Det er simpelthen bare ikke en sjov situation, den du står i.

Til dit spørgsmål om at tackle den selvskabte dårlige samvittighed, så blev jeg selv lidt af en eksper, da jeg gik ledig, hvis jeg selv skal sige det.

Det jeg gjorde var at sortere jobopslagene og lave en prioriteret plan for hver uge. Afhængig af udbuddet søgte jeg 2-3 stillinger om ugen, så var der plads til slappe uger, hvor udbuddet ikke matchede mine kompetencer.

Den største udfordring for minselv disciplin blev så, kun at bruge den aftalte tid på hver ansøgning. Der er superjobbene, som jeg gerne brugte hele og halve dage på, og så var der de andre, hvor det hed max. en time. Jeg startede aldrig på blankt papir, og rettede altid bare en gammel udgave på en lignende stilling. Den blev altid en helt anden, men bare det ikke at starte på blankt papir.

Her kommer så det vigtigste: man skal ALTID belønne ønsket adfærd. I coachingsprog bliver det til at man skal fejre alle sine succeser, så efter endt skrivning af halvmotiveret ansøgning, skulle jeg have en lækker kaffe, en svømmetur, et opkald til en god ven ect.

Den selvskabte dårlige samvittighed, kæmper jeg med uanset om jeg har job eller er søgende, eller har ferie for den sags skyld. Min eneste kur mod det er at minde mig om, at mit hovedansvar er MIT og mine nærmestes velbefindende, uanset hvor engageret jeg er, er jobbet lavere prioriteret end velbefindende. For mig hjælper motion mere end noget andet, til at holde hjernen på sporet af denne prioritering. Motion var også med til at give struktur på hverdagen, da jeg søgte job.

Det hjalp også da en eller anden fancy bussinesmand sagde, at man også skulle nyde sin ledighed, altså bruge den ekstra tid, på noget man kunne lide, med GOD samvittighed. Det var godt at høre fra én af dén slags. Argumentet for den overflittige er, at for at være engageret, skal der energi til, og energien får du fra det der gør dig glad. Dvs. jo mere du forkæler dig selv, jo bedre en jobsøgende og ansat vil du være.

Jeg kender godt foelelsen. Jeg har ledt efter nyt arbejde det seneste aar, og jeg ville saa gerne lave super ansoegningen hver gang.

Men jeg fik det bedre da jeg saenkede ambitions niveauet og accepterede at jeg ikke kan lave super ansoegningen hver gang. I stedet begyndte jeg at bruge en kladde (template fra seneste ansoegning til lignende job), tjekkede firmaets hjemmeside for bestemte ord og tilfoejede dem til ansoegningen. Saa fik jeg det bedre og ansoegningen var maalrettet uden at vaere en stil i overbevisning om hvor godt jeg kender firmaet.

Den dybdegaaende research gik jeg foerst i gang med naar jeg blev kaldt til samtale. Og saa soergede jeg for at mine spoergsmaal var maalrettet og at jeg vidste hvad jeg kunne referere til i mit CV som ville vaere relevant for rolen, som jeg soegte.

Held og lykke.

1000 tak for jeres svar, de hjalp mig til at komme ned på jorden igen

Efter min panikreaktion (skrive herinde) tog jeg varmt tøj på og gik en god tur med hunden. Tænke på så lidt som muligt og på at trække vejret og slappe af. Det hjælper

Så tænkte jeg igennem HVAD jeg stresser over og HVORFOR jeg stresser.

Så fremover:

- 1 til 2 ansøgninger om ugen (hvis der er 3-4 oplagte oplsag tager jeg dem over 2 uger, jeg ser dem stort set altid når der er nyoplsåede).

- Jeg (nøjes) med at sætte mig 1! jobrelateret opgave pr. dag. Hvis jeg har overskud til mere den dag er det gevinst, ellers bliver det dagen efter. Eller jeg laver noget 'mindre farligt' som at checke LinkedIn

- Jeg har booket et rådgivningsmøde med min A-kasse, de er der for min skyld så jeg kan lige så godt bruge dem

- 1 måske 2 dage om ugen tager jeg hjemmefra for at skrive ansøgning. Det hele ligger på den bærbare, så ind på biblioteket og så har jeg fri når jeg er færdig med at skrive.

- Jeg gør hvad jeg kan for at droppe den der perfekte ansøgning. Det er som helligånden og den halve parade - ingen har set den og alle snakker om den (har jeg hugget herinde fra et eller andet sted)

- Jeg bruger allerede faste udkast, det bliver tilpasset. Jeg kigger dem lidt efter og så får jeg hjælp til at lave dem i engelsk. Jeg har helt klart en udfordring når det kommer dertil. Når det er almindelig engelsk på arbejde er der ingen problemer men det er nok den der 'perfekte' der rumsterer.

