Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Ridebane på fed lerjord - midtjylland
Forfatter: 
Dato:  06-02-2011 14:50

Halløjsa


Efter at have siddet og læst en masse gamle indlæg om ridebaner, så forsøger jeg mig lige med endnu et indlæg.


Jeg vil nemlig meget gerne lave en billig ridebane på min fold.


Det er fed ler-/muldjord jeg har, som hestene her om vinteren nemt kan lave store hovspor i.


Jeg kan lave en 20x40 bane på en del af folden med et godt fald, og hvor der aldrig står vand.


Umiddelbart tænker jeg, at jeg skal have skrabet græsset af - men nogle anbefaler bare at sprøjte græsset ned. Hvad er jeres anbefalinger ?


Og så har jeg tænkt på at ligge noget grus på - ca 5 cm dybde har jeg læst mig til skulle være nok. Men hvad er jeres oplevelse.


Men hvad slags grus er "godt og billigt" ?

Eller skal jeg hellere gå efetr muslingeskaller eller træflis ?


Jeg skal primært bruge banen til dressur i sommeråret, og der er kun mig som skal bruge den - og prisen er alt afgørende, da pengen generelt skal bruges til at renoverer hus for.


Så kom med forslag - de modtages med kyshånd


MVH Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Godt og billigt
Forfatter: 
Dato:  18-02-2011 14:28

Vi har gjort os 'dyre' erfaringer med at prøve at lave en billig ridebane, som aldrig kom til at fungere. Vi har dog lært meget af vores fejl og har nu en OK, god og billig ridebane, som vi fik lavet et nyt sted for 7 år siden.

Vores jord er meget fed lerjord, som er fast og meget hård om sommeren, så det er derfor, at det faktisk kan fungere.

Arealet hvor ridebanen ligger har et naturligt fald så regnvand kan løbe af, hvilket er vigtigt.

Det vigtigste, når man etablerer en jord/ler bane, er IKKE at grave eller på anden måde løsgøre jord/ler.

Når man planerer arealet, hvor banen skal ligge, må der kun skrabes af indtil den er plan. Man må ikke fylde jord på nogen som helst steder, da bunden altid vil blive med at blød der - uanset hvor meget det bliver stampet.

Når man begynder skal jorden være ret tør, så maskinerne ikke synker i og laver spor i jorden.

Skrab overfladen af med en gummiged med en bred skovl, så overfladen bliver ren ler/jord, altså ingen græstotter eller andet organisk materiale.

Fyld ca. 4 cm såkaldt 'skarp' eller 'vasket' sand direkte ovenpå på ler/jordbanen. ( Sand med kornstørrelse ca. 22 mm - så vidt jeg husker)). Skarpt eller vasket sand fås ikke ret mange steder, så det kan godt koste lidt ekstra i transport. Men almindelig sand dur slet ikke sammen med lerjord.

En dygtig entreprenør kan sagtens lægge sand på med stor nøjagtighed, så det bliver jævnt ca. 4 cm overalt.

Mere end 4 cm er kun til ulempe og giver en tung, løs bane.

Efter 4 år blev banen glat og sandet var mere eller mindre forsvundet. Så fik vi fyldt 3 cm nyt skarpt sand ovenpå og så er banen OK igen.

Etablering af banen første gang incl. sand til 20x60 bane kostede ca. 40.000 kr og efterfølgende påfyldning kostede ca. 14.000 kr.

Vi havde en entreprenør til at gøre det, som samtidig skaffede sandet fra Kongensbro grusgrav.

Altså det er jo alligevel mange penge, men i forhold til hvad ridebanebund ellers koster, så er det MEGET billigt.

Vi passer selvfølgelig godt på vores ridebane og lader ikke flokke af løse heste tonse rundt og slet ikke hvis banen(bunden) er meget våd.

Vi skovler hovslaget og harver med en harve, som kun går 4 cm ned, så jorden ikke bliver revet med op.




0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  19-02-2011 21:18

Tusind tak for det gode råd - vores jord er også ekstrem fed, og bliver total hård om sommeren i solen.

Så det lyder absolut som om det er noget i den stil som jeres, som vi skal lave.


Tak for det.


MVh charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  22-02-2011 13:11

Jeg turde ikke lave bane på den måde - jeg har set heste gå gennem de 4 cm grus og ned på det super glatte underlag skovlen på rendegraveren laver - så ryger de lige rundt.


Sidst jeg så det, var det med en halt hest og en brækket ankel som resultat.


Vi sprøjtede græsset ned og fik fræst det øverste lag jord med en traktor fræser med jordpakker, så kom der en stensamler på og sidst blev hele banen håndrevet med planeringsrive og alle sten fjernet.


Banen blev jævnet med en bom efter traktoren.


Der blev lagt uvasket grus på (synes vasket "ruller" for meget) i 4 cm tykt lag med en gammeldags saltspreder.


Den er også lavet på fed muldjord og fungerer fint hovedparten af året.


Den bliver aldrig harvet - kun jævnet med en palle efter minilæsseren.


Vi har lavet det meste selv, så den har kostet under 15.000,-



Gitte

Systematik giver sikkerhed


Et mål uden en plan er bare en drøm.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Charlotte...
Forfatter: 
Dato:  23-02-2011 10:06

Charlotte du må da komme over på LMO tirsdag d. 1. marts om aftenen og høre Alan Neergaards foredrag om etablering af ridebane ;-)


Se mere på www.lmo.dk hvor du finder hesterådgivning under specialrådgivning i venstre side


Reni Nielsen, Stutteri Krone

www.stutterikrone.dk


Til salg: Gennemavlede dressurheste, vallak 1 år, hingst 1 år, drægtig hoppe 4 år, drægtig hoppe 14 år og 5-års hoppe klar til LA

0
0
Svar på denne tråd
 
 Halløjsa
Forfatter: 
Dato:  23-02-2011 10:38

Det lyder dasom en prisbillig ane - 15.000 kr. Og rækkede ankler, frhåbentlig kun på rytteren, ja dte vil jeg helst ikke ud i.


Reni - jeg tror at Neergaard vil være fortaler for de "lidt" dyrere modeller, og da jeg trods alt primært kører i ridehus, ja så skal den være en billig løsning til sommerbrug.

Og så ligger I altid jeres foredrag de dage hvor jeg er optaget på job - fy skamme, du bliver nød til at tjekke af med mig hvornår jeg har fri


MVh charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har fed ler
Forfatter: 
Dato:  26-02-2011 21:33

her er mega fed lerjord og grundvandet står højt så når det regner blir alt en stor gang mudderklire der hvor hestene går meget.

Jeg har prøvet bare med sand og der blir simpelthen trådt ned i jorden og forsvinder med tiden og banen blir sindsygt glat.


Nu har vi flyttet banen til et nyt sted, lagt 3 drænslanger ned på langs af banen og planet ud efter maskinerne har kørt der.


Det blev lavet om vinteren.

Så har det lagt et stykke tid, fordi det var meget vådt.


Da det blev tørt, blev overfladen jævnet lidt med vores traktor med bagskovl trukket efter.

Derefter er der kommet muslingeskaller på, indtil videre 40 m3 som er kørt i stykker med traktoren.

der skal så nok 40 m3 mere på inden den er helt god.


Banen dræner rigtig godt, men da jeg er gravid har jeg ikke nået at bruge banen ret meget endnu.

her mens den er frossen er den rigtig god,men er spændt på hvordan den fungere til sommer.


prisen er 2200 kr for 40 m3 skaller leveret her.


drænet er lavet af den lokale maskinstation, det fik jeg i 30 års gave af familien, så kender ikk den nøjagtige pris på det, men gætter på små 7.000 kr.


Håber du kan bruge mit svar til noget.

held og lykke med projektet.




JNP


------------------------ oooOOOooo --------------------------


Venter en dejlig dreng med termin d. 17 marts

0
0
Svar på denne tråd
 
 Erfaringer
Forfatter: 
Dato:  26-03-2016 15:43

Hej alle,

 

Nu er det jo efterhånden en del år siden at denne tråd blev oprettet. Vi skal selv i gang med at lave ridebane og har meget fed lerjord, så jeg synes jo denne tråd er meget interessant, da jeres opskrifter på byg-selv-ridebane er forholdsvis enkle.

 

Jeg ville høre om I stadig er glade for jeres baner og om I har nye erfaringer som I vil dele?

 

mvh Lina

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dressurbane
Forfatter: 
Dato:  28-03-2016 20:51

Hejsa

 

Jeg har også lavet bane på et stykke af min fold som jeg har fået rettet af. Mit jord er også meget lerholdig muld i overfladen og har aldrig oplevet der har stået vand på folden.

Så fik som sagt rettet af med en gummiged, ventede nogle uger til det havde sat sig godt og fik så kørt ca. 10-12 cm meget lerholdig fint sand på. Det er sand som bliver brugt til proffesionelle ridebaner, hentet direkte i grusgraven, da jeg har en god kontakt der;-)

Jeg har haft banen i 8 md. nu og er enormt glad for den. Der var godt nok 3 md her i vinter, hvor jeg ikke kunne bruge den ret meget, pga. de ekstreme vandmængder vi fik, men det var der vist ikke nogle, selv de bedst drænede baner, som overlevede. Jeg har kunne bruge banen fint igen den sidste 1½ md., selvom det regner ind imellem, står der ikke vand på den og bunden pakker som var det en fiberbund.

 

Den har ialt med maskiner og sand kostet ca. 8000, for en 17x36 m bane (det var det der var plads til:-) Men 10-12 cm var lige i underkanten, vidste det godt men tog chancen, da det kun er mig der bruger den. Så skal lige ha hentet et par trailerlæs mere her i foråret og ha kørt på, vil sige at 15 cm, nok er optimalt, men kan sagtens bruge banen, den er fin fast og ingen huller, den er bare lidt "tynd" nogle steder, især når hestene tager en ordentlig "fræser" på banen og vender hurtigt rundt, så kan de godt få noget af det mørke jord lidt op. Jeg bruger den også til at bom-træne og andet, og bagefter får de ofte lov at rende rundt og lege lidt;-)

 

Mvh. Søs

0
0
Svar på denne tråd
 
 mega interessant!
Forfatter: 
Dato:  28-03-2016 21:12
Det er da mega interessant, bamse-line. Jeg har læst en masse som skriver at sand og ler jord ikke kan gå sammen. Så meget spændende at din bane er blevet god og fin. Det vil jeg da lige kigge nærmere på. Det er også en meget enkel måde du har lavet din bane på. Min skal kun bruges af mig og til dressur så det er jo ikke meget slid på den. Så vil da meget overveje at benytte din metode :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Brokker som dræn?
Forfatter: 
Dato:  29-03-2016 11:45

Vi skal i gang med at etablere ridebane nu her- også på fed lerjord.

Vi tænker at grave 30 cm jord af og smide 30 cm relativt godt knuste brokker i. Tanken er, at brokkerne vil dræne og skabe bæreevne. Om vinteren er jorden pt så blød, at hestene synker ca 10 cm i.

Oven på brokkerne kommer der knust beton, og øverst et lag sand af en art.

Har fået meget modsatrettede råd vedr. toplag.

Har tidligere redet på vasket grus (det var super, støvede ikke så meget), på lyng (super fjedrende, men svært at harve eller skovle et hovslag væk) og på sand (ok, men støver meget om sommeren).

Flere nævner dog at vasket grus vil "rulle"...

Men ingen af jer andre har lagt brokker i?

Hvorfor ikke?


Avl af typefulde welsh sec. A med prima temperament

Welsh-stutteri Cashella

0
0
Svar på denne tråd
 
 Isotter
Forfatter: 
Dato:  29-03-2016 13:01

Til isotter. Jeg er også blevet anbefalet at ligge murbrokker, knust tegl eller knust beton dog kun 10 cm i jorden for at dræne. Derefter at ligge grus eller stenmel på som toplag.

 

Det var egentlig derfor at jeg synes at denne tråd var ret interessant, da ingen gjorde det. De lavede derimod en meget simpel løsning. Det skal dog siges at vores mark i forvejen er godt drænet (mark dræn), så tænker om det vil kunne lade sig gøre uden murbrokker. Men det vil bare være så ærgeligt at bruge 10.000 kr på en bane som skal laves om fordi den er ubruglig.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Isotter
Forfatter: 
Dato:  30-03-2016 07:16

Lerholdig sand støver ikke, holder bedre på fugten og pakker bedre, det vil sige, at det giver en go fast bund som ikke flytter sig ret meget eller "ruller", som en skrev. Min er stort set som en fiberbund:-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Update
Forfatter: 
Dato:  21-06-2016 12:07

Nu er vores bane så etableret- og vi endte med at vælge den helt billige løsning.

Entreprenøren gravede af, så banen blev plan og så fik vi ca. 8 cm harpet sand på.

Nu er banen ca. 1 ½ måned gammel, og vi har haft et par voldsomme regnskyl siden. Der har endnu ikke stået vand på den, men den ligger også lidt højt.

Bunden er fast og bestemt ikke tung.

Vi bruger så også kun banen et par gange om ugen- og kan den ikke bruges til vinter, så må vi køre på rideskolen ;-)

Eneste problem er, at der kommer ukrudt på den! Har nogen erfaring med ukrudstbekæmpelse på ridebane (udover skuffejern)?


Avl af typefulde welsh sec. A med prima temperament

Welsh-stutteri Cashella

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider