Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Genoptræning
Forfatter: 
Dato:  12-02-2010 10:44

Ja jeg er jævnt højgravid, så hjernen er slået lidt fra, så skal lige høre om jeg er helt forkert med mine tanker i forhold til genoptræning af min hest.

Han har haft en massivt skadet skulder og en evt gaffelbåndsskade i samme ben. Han har stået i godt 8 måneder.

Er pt 5 år gammel. Var før skaden kun redet i en måneds tid.


Pt har han været redet i skridt i 20-30 min på bane og lidt skov (banen er jævn og frossen...og vil heller ikke lade min part tage afsted, på en kun næsten tilredet hest). Sådan har det foregået ca 3 gange i ugen i 4-5 uger. Dog var der en uge (forrige uge??) hvor han slet ikke blev redet, pga FOR meget sne.

Han har gået på fold hele vejen igennem sygdomsforløbet.


Min part skal på ferie her i slutningen af måneden, hvor han derfor for 10 dages ferie.


Min tanke er derfor, at fohåbentlig når hun kommer tilbage d. 1 marts, er vejret lidt mere med os. Også skal der "gives gas".


Jeg tænker, hans program bliver ca således:


Uge 1: skridt bane/skov 30 min

Uge 2: skridt bane/skov 30 min

uge 3: skridt bane/skov 40 min

uge 4: skridt, med få trav intervaller 30-40 min

uge 5: skridt, med få trav intervaller 30-40 min

uge 6: skridt og trav 30-40 min

uge 7: skridt og trav 30-40 min

uge 8: skridt og trav, få galopmomenter 30-40 min

uge 9: skridt og trav, få galopmomenter 30-40 min

uge 10: skridt, trav og noget galop

uge 11: påbegyndelse af lettere banearbejde 30-40 min


Da vi var ved dyrlægen mente han vi skulle bygge det op, som det føltes, over 8 uger. Det syntes jeg er lidt for stærkt set i lyset af skaden og at vi bliver nød til at ride noget på bane. Heldigvis er det en rigtig god 20X60 bane.


Al ridning er selvfølgelig lige ud (så godt som muligt). Og han vil blive luftet ca 3-4 gange i ugen. Måske lidt mere halvvejs i programmet.

Jeg ligger rigtig meget vægt på en del skridt, så det er nok de 20-25 min, hvis han bliver redet i 30 min.


Mvh. Tine

Fotografering?

Klipning tilbydes i Midtsjælland

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=47&i=1880&...y=desc&e=0

Kvalitets DV'ere sælges, kontakt for nærmere info

0
0
Svar på denne tråd
 
 genoptræning
Forfatter: 
Dato:  12-02-2010 14:32

Hej Tine


Det genoptræningsprogram jeg har fået fra dyrlægen og som jeg prøver at følge i øjeblikket hedder at du skal op på 90-120 min skridt (evt fordelt på 2 gange dagligt) før du begynder at lægge travintervaller ind.


Når du er det, så kan du begynde at lægge trav intervaller ind af 2 min - startende ved 5 intervaller iflg mit program.


jeg er også noget hæmmet af vejret og min må ikke engang gå på fold i øjeblikket, da ledbåndet er beskadiget, så det hænger mig lidt langt ud af halsen... og hesten er ved at være lidt træls og indebrændt....


Hilsen


Anne


Sød part fundet, så skal den lille hest bare blive rask

0
0
Svar på denne tråd
 
 lalalala
Forfatter: 
Dato:  12-02-2010 21:13

Jeg har her en genoptrænings plan udarbejdet af mine dyrlæger, da Wald Staff var blevet opereret i hoven og efter 3måneders boksro.


Den minder lidt om din plan :)


Det er en plan for heste der har været ude af træning i mere end 6 uger.


1.-3. uge(1.-5.uge)

  • Skridt på hårdt lige underlag(der har jeg bare brugt fold) Start med 30min de første dage. Øg gradvist til 90-120min sidst i perioden.


4.uge(6.uge)

  • Stadig skridt på hårdt underlag.
  • Der lægges nu 5-6 travintervaller ind á 2min.
  • Der traves på hårdt plan ligeud.
  • Læg 1 interval ind daglig. Således at der sidst i perioden skridtes ca. 30min og traves i 15 intervaller.


5.uge(7.uge)

  • Fortsættes udendørs og der lægges 10-15min banearbejde ind.
  • Der rides på stor volte i alle 3 gangearter.

Der har jeg lavet det således:

  • Skridt 30min
  • Trav 3x3min
  • Galop 2x2 min

Øg med 1min trav hver dag, og 1min galop hver anden dag. Og læg skridten ind i mellem hver trav og galop interval.


6.uge(8.uge)

  • Normalt arbejde.

Dette genoptræningsprogram forebygger overbelastninger og fremtidige skader der kan opstå i led og sener ved for hård træning på en hest der ikke er i form..


Håber det kunne hjælpe lidt.


-Simone & Wald Staff


EWADAN, importør af vinduer og fliser, af kanon
kvalitet.


Flot Bates dressur sadel sælges!


0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har genoptrænet
Forfatter: 
Dato:  13-02-2010 00:40

flere heste efter alvorlige skader, med succes - bla. fordi jeg har fået nogen ind, som var sidste chance.......


Den første vi genoptrænede havde en alvorlig seneskade (en ældre pony, den var skadet ved ankomsten fra Jylland, formentlig forstrakt sig under transporten ved købet, SÅ synd) - og der fulgte vi netdyredoktors program hvilket var for hurtigt- det brød op flere gange og til sidste måtte den elskede pony aflives


Havde jeg dog bare været klogere dengang - det var også en frostvinter og jeg traskede rundt med ham på en P-Plads og på villavejene i mange uger, men ikke længe nok.


Jeg tager det "dobbelt så langsomt" i tid som det program Simone refererer til, OG er også helt enig med Anne - idet jeg først lægger travintervaller ind når vi er oppe på min. 1,5 time skridt gennem et par uger.


Afhængig af skaden skridter jeg gerne i mere varieret terræn, før påbegyndelse af travintervaller - med seneskader bliver jeg på plan bund, LÆNGE, mens muskelproblemer, skævheder og fx. KS har godt af mere varieret underlag, tidligere i forløbet.


Eva


Til salg:

1. Stor, velgående og rolig varmblodsvallak, ca.175 cm (3,5 år, grundtrænet fra jorden, ryttervant)e. Heimdals Happy Hero
2. Lipizzanerføl 2009

0
0
Svar på denne tråd
 
 3 måneder
Forfatter: 
Dato:  13-02-2010 06:26

Da jeg skulle genoptræne efter 10 mdr tog det 3 mdr at genoptræne og vi var også oppe på 2 timers skridt inden vi måtte trave. Vi snød dog lidt og brugte skridtbånd for at erstatte noget af tiden, for jeg blev sq øm i måsen af at sidde er så lang tid ;)


Jeg kan ikke huske det eksakte program længere desværre, men jeg ville være noget mere konservativ end du planlægger.



Mvh

Sille


Alle kommentarer er KUN udtryk for min egen mening og erfaring.


For hver hesteejer, er der en mening om at holde hest.

Jeg respekterer at andre har en anden mening end mig :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Udfordringer er
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 08:38

at han jo er ung, og meget hurtigt keder sig. Dvs skridt i lange perioder kun vil udvikle hop og spring, hvilket jeg på ingen måde mener er sundt.


Dertil er det allerede nu, hvor han skridter i 20-30 min, lige på kanten til at det bliver FOR kedligt for ham.


Dertil er jeg også bange for at han bliver lidt "overtrænet" i hovedet, hvis man fx skulle 1½ time i skoven. -Idet han jo nærmest ikke er redet. Hvis vi skulle på sådan en lang tur, ville det kræve en del "oplevelser", idet vi kun har en lille skov ved stalden.


Det er derfor jeg tænker lidt anderledes.


Han går jo som sagt på fold fra morgen til aften, og har gjort det hele vejen igennem. Det meste af tiden sågar i løsdrift.

Og han er ikke typen der står stille hele dagen (det kan min pengepung snakke med om med manglende grimer, ødelagte klokker og grimer.... ).


Så det er min bevæggrund for at gøre det en smule anderledes....


Ellers ville jeg også helst bare sige skridt i op til 2 timer... Jeg tror bare det vil give bagslag på andre fronter.


Mvh. Tine

Fotografering?

Klipning tilbydes i Midtsjælland

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=47&i=1880&...y=desc&e=0

Kvalitets DV'ere sælges, kontakt for nærmere info

0
0
Svar på denne tråd
 
 Genoptræning
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 16:45

Lige netop i forbindelse med en gaffelbåndsskade ville jeg være helt vildt forsigtig med genoptræningen og ikke gøre det for hurtigt. Jeg har aflivet en hest da en seneskade blev ved med at springe op og danne arvæv, så det er ikke noget at spøge med.


Jeg ville ikke begynde at ride på bane før hesten skridter i 2 timer på hårdt underlagt. Har du ikke mulighed for det, så send den et sted hen med skridtbånd og evt. i kombination med svømning.


Efterfølgende skal du være meget opmærksom på det underlag du rider på. Tunge og dybe ridebaner er absolut no-go, da sådan en skade nemt springer op igen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lisbeth...
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 17:00

jeg følger dig.

Men læs mine bevæggrunde for, at jeg ikke kan gøre, som man normalt ville.



Mvh. Tine

Fotografering?

Klipning tilbydes i Midtsjælland

www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=47&i=1880&...y=desc&e=0

Kvalitets DV'ere sælges, kontakt for nærmere info

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dette virkede for mig...
Forfatter: 
Dato:  15-02-2010 22:36

Hej Vicky


Min hest var skadet i bagbenet på grund af slag og efterfølgende hævelse på gaffelbåndet. Han stod stille et helt år. Han er nu fuldt ud rask igen og helt genoptrænet.


Dyrlægen (Falk Rønne) gav mig nedenstående plan, efter at hesten var godkendt ved en scanning, og jeg fulgte den fuldstændig religiøst . Det er ikke så vigtigt, at du rider længere tid end en time, da en fuld time om dagen er rigeligt. Det er langt mere vigtigt at du er konsekvent med at ride HVER dag. Ingen fridage. Hvis du giver hesten en fridag, skal du trappe 2-3 dage bagud i din genoptræningsplan, og så kommer det til at tage meget lang tid.


Det skal siges, at jeg skridtede hesten 1 time hver dag i hele skadeperioden, så jeg ved ikke hvor længe man skal genoptræne skridten, men jeg vil tro hen over 2-3 uger. Min hest gik på fold mindst 8 timer om dagen. Jeg har en varm hest, så det var genoptræning i ridehus eller rodeo, derfor ridehus, men kun stor volte.


------------------------------------ ------------------------


Uge 1+2. Ridning en time i skridt med fire travintervaller af 2 min med pause på 10 min skridt ind imellem. Hver anden dag KUN skridt en time, ingen trav.


Uge 3+4. Samme som oven for, men nu må der traves hver dag. Naturligvis kun letridning, ingen nedsidning i trav.


Uge 5. Travintervaller øges fra 2 til 4 min, så man sammenlagt er oppe og trave 15-16 min om dagen. Hesten rides i naturlig holdning (ingen samling).


Uge 6. Travmængden øges, mens der lægges lidt galop ind. Alt ligeud eller på stor volte. Galoppen foregår i let sæde.


Uge 7. Både trav og galopmængde øges.


Uge 8. Trav- og galopmængde nærmer sig "normal", men stadig ingen nedsidning i trav. Nedsidning i galop er OK og 20 m volter er OK i alle gangarter.


Uge 9-12. Mere almindelig "unghesteridning" må fortages på bane. Store volter i remonte-holdning og travbomme på jorden OK. Der må stadigvæk absolut ikke rides små volter, eller stigninger (bakker) eller blødt underlag. Kun hårdt eller fjedrende underlag (ridehusbund) er OK. Sidebevægelser i skridt OK.


Uge 13-15. Gradvis mere samling må foretages og nedsidning i trav i slutningen af perioden, hvis hesten viser styrke til at bære sig.


Uge 15-?. Alm. dressurridning med samling er OK. Gradvis optrapning må foretages til alle discipliner, dvs. travbomme og små kryds til springning, udfordrende underlag i terræn, ridning på stigninger, osv osv. Almindelig "føling" med hestens styrke og behov træder ind ligesom ved ridning af alle andre heste.


------------------------------------ ----------------------


Som du kan se er programmet ekstremt langsomt den første måned, men accellererer derefter ret hurtigt. Dette er helt i orden. Det vigtigste er den meget langsomme opstart.


Ovenstående har vist sig helt perfekt til min hest. Han har været tilpas stimuleret gennem hele perioden og har på ingen måde været overanstrengt. Det er dog først nu (et halvt år inde i genoptræningen at min hest er tilbage i den styrke han var i før skaden, som var L-dressur og L-springning. Jeg rider ham stadig en time næsten hver dag, for at holde ham stærk og smidig i muskler, sener og led. Han får max to rytterfridage om måneden, og det er mest for min skyld .


Held og lykke med det .


Mona





Don't fake your beauty...
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider