Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Alt om andre dyr

 Virkelig i dilemma med lille hund
Forfatter: 
Dato:  23-02-2015 21:29

Vi har to små han hunde i racen pomeranian. Den ene er 9 år og den sødeste og roligste, han følger bare med. Den lille som så er mit problem er 7 år og hanhund med stort h, gøer markere sig alle steder og dominere den anden på alle måder. Jeg har kunne holde ham nede, men nu er min grænse nået!! Han pisser op af alt, hans kurv, den andens kurv, sko, vores søns legetøj så snart man vender ryggen til og det er jeg bare SÅ træt af?? for det ikke er nok med det så skider han også inden for. Jeg kan gå en lang tur med dem eller to mindre tur med dem og lige så snart vi er hjemme eller de så er alene hjemme så skider han en eller flere steder på gulvet!! Jeg kan også være hjemme med dem og lukke dem ud flere gange oven i hatten og så gå kortvarigt oven på og så har han skidt når jeg kommer ned. Det er ved at være for meget for mig da jeg er træt af at tørre op og vaske af hele tiden og virkelig klamt når det er op af vores søns ting..

Syntes jeg har prøvet alt med at gøre ham ordenlig renlig og det her har stået så alvorligt på i de sidste 3-4 år og nu er det nok!!

Men kan mærke at jeg har det frygteligt ved at skulle ligge ham til at sove, men ser desværre ikke andre muligheder da han ikke skal ud til nogle andre pga hans temperament. Han er meget efter vores søn også. Har aldrig bidt men han våger over knægten tit.

Han bider folk i haserne, har dårlige tænder og pels, jeg bruger en del tid på at passe pelsen og tænderne falder langsomt ud..

Hvornår ville i syntes at det ville være nok og ville jeg med ro i sindet kunne ligge ham til at sove??

 

Har jo bare den holdning til at have dyr at man kun anskaffer sig dyr for at give dem et godt liv til de ikke kan mere??

 

Hjælp mig er så fusteret og trist



Høppner


Fjordheste er en fantastisk pony


0
2
Svar på denne tråd
 
 Sikke noget...
Forfatter: 
Dato:  23-02-2015 23:27

Det kan jeg sørme godt forstå, at du er træt af. Det er ikke rart, at have et dyr der trods luftning er så urenlig og en smule aggressiv.

Der er nu noget, der slår mig, når du skriver at problemet har været specielt fremtrædende de sidste 3-4 år, og at hunden har dårlig pels og 'tænder der langsomt falder ud'...

Har han på noget tidspunkt været undersøgt grundigt hos en dyrlæge? De små racer har ofte problemer med tænderne, og det kan være afsindigt smertefuldt. Det er ikke altid, at hunden (eller et hvilket som helst andet dyr) giver udtryk for smerter, sådan som vi regner med.

Det kan sagtens være i form af tilsyneladende adfærdsproblemer. Mange, rigtig mange hunde går rundt med en rent ud sagt halvrådden mund, der giver en konstant overførsel af bakterier til blodbanerne, så deres immunforsvar hele tiden er udfordret. Nogle af dem får faktisk betændelse i hjerteklapperne af disse bakterier.

Du skriver også, at han har problematisk pels. I mine ører lyder det altså som en hund, der af den ene eller den anden grund ikke rigtigt trives.

Jeg ville nok få ham tjekket grundigt hos dyrlægen. Ikke bare i forbindelse med den årlige vaccination (der har nogle måske lidt for travlt...), men simpelthen en tid, hvor du får fortalt om de problemer der er. Din dyrlæge vil også kunne give dig en vurdering på om 'det er synd' at lægge ham til at sove... (Min egen mening er, at hunden jo ikke er ked af at være død, men omvendt også, at har man valgt at have et dyr, gør man også hvad man kan, så længe det er etisk forsvarligt, og man har økonomi til det... Det er jo også en faktor. Og vi har dyr, fordi det skal være rart, ikke for at de skal være til gene).

Dermed ikke være sagt, at det ikke kan dreje sig om et adfærdsproblem, pomeranian er en lidt skarp lille race, og hanhundene er ofte ret dominante. Du kunne også overveje at kastrere ham, evt en kemisk kastration til at starte med, for at se om det overhovedet har nogen effekt.

Men først og fremmest ville jeg, hvis det var min hund, få undersøgt hans generelle helbredstilstand, især om han har smerter fra mundhule eller andre steder, der kan udløse hans uheldige adfærd.

 

Held og lykke med den lille vovse, og skriv gerne hvordan det går.

 

Venlig hilsen Mitte

6
0
Svar på denne tråd
 
 kastration
Forfatter: 
Dato:  24-02-2015 15:42

Du skriver jo selv

 

"Har jo bare den holdning til at have dyr at man kun anskaffer sig dyr for at give dem et godt liv til de ikke kan mere??"

 

så må det være op til dig om du synes den har et godt liv nu.

 

Jeg ville dog i første omgang få den tjekket af en dyrlæge og hvis der ikke er noget galt med hunden så prøve en kemisk kastration for at se om det kan hjælpe.


Hilsen Helle

2
0
Svar på denne tråd
 
 Kastration har også
Forfatter: 
Dato:  24-02-2015 16:58

været på tale, men mange mener ikke at det skulle have den store effekt når han er så gammel.

Pelsen startede med at han havde kløet sig og jeg tog til dyrlægen med ham, hvor jeg fik at vide at jeg skulle vaske ham hver anden dag på området med noget deficerne og anti kløende, men det gjorde det bare værre og så klippede dyrlægene ham helt ned for at det skulle få luft efterfølgende, uden held. Tog så til en ny dyrlægen som meget hurtigt vurderede at det var øremidder som startede kløen og efter en behandling på alle hunde og katte gik det over, men pelsen er aldrig kommet ud igen???

Tænderne bliver set på hvert år ved vacc og tænker faktisk at få et nyt syn på dem og vurdere om det kan svare sig da der nu er rigtig mange der er faldet ud..

Hvad tænker i om kasteration i hans alder og om det nytter??

 



Høppner


Fjordheste er en fantastisk pony


0
0
Svar på denne tråd
 
 Kastration
Forfatter: 
Dato:  24-02-2015 17:40

En kastration vil jo i hvert fald få produktionen af testosteron til at ophøre efter nogle uger.

Dette kan måske dæmpe hans trang til at markere sig over for jeres anden hund og gø og markere overfor jeres søn, hvis det vel at mærke er et kønshormon betinget problem - og det er der jo ingen garanti for.

Derfor kan det være en god idé at forsøge med en midlertidig, kemisk kastration, for at se om det overhovedet har nogen effekt, før man kaster sig ud i en dyr og for hunden ubehagelig operation.

At din hund så tydeligt besørger ved din søns legetøj, kunne også tyde på en vis utryghed, en trang til at markere, at 'jeg er her altså også'.

Hvis han er en lidt angst hund, der reagerer aggressivt er der forskellige kosttilskud man kan prøve for at få lidt mere ro på ham, samt decideret angstdæmpende medicin, der bruges i kombination med træning med positiv forstærkning.

Jeg synes nu stadig, at det lyder mærkeligt med de der tænder, der sådan falder ud, uden at din dyrlæge har påtalt det ved det årlige sundhedstjek... For at tænderne ryger ud, skal der altså være tale om et vist fæstetab fra kæbeknoglen, og altså parodontose og tandkødsbetændelse over længere tid.

Igen hvis det var min hund, ville jeg nok vælge at få den undersøgt grundigt, for at være helt sikker på, at der ikke er noget, der gør ondt nogen steder, og evt. få fjernet de resterende tænder, hvis de alligevel er løse. Og så prøve en kemisk kastration, og evt. en dygtig adfærdsbehandler.

Men det er dig, der kender din hund bedst, og hvis du føler, at han måske ikke har så meget glæde af livet mere, så synes jeg sagtens, at du kan give ham fred med god samvittighed. Han lyder i hvert fald ikke som en hund, der er helt i balance, selvom han har et dejligt hjem og en anden hundeven.

 

Venlig hilsen Mitte

2
0
Svar på denne tråd
 
 Min mening
Forfatter: 
Dato:  24-02-2015 20:55

Hejsa.

Jeg kan så sandelig godt forstå at du er træt af det.

Som jeg læser det, virker det til at du har prøvet at gøre noget for at afhjælpe problemerne, både hvad angår aktivering, luftning og dyrlæge.

 

Måske er jeg hård, men var det min hund havde jeg valgt at aflive den. Mit hjem er først og fremmest en menneskebolig, ikke en hundegård. Dyr er meget velkommen i mit hjem, men kun under "ordnede" forhold. Dvs at jeg ikke ville leve med dyr som bruger mit hjem som lokum, dyr som står på bordene og æder min mad osv osv.

Kort sagt skal dyr være til glæde for mig som ejer, jeg vil ikke spilde god karma på dyr, som i dagligdagen gør mig i dårligt humør.

 

Og jeg synes det lyder som om din hund gør dig i dårligt humør dagligt. Vores dyr vil ligesom alt andet i livet ikke altid være en dans på roser, men jeg synes at 3 -4 år er alt for længe at ærger sig over sin hund.

 

Så jeg synes ikke det er forkert eller synd, hvis du træffer beslutningen om aflivning.

Jeg vil mere synes det er synd, hvis man vælger at sætte sådan en hund ud i f.eks stalden eller hundegård med hundehus, fordi man ikke gider svineriet indenfor.

Der vil du i mine øjne være mere ansvarsfuld, ved at træffe den hårde beslutning.

 

Hilsen Ane

 

7
1
Svar på denne tråd
 
 Kunne aldrig drømme
Forfatter: 
Dato:  25-02-2015 21:50

Om at sætte mine dyr i hundegård eller stald pga deres problemer..

Jeg skriver herinde for at høre jeres meninger og hælder nok mest til at give ham fred, da den lille dreng har været igennem så rigeligt, problemet er også at vores søn holder meget af ham på trods af at han er som han er overfor ham.. Han er jo en kærlig hund når det er på hans måde man nusser ham på. Han ville ikke have at man nusser han over hovedet, han skal altid have styr på hvor ens hånd er henne, derfor tror jeg også at meget af hans urenheder er dominans??



Høppner


Fjordheste er en fantastisk pony


1
0
Svar på denne tråd
 
 Dominans vrs usikkerhed
Forfatter: 
Dato:  27-02-2015 12:30

Jeg tror vi har tendens til at tillægge hundene mange ønsker om at "dominere" os mennesker - og at det oftere handler om usikkerhed.

 

For mig lyder hunden usikker, og ikke dominerende. Hvilket også kan være grunden til at han ikke "gør" udenfor, hvor andre hunde vil kunne lugte det etc. Også reaktionen på andre mennesker etc. - det kan være nemt at misforstå som "dominerende" og så reagerer man jo på det, hvilket egentligt blot kan risikere at forstærke usikkerheden.

 

Det er mit bud - at du har en hund som i bund og grund er hamrendes usikker på sig selv og at enten skal man gå ind og arbejde meget på det eller også skal man give hunden fred.

 

Mht. pelsen og tænderne, så tænker jeg at der må være noget fysisk i vejen med hunden - og især tænderne skal da ikke bare gå og falde ud? :s Hvad siger dyrlægen? Er det noget paradentose (staves?) eller lignende? Hunden har ikke ondt i tænderne eller deslige?

 

Mht pelsen, så kan pels og tænder jo være noget der hænger sammen - eller som en anden er inde på, at hunden måske har smerter?

Ellers kan pelsen være noget med foderet.

 

Strinteriet opad tingene kan man lave en lappeløsning på, med et tisbælte - sådan et har jeg til min gamle hanhund. Da vi overtog ham som 4 årig var han "boks-/kennelhund" og havde aldrig lært at være indenfor rigtig og dermed være renlig etc. - den almene renlighed er på plads, men han markerer opad nye ting eller hvis der er nye mennesker/hunde her osv. - også hos andre. Det kan vi ikke pille af ham, så løsningen er et tisbælte til når vi ved der fx kommer nogen her og han vil markere - og når jeg siger markere mener jeg btw med tis og ikke med tænderne :P

- Men tisbæltet er en fin "lappeløsning", og tager det værste så dét irritationsmoment er væk.


Rollo

 

Rollo's Dyr

Hjemmeside | Facebook

West Highland White Terriers

Dværgvædder kaniner i Satin og Rex

4
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-02-2015 18:11

Startede hans problem med at du fik din lille dreng ?

 

Og så vil jeg også sige, at det altså ikke er normalt at en hund sådan smider sine tænder. Det må da være elementært for en dyrlæge at finde ud af hvorfor !!!

 

Er han allergitestet i forhold til hans hudproblem ?

 

Er han vaccineret hvert år ? Det kan nemlig også give hudproblemer. Det har jeg oplevet med begge mine hunde, som jeg har nu. Da de ikke længere blev vaccineret, er deres hudproblemer overstået. (Det er de første hunde ud af 7 som har fået allergi)

 

Jeg håber du træffer den rigtige beslutning for den lille hund. Som han har det nu, har han det bestemt ikke godt.

 

Karen

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stresset
Forfatter: 
Dato:  27-02-2015 19:57

Min datter overtog en pomeranien tæve hund på 7 år for 2 år siden.. Den s... Og tissede også indendørs, indtil den var faldet helt til hos os... Dog forsatte den indimellem, når den så sit snit til det..

 

mht huden og pelsen så havde den en meget tør pels med skæl i.. I starten prøvede vi vask, balsam, olie i maden osv osv.. Intet hjalp.

 

så tænkte jeg i allergibaner, og satte den over på foder vores store hunde får. De får fra arion lavet på laks og ris..

 

Det har gjort at hendes pels er blevet fin og blank, huden tip top, og hun blev helt renlig indendørs ( idag sker der maks et uheld 2 x om året og det er ifb med hendes løbetid )

 

så bud er stress og allergi overfor foderet..

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tilslutter mig Rollo og Aglaia
Forfatter: 
Dato:  03-03-2015 09:46

Kan godt læse at du har prøvet at arbejde med det, men dit udgangspunkt har hele tiden været ensidigt p.g.a. du troede det var dominans.

 

Den hund har IKKE et godt liv! Så hvis du ikke kan få vendt det hele rundt, så i alle kan få en god hverdag, så fortjener den fred.

 

Ved ikke hvorfor mange folk tror at kastration er svaret på alle hanhundes problemer (Overdrivelser fremmer forståelsen)

 

Pøj pøj med det


Mangler du reg.smed? Kig på min præsentation.


Mvh Charlotte der kun ytrede sin mening, velvidende at andre har en anden.


1
0
Svar på denne tråd
 
 kemisk
Forfatter: 
Dato:  03-03-2015 20:10

Charlotte, nok fordi det er et godt og let sted at starte.

 

Og derfor er det godt at prøve at starte med en kemisk kastration for at se om det kan løse problemer inden en operation, og hvis det ikke hjælper, jamen så kan der prøves andre metoder.

 

Jeg har selv en hund som har haft en kemisk kastration, og jeg er ikke i tvivl om at han skal have en operativ kastration så snart der er mulighed for det.


Hilsen Helle

1
0
Svar på denne tråd
 
 NEJ, jeg er ikke
Forfatter: 
Dato:  04-03-2015 09:27

Enig!! i at det er et nemt sted at starte, det kan kun skyldes uvidenhed.

 

Inden man tager så drastisk en beslutning, skal man måske undersøge til bunds hvad en kastration er og hvad det kan indebære for HUNDEN.

 


Mangler du reg.smed? Kig på min præsentation.


Mvh Charlotte der kun ytrede sin mening, velvidende at andre har en anden.


1
2
Svar på denne tråd
 
 lidt links
Forfatter: 
Dato:  04-03-2015 10:12

Til at modargumentere mod kastration.

 

Vi ved at hormonproduktion har betydning for os mennesker i forbindelse med kræft og knogler/led udover flere andre ting, vi er ikke kun skabt med hormoner for vores adfærd og avl, så selfølgelig har det også betydning for vores hunde!!

 

 

www.hasf.dk/sites/default/files/ Artikler/neutralisering.pdf

 

news.ucdavis.edu/search/ news_detail.lasso?id=10498

 

www.omhunden.dk/html/ kastration_af_hunde.html


Mangler du reg.smed? Kig på min præsentation.


Mvh Charlotte der kun ytrede sin mening, velvidende at andre har en anden.


0
2
Svar på denne tråd
 
 Spændende
Forfatter: 
Dato:  04-03-2015 13:50

artikel (jeg har kun læst den første) - findes der mon lignende undersøgelser om heste? Dem kastrerer vi jo rask væk - oftest af praktiske årsager.


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

1
0
Svar på denne tråd
 
 Der skal nok
Forfatter: 
Dato:  04-03-2015 15:29

Søges udenlands for at finde artikler om hestene

 

Der er faktisk flere og flere hundeadfærdsspecialister der fraråder det, der kommer nok til at gå en del år, før dyrlægerne gør det samme


Mangler du reg.smed? Kig på min præsentation.


Mvh Charlotte der kun ytrede sin mening, velvidende at andre har en anden.


1
2
Svar på denne tråd
 
 kastration
Forfatter: 
Dato:  06-03-2015 09:45

Hm, og heste og katte bliver kastreret på livets lyst, men hunde er bare fyfy.

 

Jeg kan fortælle at den ene dag var jeg ude at gå med mine 2 små hanhunde, den ene er fertil og den anden er kastrat. Der kom 2 løse ikke venligtsindede hunde løbende over til mine hunde og det var den fertile de gik efter, så bare alene den oplevelse gør at jeg ikke er i tvivl at den fertile skal kastreres, jeg var heldig at de løse hunde "kun" ville sætte min hund på plads, ellers var den blevet bidt ihjel, ejeren af de løse hunde var også heldig at der ikke blev bidt hul i min hund, for så havde han mistet sine hunde.

 

Og jeg har oplevet det før at min lille kastrathund har reddet livet ved at de andre hunde ikke vidste hvad han var for en, og så er jeg bedøvende ligeglad hvad diverse undersøgelser siger, min hund bliver kasteret.


Hilsen Helle

2
0
Svar på denne tråd
 
 sterilisering
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 08:29

Min tæve blev steriliseret før første løbetid, efter råd fra min dyrlæge -han sagde at der er mindst risiko for at de ændrer adfærd, når det bliver gjort inden første løbetid.

 

Hun er i dag ti år, har altid været sund og rask, aktiv og harmonisk og i øvrigt bestemt ikke haft tendens til fedme eller stor sultfornemmelse -på trods af labradorgener

Hun er en blanding af border collie, labrador og husky og ruhåret hønsehund

Billede

 

Billede

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider