Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 håndhest
Forfatter: 
Dato:  23-04-2012 10:59

Jeg overvejer lidt at tage min 2,5års med som håndhest, for at få ham ud og se verden og gå på lidt forskelligt underlag - tænker det nok giver lidt ro og tryghed for ham at være af sted med en anden kendt hest.

Har mulighed for at låne en ældre herre(ca 22år), som er så bombesikker, som en hest nu kan være.

 

Jeg har dog aldrig prøvet det før, så tænker om der er nogle, der har gode råd og erfaringer de vil dele, så jeg får startet rigtig og ordentlig:o)

 

På forhånd tak

0
0
Svar på denne tråd
 
 God idé
Forfatter: 
Dato:  23-04-2012 22:20

Det er en super idé, at vise den unge hest verden som håndhest.

 

Aller først er det vigtigt, at den unge har lært et gå-frem signal på stemmen (forskelligt fra, hvad den ældre evt. reagerer på), samt et stopsignal=pres i grimen på næseryggen.

Du kan evt. starte med at trække hestene ved siden af hinanden, så de vender sig til det.

Har du mulighed for at ride på bane den første gang, kan du lige øve dig lidt i at styre både tøjler og det tov, du fører den unge i.

Du kan evt. have en gående hjælper med den første gang, du rider i terræn.

Tovet skal have en passende længde, så der dels er lidt at give af, hvis den unge springer til siden og alligevel ikke længere end man føler at kunne håndtere det. Jeg plejer at lægge tovet dobbelt indover den hest, jeg rider, så er der styr på det. Alternativt kan du ride med tøjlen i én hånd.

Håber du kan bruge lidt af dette:-)

 


naturlig hest


0
0
Svar på denne tråd
 
 håndhest
Forfatter: 
Dato:  25-04-2012 11:46

Jeg har haft min gamle dv med maaaange gange som håndhest, da hun var lille. Super træning, og smadder hyggeligt :)

 

Jeg vil også sige at det er en rigtig god idé at starte lidt på banen, så du får en fornemmelse af hvordan det hele er. Det er selvfølgelig vigtigt at have godt styr på begge heste, inden man rider ud.

 

Jeg havde en gang en dv vallak som jeg red ud på, med min pony som håndhest. pludselig fløj der en plastic pose ud på vejen, valakken blev dødbange og snurrede rundt og sprang igennem en kæmpe hæk, ind i en villa have min pony stod tilbage alene ude på vejen, og så målløs ud.. Så fremover blev vallakken håndhest

 

Held og lykke med projektet, det er simpelthen så hyggeligt


Mvh Sandra

 

Den stolte ejer af Prior's Capina <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for de gode råd
Forfatter: 
Dato:  25-04-2012 15:16

tak for de gode råd:o)

 

Har også tænkt mig at starte på ridebanen, så jeg er sikker på, at jeg har rimelig styr på det og dem. Heldigvis har jeg min mor som gerne går med på de første ture uden for ridebanen.

 

Glæder mig til at komme i gang, så vi kan komme udenfor ridebanen, hvor vi pt. bruger tiden på at blive enige og stop og gåsignalerne:oP så de skal lige være lige mere på plads inden vi begiver os ud.

 

Godt at vide med tovet, jeg har spekuleret i, hvad der mon er bedst.

 

Det er lige præcis den slags situationer, som du beskriver Sandra, som jeg er mest bekymret for at ende i, men han skal jo ud at se verden på et tidspunkt og tænker det må hjælpe med en kendt hest, der tager det hele stille og roligt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Håndheste
Forfatter: 
Dato:  26-04-2012 14:13

Hej,

 

Jeg gjorde det selv, da min gamle vallak var 3,5 år og skadet (flænge i lårmuskel, som var længe om at hele), så jeg kunne holde ham i gang på en nænsom måde i stedet for at kræve mere anstrengende arbejde (longering og tilridning).

 

Min gamle pony var så ridehesten. Hun kunne nemt rides med én hånd og var dejligt cool. Heldigvis var det lige i høsttiden, så der var masser af stubmarker i nabolaget at ride på. Det gik rigtig fint, og da han fik det bedre, fik han også lært at ride over diger, grøfter o.s.v., og lidt trafiktræning blev det også til. Meget praktisk, inden man selv bliver "prøveklud" til disse ting .

 

Mine råd er:

 

- Check først og fremmest, at den ældre hest er styrbar med én hånd og let at standse, vende, bakke o.s.v., så du hurtigt kan bremse et optræk til en potentielt farlig situation. Vær desuden sikker på, at den ikke er bange for et langt reb, der muligvis kommer til at sno sig rundt om den.... Man KAN jo komme til at fumle i det!

 

- Sørg for at din unghest har de mundtlige kommandoer til at stoppe, skridte og trave 100% på plads, da det er vigtigt, hvis den skulle smutte fra dig (det gjorde min vallak, den tog 10 runder i galop med rebet efter sig rundt om min pony, som stod pænt stille, så sagde jeg Paaaaarer, og bum, så stod den, så jeg kunne ride hen og samle rebet op igen).

 

- Og - som du også selv er inde på - øv dig lidt på hjemlig grund først.

 

Men god fornøjelse, for det er rigtig sjovt og hyggeligt!

 

MVH

Jette

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider