Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Når angsten melder sig
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 12:44

Hej hn...

 

jeg vil meget meget gerne høre jeres mening til min historie , ang min hest... Det kan godt virke lidt langt dette indlæg men håber inderligt i gider læse det....

 

for ca et år siden, blev jeg spurgt om jeg var interesseret i at overtage en hest, som ikke havde haft den bedste start på livet..

 

hestens historie var lang og indviklet. Men inden jeg sage ja til at begive mig i kast med at overtage hesten undersøgte jeg dens fortid...

 

jeg valgte at tag chancen og fik hesten hjem.. For at starte den helt helt forfra ...

 

hesten er en 6 års hoppe ,den har på sit korte liv haft et utal af forskellige ejere og imellem disse også været hos diverse hestehandlere...

 

jeg fik kontakt til avler af hesten og fandt efter møjsommeligt arbejde rundt til de forskellige tidligere ejere for at klarlægge hestens fortid og grunden til alle de mange nye hjem.

jeg har over 20 års heste erfaring og har arbejdet med heste som erhverv samt redet alt lige fra dressur til spring og galopheste..

så,jeg troede jeg vidste hvad jeg gik ind til...

 

hesten jeg fik hjem var forholdsvis rå. Og nervøst anlagt. Samt hun havde og stadig har en panisk stress følelse omkring fodringstid hvilke gør at hun flyver rundt i boks eller fold og spiser så voldsom at al krybbe foder bliver kastet rundt i luften mens hun hopper og løber rundt for at forsvare sit foder selv om hun får godt hø eller wrap til fri rådighed...

 

Desværre kan hun ikke kun leve af hø , græs eller wrap da hun bruger ekstremt meget energi dagen lang .. Foderplanen er også nøje korrigeret til hendes behov og med minimum af sukker og stivelse samt meget struktur og tykketid . Da hun er en varm hest...

korn er stort set bandlyst .

 

jeg startede fra bunden med indlæring af basale signaler som stå og gå og bak.

Og gik langsom frem...

( det skal siges at hesten er tilredet og var da jeg overtog hende redet et års tid...

men hum var panisk nervøs og gik på ingen tid helt i sort , og ved den mindste lille ting panikkede hun .. )

 

alt gik sådan set godt både almen opdragelse / forståelse og hendes tillid og gode væsen voksede stille og roligt. hun er en yderst kærlig hest...

Det som er så skrækkeligt trist er at det hele nu er begyndt at vende igen..

jeg har intet ændret i forhold til min træning og daglige omgang

men jeg ved simpelhen ikke hvor jeg har hende henne... Vi kan stå og nusse og hygge i boksen og lige pludselig springer hun for livet og står og ryster i det ene hjørne af boksen ..

når jeg øver jord arbejde med hende hopper hun lige pludselig baglæns og flygter . På stald gangen når hun strigles springer hun og knækker kæderne .

 

og sidste gang jeg sad på ryggen af hende( vi er kun nået til opstartFasen og skridter kun lidt da jeg har startet hende helt forfra ) jeg nåede at skridte en omgang så panikkede hun og gik i bakgear og det er ikke første gang dette er sket .. Jeg kan intet gøre hun stopper først når jeg springer af.. Og det er jeg nød,til for ellers vil det gå fuldstændigt galt da hun lukker af for menneskelig kontakt ...

 

min underviser har opgivet og andre underviser har sagt klart nej til at hjælpe..og det er vel og mærket undervisere som arbejder med heste som har problemer og på hestens præmisser ..

 

jeg eg er for at sige det lige ud blevet bange for at ride hende for uden hjælp alene på en ridebane , ja det er i min mave alt for risiko fyldt,, jeg stoler simpelhen ikke på hende og det bliver værre og værre ..

 

Og de sidste par gange har hun, bare når jeg skal ha hende Ud fra folden , panikket og løbet væk ... Bare en basal ting som hvis jeg rør eller tager let fat i hendes grime flyver hun baglæns

 

alt gik gik lige så godt og jeg har på intet tidspunkt haft for travlt så jeg fatter det bare ikke...

 

hun er gennem gået af dyrlæge , keoprakor , smed , selv telepati og healing har vi prøvet ..

 

jeg er så ked af at skulle indrømme at jeg ikke kan magte hesten og at både jeg selv og de fagfolk som har undersøgt hende i hovede og rø... Ikke kan finde nøglen til denne hest..

Hun er når hun går ude på folden den sødeste og mest kærlige hest der findes og det har andre og tidligere ejere også sagt ..

 

Så enten skal hun gå på en fold uden nogen form for menneskelig omgang eller også skal jeg sige stop og få hende aflivet inden hun bliver til fare for sig selv og andre..

For det ville være min evige skræk hvis hun feks fik et sår som skulle sys og renses , for de gange dyrlægen har været ude ved hende er det med meget meget beroliglse og bedøvelse ..

 

skal jeg sige til mig selv at det skal være slut og få hende aflivet ? Eller hvad ??

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 16:52

Jeg kan godt forstaa du har lyst til at give op, men der er nogle ting du kan prøve inden du beslutter dig.

 

Da jeg læste din beskrivelse af hendes reaktioner tænkte jeg straks paa:

 

Ser hun ordentligt?

Hun kunne godt bruge et magnesium tilskud ( magnesiummangel faar heste til at blive nervøse og se spørgelser).

 

Hormon forstyrrelser.

 

Har hun ændret adfærd i forbindelse med at det er blevet koldt?

Hvad faar hun i krybben?

 

Har du overvejet at sætte hende i en god løsdrift? Det er nok den bedste løsning naar hun hun trives ude men ikke inde.

 

Telepati:Har set en dame med asiatisk udseende i tv engang, kan ikke huske hvad hun hedder (tror det var Ditte young), men hun virkede reel nok udfra det jeg saa og jeg er ikke nem overbevise.

 

Vh Charlotte


Heste lyver aldrig

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmmm.......
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 16:56

Jeg er ikke i tvivl om, at mange "problemheste" kan bedres ved at komme i andres hænder, opstaldes på en anden måde, fodres på en anden måde m.m.

 

MEN der er et stort men ved min generelle overbevisning, og det er at man som den der tager i mod/er interesseret i en "problemhest", at man er meget bevidst om hvad man går ind til, og hvor langt man vil gå. Samt også har en "hertil", og herefter skal der så ske "ditogdat"

 

Det vil sige, at den forberedelse og overvejelser du har gjort dig før du fik hesten var super gode, men du var kun halvvejs i mål alligevel.

For hvor ville du hen med hesten ? Er det ønsket om en ridehest ? Ønsket om en avlshoppe ? Ønsket om en "redde en hest" om det så var til selskab ?

Hvad er din tidshorisont ? 3 måneder ? 12 måneder ? For evigt ?

Og hvad hvis hesten ikke lever op til dit ønske ? Skal den slåes ned ? Sælges videre ? Foldbums ?

 

"Problemet" med "problemheste" er, at hvis man ikke har en klar plan at gå efter, så kan man nemt ende et rigtig træls sted - hvornår er nok nok ? Hvad i al verden skal jeg så gører med hesten ? Man ender i en ond cirkel af dårlige samvittighed og angst, samtidig med at man ikke vil "give op".

At "give op" er nemt for dem, som når til, at det er fint hvis hesten kan gå som selskab, eller som er så ligeglad med hesten og andre mennesker, at de bare sælger den videre.

Men at "give op" for dem, som synes de er gode til at rette heste op/af er et nederlag, et nederlag for ens stolthed, og et nederlag for den drøm man havde om oftest en dejlig ridehest man selv havde "reddet".

 

Det er "nemmere" hvis man fra start af havde en plan - en plan om, at man syntes det kunne være enormt spændende og udfordrene at arbejde med lige præcis denne hest. At man vidste den havde nogle problemer, som mange andre havde forsøgt at rette uden godt resultat, så man er bevidst om at man vil give den en sidste chance for at blive ridehest. Og man ville melde ud til familie, venner m.m. at man ville bruge så megen xxx kr på dyrlæge, kiropraktor, ect på at tjekke den for fysiske skader, andre xxx kr for at tjekke psykiske skader. Men samtidig være realist, at måske er denne hest SÅ skadet, at hvis ikke den er blevet meget bedre ( sæt et målbart bedre fx kan ride skovtur e.l.) indenfor xxx tid, så skal den "gå som foldselskab"/aflives/ect.

 

Personligt har jeg det sådan, at man sælger ikke skadede heste som kræver specielle behov - ej heller som selskabshest. Om man har lyst, tid og råd til at have en selskabshest gående er op til ens egen vurdering.

Har du ikke tid, lyst og råd til at have hesten gående som selskabshest så ville jeg få den aflivet. Den koster jo at have gående, for i min verden får en selskabshest lige så god pleje, behandling, mad, smed og dyrlæge som en ridehest.

Hvis du vil argumenterer for en aflivning, fordi hesten måske en gang vil få problemer med at få dyrlæge - tjaaa hvorfor ikke bare sige, at får den en skade som kræver dyrlægebehandling, så må du få den akut aflivet i så fald ?

Om ikke andet så er du HEL sikker på, at du vil få 10 forskellige svar herinde på HN ang aflivning eller ej. Så ingen kan fortælle dig, hvad der er det rette for dig og din hest.

 

mvh Charlotte

9
0
Svar på denne tråd
 
 træning
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 17:09

Vil foreslå dig at kontakte Mia Lykke Nielsen, du kan evt se hendes videoer på you tube- det er umagen værd inden du træffer en afgørelse. Håber på det bedste for jer


frejfaxe

2
0
Svar på denne tråd
 
 Det lyder
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 17:37

som en hest, der ikke har det godt - hvis den stresser så meget flere gange om dagen (bl.a. i forbindelse med fodring) og er så bange for mennesker, at den går i panik over berøring af sin grime. En tryg hest er en glad hest. Din hest lyder desværre, som om den permanent finder sin hverdag meget stressende, selvom den ikke præsenteres for større udfordringer, og på det grundlag ville jeg få den aflivet.


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

3
0
Svar på denne tråd
 
 Hhhhhhhh
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 18:46

For lige at i bedre kan danne jer et indtryk af det hele kommer der Her lidt mere Info...

 

jeg valgte at takke ja tak til hesten efter jeg havde undersøgt dens fortid. Min plan og mine mål er / var at give hesten ca 2 år i forsøgs tid og her efter ville jeg tage stilling til om den skulle blive hos mig eller aflives hvis den ikke kunne fungere..

min plan og drømme var at jeg langsomt ville træne hesten op stille og roligt og hvor træningen tager udgangspunkt i hms og generelt træning på hestens vilkår... Planen for hesten var at den skulle gå som hygge hest, men hvor jeg stadig kunne bruge tid på jord arbejde samt lettere ridning , en tur i skoven eller på banen...

 

Avl er ikke noget jeg ville overveje et eneste minut , at avle på en hoppe som jeg ikke ved om hun videregiver hendes sind og temperament ville være alt alt for dumt i min verden...

 

jeg har hestene gående hjemme og har pladsen og tiden til det..

Manden er fuldt ud indforstået med at der bruges mere tid på hesten de næste par år , han rider selvom har selv hest..

 

så grundlaget for at ha hesten er i orden ... Og der er ikke tale om videre salg... Hun skal ikke havne som kastebold ...

 

hesten er gennem røntgen fotograferet af tidligere ejer og billederne blev fremvise til mim ejen dyrlæge inden jeg overtog hesten... Billederne var på det tidspunkt max 2 måneder gamle.

Der er taget billeder af ben, hele ryg stykket samt hals og nakke

 

hesten er ud over det Scannet også hos tidligere ejer ..

 

hesten er undersøgt i hovede og i øjne samt svælg og mund.

 

Hestens er passet med smed og står godt på sine ben

 

Hesten er ud af en godt solid afstamning hvor begge forældre har et godt sind og god ridelighed ..

 

 

Hun går på døgn fold endnu men har læskur / lille løsdrift til at gå ind i ..

Alt afhængig af vejert kommer hestene ind på stald om natten fra ca midt i september ...

 

Hun ung år sammen med 1 hest og 2 ponyer.. Alle stille og rolige heste, og flokken fungere harmonisk..

 

de får hø af god kvalitet 2 gange dagligt , men der er altid hø på folden efter ædelyst, men vi vælger at give dem friske forsyninger 2 gange dagligt..

 

fodringen foregår hvor hestene bliver lukket ind på stald i hver deres boks . Og så ud igen efter en halv til en hel time , om sommeren får de ikke foder...

 

jeg eg fodre med fiber piller , lidt roe piller og vitamin og mineral blanding samt lidt lucerne og så får hun magnesium sulfat

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 19:51

Ja foderet er ikke aarsagen.

 

Hun reagerer tydeligvis overdrevent paa pres, men om det er tillært adfærd eller om det er fysologisk betinget er svært at vurdere, da hun jo har en broget fortid.

 

Jeg tænker stadig hun kan have noget med hendes syn selvom hun er blevet chekket kan der godt være noget kun en øjenspecialist vil opdage. Om du vil bruge pengene paa saadan en undersøgelse maa man gøre op med sig selv for det er jo ikke sikkert det er aarsagen men en mulighed. Har læst en anden traad hvor den alm dyrlæge ikke kunne finde noget paa synet, men da hesten kom til specialist fandt de ud af den havde graa stær eller noget i den retning.

 

Naar det handler om pres saa er Ute Lehman dygtig til at træne , men det ved du nok allerede. Det tager kun 3 forsøg at tillære en hest en reaktion men at aflære den det tager meget længere tid Naar hun bakker saa du hopper af slipper hun for presset= tillært.

 

Før du har fundet aarsagen til hestens opførsel burde du ikke ride den det er for farligt.

 

Jeg ville lade den gaa i løsdriften hvis der er nok plads, smid dækken paa hvis hun ikke kan holde huld/varme.

 

Vh Charlotte


Heste lyver aldrig

1
0
Svar på denne tråd
 
 God plan....
Forfatter: 
Dato:  23-08-2014 22:11

God plan, rigtig gode overvejelser og rigtig god manegment af hesten - så reelt set er spørgsmålet det, om hesten kommer til at leve op til at være en let ridehest for dig ? Hvad tror du på ? Eller har angsten og ubehaget taget over ? Er nok nok nu, og ikke i den tidsrammernes du først gik ud fra ?

 

Jeg tror, at nogle heste kan blive så skadet psykisk og måske også med nogle skjulte fysiske skader, at de aldrig bliver til en tillidsfuld hest igen. At de kan have det "tåleligt" i perioder, men ved en hver minimal forandring, vejrskifte, brunst, en seperationsoplevelse, et lidt for hårdt pres ect kan falde tilbage i deres uønskede stressmønster.

 

Al du gør og har gjort lyder vel gennemtænkt og overvejet - så nu skal du beslutte dig til, om nok er nok ? Om hvad nok er nok vil komme til at betyde for hesten - aflivning eller selskabshest ? Eller om du vil putte mere tid, flere penge, forsøge dig med flere alternative behandlere ect ? Der kommer jo gode forslag her på nettet - da de fleste jo ikke bryder sig om, at man vælger at aflive en ung hest pga adfærdsproblemer.

 

Personligt vil jeg ikke have en hest, som er farlig at omgåes, og som jeg var bange for. Det er for dyr en sport, og for mit helbreds skyld ønsker jeg ikke unødig risiko.

Jeg har selv købt "problemheste" og såmænd også flere gange sagt nej tak til andre - enten fordi jeg ikke havde tid, lyst eller økonomi til at rette op på hesten. Eller fordi jeg fx ikke bryder mig om heste hvis problem er at løbe løbsk. Eller fordi jeg mente hesten var så skadet, at jeg ikke ville kunne rette op på det.

De problemheste jeg har valgt, er købt udfra at jeg havde en plan - og i tilfældet med en hest som angreb mennesker, var det en klar aftale mellem min kæreste og jeg, at hvis hesten ikke rettede sig indenfor 3-6 måneder, så blev den slagtet. Heldigvis rettede den sig - men havde den ikke gjort det, så var den blevet slået ned for både min og hestens egen skyld.

 

Men igen - ingen kan tage din beslutning fra dig - det er dig som siger nok er nok. Om du vil sige, at du afliver pga den måske en gang skal have dyrlæge, eller fordi du efter at have fået den undersøgt i alle leder og kanter måtte nå frem til, at den aldrig ville kunne leve op til at blive en let ridehest - det er dit valg.

Og det er også dit valg, om du vil forsøge dig mere flere behandlere og mere tid, for at du samvittighedsfuldt kan sige til alt og alle incl HN, at du HAR gjort alt - bare hesten ikke lider undervejs, så er det også en ok beslutning.

 

mvh Charlotte

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-08-2014 22:25

Det første jeg tænkte da jeg læste dit indlæg, var om den var blevet tjekket for og sluge luft ind i skeden eller lign.?

 

Ved nogle hopper bliver meget påvirket, hvis der er en eller form for ubalance i deres underliv eller hormoner og det kan udspille sig vidt forskelligt fra hest til hest..

 

Hvis den er blevet tjekket for dette, så se bare se bort fra dette indlæg..

3
0
Svar på denne tråd
 
 noget er der
Forfatter: 
Dato:  25-08-2014 10:15

Jeg kan ikke se om du giver hende Magnesium? - det kan gøre dem temmelig kuldrede hvis de mangler.

Jeg ville, hvis det var min, få startet den op på magnesium.

 

Er hun scannet for cyster i underliv/tjekket for betændelse i bør eller om hun "er for slap/åben"?

Dan min hoppe havde en cyste var hun temmelig påvirket af det - hun havde let til angst bl.a.

 

Der er vidst ingen tvivl om at hun fejler et eller andet der gør at hendes system er i evigt alarmberedskab - det er så bare det med at finde årsagen.

Hvordan med kiropraktor? - eller en kraino-sekral behandler? har de været omkring hende.

 


-pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Sorteper: www.aktivstald.dk

"PÅ PLETTEN" - www.pletshow.dk

www.sundehove.dk

2
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for alle jeres gode. Svar
Forfatter: 
Dato:  25-08-2014 20:12

Først tusind tak for jeres gode svar...

 

hesten er undersøgt i underlivet.. For ca 5 måneder siden.. Da det var en af mine første tanker at hun måske havde problemer der, eller hormonel ubalance .. Men det så også fint ud, så vi har snart været hele vejen rundt ,,dog ikke øjen specialist som en nævner, dog har jeg svært ved at forestille mig at hendes øjne fejler noget , for jeg har i hendes gode perioder arbejdet meget med løs spring og bom arbejde , dog stadig fra jorden af, og det er en af de ting hum faktisk nyder 100 procent.. Og et af de tidspunkter hun faktisk er sødes og mest normal på ;)

ang magnesium sulfat så får hum dette dagligt , dog med 3 ugers intervaller da hun ved blodprøve tagning , havde en anelse forhøjet værdier , grundet magnesium ... Og det ville være træls hvis hun fik magnesium forgiftning, som skulle være noget rigtig modbydeligt noget ...

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 andre øjne
Forfatter: 
Dato:  25-08-2014 22:12

jamen det lyder jo godt at der er styr på den del.

Forresten hvis det er 5 måneder siden at du fik underliv tjekket så kan der jo godt være opstået en cyste nu som giver tilbagefald?

 

Det kan jo være øjnene som andre nævner.

 

Har du haft andre end dyrlæger til at tjekke hende igennem? - hun lyder jo som en hest der har smerter, eller med problemer i hovedet? Kan der være noget "der trykker" i hovedet ligefrem? Det virker mærkeligt at hun får så meget tilbagefald.

 

Hvis du giver op og afliver så er det bestemt også ok - det lyder til at du har gjort et stort arbejde og at hun har store problemer med bare "at være til" og det er jo heller ikke et godt hesteliv.


-pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Sorteper: www.aktivstald.dk

"PÅ PLETTEN" - www.pletshow.dk

www.sundehove.dk

3
0
Svar på denne tråd
 
 Problemhest
Forfatter: 
Dato:  26-08-2014 08:54

Hej.

Gå ind på Ute Lehmanns hjemmeside og se og læs om Paco.

mvh. Dorte

2
1
Svar på denne tråd
 
 Overskriften
Forfatter: 
Dato:  27-08-2014 13:07

Brug udelukkelses metoden :)

 

jeg ville straks begynde behandling af mavesår, hvilket den helt sikkert har (andet ville undre mig meget!) syreprodultionshæmmende medicin er dyrt, så jeg ville nok nøjes med 1-2 ugers behandling med det og så følge op med syreregulerende tilskud fremover.

Har du haft den på smertestillende? Jeg Ville nok prøve det i en periode for at finde ud af om det nu kunne være en fysisk skavank.

 

derudover kan jeg klart anbefale at den får noget beroligende tilskud, f.eks. Anxicalm, men spørg din dyrelæger der er jo et hav af produkter, det kunne godt lyde som om hun har brug for noget lidt kraftigere.

 

under ridning er det bare om at prøve sig frem, blinkers og ørepropper er du vel vandt til fra galophestene, så prøv evt det, vat i ørene et tit godt for nervøse heste.. :)

 

held og lykke med hende, husk at prøve dig frem, men prøv at fokuser på en ting ad gangen og så brug udelukkelses metoden, lad f.eks være med at gi den beroligende tilskud mens den evt er på smertestillende :)



For where your treasure is, your heart will be also.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Llllllllllll
Forfatter: 
Dato:  27-08-2014 16:38

Nielson-horses.. Rigtig mange tak for dit svar...

 

hoppen er blevet tjekket for mave sår og mystisk nok , var der intet at komme efter ... Der har endda været 2 forskellige dyrlæger for at undersøge hende for dette.. En gang hos tidligere ejer og en gang hos mig, dog skal jeg ikke udelukke at der er kommet noget , for det er omkring 5 - 6 måneder siden hun blev undersøgt for dette..

 

og det var faktisk i anledningen af, vi ville sætte hende på smertestillende i en periode, hun har været på metacam i en 14 dages periode hvor hun blev redet og arbejdet med , både under rytter og i liner ..

dog viste det ingen forskel og vi havde også kæmpe problemer med at give hende metacam, i den periode, da hum jo er en svær hest i forvejen og hun nægtede at æde sit foder hvis vi prøvede at give hede det der i , så det blev i munden og ikke uden problemer.

 

Hun har ikke været på beroligende , dog har hun i en 2 måneders periode været på Realax amminio . Og igen ingen forskel på før og efter perioden..

 

ang ridning så må jeg nu ærlig indrømme at der ikke er nogle der kommer på ryggen af hende før der enten er fundet en løsning eller hun begynder at ændre adfærd ..

Og jeg er lidt delt i mine holdninger til at smide en masse ekstra udstyr på hende , det kan gå super godt , og jeg vil langsomt kunne pille det af igen, men det kan også gå stik den modsatte vej og det er nok det jeg hælder mest til at det gør da hunner yders følsom

, jeg har i øvrigt prøvet med lukket ørehætte i nogle uger lige til at starte med , og det gik entelig okay, men igen ikke den store forskel..

 

Men alle jeres råd er velkommen, her i weekenden har vi kun gået og hygge lidt på folden og ja så går det godt og hun følger mig overalt som en lille hund, bare jeg ikke tager hende i grimen eller gør antræk til at trække i hende...

Men hun elsker en god gang strigling og at blive nusset om, men for pokker hvor bliver man frustreret over at jeg ikke kan håndtere den hest og andre heller ikke kan..

Jeg er i øvrig ved at gennemgå de forskellige trænere og deres baggrund som i har nævnt... Dog er der jo et lille problem med så at få tosse tøsen ( sødt ment ) til at blive så rolig at jeg kan læsse hende i trailer igen. Uden al for meget stress, tror lidt at den eneste vej frem er at hun kommer til at stole 110 procent på mennesker,og hvis det ikke lykkes , så er det intet værd at være hest ...

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  27-08-2014 20:10

Har du prøvet at søge på de symptomer hun har?

 

Der er så mange beretninger om sygeforløb, symptomer osv her på HN eller det er nok nemmest at google det, så finder den trådene for dig.

 

Jeg tror helt klart at hun har ondt et sted, for hvis hun var så angst pga af tidligere håndtering, ville hun nok have andre issues end kun pres fra grime og trense. Det peger i retning af at det er noget inde i hovedet feks tungebenet, kæben eller tænderne ( ved ikke hvad hun er tjekket for).

 

Jeg håber du finder ud af hvad der er galt, så du kan ride på hende igen.

 

 

Vh Charlotte


Heste lyver aldrig

2
0
Svar på denne tråd
 
 Projekthest og syn....
Forfatter: 
Dato:  28-08-2014 16:18

Jeg har haft en projekthest der ligesom din havde svært ved at blive (og aldrig blev) "en glad og afslappet hest" på trods af godt mangement og min store erfaring med heste der kan have tendens til at "overreagere"/være meget følsomme. Han var tæt på at koste mig både mit liv og glæden ved det at have hest, udelukkende fordi jeg ikke ville give op og var sikker der måtte være noget galt med ham.

 

Han var egentlig en sød og lidt kedelig hest - ride mæssigt - men havde så denne sorte-klap der pludselig giv ned og så tog panikken fuldstændig over. Til at starte med var det f.eks. hvergang man tog i hans grime den giv ned, efter et år hvor ham og hans træning havde fyldt alt i mit lille liv, fik jeg reduceret det til ca. en gang hver 3 måned - det lyder jo som en fantastisk forbedring og alle synes han var sådan en sød hest når jeg havde han med til ting, for han fulgte mig som en lille hund og jeg kunne "binde" ham til jorden i timevis - dog var jeg aldrig helt tryg ved ham, for der sådan lidt hjælpeløsheds adfærd over ham - og når klappen gik ned blev jeg enten sendt meget højt til himmels eller fik en meget hurtig og lang skovtur, engang helt op til 5km. Derudover havde jeg også en hest som ingen andre end mig kunne komme til, og alt hvad jeg gjorde med ham skulle gøres på et bestemt måde.

 

Han blev gennem tiden tjekket for alverdens ting - alt der er nævnt her i tråden og meget mere - og der var mange ting i hans fortid der kunne forklare noget af hans adfærd, men det ændrede ikke på at jeg havde en hest der var 100% afhængig af mig 24/7 og jeg nød faktisk hverken hans selskab eller at ride ham - for han blev aldrig rigtig "en glad" hest.

 

En dag til undervisning gik klappen ned og jeg endte i et meget robust ridebane hegn - der var 4 personer tilstede - her i blandt min mor - da jeg kom op at stå, stod de alle stadig i chok - hesten var gået fra rolig skridt til meget voldsomme rodeo-hop og jeg kunne tydeligt se på dem alle, at de på ingen måde havde forestillet sig at jeg ville kunne rejse mig. Der meldte angsten sig hos mig - fordi jeg på dem kunne se at hans panik anfald var langt mere voldsomme end jeg gik og prøvede at overbevise mig selvom.

 

Han havde "fortalt" en alternativ behandler at han så spørgelser og at han var meget bange for dem - de var også på folden og fulgte efter ham der ude - det skræmte ham at de ikke ville lade ham være i fred - tænkte ikke så dybt over det - hvis nogen mennesker virkelig kan se spørgelser - hvorfor så ikke heste! Men så han så en dag på folden hvor solen stod lavt, løbe rundt om sig selv med panik i øjene. De andre heste stod og så til undrende og pludselig gik det op for mig at han prøvede at slippe af med sin egen skygge en anden hest gik hen mod ham - men skyggen nærmede sig jo før hesten og da han så at han blev "angrebet" af skygger fra begge sider, tog han flugten gennem 2 hegn. Jeg vidste jo godt han var utryg ved ting der bevægede sig på jorden - men hans egen skygge?

 

Denne adfærd skreg jo på en øjenspecialist - så afsted vi tog til landet bedste. Konklusionen var sløve reflekser + langtsynethed. Ingen tegn på øjensygdomme og ingen pletter eller andet, så derfor højst sandsynligt en bygningsfejl, der ville have krævet et par briller hvis han havde været et menneske.

 

I stedet for at købe et par briller til ham, valgte jeg at donér ham til en anatomi eksam på KVL og har hans kranium stående til at minde mig om at jeg ikke er udødelig!!

 

Jeg synes det lyder til at du har gjort rigtig meget for denne hoppe, og er ret sikker på der noget der giver hende ubehag og derfor gør det svært for hende at være en "glad hest", men med de mange ting du allerede har undersøgt, tror jeg du skal indstille dig på at du muligvis aldrig finder ud af hvad der helt præcist giver hende det ubehag, og selvom du måske gør, kan det være du ikke kan hjælpe hende af med det. Det kan være - som i mit tilfælde, noget medfødt, der sandsynligtvis ikke ville påvirke en mindre sensibel hest, og derfor ikke er noget almindelige dyrlæger kender så meget til. Kan også være hun tidligere har haft stærke smerter og at disse smerte-reaktioner, nu er blevet en del af hendes adfærd, selvom smerterne/ubehaget er væk.

6
0
Svar på denne tråd
 
 Træning
Forfatter: 
Dato:  29-08-2014 09:24

Det lyder som om du har taget rigtig mange initiativer til at hjælpe din hest Jeg kunne som mange andre også have en fornemmelse af at der er noget fysisk der generer, men ved også hvor svært detindimellem kan være at finde ind til den helt rigtige årsag... Jeg håber du finder en afklaring på det :-)

 

På den træningsmæssige side, lægger jeg mærke til at du skriver hun trives godt med løsspringning og bomarbejde. Måske har hun brug for mere bevægelse? Jeg tænkte det fordi du også skrev at du har lavet meget jordarbejde med stop, stå, bak osv og jeg oplever nogle gange at nogle af de nervøse heste har brug for at få lov til at bevæge sig og bruge deres krop. De bliver faktisk mere nervøse hvis man hele tiden insisterer på at de skal stå stille, være rolige osv..

Så måske kan det hjælpe dig at prøve at tænke i andre baner og give hende mere bevægelse i arbejdet. Hvis hun er svær at longere pga modstand i grimen, kan du måske starte med at løslongere hende, så hun kommer igang med at bruge sin krop.

 

Derudover tænker jeg også at du skal være opmærksom på om du kommer til at "gå på listesko" omkring hende? Det er ihvertfald en ret typisk fælde man kan falde i, når man gerne vil være rolig/forsigtig med en lidt nervøs hest. Og på den måde kan man faktisk komme til at forstærke den i sine nervøse reaktioner og på den måde vedligeholde dem..

 

Jeg håber du kan bruge inspirationen :-)


 

Fri for rytterangst

 

 

www.blueberryhill.dk

 


"Our greatest glory is not in never falling,

but in rising evrytime we fall...

3
0
Svar på denne tråd
 
 Llllllll
Forfatter: 
Dato:  30-08-2014 08:45

Endnu engang tak for jeres svar , jeg vender lige tilbage på jeres svar senere i morgen . Men tror måske du Susan fra blueberry kan være inde på noget rigtigt med hensyn til forsigtighed og omgang ..

men skriver tilbage senere ,,,,

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg følger lige med her
Forfatter: 
Dato:  05-09-2014 19:07

Den her tråd er ret interessant for mig- da vi har købt en vallak sidst i marts- som er fuldstændig rå, kunne ikke løfte hove osv, han har haft rigtig mange hjem ( ved hestehandlere) og vi er hans 4. hjem på bare et år... Han er kun 3 år.

 

Denne tråd er rigtig spændende for mig fordi vores vallak er meget, meget sensibel og har nogen gange et reaktions mønster der kan blive ret spændende... Han har forbedret sig rigtig meget, men han har rigtig, rigtig svært ved at være social med andre heste... Han kan bla. ikke finde ud af at gnubbe med andre heste, selvom de gnubber ham, da vi fik ham og en lille hoppe på marken hvinede af ham fra lang afstand- begyndte han med det samme at underkaste sig ( som føl fx gør) og ja han var blevet kastreret for 4 måneder siden, så syntes jo ikke den opførsel er helt normal.

 

Jeg følger med her fordi der kommer rigtig mange gode råd- bla. det omkring alt for forsigtig omgang med hesten- for det er lige præcis sådan noget der kan være problemet ved vores vallak... Jeg er meget mere forsigtig omkring ham end mine døtre ( teenagere ) og hans HMS træner og det kan man så tydeligt mærke på hans opførsel omkring, hvem han trives bedst i selskab med... i de vante situationer- som at trække til og fra fold osv er jeg helt cool og det er han også, men sker der noget nyt som jeg bliver nervøs for- så reagerer han også det er helt sikkert. Så den her tråd kan helt sikkert give mig nogen tips om hvordan jeg omgåes vores lille hest, så vi kan blive lige så gode venner som jeg er med vores connemara :-)


R.I.P fantastiske Charly-dyr- aldrig vil du blive glemt

 

I might be small- but i'm MIGHTY:-)

 

Hilsen den lykkelige tjener for Bech's Mighty Lad og Silas:-)

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-09-2014 21:08

Hej,

 

Først vil jeg sige, hvor er det dejligt at læse at du virkelig forsøger, at se alle vinkler i forhold til din hest, som jeg læser det har du virkelig forsøgt meget forskelligt og udelukket mange ting - og jeg kan godt forstå at du bliver frustreret.

 

Jeg har to foreslag, lige umiddelbart - og er det allerede nævnt i din tråd at du har prøvet det, så undskylder jeg

 

Jeg kan se at du har forsøgt med smertestillende. Det er en rigtig god måde at finde ud af om hesten har smerter. Og jeg kan også se at du skriver, at det ikke havde effekt. Hvilket jo er positivt. Men jeg kommer til at tænke på om det var en ide at forsøge samme "kur" med Regumate, der påvirker hoppens hormonproduktion. Skulle det være hormonproduktionen hos din hoppe der er "rod i" kan du hurtigt få et billede af det, ved at have den på hormoner i fx 5-10 dage. Jeg har oplevet diffuse hopper, der gav udslag ved at prøve det.

 

Det andet jeg tænker er, at jeg kan ikke læse hvor meget positiv forstærkning der er i træningen i forhold til negativ forstærkning. Negativ forstærkning er god og effektiv, dog er min erfaring i arbejdet med heste der har "baggage" der gør dem ekstra nervøse/angste i træning og omgang med mennesker, at postiv forstærkning - og masser af det, virker rigtig godt. Så masser af godbidstræning, der er timet, så hesten bliver belønnet for at finde ro i samarbejdet med dig.

 

Håber at det kan hjælpe dig

 

Mange hilsner fra

 

Pernille


HELHEDSORIENTERET HESTETRÆNING

BBH Basisinstruktør

Instruktør i Centreret Ridning, Level 1

 

Læs mere på:

http://www.horsebynature.dk

 

HESTEMASSØR

Uddannet hos Axelson 2004

Læs mere på:

http://www.pernill ...

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak for jeres svar
Forfatter: 
Dato:  06-09-2014 10:32

Førs og fremmest vil jeg sige mange gange tusind tak for jeres gode svar... Er meget positiv over for jere råd og i det hele taget denne pæne tone som tråden er holdt i...

Det betyder enormt meget for mig at finde en løsning og se min hest fra alle mulige syns vinkler af...

 

hvis jeg havde gået med den der fornemmelse af at hun måske var syg og havde ondt så må jeg indrømme at jeg havde gjort kort proces ,

 

men der er så meget der holder mig tilbage for at aflive hende....

Og andre dage er jeg næsten klar til at ringe til dyrlægen med det samme , men en stemme bliver ved med at sige at jeg skal kæmpe videre ....????

 

hele sidste uge er al træningen skåret ned til minimum ... Hun er i hænder dagligt men al omgang foregår på folden... For det er entelig her hun fungere bedst mentalt... Så jeg strigler og hygger og leger med hende , bla med lidt bom træning hvor hun entelig bare skal følge efter mig , samt noget slalom gemmen nogle kegler og hvad min hjerne lige finder på...

Og det går rigtigt godt... Så lang tid alt foregår på folden...

Hun er heller ikke så stresset under fodring når det foregår ude i det fri....

 

ang det det med negativ og positiv forstærkning har jeg lige et spørgsmål ????

jeg har da jeg i sin tid fik hende , arbejdet meget med positiv forstærkning men lige det med godbidder har jeg det lidt svært ved , for hun reagere voldsomt på foder generelt og det udmunder i noget vildt og ukontrolleret stress..

Hvis jeg ønsker hun skal bakke eller flytte sig til en side , og hun får en godbid lige bagefter korrekt handling , kan hun ikke styre det,,og bliver mere stresset og ret voldsom fordi hun vil ha flere godbidder ... Hun slupper og slår vildt med hale og hovede.

 

så det holdt jeg ret hurtigt op med at bruge, så jeg roser med stemmen og nusser at aer de steder hun elsker at blive kløet , og det er faktisk det...

 

Men hvad mener i ? Er jeg for hård når jeg ikke bruger godbids træning ?? Til andre heste har jeg brugt det men her er jeg igen lidt i tvivl ...

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 positiv forstærkning....
Forfatter: 
Dato:  06-09-2014 23:21

handler ikke om godbidder, men om at man tilføjer noget ved en ønsket adfærd. Det vigtige er bare at det man tilføjer motivere til at udføre den ønsket adfærd igen - om det så er godbidder eller et nus lige der hvor det er bedst afhænger jo af den enkle hest.

Nogen heste kan blive meget provokeret/frusteret over at de ikke bare kan få godbidderne her og nu - derfor må man enten løse denne adfærd i forhold til mad inden man benytter godbidder til positiv forstærkning, eller finde noget andet end godbidder der motivere.

Hvis det at klø hende virker og motivere hende til at gentage den ønsket adfærd - synes jeg det er en god ide at bruge det i stedet for godbidder.

 

Håber du når ind til hende

1
0
Svar på denne tråd
 
 Positiv forstærkning
Forfatter: 
Dato:  07-09-2014 11:24

Hej - positiv forstærkning som jeg træner det, er ignorer uønsket adfærd og ros ønsket adfærd, og jeg roser ved at bruge vokallyder som goooodt, dyyyygtig, jaaaa osv. Altså uden godbidder ;)


Lea Grove

Kommunikation er grundlaget for rytter og hest imellem

http://www.hesteinstituttet.dk

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Signal typer..
Forfatter: 
Dato:  10-09-2014 09:14

Jeg fik lige en indskydelse, da jeg læste du træner hende til at følge efter dig over bomme på folden.

 

Hvis du træner hende til at følge efter, så træner du med visuelle signaler (altså signaler hun kan se).

 

Det kan give Jer et problem, hvis du træner hende meget med visuelle signaler på folden hvor hun er tryg, fordi når du kommer væk fra folden og hen til et sted hvor hun ikke er tryg, vil hun være mere motiveret for at se sig omkring og holde øje med omgivelserne, end at kigge på dig.

 

Og når så de visuelle signaler ikke virker, bruger man ofte taktile signaler (dem hesten kan mærke) i stedet. Hvis de ikke er veltrænede i rolige omgivelser, kan det bidrage til hestens forvirring/nervøsitet og gøre situationen endnu sværere..

Du kan læse mere om signal typer her og måske er det her dit vindue til forbedring skal findes :-)

www.blueberryhill.dk/index.php/ artik/115-kend-dine-signaler

 


 

Fri for rytterangst

 

 

www.blueberryhill.dk

 


"Our greatest glory is not in never falling,

but in rising evrytime we fall...

5
0
Svar på denne tråd
 
 Susan kjærgård
Forfatter: 
Dato:  10-09-2014 21:48

Nu har jeg været inde og læse lidt på din hjemme side og jeg kan allerede nu se at du er inde på noget af det rigtige, ud fra din læsning , kan jeg godt se det hele for mig...

 

Og alt stemmer faktisk overens med hestens reaktions mønster ..

jeg har brugt meget meget tid på at knytte bånd til hesten igennem leg og jord arbejde , og hun reager super godt , vel og mærket så lang tid træningen foregår når hun er løs .

og ja jeg bruger tydeligvis visuelle signaler og i stor stil må jeg indrømme...

 

men filmen knækker så også så snart jeg eks skal longere hende og ride hende...

 

jeg har et par eksempler her : ved longering kan det gå fint de første par minutter .. Men så hopper hun pludselig frustreret ud af volten og stiller front mod mig .. Under longering er jeg altid i position lige bag hestens skulder / mave ... Men selv om jeg er placeret lidt bag , når jeg ikke at få hende frem inden hun vender front mod mig, jeg har arbejdet med hende i en kort periode i køre liner under longe arbejde , og her går det helt galt da jeg under arbejdet er placeret endnu længere bag hesten, så her vil hun helst løbe " igennem" linerne og væk og det munder så i et stort pres / træk da hun panikker stresser op når hun er forand mig..

ved ikke om det giver mening ???

 

ved ridning , går det igen godt de første minutter , men hun er usikker og svær at få frem, og igen laver hun den paniske løsning med at lige pludselig gå baglæns meget meget hurtigt,

hun er yderst nervøs under ridning og har svært ved at gå ligeudrettet - jeg ved godt at det kan være svart for hest at gå på lige spor, men hendes reaktion er overdrevet med at gå skævt og kigge...

 

jeg bruger stemmen under al mit arbejde , men når jeg gennem tænker det hele , reagere hun altid bedst på mit krops sprog , og det er jo der hun kan se mig ???

 

Kan hesten være så ekstremt signal forvirret og ha indlært de visuelle så grundig at vi simpelhen har et kæmpe kommunikations problem loge så snart hun ikke kan se mig ??

 

Og og vil dette også kunne give så voldsomme stress problemer i andre situationer ??? Såsom under opbinding på stald gang fodring i boks , mm ???

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  11-09-2014 13:47

Jeg vil lige påpege at en hest godt kan se bagud... men derfor kan det godt være det visuelle der driller.

 

Jeg har selv en hest i tilridning hos en af Susans instruktører og er MEGET glad for det, så godt du lytter til hende

 

 

 

Vh Charlotte

 

 

 



Heste lyver aldrig

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nøgle til løsning
Forfatter: 
Dato:  11-09-2014 19:25

"Kan hesten være så ekstremt signal forvirret og ha indlært de visuelle så grundig at vi simpelhen har et kæmpe kommunikations problem loge så snart hun ikke kan se mig ??

 

Og og vil dette også kunne give så voldsomme stress problemer i andre situationer ??? Såsom under opbinding på stald gang fodring i boks , mm ???"

 

JA!!!! 100 % helt stensikkert og det er noget jeg har oplevet mange mange gange i praksis med forskellige ekvipager.

 

Og hvis du med knytte bånd mener en form for join up, hvor hesten lærer at følge efter dig og hold øje med dig, så giver det god mening at hun i longen vender front mod dig. Det kan være hvis hun bliver enten træt eller i tvivl. Så har det i starten været den "rigtige" løsning for hende at søge efter dig og nu er det pludselig forkert.. Ligesom hun kan blive frustreret når hun bliver bunden på staldgangen, fordi hun har lært at hun skal følge efter dig og holde øje med dig, men nu er hun "fanget" af tovene og kan ikke gøre det hun har lært er "rigtigt"..

Og i selve ridningen giver det også rigtig god mening at hun bliver usikker når hun ikke kan se dig, fordi det er det "sprog" hun har lært at navigere efter..

 

Du må igang med at aftræne dine visuelle signaler lidt og have fokus på at træne taktile signaler :-)

 

Jeg synes det er en flot analyse du har lavet og super fedt hvis du har fundet et vindue, hvor der kan findes en løsning

 

Ps. Når hun vender front mod dig i longen, så prøv bare at gå ud og vende hende den rigtige vej igen og vent med at drive til du har den rigtige retning. Hvis man driver fremad når de skifter retning, så risikerer man at komme til at blande "drej og frem = speeder og rat" sammen og de skal helst adskilles, så det bliver lettere for hesten at forstå :-)

 


 

Fri for rytterangst

 

 

www.blueberryhill.dk

 


"Our greatest glory is not in never falling,

but in rising evrytime we fall...

3
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 08:43

Jeg kommer bare til at sige at denne her tråd gør mig GLAD!!! Det er hestenettet når det er BEDST!!

 

God tone, gode råd, spændende læsning, vidensdeling.

 

LOVE IT!

 

Jeg fik en mærkelig tanke midt i læsningen... har hun sultet på et tidspunkt? Blevet straffet omkring mad?
Hendes adfærd omkring mad er meget usædvanlig.

 

Jeg er enig med mange råd og tror helt sikkert I har fat i noget af det rigtige med visuelle signaler!!

 

Men jeg hænger alligevel fast i det med maden... At en hest er megastresset når den spiser er jo virkelig trist. Det er et tidspunkt hvor den ikke bliver trænet og bare er med sig selv.

 

Der er noget der... min intuition siger at der ligger nogle isues der... noget historie... Du skriver hun ikke tåler godbider i træning - jeg tror, jeg ville begynde at give hende en enkelt godbid hver dag - uden krav, uden pres, bare fordi. Måske lige før du går så træning ikke ødelægges. Eller lige når du er kommet og så vente til hun falder til ro igen. På en eller anden måde må hun omkodes til at stresse mindre omkring mad.

 

Jeg har hest i en HITaktiv løsdrift, og der er nogle heste der stresser helt vildt over det der med automatfodring og nogle der elsker det. Nogle der har stresset har måtte flytte og få helt nye heste ud af det. Man taler også om det med mennesker, hvis vi konsekvent ikke får ro til at spise kan vi blive MEGAstressede.

SÅ jeg ville også sætte ind på fodringsituationene, prøve at finde en situation hvor hun kan blive mere tryg.

 

Hold os endelig opdateret, det er virkelig interessantg og lærerigt det her!

Al mulig held og lykke!!!


Venligst Maluna


***


 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Super tråd
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 12:18

Skøn tråd med masser af gode råd

 

Jeg kan kun tilslutte mig Susan - Adskil dine hjælpere tydeligt, og vær tilfreds med en LILLE korrekte respons fra hesten og byg langsomt op.

 

Jeg har selv en dejlig hest, som jeg havde problemer med at longere. Han hoppede rundt som en loppe og jordede rundt og rundt Faktisk så slemt, at jeg en dag efter "træning " tænkte, at han tør jeg simpelthen ikke arbejde med mere.

 

Jeg fik hjælp af min fantastiske underviser Louise (Som faktisk er uddannet BBH-instruktør hos Susan ), og i løbet af ganske få gange med fokus på at adskille signalerne, slippe presset på det rigtige tidspunkt og tilfredshed med en lille, men korrekt respons er min hest faktisk så dygtig i longen, at en anden rytter på stedet kom og sagde, at hun ville ønske at hendes hest kunne gå så afslappet og fint i longe i trav

 

Det var simpelthen kommunikationsproblemer mellem mig og min hest, og hvor forstod han det bare hurtigt, når jeg fik sluppet presset på de rigtige tidspunkter - Dygtige pruh

 

Min hest er ikke problemhest (tvært imod) og nem at gå til, så det kan selvfølgelig ikke sammenlignes. Men jeg tror på, at fremgangsmåden virker. Det tager nok bare lidt længere tid med din hest, som klart har nogle større udfordringer end min.

 

Held og lykke med træningen Lad os endelig få en opdatering ind imellem om, hvordan det går.


Venlig hilsen


Rosen

1
0
Svar på denne tråd
 
 Lllllllll
Forfatter: 
Dato:  26-09-2014 21:37

Så er vi her igen :)

og ja det er en fantastisk tråd og jeg kan ikke sige nok gange hvor glad jeg er for jeres hjælp,

som sagt går træningen meget meget langsomt.. Vi øver og øver, men samtidig så lidt og i meget små etaper , for at undgå stress og pres. Jeg er lige pt igang med en masse læsning omkring Susan som også er kommet med hjælp i denne tråd, ;)

 

til dig Maluna, du har fuldstændig ret i din teori, hesten har været sultet og desværre i ret slem grad, jeg ønsker helst ikke at komme nærmere ind på dette.... Da der ligger en trist historie bag.

Så der er rigtig meget som gør at hele situationen omkring hesten er svær, hvilke også grunden til at jeg ikke bare lige sender hesten ud i træning ..

En flytning ville kunne ødelægge hestens psyke helt som det er nu.

 

Men jeg skal helt klart ha hjælp til hesten og ja også til mig selv , lige så snart vi får bygget lidt tillid op , og når hesten har accepteret og fundet ud af at en trailer ikke er så slem..

Er næste skridt at få kontaktet et professionelt sted som både vil hjælpe med hesten men så sandelig også mig. Så vi kan få hjælp sammen :)

 

jeg var jo ved at miste lysten og var ved at oparbejde en lidt træls angst for hende, men her de sidste dage er der gået rigtig godt, det bliver bedre for hver dag..

 

det et som piner mig mest lige for tiden er årstiden vi går i møde, hestene går stadig ude døgnet rundt , for at skåne hoppen for at komme på stald , da det helt klart der hum reagere mest med hensyn til stress... Dog kan de gå i læ meeeen jeg var nu noget led ved at se dem ude i regnen her i forgårs , men okay heller regn og våd hest, end en stresset hest

 

ang det rosen skriver ja så er det vores næste skridt , men det bliver først når jeg kan få noget proff hjælp, for du har fuldstændig ret i at hvis jeg og hesten ikke kan kommunikere kan det blive utroligt svært ...

3
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider