Sender hesten til dyrlægen og får den udredt.

Der er tydeligvis noget galt.

Ja det var jo så også det første jeg gjorde. Der er ikke noget at finde. Han er gennemgået kiropraktisk og der ligger røntgen på ryg, nakke og hals. Han er tjekket for haltheder og tænder. Han ser sund og rask ud og virker glad og tilpas.

måske et vildskud, men er hesten tjekket for orm?

Ja han er tjekket for orm i sidste måned.

er den tjekket for mavesår... Mange heste med mavesår kan ikke lige pres fra ben eller når man spænder gjord..

Mavesår er han ikke tjekket for... Men der er ingen reaktion på at få spændt gjord. Den er i øvrigt heller ikke super stram da jeg ville være sikker på at det ikke var gjorden der generede ham.

Kan det være sadlen der generer?

Du beskriver, at hesten normalt er meget fremadgående og samarbejdsvillig. Når det pludselig ændrer sig til det stik modsatte, så bør alle alarmklokker ringe.

Jeg ville helt klart tage den til anden dyrlæge og få den tjekket igen. Den reaktion du beskriver er for signifikant til at jeg bare ville tilskrive det en fiks idé.

Og så ville jeg få tjekket sadlen. Jeg forstår det som at du longerede den med gjord og indspændinger uden problemer og dagen efter med sadel, hvorefter du forsøgte at ride den og den reagerede ved at sparke bagud? Så kunne det jo godt lyde som om sadlen er en del af problemet. Hvordan reagerer den hvis du rider uden sadel?

Hvordan tjekkede dyrlæge og kiropraktor hesten?

Det vi kan se er, at reaktionen med ret stor sikekrhed kommer nor rytteren kommer på. Så er det spørgsmålet om, hvor skoen så at sige trykker: kommer reaktionen når benene bliver lagt til eller traver hesten fint frem, blot man ikke klemmer med schenklen?

Med mindre hesten har været i røntgen og scannen, kan kiroprkatoren hverken afvise eller bevise skader på ryg, lænd og ribben, noget som hesten kan have pådragtet sig i leg på folden. Jeg ville derfor mene, at det har ret stor betydning at begge ser hesten under rytter.

Et mavesår eller andre probelmer er i tarmsystemet kan give virkeligt ondt i maven, og når hesten sparker bagud så pludseligt, tyder det på en smerte/ubehag, som opstår akut, altså ved noget som blvier gjort ved den.

Så jeg ville desvære give de andre ret, på den igen og denne gang en mere grundig undersøgelse.

Tak for jeres svar.

Først vil jeg sige at sadlen er tilpasset ham for ca. 5 måneder siden. Jeg vil og kan ikke ride ham uden sadel, hvis han sparker, så vil jeg med sikkerhed ryge af, og han har så meget rygsving i trav at jeg ikke vil kunne sidde afslappet og i balance. Jeg kunne evt. prøve med en anden sadel.

Det var en biomenanisk undersøgelse der blev lavet på ham.

Han sparker når man lægger benene til. Hvis jeg sad helt passivt, kunne han godt gå afslappet rundt i skridt.

-og ja, alarmklokkerne ringer jo også her hos mig. Jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre.

Jeg vil også helt klart sige, få hesten gennemgået igen. Den viser tydelig at der er noget galt. Det kan desværre være lidt som at lede efter nålen i høstakken, men jeg synes bestemt at gastroskopi for mavesår, ville være et godt sted at starte!

Held og lykke med udredningen

1. -og så sidder jeg bare her og tænker hvad det er for en hat der dis-liker alle opslagene uden at kommentere hvad man ikke er enig i. Hvad er meningen lige med det?

Hej,

Jeg prøvede en gang en vældig sensitiv hest. Normalt var han meget fornuftig, men han var ung og kun redet af 1 rytter. Da jeg kom op, red jeg naturligvis meget forsigtigt, men alligevel gjorde jeg en fejl - jeg klappede ham på halsen! Så kom jeg ellers i luften og så gråspurvene i øjnene, der sad på spærrene i ridehallen! Heldigvis landede jeg på hesten igen og fik styr på det hele, men sådan reagerede han på noget "anderledes" (han var kun vant til at blive gnubbet på manken, når man roste ham).

Før du sætter det store værk i gang, så kan du give ham et par dage mere, hvor du rider stille og roligt og så gradvist går over til at prøve at ride ham normalt. Måske er det kun en reaktion på en anden rytter, der får ham til at føle tingene anderledes. Lidt ligesom hvis vi andre har været hos en klodset tandlæge, så forventer vi nok også næste gang, at det er ubehageligt, og ligger og stiver os.

Hvis det ikke virker, tja så må du jo i gang med detektivarbejdet...

I hvert fald held og lykke med det!

MVH

Jette

Har du mulighed for at lægge en video ind af hesten i skridt, trav og galop? Behøver ikke at være med rytter.

Jeg er sikker på at sensitivitet ikke er problemet. Han er ikke super sensitiv og kan godt rides af andre. Han begynder så snart man kommer op, så man kan slet ikke ride ham.

Jeg havde en til at hjælpe mig i tirsdags og da jeg stod på jorden, kunne jeg klart se i øjnene på ham at der må være noget helt galt. Han vil ikke have rytter på. Det er helt tydeligt at noget gør ondt.

Dyrlægen har nu ordineret 10 dage på smertestillende. De første 7 dage skal han have helt fri og gå på fold og derefter sættes igang imens han er på smertestillende, for at se effekten af det. Hun siger at det må være en akut skade han har fået, og selvom det virker voldsomt lige nu, er der stor sandsynlighed for at han bliver helt fin igen. Hun var grundig da hun undersøgte ham i ryggen, men siger at der jo kan være en muskelskade el. lign. der ligger dybere end hvad hendes hænder kan trykke på udefra.

hbis i prøver at Longere hvor rytteren er passiv og fu longere som du plejer oh hun ik rør med benene

hva var der galt fik i den udredt eller løst på anden vis mvh steph

Hej.

Pyh altså når jeg sidder og læser indlæggene igennem, går det for alvor op for mig hvad det er for en vild tur vi var ude på. Hesten endte i scintigrafi på Højgård, men uden at de fandt noget. Den blev beordret 4 måneder på græs, men heller ikke efter det, ville den under nogle omstændigheder have rytter på.

Jeg longerede, klikkertrænede og havde 4 "hestehvisker-kloge-mænd-og-koner" til at se på, tale med ham, lave kiropraktik osv. Han var endnu en gang på Højgård for at få en antiflammatorisk behandling i korsleddet og hofterne, da det kunne være skyld i at han efter endt longearbejde, ofte gik og sparkede bagud i den blå luft.

Denne sparkeadfærd, blev ledsaget af at han begyndte at kaste sig og rulle, eller evt. hoppe lige op i luften i en slags capriole. Han var nærmest bindegal og 100% utilregnelig.

Jeg var meget frustreret over situationen, som ingen, hverken professionelle eller dyrlæger, kunne komme med gode råd eller forslag til hvad jeg skulle gøre.

Udgangspunktet er jo at ingen heste opfører sig sådan uden grund og tilsidst ringede jeg igen til Højgård for at spørge dem hvad jeg skulle gøre, og om der var noget at gøre ifht. forsikringen. Jeg fik besked på at jeg skulle sætte den i (hårdt) arbejde, for så at se om den blev bedre eller dårligere.

Jeg longerede på fuld skrald med indspændinger og hele baduljen, og blev noget så skrap, når den så meget som overvejede at lægge sig, sparke eller lign. I løbet af en uge, blev den igen meget håndtérbar fra jorden. Udfordringen var at få en rytter på, for helt ærligt, så kunne jeg ikke finde nogen der ville sætte sig op på den. Løsningen blev en rytterdukke, som blev samlet i små dele på ryggen af ham, så han opdagede faktisk slet ikke at han fik "rytter" på. Da det ikke var noget problem, byttede vi rytterdukken ud med en levende meget passiv rytter, for derfra at gøre rytteren mere og mere aktiv, og longeføreren mindre aktiv.

Nu er vi faktisk nået så langt at jeg rider helt almindeligt på ham, men det har været en bumpet og snoet vej, og han har virkelig prøvet mig af. -her taler vi om forskellige variationer af bukkespring (i op til en time, katastrofeopbremsninger osv. De første 4 uger havde jeg en hjælper på jorden med en longepisk til at hjælpe mig fremad hvis han stoppede for at lave ballade, men det viste sig at han udemærket var klar over hjælperens tilstedeværelse, så den første dag hun gik ud af døren, kiggede han efter hende og begyndte straks med at hoppe og sætte sig voldsomt på tværs.

Nu skulle man stadig tro at denne hest fejler noget, der gør det smertefuldt for ham at arbejde, men faktum er, at efter han er blevet holdt i så kort snor og der er blevet indført nul-tolerance på alting, er han faldet meget til ro og hviler i sig selv. Han er glad og gør sig umage for at gøre alting rigtigt. Han bestemmer ingenting selv, og det var åbenbart det han havde så svært ved at acceptere. -om det har været problemet hele tiden, eller det er blevet udløst af noget andet, finder jeg nok aldrig rigtig ud af.

Det er en meget lang og aparte historie, men 7-9-13, er den endt godt. I sidste uge er jeg begyndt at turde ride uden at have en person(ambulance-tilkalder) til at sidde og kigge på, og jeg tror vi er helt på rette kurs.

...satte berideren (som regel en mand med lange ben) på stedet sig op på de heste, der ikke ville rides og gav dem et par spark i siden og nogle klap i r#@*; og prolemet var løst.

I dag hidkalder man dyrlæge, sadeltilpasser, HMS-træner (hvad det så end er), hestehvisker, kiropraktor, healer eller sagsøger sælgeren, hvis hesten opfører sig dårligt, for det er ihvertfald ikke rytterens betjening af hesten det er galt med - mærkelig verden vi lever i....

Nøøøj, hvor har jeg set mange heste, hvis eneste problem er at rytteren ikke evner, magter eller tør sætte sig igennem. Og hold da op hvor er der blevet brugt mange penge på "udredning" af helt normale og raske heste, fordi rytteren ikke indser at han/hun er problemet og ingen tør sige det til vedkommende.

Der er tonsvis af forskning der viser, at heste ikke kan prøve af og være frække. Det giver derfor ingen mening, at hesten skal 'sættes på plads'. At en berider sætter sig op og sparker hesten og giver den et klap i røven er ikke ensbetydende med at problemet er 'løst'. Derimod er det ensbetydende med, at hesten oplever større ubehag ved ikke at gøre hvad den bliver bedt om end den gør ved at udføre den opgave den bliver bedt om (også selvom den nægter pga smerter). Det kaldes tillært hjælpeløshed og er bestemt ikke ønskværdigt.

Og selvfølgelig er det altid en god ide at få tjekket hesten igennem for smerter samt tjekke sadel og bid. Der er altid en grund til hestens adfærd også selvom den ikke altid er nem at finde.

Tja.... hvad der udløste adfærden i første omgang, finder vi nok aldrig ud af. Nu var det jo faktisk min underviser der red hesten den dag den pludselig ikke ville noget. Hun pressede ham ikke og havde faktisk kun travet to runder på en 20 M volte, så for en hest der ALDRIG før havde sagt fra, var det en meget voldsom reaktion (som hun i øvrigt stadig har en minde om på sin ene finger, der nok aldrig bliver helt lige igen.) Vi var overbevist om at der måtte være noget helt galt! Om det var smerter, eller en meget underlig og pludselig måde at lave teenageoprør, det ved jeg stadig ikke. Jeg finder aldrig ud af det, men jeg tager da mine forholdsregler, så flere fridage i træk eller med let ridning, må han nok se langt efter det næste lange stykke tid...

Sandra: Jeg er godt klar over at forskning viser at man ikke kan sætte heste på plads, men ham her er så dominant at han ALDRIG skal være i tvivl om hvem der bestemmer. Han skal nemlig sættes på plads. Det betyder ikke at man skal banke ham eller være ond. Det betyder at han skal have ET ordentligt smæk hvis han prøver at ignorere mig. Det er både når jeg trækker med ham, strigler eller rider. Det er ikke anderledes end den måde hestene er overfor hinanden på marken: Når den der bestemmer, siger "gå væk", så kan de andre heste også regne med et spark, hvis de ikke hører efter. Min hest er ikke bange for mig, og han er faktisk blevet meget mere rolig og afslappet i alle henseender, fordi han har affundet sig med at det er mig der leder slagets gang. Han kan bestemme i sin boks og på marken, men ellers ikke. Punktum.

...kan man da sætte heste på plads og det SKAL man gøre, for en hest er et stort dyr der udgør en betydelig risiko, hvis den ikke opfører sig ordentligt.

Ligesom børn prøver heste også til, nogle mere end andre. Og ligesom børn gennemskuer heste hurtigt, hvem de kan tage r***n på og hvem det ikke kan betale sig at forsøge med.

Jeg har nu aldrig hørt om begrebet "tillært hjælpesløshed" hos heste. Derimod kender jeg til det hos børn og unge mennesker. Det kaldes for curlingbørn. Tilsvarende vil curlinghest vel være en passende betegnelse for hest, der ikke sættes på plads, når det er påkrævet.

Fin teori.....men ville det så ikke i praksis betyde, at ingen heste burde tilrides....kunne de selv vælge, ville de vel helst være foldbumser.

En af mine rideheste, skal der nogle gange sætte grænser for, da han er en kæmpe drengerøv....en af dem, fordi hun er en HOPPE, og gerne vil gå bag schenklen, og være doven hvis hun får lov...

men nu er jeg heller ikke til klikker træning, panfløjte musik og samtale terapi....de er store dyr, og de bliver nødt til at høre efter.....BARE fordi, at sådan er reglerne!