Hej Dorthe,

Din stakkel var selv igennem samme helvede. Jeg gik ud fra at det sluttede når baby kom (vores den 1ste sov igennem fra dag ét). Men snydt igen. Fra jeg var i uge 20 til lillemanden var 2 måneder måtte jeg nøjes med 2-3 timer om natten... HVER nat... Det er et rent helvede og man går jo rundt som en anden zombie og snerrer af folk overalt man kommer. Man kan ikke overskue noget og har ikke lyst til noget.

Jeg har desværre ikke nogle gode råd kun min dybeste medfølelse!!!

Jo, ét råd er at få passet bebserne så snart de kan klare det. Oliver blev passet første gang som 2½ måneders og dér fik jeg min første rigtige nattesøvn. Jeg sov fra det hele og har aldrig været så udhvilet før!

Held&Lykke med det og et stort tillykke til dig og manden!!

Jeg kan fortælle dig at jeg føler årh så meget med dig.

Jeg fik selv tvillinger i juli sidste år og jeg kan sige dig, jeg fik også minimal med søvn det sidste stykke tid.

Jeg fandt ud af at jeg sov bedst på vores sofa, så sad jeg lidt op og de væreste gener var lidt væk der.

Der er ik andet for at holde ud, det er ski'e hårdt og jeg kan sagtens følge dig.

Du er velkommen til at skrive PB...

Det hjælper lidt at høre at jeg ikke er den eneste og min kæreste er bestemt også glad for at høre at det ik kun er mig. han har indrømmet at han efterhånden også syntes det er blevet hårdt, for jeg er måske ikke den hyggeligste at være sammen med når jeg ik får sovet. Heldigvis kan vi da grine af os selv og vi glæder os jo som vanvittige til at børnene kommer!

Jeg må se på de lyse sider og det er da dejligt at vejret bliver bedre og bedre for det kan da få humøret op igen. Hilsen Dorthe