- Jeg har 1-2 netværk jeg skal ha gang i så 'fingeren ud'

Igen tak for svarene

Uha hvor jeg kender der. Har gået siden oktober, og da jeg er deltidsforsikret, og kun vil have 30 timer, er der slet ikke ret mange Jobs.. Og pga manden er selvstændig og knægten ikke så stor endnu, kan jeg ikke arbejde på skiftende tider og weekender(er pædagog) Og det stresser mig vildt, og jeg får sendt nogen meget lidt motiverede ansøgninger for, at det ser ud, som om jeg søger, og ikke får på puklen..

Skal til samtale i næste uge i a-kassen, som netop har overskriften Stress og jobsøgning. Håber det giver pote..

man er jo ikke kriminel blot fordi man er arbejdsløs,- men "samfundet" og "systemet" gør hvad de kan for at få det til at lyde som om det er selvforskyldt,- og som om at man er en nasserøv.

ryst den dårlige samvittighed af dig, du er jo igang med at finde dit næste job,- og i mellemtiden kan du lige så godt nyde den ekstra fritid du har

ret ryggen og husk at du ikke på nogen måde er et dårligere menneske fordi du ikke har et job!

Jeg kan kun give dig ret, nej jeg er ikke kriminel som ledig selvom mange af vores 'kære' politikere synes det.

Og som med så mefet andet, ind i mellem bliver omverdenen lidt for meget og så skal der lige læsses af = herinde

Til alle jer, der også kæmper for at finde alle de fantasiske job som er 'derude' (hvis vi bare gad...) vi kæmper videre

Vender den lige lidt på hovedet.....

Jeg er i job, men ekstem stresset og udbrændt, faktisk overvejer jeg, at enten sygemelde mig eller at opsige mit job.

Jeg er total udbrændt.

Pt. tænker jeg, at jeg er total ligeglad med summen på min brutto-løn......bare jeg kan slippe for at gå på job.

Jeg vil passe på mig selv, mit helbred, mit humør.

At have et job, er ikke altid det bedste i verden.

Penge er ikke alt.

Jeg vil stadig gerne arbejde, men vil ikke gå på kompromis med mit helbred, hverken fysisk eller physisk.

Så, ved ikke hvad der er bedst, at være i job eller ikke at have noget job....???

Sanne held og lykke med jobsøgningen!

Jeg vil bare tilføje at jeg simpelthen ikke tror på det der med at der findes en standard god model at skrive ansøgninger ud fra. Jeg tror det handler om at man lige får sagt det rette til den rette person, eller lige har en eller flere kvalifikationer der falder i en virksomheds smag. Jeg skrev engang en meget anderledes og lettere provokerende ansøgning, og firmaet var helt vilde med den. Er sikker på ingen jobkonsulent ville have givet den

Min pointe er bare Sanne, tro på dig selv og det du skriver, vær ikke bange for at "farve udenfor stregerne" og lad være med at stresse dig selv over at prøve at ramme en eller anden standard som nogen har sat op for ansøgninger.

Og hvis alle jobsøgende skriver ansøgninger ud fra samme model, hvad er det så der skal få din ansøgning til at træde i karakter og skille sig ud - det synes jeg du skal fokusere på!

Og nu huskede jeg lige det ikke var det du bad om råd til, så tilgiv mig at jeg alligevel kom til det. Men tænkte bare mere du ikke skal stresse dig selv, der skal nok komme et job til dig

I dag er jeg så heldigvis kommet over min 'hjælp jeg er stresset' følelse

000 - Ja det kan sagtens også været stressende at ha et job, hvis man arbejder et sted med en l... chef eller l... kollegaer. Har været der.

Med uden at ville nedgøre at du har et dårligt job, så hører du, som arbejdende, per definition til på den gode og ydende side mens man som ledig stort set også per definition er doven og ikke gider gøre noget. Du har valget om du vil sige op eller om du vil fortsætte, jeg har valget mellem at være ledig, få dagpenge og søge videre ELLER melde fra så jeg ikke står som ledig, ikke modtager dagpenge, ikke har penge ind til hus, mad o.lign til gengæld har jeg heller ikke pligten til at søge et bestemt antal job hver uge.

Det er bare 2 ret forskellige situationer vi står i.

Jeg vil som sagt ikke afvise at du arbejder et dårligt sted. Jeg tror bare ikke på det konstruktive i 'hold op at pive for der er nogen der har det meget værre end dig'. Jeg tror tilgengæld på det konstruktive i, at man af og til tør afsløre sin afmagt og tør række ud og bede andre om lidt støtte indtil man selv kan igen. Det har jeg fået herinde og det er jeg glad for.