovenfor.

Til dig, der spørger, hvor man skal "hive" - altså det tror jeg simpelthen ikke, man selv skal begive sig ud i! Nogle heste vil nok reagere på det uanset hvad. Jeg tror, det bedste man kan gøre for hesten er at sætte sig ind i denne her problemstilling og observere - og så tage en grundig snak og konsultation hos en dyrlæge, man har tillid til, og som ikke er gået helt i baglås og bare kalder det "et modefænomen" eller "en skraldespandsdiagnose" - for nu bare at nævne et par af de nedsættede udtryk jeg selv er blevet konfronteret med. Rigtig mange dyrlæger kan ikke finde det her ved blot at "hive" dernede. Så et langt stykke hen ad vejen, så er man nok nødt til at beslutte med sig selv, om ens hest har tilstrækkeligt mange af de her symptomer til, at man vil stå fast på at få den lukket op og undersøgt. Måske er der så ikke noget - men i de fleste tilfælde, så er der jo desværre "bonus". Jeg kunne godt lide at spørge dyrlægerne, hvor tit de åbner uden at finde noget? Ja, - i det hele taget ville det være rart, om nogle dyrlæger ville gå ind i den her debat. Men der er (med få undtagelser) larmende tavshed. Hvad med Landbohøjskolen fx. Hvad siger man her? Hvorfor er der kun ganske få dyrlæger, der tør røre ved denne problemetik? Er man bange for at blive stemplet, hvis man skiller sig ud fra flokken - eller hvad? Det minder mig om debatten om sarcoider, som vi på det nærmeste ikke "har" i DK - vi har unghestevorter og andre ting og sager - men sarcoider - dem overlader vi i høj grad til tilfældig naturmedicin og folks egne "husråd". Jeg har selv prøvet det - og måtte til Liverpool University (dr. Derek Knottenbelt) for at få en seriøs behandling.

Da jeg havde Rikke Andersen ude før jul, så sagde hun straks, at hun var klar over, at hun med sin snak om sædstrengsadherancer nu åbnede for en mulighed (hun stiller ikke diagnoser), som dyrlægerne enten ikke kan - eller ikke vil - se. Og at hun jo blev mødt med, at hun "bare gør det for pengenes skyld". Til det er jeg simpelthen nødt til at sige, at det jo ikke er Rikke, der tjener på det her. Hun kommer sådan set ud for at udføre en kiropraktisk undersøgelse/behandling. Ikke andet. Det er dyrlægerne, der tjener penge på sædstrengsoperationerne (hvilket der ikke er noget forkert i - de tjener også penge på andre ting!) - så interessekonflikten kan man altså godt aflyse.

Til sidst til foregående indlæg fra C (Kbh): Så vidt jeg har forstået, så kan man ikke helt og holdent udelukke problemet her ved at benytte liggende kastration. Men man har langt bedre operationsforhold, når hesten ligger ned. Dyrlægen har simpelthen svære arbejdsforhold når hesten står og han/hun skal arbejde "oppe" under maven med en masse blod osv. til at forstyrre billedet. Derfor får de af og til ikke klippet sædstrengene korrekt, og der er større risiko for infektioner osv. Og så er der det med det sterile/risiko ved narkose: Ikke alle liggende kastrationer foregår sterilt - blandt andet derfor valgte jeg at få min hest lukket op på Hørsholm, som har de rigtige rammer til at udføre operationen sterilt - og med maksimal overvågning af hesten imens. Det var meget trygt, synes jeg.

Uha - det blev langt. Jeg håber, at debatten fortsætter. Og i særdeleshed, at nogle fagfolk snart vil gøre os den tjeneste at blande sig i den!!

VH Anne

4 som er katreret liggende på hospital i fuld narkose, som udviklede arvæv....og selv har vi kastreret/ været med til 8 i stalden, stående, UDEN arvæv; kun en fik arvæv pga infektion.

Ham vi skal have kastreret her om lidt, bliver kørt på hospital...men han er bare en bette fis på 1 år.De fleste arvævsheste jeg har mødt har været relativt sent kastreret.....

Men til diagnosen: Hvis der er løse bagben, så bedøver man som til tandrasp og hiver i den: Hiver det igen i kroppen, så er der et problem.

Nogen er så touchy at de reagerer på det mindste,også selvom der ikke er noget galt, men sådan var min altså ikke.

Jeg tror ikke rigtigt der er nogle dyrlægeudannede der har undersøgt dette.

Og hvad er deres interesse i det ? Næh intet - for de tjener på hver hest I sender ind til operation.

Jeg 'kom til'- pænt og venligt- at skrive til 2 af de dyrlæger/kiropraktore som havde prøvet at diagnostisere min meget halte hest(nævnt i indlæg højere oppe)(en 3. var ham som var med til at operere hesten, fordi han arbejder sammen med den dyrlæge som Rikke henviser til/samarbejder med...). Jeg skrev at så havde de noget til deres erfarings bank. Og at han nu var halt fri og hvorfor osv..... Jeg havde i min naivitet forventet begejstring og glad deltagelse. Men den ene svarede bare hun var glad for mine heste havde det godt.... den anden indrømmede at det havde hun aldrig gættet. Nej fair nok- men så vær da glad for at nu er der mere at jonglere med! Men nej sådan er verden ikke- kan jeg så også, ligesom I andre, erfare.

Et problem er at ikke alle dyrlægerne er nær så gode som Rikke til at spotte sædstrengsadhærancer, for hun hiver ikke blot ned i sædstrengene, hun har også en teknik hvor hun trykker op i området og så kan hun også spotte noget når hun ser dem gå og vende rundt. Hørsholm, som min også blev tjekket ved kunne ikke få den samme reaktion frem og kun lidt i den ene side.

Nu har Hørsholm ihvertfald 5 gange udtrykt stor forundring over at der var noget på de heste vi bad om at blive opereret trods de ikke kun finde det store og frarådede operation. Kan de blive ved at spille lige overraskede? Hvad sker der, kan de ikke indrømme at de ikke ved hvordan Rikke spotter det? Next step, var det ikke en ide at lære det?

Var det ikke også en ide for dyrlægerne at kigge kastrationsprocedurer igennem? Jeg fik at vide af en anden dyrlæge at de også har skiftet bedøvelsesmidler og at de gamle var bedre til at få sædsstrengene til at slappe af og falde ned.

Nej det her drejer sig om at tage ansigt til en der ikke er dyrlæge uddannet..

Og det er hestene der står som tabere. Enten bliver de redet hårdere for at præstere alligevel, eller også ender de som hyggeklappe heste... begge grupper med smerter.

Hvor er det spændende og læse alle jeres indslag - især når man kan nikke genkendende til dem.

Jeg har en 5 års, som blev kasteret liggende som 3 års på Ansager. Dog har jeg bøvlet med ham lige siden. Han har fået staldkramper, slæber bagbenen, er blevet mere sur med tiden, står altid stille på marken han er lige blevet opreret for patellalåsninger ( knæskalsfasthæftning ) det har dog kun hjulpet lidt.

Har haft Rikke Andersen ude til ham for ca. 2 uger siden - og hun mener at have fundet grunden til alle hans problemer - sædstrengadherance - Han skal opreres på tirsdag ) Så er rigtig spændt på om det hjælper. Det skal nævnes han er blevet undersøgt på Ansager, Højgård og Landbrughøjskolen alle med forskellige diagnoser - ingen af dem har nogensinde undersøgt ham for sædstrengadherance.

Jeg lover at komme med en opdatering når han har været under kniven.

...altså hive ned, hive til siden (både ud og ind) og stak fingrene op i lyskekanalen (hvilket man ikke kan komme til, hvis der er arvæv).

Peter syntes måske nok at jeg var lidt hys, for det "var ikke ret meget",at mærke udefra men jeg betalte jo for at få hesten lukket op og der var en pæææn klump i den side, som blev pillet ud (jeg filmede hele forløbet)....og det har bestemt gjort underværker.

De tre alm dyrlæger der nåede at mærke på ham (en der kom i stalden, med studerende, i anden anledning) samt de to som opererede på Gimlinge =Signe og Peter, lyttede meget mere til mig, end de 3 kiro-dyrlæger havde gjort......

Vi fik undersøgt en anden i stalden (ikke min) der havde noget løse bagben/kraftig reaktion, i let bedøvelse og der var fri adgang,hele vejen op i begge lyskekanaler, så den blev ikke åbnet.

Det er ikke alle man kan stikke figrene så meget i....uden at den lige har fået en smule sederende.

Min erfaring med operationer for sædstrengsadherence er, at man også ofte får nogle positive adfærdsmæssige "bivirkninger". Arvævet gør så ondt, at det næsten helt uundgåeligt vil påvirke hestens adfærd.

Når de så er blevet opereret og smerten forsvinder, begynder mange af hestene at ændre adfærd. De bliver mere afslappede og hviler mere i sig selv, fordi de ikke konstant bliver påvirket af smerter.

Det er det samme der typisk sker ved hopper der står med fx livmoderbetændelse. De beskrives ofte som "hopper med stort H

" etc., men når problemet er løst, forsvinder den voldsomme adfærd.

Jeg bliver ked af at læse, at nogle stadig tror at det er noget dyrlægerne gør for at tjene penge..

Min hest er blevet undersøgt på kryds og tværs, af dyrlæger, kiropraktor, hestemassør, og alle havde hver deres diagnose.. Dyrlægen var selv inde på aflivning..

Jeg søgte selv lidt rundt, da min venindes hest har haft det, og jo mere jeg læste om symotomerne, jo mere overbevist blev jeg.. jeg kørte ham til Helsinge, og det er jeg glad for..

Jeg ved at han gør et stort stykke arbejde i at finde nye metoder at kastrere på, da det jo er her problemet ligger, det kræver mere af en dyrlæge at kastrere dem liggende, og hvis de stadig gør det på samme måde som altid, bliver det ikke bedre..

Min hest har fuldstændig forandret sig, han står lige igen, er blevet glad, og har fået en helt anden ro over sig, der er en verden til forskel når jeg rider ham..

Det er en helt anden hest

Hej igen -

Lisa - jeg er helt enig: Det er virkelig træls, hvis det skal ende i en debat om, hvad dyrlæger gør for at tjene penge... Og som jeg ser det, så er det her problem - altså sædstrengsadherancerne - at de ikke kan finde det! Flere hesteejere (herunder jeg selv) måtte jo selv beslutte operation, selvom en dyrlæge ikke syntes, der var grund til det. Så jeg mener, hovedproblemet er, at der går valakker rund med smerter, som ikke bliver opereret, fordi dyrlægerne ikke er gode nok til at finde det her skidt. Og ja - det kan så nok være, at nogle dyrlæger ikke har været dygtige eller omhyggelige nok ved kastrationer. Men det falder nu også tilbage på hesteejere, som ikke vil ofre det ekstra, det koster, at få hingsten kastreret under en steril operation.

Så det ville være et stort fremskridt, hvis mange flere dyrlæger ville anerkende, 1) at der faktisk kan være et problem, som ikke blot kan avises som "en modediagnose" og 2) ville lære sig at diagnosticere det (som Rikke Andersen fx. kan). Jeg forstår ikke, at det skal være så odiøst at gøre sig dygtigere/klogere - også på dette her problem. Vi er efterhånden så mange med gode erfaringer med opererede heste, at de burde tage det mere alvorligt. Jeg græmmer mig fx. over den seneste beretning, jeg har hørt, og som jeg viderebringer i håb om, at Landbohøjskolen selv skulle have lyst til at blande sig i debatten (kunne godt tænke mig at høre deres version): I denne uge blev en hest opereret på Landbohøjskolen - fordi ejeren insisterede! - forud havde seks dyrlæger set den. Der var intet problem, mente de. Men det viste sig alligevel, at hesten havde svær sædstrengsadherance i begge sider... HVIS det er rigtigt (og jeg har det jo desværre kun fra den ene side) Er der så ikke noget galt et sted???

Leslie: Vil du ikke opdatere os på, hvordan operationen af din hest er gået i tirsdags?

VH Anne

Min er så ikke undersøgt endnu, men da han skulle kastreres var det ikke et spg om økonomi. Jeg anede overhovedet ikke, der var øget risiko for dette i forbindelse med stående kastration. Har først set det i forbindelse med denne tråd og troede, det var en god ting, at det kunne foregå hjemme på staldgangen uden hesten skulle transporteres, lægges ned og i narkose med den risiko det indebærer.

Ditte - én af pointerne er så, at dyrlægerne nok også skulle være bedre til at informere om fordele/ulemper ved de forskellige kastrationer. Og når det er sagt, så er det jo heller ikke sådan, at liggende kastration er en garanti for sikkert resultat. Det handler også om forholdene - sterilt område, omhu osv. så der ikke kommer infektioner. Og det er rigtigt, at der også er risiko ved narkose. Så klart - det er en opvejning af mange faktorer. Men jeg ville aldrig, ALDRIG selv vælge stående kastration hjemme på staldgangen efter den omgang, vi har været igennem med vores hest. Så hellere ofre, hvad det koster, at få hingsten lagt ned i et operationsrum, hvor der er optimale forhold med hygienje og overvågning i narkosen. Og hvor dyrlægen ikke skal stå og operere "opad" under en blødende hest...

VH Anne

Det er ikke nemt at begå sig som hesteejer efterhånden. Lige før man selv skal være smed, dyrlæge, kiropraktor, sadelmager osv. Jeg kender faktisk en, hvis hest ikke overlevede operationen for arvæv. Jeg ved dog ikke, om de fandt årsagen, da det iflg dyrlægen ikke burde ske for en rask og sund hest. Men det er da noget, der gør, at jeg ikke føler den store trang til at få en af mine i narkose. Men det kan selvfølgelig være nødvendigt.

Åh, jeg bliver helt trist efter at have læst så meget om sædstrengsfibrose.

Min elskede basse måtte jeg sige farvel til i efteråret efter utallige forbensskader og til sidst 4 fuldstændigt ødelagte ben (grad 3-4-5 i bøjeprøve).

Han har altid (altid og altid - havde ham i 2,5 år) været lidt tung på forparten til trods for at være op-ad-bakke-bygget, haft "noget" med det ene bagben og været lidt "ikke-så-fremadsøgende" til trods for han var en muskuløs, glad og frisk hest ellers og en virkelig pleaser ift. mennesker.

Både dyrlæge og osteopat har udtalt, at han godt nok havde lidt strenget arvæv i kastrationsarret, men ingen har nogensinde påtalt at han kunne have haft enorme arvævsdannelse, der kan have skabt hele miseren. Jeg har ikke selv haft den viden før nu.

Jeg sidder her og læser jeres erfaringer og kan bare genkende ham i mange af symptomerne, som I nævner, og tænker, at det nok egentlig har været grunden til, at han har slidt sine forben i stykker - at han simpelthen har haft ondt i arret, og ikke har kunnet forskyde sin vægt tilbagbenene. Han var fuldstændigt ren i røntgen og ren alting (.... da vi købte ham), og ingen har kunnet forklare hvorfor han har overbelastet sig selv sådan. Måske er min forklaring her.

Jeg har en 16åring gammel krage, som er evig damp.

Han har altid tisset sært og står ofte og sparker med et bagben op på sin ædle del, efter og før han skal tisse.

Han har ALTID været svær at samle, var meget spændt og grim i lænden da jeg fik ham. Skævt kryds og bare generelt grim sat sammen på krydset. Halen højste sted.

Han an står ofte og sparker op mod sin mave og kønsdele og ALTID når gang tider.

Han har tendens til ikke rigtig at ville bruge sin bagdel korrekt og reagere ofte voldsomt hvis man så lægger ekstra pres. Ofte ved at sparke bagud. Han mister også ofte et bagben i takten når han samles i dressur og hader at blive samlet.

Han har før je fik ham, været vanvittig stresset, har stadig tendens til at være det, men det er væsentligt bedre efter at de fleste stress faktore som skarpe bid og spore er blevet fjernet fra hans liv.

Nu er han spring hest og har altid haft tendens til ikke helt at bruge sin ryg/bagpart korrekt, men han har altid sprunget godt og ærligt. Men syntes det er hårdt med brede spring. Han er iskold med højder og har gået flere højdespringninger til de store stævner og været oppe på 2meter flere gange.

Når jeg læser om andres erfaringer tænker jeg straks at min nok skal tjekkes fra dette.

Han har altid været en mande hest og været en hest man har skulle være stærk for at ride, og det undre mig, for sådan er han slet ikke af sind. Det er kun når han skal yde, og det tyder meget på at være fordi noget genere ham.

Han er nemlig slet ikke bevægelsesmæsdigt dårlig og kan bruge sig virkelig godt, det tager bare vanvittig meget opvarmning af nå dertil, og det er hver gang. Hver eneste dag. Og det har undret mig, for en normal hest ville langsomt bliver smidigere og afkorte den tid under opvarmning man skal bruge på at få gang i kroppen.

Jeg har med tiden måske bare accepteret at han er frisk, men det under mig, for hans friskhed er 100% noget gammelt stress relateret! men jeg kan godt slukke det! fordi han har tillid til mig. Men ikke altid til stævner, hvor han skal yde.

Han har været igennem tand operationer og i mange år gået med rådne og flækket tænder ( før jeg fik ham) uden at klage dårlig meget, ud over han var svær at holde huld på og har været meget slank i en del år.

Han an er en sjov hest, for han klager ikke så meget at man tager ti ene alvorligt, men det sker jo når en SÅ gammel hest til sidst bare vænner sig til at have en smerte.

Efter jeg opdagede det med hans tænder ( 5 dyrlæger tjekkede tænderne og sagde de var ok, men jeg holdte fast på de ikke var ok og fik til sidst ret) har jeg været meget opmærksom på at han er en hest der går langt før han klager og før vi opdager det.

og nu er hans tænder endelig helt tip top og jeg begynder nu at læggemærke til noget gammelt nyt, for efter tænderne er ok, kan hesten jo samles anderledes, det burde den, men jeg møder samme problematik som før og nu ses stresset ikke i dens mund men i dens bagpart. Og nu ses det tydeligere.

Hvad er de klassiske tegn ved det her arvæv?

... som du kan se, er der mange symptomer, der går igen. Hvis du læser tråden kan du (formentlig) se dem alle. Ikke alle heste har alle symptomer, men det er jo klassikeren, at de går meget på forparten, er svære at samle, er stive i lænden, har svært ved at træde over og bliver tiltagende uvillige i ridningen. Med fare for at blive beskyldt for at gå "nogens" sag eller reklamere for "nogen" - så ville jeg prøve at få Rikke Andersen til at se på hesten. Hun er altså den, der er skarpest til at finde det her, vover jeg nu at påstå (med fare for at få verden i almindelighed og dyrlægestanden i særdeleshed på nakken). Men først og sidst, så er dig selv, der skal afgøre, om du vil lade hesten åbne. Det er en bekostelig affære og forbundet med risiko som alle operationer - men jeg har endnu ikke hørt om nogen, som har fortrudt det. Jeg er lykkelig over, at jeg har gjort det. Nu har jeg en helt anden hest. Men jeg tror sådan set også, jeg havde været glad for bare at få afkræftet, at den gik og havde ondt - selvom det er dyrt! Der var simpelthen for mange indikationer, som jeg ikke kunne "overhøre".

held og lykke med "kragen". VH Anne

Der er en, der spurgte, om det helt kunne undgås ved liggende kastration, men min boksnabo har lige fået fjernet arvæv efter kastration, men blev kastreret liggende.

Det ér nok bare et større indgreb, end man har tænkt indtil nu i hesteverdenen.

Men man skal nok heller ikke åbne alle heste, der er tunge fortil og ikke vil bruge bagbenene ordentligt. Det kunne jo også have andre forklaringer

Hvor kan jeg finde en komplet beskrivelse på symptomer og hvor finder jeg denne Rikke?

hvad koster en forundersøgelse?

min vallak er sådan set fint gående i skridt og trav, men han bærer halen skævt, trækker bagbenene helt op under sig når jeg løfter bagben. Falder meget ind i volten til højre, er svær at ride ud på højre tøjle, er fuldkommen umulig at springe an til højre under rytter. Han gør det bare IKKE.!

i longen kan man få han til det men galoppen er ret skidt til den side.

han blev kastreret stående som 2,5 års og han er lige fyldt 6 år.

Han er set af en Rikke fra Højgård i den forbindelse, hun lavede en lille smule kiropraktik på ham men var slet ikke inde på at det kunne være andet.

Hej "Guldhår" -

Hestekiropraktor Rikke Andersen finder du her http://www.ryet.dk

En behandling hos Rikke koster 1100,- kr.

Forundersøgelse - Ja. Det fik jeg jo foretaget efter at Rikke havde undersøgt min hest. Dyrlægen kunne ikke finde noget - og det er jo desværre tilfældet rigtig ofte. Rigtig mange dyrlæger kan ikke diagnosticere det her problem, som du jo også kan læse i indlæggene ovenfor. Så jeg mener, at man i høj grad er nødt til at stole på sig selv (!). Jeg ville ikke betænke mig, hvis jeg havde haft Rikke ude, og hun følte sig sikker i sin sag. Men det er jo af egen bitre erfaring. Og glæde over, at "problemet" nu er løst. Din hest har rigtig mange af de symptomer, som min også havde. Og som du kan læse, at andre heste har.

Der er en dyrlæge i Jylland, Søren Kirchhof, som har medvirket i en artikel i Ridehesten om sædstrangsadhærance. Han kan vist også finde det...http://www.frijsenborgvet.dk

En egentlig forundersøgelse fik jeg fortaget til samme pris som en almindelige dyrlægekonsultation - men de penge var jo lidt spildt, da dyrlægen ikke fandt problemet - og jeg alligevel (heldigvis) valgte at få min hest opereret. Prisen på operation varierer. jeg betalte omkring 8000,-.

VH Anne

Tak Anne, jeg tror at jeg starter med Rikke så må vi se hvad hun finder.

Nu skal man jo ikke altid tro at alting skyldes noget fysisk, men jeg kan se at selv når han rides af min yderst kompetente og præcise Berider så svarr han ikke på anspring til højre, først når kravet bliver MEGET stort.

Det gør den jo ikke for sjov :/ så noget må der være.

Efter jeg læste Bianca's indlæg, og alle kommentarerne herinde, og så at en anden jeg kender også måtte sende sin afsted til op. for sædstrengsadhærence, tænkte jeg, at det var ret utroligt så mange heste der har dette.

Min egen 6års har været vallak 1i 1år, han blev kastreret liggende på Faxe af Johnny og med min egen dyrlæge som supervisor. Han blev kastreret fordi hans ene lyskekanal var åben og han derfor havde forhøjeret risiko for brok hvis han forblev hingst.

Siden sidste sommer, har jeg haft en små sløj mavefornemmelse omkring ham, og derfor haft ham behandlet af en fysioterapeut flere gange. Det hjælp dog kun kortvarigt. Travers til venstre var svært, han faldt på forparten i overgange, drejede undeligt i kroppen på cirkelvolter, tryggede bagparten ind i overgang til galop, hvilede altid KUN på venstre bagben, og var ikke glad for at få hoven renset. Men folk sagde, at når hav var blevet lagt så var det nok bare 'efter veer' fra kastraktionen, og han fejlede jo ikke "rigtigt" noget, ingen varme/hævelser/slag mm. så jeg troede fys ville afhjælpe det.

For ca. 1 måned siden, efter at have læst denne tråd, gik jeg ud og lavede jordtræning med ham, pressede lidt på for overtrædninger på lige og buet spor. Lod ham have fri dagen efter, og på 2. dagen tog ham ud i rotunden for at trave cavaletti. Hans krop var helt umulig, han slog ud med bagbenene, satte af på højre bagben og anstrengte sig for at lande på højre bagben igen, han krydsgaloperede til den store guldmedalje, var sur og slet slet ikke sig selv.

Der fik jeg nok, jeg kunne jo se symptomerne efter at have læst tråden, og vidste at den der sløje mavefornemmelse havde ret; der VAR noget galt.

Jeg ringede til Rikke, hun kom, hun så, hun mærkede og så røg han til Hørsholm i tirsdags, undersøgt i onsdags og opereret torsdag. Og ja den var god nok, der var arvæv, mest i venstre siden (som jeg har luret på og kæmpet med siden sommeren -13).

Jeg håber sådan, at det bliver godt nu hvor han er opereret, for han gik så dejligt da han var hingst .

Min eneste bekymring er, at han nu er totalt færdig med folk han ikke kender! Han nær havde slået de stakkelse folk på Hørsholm halvt fordrævet . Personalet kaldte ham; 'ham den meget følsomme grå' (jeg kunne se at den pædagogiske udgave var noget i stil med: ham møg-krikken der skrider af helvede til med folk, er hurtig som et lyn og bevidst og ihærdigt forsøger at sende folk i kørestol). Selv Rikke A. bad mig understrege for dem på Hørsholm at det var en MEGET følsom hest, som man ikke bare lige kunne røre ved.

Hver gang der har været folk han ikke kender til ham har det gjort så ondt, at han forventer noget negativt når andre vil røre ved ham. Det bliver en hård nød at knække desværre. Ulempen ved en hest der lærer med lysets hast.

Hej

Det må være min pligt at tage denne op igen.... Dette må - og skal åbenbart - være en helt naturlig ting at tjekke, når vores vallakker ikke trives. For ½ år siden anede jeg ikke, at der var noget der hedder "sædstrengsfibrose".

Min vallak er i dag 6 år - jeg købte ham da han var 1 år og lige kastereret (stående på staldgangen). Han elsker mennesker, allerede inden jeg lod mig overtale til at købe ham, kom han galopperende over til mig på folden. Men ALT har altid været svært for ham... at gå pænt i snor - han rejser sig og skubber og stikker af... at få vasket ben - han aser og maser men med varmt vand er det dog muligt.... traileren - hold nu op, det var nærmest umuligt, han stod mest på 2 ben... og så startede tilridning - kors! Han er jo min baby-hest, og jeg ville så gerne gøre alt forsigtigt og på hans præmisser. Så en dag jeg hoppede op uden sadel - der var en der holdte ham - rev han sig løs, bukkede og jeg ramte barrieren. Jeg brækkede ryggen og anklen. Jeg blev lagt i en hospitalsseng og hesten sendt i ridning - jeg tænkte, at jeg nok ikke er dygtig nok til så fin en hest :-/ Det er nu 2 år og 4 mdr siden.

Han har været redet af andre i den tid der er gået - jeg har forsøgt at sige farvel til ham mange gange - mange mente at han var livsfarlig og jeg burde slå ham ned.... Han bukkede efterhånden en del under rytter. Det er bare ikke så nemt, at sige farvel til drømmehesten vel! Han har haft mavesår 4-5 gange, haft gaffebåndsskader og overbelastninger på begge forben.... I marts 2014 havde han igen overbelastet sine forben (og han havde lige væltet en pige i stalden så hun brækkede skuldren), og jeg gav op og bad dyrlægen kontakte min forsikring... Jeg havde en gammel aftale med Rikke Andersen - jeg sendte hende en sms om, at jeg havde givet op. Hun fastholdte, at hun ville se ham... Rikke er fuldstændig fantastisk - et dejligt ærligt menneske og jeg skylder hende så meget. Min hest gør mange forkerte ting, men sparker det gør han ikke... og jo da Rikke lige tog fat det rigtige sted, så skal jeg lige love for der kom nogle ko-spark. Rikke brugte tid på at forklare mig, at selvom han blev opereret ville det tage tid/tålmodighed at ændre hans adfærd.... Han blev opereret for sæædstrendsfibrose af Johnny på Faxe i april i år - en pause og sygefold i 14 dage - stille i gang med lidt longe arbejde - har nu været hos Sandie Kjær på Healthy horse i genoptræning på vandløbebånde i 8-9 uger. Sandie - og pigerne i stalden - er også nogle af de fantastiske mennesker vi har mødt undervejs. De har gjort et stort arbejde med ham - han er en bølle at håndtere... Jeg har selv redet ham de sidste 2 uger, og i går kunne vi galoppere for første gang nogensinde. Han virker glad, mega koncentreret... han kan vaskes, køre trailer, og i dag skal vi gå en tur på marken. Endelig endelig endelig.... Men hvor mannge vallakker "går til" undervejs?? Der skal ikke meget til at regne ud at min økonomi hænger i laser... Jeg har også kaldt ham "skilsmisse-hesten" - det har været hårdt på mange måder.

Flere der vil dele deres erfaringer? Opdateringer?

Min unghest blev fredags tjekket af alm dyrlæge, hun kunne ikke få en reaktion.. Hmm.. Mandag tjekkede Eva Løber ham.. Heller ingen reaktion... På fredag kommer Rikke Andersen så og tjekker ham, for er der nogen som kan finde "det", er det hende og jeg er SIKKER på han har det møg

Han er et klasse eksempel på en sædstrengsadherance hest nemlig! Og så har clairvoyant sagt jeg skulle være obs på det nogle gange med ham, nu skal det så undersøges til bunds!

Håber næsten Rikke finder noget på fredag, for det vil forklare SÅ meget omkring min kære Big... Der blev kastreret stående som 8 måneders....

Jeg vil gerne give et råd videre til jer allesammen som jeg har fået af en dyrlæge.

Frem med mobilen og FILM når Rikke (eller en anden) diagnostiserer!!!

Nogen gang kan vi ikke rigtig forklare det, gengive det, bruge de rigtige termer. Nogen gange tror de, vi er hysteriske. Hvis man har en film af det er der ligesom ikke noget at diskutere.

Denne dyrlæge sagde at det ALTID var en god ide at filme ting i stedet for at forsøge at forklare det. F.eks adfærd. Det giver jo meget god mening.

Rikke forklarer gerne hvad hun gør på film, for hun kender jo prioblemet med at blive taget alvorligt. Det har hun i hvert fald gjort for mig, med noget andet.

Maluna: Jeg havde faktisk besluttet at filme hende imorgen, netop for at kunne fremvise eventuel reaktion! Og fordi en veninde gerne vil se hvordan det foregår

Og jeg ved Rikke gerne vil have det på film

Så blev der konstateret det møg hos 3 ud af 3 drenge idag... Begge mine har det og en fjordhest på 4...

Big har meget....

Bobber er kun 2, så knap så voldsomt

Trym på 4, eneste tegn var svært ved galopanspring...

Rikke er GULD til dette her.... Lyt til din mavefornemmelse omkring dine heste, følg den!!

Jeg skal nu have skrabet penge sammen til drengenes operation... Indtil da... Fri til dem!!

Jamen så må i jo en tur til Hammel, eller hvor vil i have dem opereret? Har alle med dette problem vanskeligt ved galop? Går og overvejer at få min tjekket (er tjekket af en dyrlæge-dog en af dem, der ikke mener problemet er så stort, som mange gør det til). Han er aldrig blevet tilredet, men han galopperer villigt på folden, er mere traven, det er galt med.

Og vil alle heste ikke reagere, hvis man trykker/rykker hårdt nok i området?

Ditte: Nej de ryger til Nørhald hospital...

Nej, de bør ikke reagere der hvor hun piller, hvis der ikke er noget... Jeg havde 2 dyrlæger til at undersøge Big, de fandt ingenting, men de piller også et helt forkert sted som regel og ved ikke ret meget om dette problem....

Hejsa

jeg har også en fjordhest på 4 som Rikke også har konstateret det ved og med de problemer vi har haft giver det hele mening !:-)

han an skal opereres på nørhald den 26 august

rikke er fantastisk og helt fantastisk dygtig

Send en mail til Rikke.... Nogen gange kommer hun længere ud end normalt, som idag hvor hun var ved 8600

Søren Kirchhoff fra Frijsenborgdyrlægerne (Hammel) ved også meget om det, men om han er lige så dygtig som Rikke til at opdage det, ved jeg ikke.

Er der nogen der ved, hvem der kan undersøge det grundigt her på Fyn?
Kan se Rikke ikke køre på Fyn,og hvis der er så mange dyrlæger som ikke kan finde problemet(hvis det altså er der), kan det jo være rigtigt svært at vide, om det bare er dyrlægen der ikke er dygtigt nok, eller om man bør have en anden ude?
Nogen der har erfaringer med en dygtig dyrlæge på Fyn?

Må indrømme jeg næsten bliver helt mørkeræd når jeg læser denne tråd. Kan det virkeligt være rigtigt der findes SÅ mange vallaker med dette problem?

Så tør man jo næsten ikke købe en vallak, for når man læser disse tråde, så er det jo næsten 9/10 som har det.... Heldigvis er jeg ved at købe en hoppe.... For puha.

Det endte sådan her for mine 2 drenge og fjordhesten fra samme stald: www.heste-nettet.dk/forum/14/ 1128377/1128377/

Har selv en vallak, som har fået konstateret dette, men har valgt ikke at operere. Som min dyrlæge siger, så er det 2 ud 6 vallaker som har det, 0,1% har reelt brug for operation.

en operation er jo ikke uden risiko. Der kan dannes nyt arvæv, og opstå infektion osv.

Synes at det er lidt "på mode" med denne diagnose.

alle-dyr såvel som mennesker, danner jo helt naturligt arvæv ifb. Med en operation og hev jeg min mand hårdt i klokkeværket, ville jeg helt sikkert også få en raektion... Han er ikke engang kastreret.

Ja Rikke andersen er "guru" inden for diagnostisering af denne "lidelse", men dyrlæger har brugt 8-10 år på en uddannelse og jeg synes det er trist at man åbenbart ikke længere har tillid til dyrlægen, men fuldstændig uden at blinke med øjnene, retter sig efter hvad en person med en relativ kort uddannelse diktere.

Beklager det sure opstød, men man bør forholde sig kritsik. Når man ryger ind i spiralen, kan man pludselig se spøgelser alle vegne og wupti, så,passer alle symptomer og problematikker på denne diagnose.

Hvad så når det er en dyrlæge med speciale i hestens underliv?

Videoen viser Søren Kirchhoff fra Frijsenborg... Han fandt det desværre også på min nye unghest, ja faktisk er det 7 ud af 7 vallakker i vores stald der har fået det konstateret...

Har lavet en gruppe på facebook for interesserede, søg efter "Sædstrengsadherance hos vallakker"

En kastration er også en operation og en operation er ikke uden risiko. Der kan dannes arvæv og der kan opstå infektion osv. Det kan ikke siges mere klart.

Når en kvinde får fjernet livmoderen, kan der opstå arvæv og tarmene kan gro sammen. Dette er meget smertefuldt. Jeg tror ikke at lægerne siger, at de ikke vil operere pga risikoen for at der dannes arvæv igen og der kan gå infektion i såret. Sandsynligheden for at det hjæper er der jo også.

Sandsynligheden for, at det hjælper hesten er der så sandelig også.

Jeg har kendskab til 8 heste, hvoraf de 7 blev konstateret af Rikke Andersen, der er blevet opereret for sædstrengsproblemer. Kun én af disse, hjalp det ikke på. Der gik infektion i såret, så den dannede sandsynligvis nyt arvæv. Ved de andre 7 var der en markant forbedring i ridningen og uforklarlige haltheder forsvandt.

Hvis man ikke er klar over, at hesten kan have sædstrengsproblemer, kan man jo ikke gøre noget ved det. Som bekendt skal man lære hele livet, også dyrlæger. Det er jo ikke i så forfærdelig mange år, at man har været bekendt med problemet. Så, hvis ikke det allerede er en del at dyrlægens uddannelse, at konstatere og operere for sædstrengsproblemer, så bliver det det i helt sikkert, på et tidspunkt. Der er alt for mange succes historier til, at man kan komme uden om det. Der er allerede mange dyrlæger, som tager problemet alvorligt og gudskelov for det.

Jeg er udemærket klar over at det kan være et problem for nogle heste.

Jeg synes godt man kan forholde sig til det problematiske i, at Rikke Andersen smider om sig med denne diagnose.

dyrlægen tjerner jo på at operere...

synes bare man skal være bevidst omkringat der ikke ligger noget evidens for at dette er et stigende problem.

heste er blevet kasreret i 100 år uden problmer, det er først når vi biver tingne et navn pg problematisere dem.

nu har jeg to vallaker og især den store har jeg været obs på om det kunne tænkes han har noget,.. da hans kastration kostede 3 dyrlægebesøg fordi der blev ved med at komme noget ned (han var i "børnehave dengang så jeg var ikke til stede da han blev kastreret).. han blev taget stående.. men når jeg læser alle symptomer, så er jeg kommet frem til at det har han ikke.. han sætter hellere i galop end trav, han går gerne frem, søger selv frem og ned.. også næsten for meget.. løsspringning gør han også gerne.. og pille må vi også godt..

Så fik jeg kastreret min ponyplag for et par uger siden.. dyrlæge og jeg fik en rigtig god snak om det fistelnoget... og han viste mig direkte hvad der rent faktisk gør de får det.. han trak noget der lignede ca. 6-8 cm streng med op, da han holdte i stenene.. og sagde hvis der klippes her (ved stenene) så er det netop risikoen for fistel opstår.. men trækker man lige strengene ud, som han gjorde og klippede så langt inde, bør der ikke være noget der laver arvæv... af de mange kastrationer jeg har set er det den eneste jeg har set der trækkes så meget op og klippes langt inde...

nårh ja min lille pus var frisk dagen efter ingen hævelse intet at se.. (den ene sten var i øvrigt så lille at hvis han var taget stående ville det netop have været utrolig svært at få ordentlig fat i stenen og netop få streng nok med ud)

begge heste her gik på døgnfold da de blev kastreret..

så mon ikke de problemer rent faktisk skyldes det kun lige er stenene der er taget og ikke mere.. og andre dyrlæger har vel været mere grundige.. og så med den fokus der nu er kan det jo tænkes dyrlægerne er mere obs på at få strengene med.. ellers er det jo at tage dem på kliniken, her fik jeg oplyst at forskellen er, at netop fordi de syr dem klemmes der kun i ca. 30 sek og således kan det lukkes = og så burde der ikke være risiko for fistel..

ved at tage dem hjemme og ikke sterilt kan det ikke sys og der klemmes og derved laves der noget dødt væv der skal falde af..

prisen på en klinik er jo så ca. det dobbelte af en hjemmekastration... jeg har en god fornemmelse af min pony men nu er han også så lille at han er let at ligge og rejse.. så får jeg en stor hest der skal kastreres kunne jeg godt overveje den nye metode...

men sædstrengsfistel er vel ligesom så mange andre sygdomme.. nogle har det uden det giver problemer, andre har nærmest intet og det giver problemer..

Rikke Andersen smider ikke bare om sig med en diagnose. De heste hun har lavet testen på, som har problemet, viser tydelig smerte. De heste, som ikke har problemet, viser ingen tegn på smerte. Mig bekendt, har hun endnu ikke taget fejl. Hvis hesteejeren, vælger operation, viser hesten efterfølgende, ingen smerte ved testen.

Det er jo ikke et stigende problem. Problemet har jo tilsyneladende ekstisteret siden man begyndte at kastrere stående. Lene beskriver det rigtig flot og bemærk lige, at det er en forklaring hun har fået af en DYRLÆGE.

Vi burde være taknemmelige for, at der er nogen, som gør os opmærksomme på, at der er et problem, som vi oven i købet kan gøre noget ved. Det være sig dyrlæge eller ikke dyrlæge. I sidste ende kan det spare os for mange, lange og dyre udredninger, og ikke mindst, spare hesten for kronisk smerte.