Stejler den panisk, uden den store kropskontrol, eller rejser den sig bevidst lige op?

den advare først med at små stejler, også går den bevidst lige op og bagover

Der er 2 aspekter, udover de 2000 andre, men den har, da den begyndte stejleriet oplevet udfaldet som en gevinst, den er enten kommet hjem, presset forsvandt o.s.v, og nu er det blevet et fast reaktionsmønster. Det kan brydes ved ren og skær stædighed, samt en fast hjælper på jorden. Nissen er, at er det et dybtliggende problem, seperationsangst, dårlig ridning, og der skal ikke meget til, risikerer du at få en anden afværgereaktion, som så skal lappes..

Medmindre du kan udpege startårsagen, så er det omsonst at begynde at kæmpe med reaktionen, stejleriet, da der hurtigt kommer så mange andre elementer ind, når det har stået på så længe..

Det tager cirka lige så lang tid at slette stejleriet, som det har stået på..

Det kan lade sig gøre, og er et spændende projekt, men med dagens hestepriser, og ens egen sikkerhed i tankerne, så ville jeg putte den i fryseren. Når den bevidst smider sig, så er den fast besluttet på at det er noget opreklameret fis at være ridehest, i hvertfald til det du har budt den indtil videre, så du risikerer at stå med en hest, der aldrig opfylder dine ønsker alligevel..

Det er ikke ment som en kritik af dig som rytter, der er bare kampe, der er tabt på forhånd..

er nok en person, der evt. kan hjælpe dig. -Nu ved jeg ikke lige om han er aktiv for tiden, men prøv at google ham.

Han træner primært problem-adfærd. Han er modig, en exelent gymnast og har et godt tag på den slags heste, der har fået sig indkodet uhensigtsmæssig adfærd. Hans timing er fin, til den slags.

-Så hvis du i øvrigt er glad for hesten, syntes jeg du skulle få Shane ud og checke den af. Han er pænt ærlig og vil fortælle dig, hvis han mener at problemet er uløseligt.

Han er øjensynlig aktiv:

http://www.shane.dk/

virkelig har lært sig at flippe bagover, er den rigtig meget farlig - for den har sikkert fundet ud af at den opnår sin frihed ved at gøre det.Uanset årsag.

Jeg har kun mødt een med tilnærmelsesvis den adfærd, som blev forsøgt trænet for rigtig mange penge (hos dygtige folk i flere omgange)- og det viste sig så flere år, mange penge og frustrationer senere, at dyrlægen liige havde "glemt" at tage billede af nakken - hvor den havde slidgigt med nydannelser, som sad og gjorde rigtig nas.

Den blev sendt i røntgen MED det samme, den begyndte på det og blev frikendt i røntgen, men det var en gammel løgn- og det var en meget stor, anerkendt klinik.Stakkels hest og stakkels ejer.

Personligt ville jeg nok putte den i fryseren, eller træne den rigtig længe med en person på jorden i kapsun (udover rytteren)- hvis den bare har fx. separationsangst og ikke vil ud alene, fx.

Eva

hej

jeg har et tilsvarende problem med min hoppe, hun er ret følsom så selve tilridningen gik godt, men hun begyndte senere at smide folk af så snart de kom op på hende, selvom der aldrig var noget når jeg selv red hende, så flyttede vi stald og nu er hun slet ikke til at ha med at gøre hun bukker og skaver sig på bane og i longen og hun nægter at forlade gården, foldene ligger lige ud til vejen og så snart man når til midten af folden, når man skridter langs vejen så stopper hun og bakker, driver man så på hende begynder hun at bukke meget voldsomt ude på vejen.

jeg har en gang gået så vidt at trække hende tilbage og pille udstyret af hende sætte en kæde over hendes næseryg og direkte tvinge hende til at gå en tur væk fra folden vilket også lykkeds med megen kalden og forsøgen at stoppe vilket jo altså ikke gik pga kæden og hendes følsomhed.

kæden var en sikkerheds foranstaldning da hun er stukket af fra mig ved et forsøg uden kæde hvor hun kun var i grime og træktov og det skulle hun altså ikke ha lov til igen.

men jeg kan ikke ride ud på hende, da hun så spasser ud, vilket er noget belastende, jeg render faktisk og overvejer at sælge hende, men føler så at jeg svigter hende.

problemet er bare at jeg ikke har råd til at betale til en hest jeg ikke kan bruge, selvom jeg gerne ville:(

MVh Mig

Hvor er det træls for jer

Jeg ville ikke turde blive ved med en sådan hest - men jeg synes heller ikke man kan være bekendt at videresælge en hest som er så farlig. Den går en virkelig grumset fremtid i møde, og det er ikke sjovt at tænke på at nogen kan komme alvorligt ti skade på den.

Jeg synes bare at man skal gøre op hvor mange ressourcer man har lyst til at investere i at gøre hesten "normal" igen. Et ophold hos en professionel koster snildt mellem 5-10.000 kroner - en røngtenudersøgelse af ryggen ca. 4-5.000 kroner osv. osv.

Omkostninger forbundet med at forsøge at få den normal løber lynhurtigt op, og så er det langt fra sikkert at det vil lykkes. Sansynligheden for at den falder tilbage er stor - og ligeledes chanchen for at den gør skade på sig selv eller sin rytter.

Havde den været en hund, som havde fået til vane at bide - så var den blevet aflivet med et samme.

En hest mærker INTET ved aflivning - der er bare en farlig hest mindre i verden.

Når man har fået tudet færdig, kan man komme videre og finde sig en sød, normal ridehest som kan give en glæde og fornøjelse i hverdagen - og som man ikke behøver være bange eller på vagt overfor.

Pøj-pøj med projektet

kender hverken dit "møgdyrs" adfærdsproblem ordentligt eller din viden inde for dette, så du må undskylde hvis mit forslag bliver skåret ud i pap:

Jeg ville godt forsøge mig med træning fra jorden og til at starte med ikke mere end 5-10-15 min pr. dag, da dette virkelig kan være hårdt for hovedet at skulle koncentrere sig.. og stopper man ikke i tide, så bliver det en værre møgtræning. Og med træning fra jorden mener jeg ikke "indspænding i longe", men øvelser som "jeg stopper, du stopper", "jeg bakker, du bakker", "jeg løber, du løber", ect.

Når jeg så havde opnået din hests tillid (og selvfølgelig at hesten synes at det er sjovt, hårdt og spændende at arbejde på denne måde), ville jeg bede en anden rytter om at hoppe på ryggen af den, med dig ved siden.. Fordi hesten kender dig fra jorden, så den ville stole på at du vidste hvad du havde med at gøre..

(Hvis du mener at dette er et forsøg værd og at det måske endda fanger dig, kan jeg anbefale Klaus Hempflings bøger.. De er virkelig lærerige for ALLE, hvis altså man kan fordybe sig i sådan en bog)

Her har du mit forslag, Med Venlig Hilsen Mia

med hensyn til seperationsangsten, så har jeg selv en engelsk fuldblod som virkelig er seperationsangst..

Jeg selv gør det at når vi rider tur, så rider vi ikke så langt af gangen i de perioder hvor jeg rider meget tur, men øver til gengæld en masse "stop" og temposkift med hende.. dette er virkelig hårdt for hendes hjerne, da hun skal stresse og koncentrere sig samtidig. og efterhånden som hun bliver bedre til det, så kan vi ride længere og længere af gangen..

Og når hun skal ind og strigles, så gør jeg ligesom med trailertræning.. Jeg trækker hende ind og ligeså snart hun begynder at stresse (/Væve, da hun er væver), så trækker jeg hende ud så hun kan se de andre heste og så går vi ind igen.. dette har virkelig været en succes for min hest og hun kan nu stå ubundet på staldgangen.. det kræver en helvedes tid og tålmodighed, men det er virkelig det værd!

Hvis jeres hest er seperationsangst i så slem grad at den ikke engang vil gå med jer ind på stald, så kan træning, strigling, osv, være en god ting at starte med på folden, blandt de andre heste Det gør jeg selv med den spanske hingst jeg træner, som også er EKSTREMT seperationsangst.. (vi er ikke nået længere end til træning på folden endnu, men det kommer)

Først og fremmest skal du nok lige gøre op med dig selv om du virkelig gider at arbejde med det her stejleproblem, for det er ikke trænet væk i løbet af ingen tid, som nimbus også skriver.

Har du tålmodigheden, synes du det er spændende, og gider du gå adskillige skridt tilbage for at forsøge at rette op på problemet?

Hvis ikke, så er I begge bedst tjent med at den bliver aflivet, i mine øjne.

Hvis du påtænker at få den i træning, kan jeg anbefale Susan Kjærgård.

Det er kun en panisk og stresset hest, der går i vejret!

Har selv kæmpet med det samme problem med min gamle hest. I 2 år kæmpede med jeg min stejlende og angste hest. Til sidst måtte jeg kaste håndklædet i ringen og afliven den. Det gjorde jeg efter at hesten for anden gang væltede ned over mig. Den havde både været til berider, massøg, dyrlæge og hestevisker. Lige meget hjalp det!

Du skal tænke på dig selv for du kan komme ud i nogle rigtig farlige situationer, og det gør sku rigtig ondt at få hesten ned over sig!

Hvis hesten også stejler når du er på jorden vil jeg overhovedet ikke overveje at sætte mig op og heller ikke få andre til det.

Hvis du skal have en chance for at gøre noget ved problemet skal du lave tillids/dominansøvelser(Hempling, Mclean) fra jorden i hestens vante omgivelser, så den ikke bliver stresset. Det er vigtigt at du kostant holder øje med dens stressniveau. Den må absolut ikke kører op. Hold fast rutiner omkrig den og hav ro omkr. dig (ingen heste der går ud og ind for banen/folden. Vigtigt at holde signaler adskilt især gå frem og stop signalerne.

Nå den er blevet håndterbar fra jorden ville jeg først da sætte mig op. Her ville jeg også være meget opmærksom på stressniveauet og holde signalerne afskilt. Sørg også for at hesten er afspændt og du har styr på dine omgivlser, så der ikke pludselig kommer og går heste. Hvis uheldet er ude og den stejler eller den giver dig en forvarsel til et stejl, så drej den rundt. Når man drejer hesten rundt kan den ikke stejle så højt op.

Dette er mine bedste råd!

Min hest blev bedre, men en hest der stejler kan man aldrig stole på for den vil altid stejle, hvis den bliver angst eller stresset.

min nye hest kan finde på det i galop, der er ingen ting i trav, hun går super godt med sug på bidet og det hele, men i galop går hun i stå og små bukker og ender så med at rejse sig, min træner siger det ser ud som om hun går lidt i panik og når jeg kommer frem i trav igen er der ikke noget,hun kan ikke lidt hvis jeg får holdt for hårdt i hende(føldsom) det kan også være hun prøver mig af, er jo stadig lidt ny, men som sagt er det kun i galop, så jeg skal drive hende godt frem og så kun korte galopper, og så skal jeg have sat en snor i sadlen og så så jeg lige den med at dreje hende, men kan jeg gøre andet??

For mange år siden red jeg en hinst som var ganske skør. Når han stod inde i stalden ville han meget gerne ud på tur, når han kom ud begynte han at stejle og ville ind igen. Men det fik han ikke lov til og selv om han stejlet fik jeg han fremad når hovene ramte jorden og til sidst holdt han op.Du siger han er blevet tjekket i hovede og røv så jeg antar det ikke kan være noget med salen som har ligget og trykket for længe. Men den ene hoppe jeg havde halvpart på var ikke blevet redet på nogle år. Det gik superfint det første styk tid så plutselig flippet hun ud.Og gjorde alt for at smide mig af. Fant så ud at der var sadelen der lå og klemte. Stakkels. Men jeg ved om en rigtig dyktig heste Healer. Han er en gammel mand og heder Tormod. Han bor på Fyn.Han har funnet ud af min tidligere hests problemer som selv ikke dyrlægen og kiropraktor kunne finde ud af. Hvis du er interessert så skriv til mig.

Min øh separationsangste hoppe (der er roligheden selv når hun er alene i stald eller er med mig til fods på tur) vil helst ikke forlade stalden med rytter på - og vil ikke på tur alene. Resultat bliver stejl, som bliver højere jo mere insisterende rytteren bliver. Således gik jeg bagover med hende og brækkede skinnebenet i september 2009. Hun har haft stejletendenser siden dag 1, så det er noget hun har med i sin hollandske kuffert Jeg er bare sådan en naiv idiot der er sikker på at der ikke findes problemer, kun udfordringer, så derfor har jeg beholdt hende - det er jo min Umse

På ridebanen kan hun nogle gange "komme til" at få kurs mod stald eller skov (sjovt nok styrer hun kun mod skoven om sommeren fordi hun går på fold i nærheden...) - det er som om at skulderen får sit eget liv! Dette til trods for at der er mange heste omkring hende på ridebanen.

- Jeg må hellere lige tilføje at hun er undersøgt af nogle af vores dygtigste dyrlæger og intet fejler, hvilket jo også bekræftes af at hun er ganske ridelig når hun ikke er i nærheden af udgangen på ridebanen...

Hun var begyndt at være lidt for spændende for min veninde, der til sidst ikke kunne ride hende udendørs fordi "møgdyret" gik ned mod udgangen og nægtede at vende om og "truede" med stejl. På dette tidspunkt havde jeg ingen problemer udendørs, jeg har dog fået en snert af det da min veninde havde redet hende en del dage i træk.

Nogle gange kan jeg ride hende til rideklubben, andre dage truer hun med stejl (stikker næsen op først som advarsel, heldigvis) - eller småstejler - og så hopper jeg af og trækker hende - klog af skade! Typisk kan jeg trække hende 5 meter, og så ride videre som om intet var hændt.

Jeg har trænet stop og start, det skal man jo Jeg har redet slangegange ud og ind af indkørslen. Men jeg synes ikke at kunne mærke resultater, hun stopper og starter fint når hun ikke er i nærheden af udgangen, og når hun ikke er på vej til rideklubben Når jeg skridter ud mod folden uden sadel i grime og træktov stopper hun for stemmen.

Jeg var ærligt talt lidt træt af situationen, og købte derfor en glidetøjle for at kunne holde dyret på jorden i tilspidsede situationer - og dermed undgå at risikere mit helbred - og det har jeg ikke fortrudt!

I stedet for at skulle sidde og "presse" dyret - og kun få succes i halvdelen af situationerne - har jeg nu en hoppe jeg har kunnet ride til rideklubben uden pres og stress. Hun skridter afslappet for en løs glidetøjle med hovedet i normal position, men på særligt "udvalgte steder" (det er altid samme sted hun vælger konflikten - ca 50 meter fra stalden) mærker hun, at hun ikke kan stikke næsen op (i unaturlig "jeg-vil-stejle"-position) - og skridter roligt videre for et tryk med benet, hvor hun normalt ville snurre rundt og stejle og være i stress og konflikt! Jeg håber, at træningen på sigt vil medføre at hun reagerer for schenkeltrykket på disse steder uden at stikke næsen i vejret!

Jeg er ikke i tvivl om, at min meget dejlige og intelligente hoppe på et tidligt tidspunkt har lært, at vil man undgå ting, så kan man stejle sig ud af det. Jeg tror faktisk ikke at hendes seperationsangst er ret stor, for det er som sagt på udvalgte steder hun vender rundt, og hun kigger og vrinsker ikke efter andre heste. Hun har en stor lyst til at vende tilbage - men direkte angst vil jeg ikke betegne hende.

Så - jeg tager min politisk ukorrekte hjælpetøjle og narhat på indtil videre - og kan forhåbentlig pille begge dele af snart igen, når dyret har lært, at stejl ikke betyder frihed. Min sikkerhed og mine gode erfaringer kommer i dette tilfælde før min (og andres!!!) politiske overbevisning, som ellers er at hjælpetøjler er et onde!

Så - er man en erfaren rytter der ved, at glidetøjle til intelligente stejleheste er en effektiv nødbremse - og KUN en nødbremse - så har jeg indtil videre kun gode erfaringer at videregive! Hoppedyret og jeg har i hvert fald ikke længere hysterianfald på vej til ridning for første gang i meget lang tid. På ridebanen bliver glidetøjlen lagt foran sadlen og der kan den pænt blive liggende, kan den!

