Mange små portioner hø om dagen. Afhængigt af hvad maven er vant til mht mængde. Er den feks vant til at æde en del halm kan du starte ud med mere tørt hø end hvis den næsten ikke har fået stråfoder.
Start med 4-6 kg hø om dagen givet med 1 kg ad gangen. Evt blandet op med lidt kvalitetshalm hvis den er vant til at æde halm.
Sørg for masser af friskt tempereret vand så maven ikke stopper til.
Giv den 2 x ½ liter mash om dagen blandet op med en masse lunkent vand så det er godt lindt. Igen for at holde gang i maven.
I 1-2 uger ville jeg slet ikke give den andet hvis den virkelig er hårdt medtaget.
Vil du ofre ekstra ville jeg bytte lidt af høet ud med Pre Alpin Senior fra Hippolyt som er forarbejdet stråfoder i flager beregnet til heste med dårlige tænder/fordøjelse/optagelsesevne. Giv den et kg om dagen i starten blødt op med vand og fordelt over tre fodringer.
Lad dyrlægen se på såret. Evt kan du købe sterilt vand med lidt salt etc på apoteket eller hos dyrlægen beregnet til formålet til at skylle med hvis det væsker meget men ellers lad det være til dyrlægen har set det.
Når hesten er stabil på ovenstående kan du begynde at give den et par håndfulde foder og lidt vitaminer og en smule olie om dagen. Trap meget langsomt op over 1-2 mdr.
Pas meget på med ikke bare at smide en ormekur i den men tal med dyrlægen. Er den hårdt angrebet kan den få flake off af døde orm i maven der kan stoppe et blodkar.
Hvis den ellers tygger nogenlunde ville jeg vente med tandlæge til den har en lille smule mere modtandskraft og kan tåle en bedøvelse. Feks 3-4-5 uger. Igen vend det med dyrlægen.
Endelig. Er den alt for udsultet og er såret på benet ikke nødvendigvis noget den kommer over, så skulel du måske overveje at aflive den i stedet. Men det kan du jo ikek afgøre før du ser den.
Mvh Tina