PS: Hverken roepiller, cashlick, urter eller stop/start har virket så beroligende på min hoppe som 3 ganges brug af en glidetøjle...

man skule prøve en glidetøjle, jeg har siden sidst fundet ud af at hun er kastet meget runde fra hun var 5-6 år og til nu hvor jeg er nr 4 ejer og det kan jo være hun et sted har fundet ud af det med at rejse sig, for i trav og på tur er der ikke noge (har ikke galoperet på tur) men ved hun har sprunget en del og måske kommer det derfra, når ikke hun gad mere, så er hun begyndt at bukke og tilsidst stoppet helt op og rejst sig.. det er nemlig sådan hun gør nu

alice

om du har for megte fat i "bremsen" samtidig med "speeder" når I galoperer??? - det kan jo bestemt godt resultere i OP......

Ikke at du nødvendigvis har meget fat i bremsen men nogle heste tricker på selv lidt bremse når de samtidig bliver bedt om frem. Måske giver du også "frem" for meget dvs at hesten bliver i tvivl om responsen(=galop) er korrekt da pres ikke forsvinder.

Prøv at mærke godt efter hvad der sker umiddelbart inden hun lægger an til stop/stejl.....

med det samme og lær af din fejltagelse: Stejleriet kan kureres med mindre det er pga smerter. Til gengæld er du forhåbentlig blevet en erfaring rigere: I samme øjeblik du står overfor et problem, som du ikke er 100% sikker på hvordan du skal håndtere, skal der hjælp til. Du kan ikke overbevise din hest om noget som helst ved at "prøve" om dit eller dat skulle hjælpe - det skal være her og nu, for de udvikler lynhurtigt et reaktionsmønster.

Jeg er ret sikker på at Shane kan hjælpe dig - han har hjulpet mig og mine bekendte flere gange, og det var såmænd så lidt der skulle til. Jeg synes normalt at jeg har meget godt styr på at korrigere mine heste, hvis der bliver bøvl, men jeg er også meget obs på om jeg pludselig bliver forskrækket, handler lidt panisk eller lignende, når der opstår en situation, så henter jeg bistand. I samme øjeblik du føler at du mister kontrollen, går det galt. Enten bliver man for voldsom eller også lidt bange. Begge dele er lige galt, når det drejer sig om hesteindlæring, og man opnår det stik modsatte.

Jeg kan kun anbefale Shane. Han har timing og overblik og frem for alt kan han være afslappet indtil hesten laver unoden.

Jeg købte en lille hingst, som vi vidste ville blive et problem.

Ganske rigtigt, da jeg satte mig op var hans første reaktion at rejse sig og tørre mig af på barrieren. Shane sad på ham i 10 minutter, og derefter kunne jeg selv korrigere ham. Nu gør han det så godt som aldrig mere.

Desuden gør Shane ikke processen mere kompliceret end den er.

Held og lykke, du skal ikke opgive hesten.

Hanne

Jeg havde store problemer med min DV hoppe, som blev værre og værre mht seperationsangst. Hun galoperede simpelthen rundt i kæderne samtidig imens hun kaldte på sine foldkammerater. Under ridning udviklede hun ligeledes en uhensigtsmæssig adfærd,

hvor hun blev mere og mere dum på specielt højre volte. Det endte ud med at hun en dag rejste sig, og faldt bagover.

Hun måtte bedøves ved smedebesøg, da specielt det venstre for- og bagben voldte store problemer for min ellers meget tålmodige smed.

Ved et tilfælde læste jeg en artikel om Vibeke Lønskov og hendes succesfulde behandlinger med laserakupunktur, så dette måtte prøves.

For 14 dage siden fik hun så sin første behandling (kan være hun skal have en til efter sommeren). Kunne med det samme se at hun havde store smerter ved korsleddet, da Vibeke gik hende igennem. Havde ellers fået hende tjekket igennem af en massør, som intet massørmæssigt havde og udsætte på hende.

Da Vibeke var færdig, udstødte Chanel et dybt suk, og lagde sit hoved ind til Vibeke. Hun har efterfølgende været en helt anden hest, og vi er begyndt at skridte hende på begge volter helt uden problemer. Så indtil videre har det været en succes med Vibekes behandling.

Så må vi se om smeden også bliver glædeligt overrasket. Det kunne dog ifølge Vibeke godt tage lidt længere tid, da hun skal følge med oppe i hovedet. (Altså lige opdage at det ikke medfører store smerter mere).

Men dejligt med en helt anden og meget roligere (og mere veltilfreds)hest.

Jeg er også tilhænger af glidetøjle i farlige situationer.. Normalt hjælper det, og så er det da fundstændig ligegyldig, om det er politisk ukorrekt, det skader ikke hesten ved kortvarig brug til konkrete problemer! Men vær lidt forsigtig hvis det er meget slemt - ENKELTE heste kan godt stejle med den på, og så har de endnu dårligere balance (det har jeg set). Fordelen er dog, at den hurtigt kan løsnes, hvis den stadig stejler.

Glidetøjle kan virkelig være en god idé, men pas som sagt lidt på.

DROP nu alt det der glidtøjle for og imod, du vil aldrig få en sund fornuftig hest af den grund

Find sagens kerne, hjælp din hest. I stedet for kortvarige løsninger.

Hvis du ikke vil ofre tiden/ kræfter på det, så gi den væk til en som er knald hammerende dygtig til HMS eller få den aflivet!

Vi kan da i hvert fald blive enige om at være uenige

Jeg sætter godt nok hestens og rytterens sikkerhed en hel del højere end en principiel afstandtagen fra glidetøjle, bid på ungheste osv. osv. Selvfølgelig er det optimale at kunne klare alt uden, men at aflive eller forære en hest væk fordi man principielt er imod glidetøjle og det har vist sig at være farligt at arbejde med hesten som den er, forstår jeg ikke.

Måske er den hest tråden startede med ikke egnet til glidetøjle - jeg skrev netop, at man skal være lidt forsigtig, men fx den hest Lise Rohden skrev om, ville det da være lidt synd bare at opgive, når nu glidetøjle virker som en hurtig korrektion af stejleri. Det smarte er netop, at det kan korrigeres hurtigt hvorefter man løsner igen. Efter min mening hverken skadeligt eller spor synd, når den bruges rigtigt.

Fint hvis du kan fikse alt med træning på banen, men jeg synes nu selv, at det er ok med "hurtige løsninger" hvis det er det mest sikre i situationen. Samtidig er det heller ikke al stejleri, der er udtryk for "angst" - en del af det er nok snarere simpelhen en dårlig og farlig vane. Men som sagt, helt ok for mig at vi ikke er helt enige, det er vel noget af det et diskussions-forum er oprettet til

du er måske lidt mere "all in" for kortsiktede løsninger som fikser et her & nu problem... men egentlig ikke så meget sagens kerne som har udløst denne adfærd.

Det er jeg interesseret i.

Har i øvrigt ikke sagt at man skal aflive eller forære hesten væk fordi man er imod glidetøjle...jeg har egenligt ikke et problem med glidetøjle, men det fikser ikke problmet med denne hest..

Og hvad så når man tager glidetøjlen af hesten og tøffer rundt, hvis den bliver redet som den altid er blevet, med eller uden glidetøjle, så vil stejleadfæren vende tilbage, for det dybdelæggende problem er ikke løst!

Krikken bliver da bare endnu mere frusteret...

Ejeren siger selv at der snart skal ske noget ellers bliver den sendt til slagteren.

Ganske kort her midt i opgaveskrivningen sent lørdag:

Jeg er ikke ALTID til kvik-fiks-løsninger, men hvis det gælder sikkerheden er jeg helt klart for, særligt når det efter min mening ikke generer hesten (i hvert fald kun lige mens den stejler).

Jeg kan sagtens undvære glidetøjle på banen (her bruger jeg den faktisk kun i NOGLE tilfælde kortvarigt ved indlæring af changementer, men det skal ikke diskuteres i denne tråd).

Det er fuldstændig i orden med mig, at der er mange holdninger til glidetøjle - men efter min helt personlige mening er det bedre end en hest, der stejler på tur, stikker af eller lignende, som kan ende i farlige situationer - også for andre mennesker. Fx har jeg selv brugt glidetøjle på min ene dressurhest under genoptræning, når vi skridtede ture på vejen og i skoven. Den blev temmelig frisk af skadespausen, og så var en glidetøjle just-in-case at foretrække frem for en vild hest på tur (eller at holde den i ridehuset under genoptræningen).

Vi er enige i, at en reelt skræmt hest ikke i sig selv bliver mindre skræmt af en glidetøjle, men den kan muligvis stoppe stejleriet og dermed faren for dem begge, og så vænner hesten sig jo nok stille og roligt til at gå længere og længere væk fra stalden, det er mit bud. Men som sagt helt ok at være lidt uenige, og det er blot et bud i en farlig situation

ved at korrigere en stejlende hest med glidetøjler.

Da jeg i sin tid stod på Sporten, ville en ung rutineret springrytter korrigere en stejlende hest med glidetøjle. Hesten blev ikke normalt redet med glidetøjle så det resulterede i at hesten panikkede,gik bagover og pigen endte med en seriøs kronisk hjerneskade trods ridehjelm.

God fornøjelse med glidetøjlen

Hanne

Udsigt fra problemhest der er på skovtur med løs glidetøjle

Hoppedyret gik forrest i en gruppe på 10 heste hele vejen (1½ time), hverken barnevogne, brusende bølger eller sten kunne skræmme dyret, selvom det er et år siden at den var i skoven et fremmed sted - og i øvrigt aldrig har galopperet langs havet.

Skønne galopper for løse tøjler, vinden i ansigtet og ørerne fremme. Fortryllende oplevelse på min "problemhest" og jeg havde bestemt ikke turdet håbe på at hun nød det så meget som hun gjorde, men hun formår at overraske fantastisk positivt!

En enkelt gang valgte dyret at stoppe/vende da vi skridtede og vi kom til et sted hvor vegetationen ændrede sig. Pr. refleks skal hun til at lette forbenene - dette afbrydes dog ved et enkelt kort træk i glidetøjlen - dyret afbryder sin uhensigtsmæssige adfærd - og der rides videre uden stress for lange tøjler. Et kraftigt schenkeltryk eller markering med pisken havde uden tvivl resulteret i et stejl, for det har hun lært sig selv, og nu kender jeg hendes mønster (tror/håber jeg )!

Planen er at udskifte glidetøjlen med martingal når jeg i lang tid IKKE har haft glidetøjlen i aktion, og på sigt at udfase martingalen. Jeg hader at ride med martingal i øvrigt

Min drøm er naturligvis at kunne ride uden hjælpetøjler - men når nogen i tidernes morgen har indarbejdet noget uhensigtsmæssigt i ens ridehest, så må man rydde op så blidt og hensigtsmæssigt man evner. Alternativet er at skyde hesten eller at poste en masse penge i at andre prøver at løse problemet for én, men det er jo tåbeligt hvis man rent faktisk kan gøre det selv formedelst 240 kr. eller hvad den djævletøjle nu kostede Nåja, et brækket ben har det også kostet, men den ridetur forleden var næsten det hele værd.

Hoppedyret hende selv kan jo ikke forklare hvad hun synes om situationen, jeg synes nu at billederne nedenfor siger alt.

Udsigt mod vandet

...og efter sådan en "stressende" tur skal det gøre godt med en lur - bag kameraet er der liv og glade dage i stalden, men hvad gør det når man er feriehest og ikke skal nå noget

He he, dejligt at se at din glide-tøjle hest nyder livet, det ville da være synd bare at holde den hjemme pga. principiel modstand mod glidetøjle, der ser ud til at virke. Det er slet ikke løsningen på alt, men det kan altså sagtens være en fornuftig løsning i visse situationer. Jeg tog imidlertid også i mit første indlæg det kraftige forbehold, at glidetøjlen øjeblikkeligt skal slippes, hvis den ikke med det samme bliver på jorden, for ja, det kan blive farligt! Men det kan altså også være en god løsning, som ikke skader hesten spor - så længde den bare bruges til at korrigere og så slippe igen.

Håber du siden tråd-start selv har fundet en løsning, helst ved hjælp af en der faktisk kan se hesten live og dermed bedre kan rådgive dig ift. den konkrete hest.