Jeg synes at din mand skulle skamme sig lidt

Du er da super fornuftig at du sparer op til uforudsete ting - som alle hesteejere ved kan ske - så du får en stor fra mig.

Det er fint at du tilbyder at hugge ind i opsparingen p.g.a den nuværende økonomiske situation, jeg kunne (næsten) forstå at han blev sur, hvis han ved et tilfælde fandt ud af at du havde de penge.

Her i huset kører vi efter "hvad der er dit, det er også mit". Vi har en fælles lønkonto og en fælles budgetkonto og ingen tænker i hvem der bruger penge til hvad. Han bruger penge på løb + at han står for alle indkøb og jeg bruger penge på hesten og diverse ting og sager (kvindeting du ved ).

Når man skiller økonomien ad, må man vel også selv bestemme om man vælger at spare nogle af ens egne penge op, så jeg synes at du skulle have en buket roser af manden for at være så forudseende og endda så sød at du vil dele de penge med ham under "krisen".

//Dorte

Din mand mener at når man er gift er der intet jeg. Kun vi?

Find en hobby til ham.....

... at det er egoistisk at spare op - men måske lidt klodset at han ikke vidste det.

At han så tillader sig at blive vred over at du har en opsparing der kan bruges i den måned han ikke får løn - det er efter min mening urimeligt. (men måske også et tegn på lidt magtesløshed hos ham - det er ikke rart at pludselig stå uden indtægt og føle at man ikke kan forsørge sin familie. Måske endda værre når man er en mand)

Det JEG synes vil være rimeligt er at I benytter lejligheden til at snakke om jeres fremtidige økonomi. Jeg synes IKKE på nogen måde at det er urimeligt at du har en dyr hobby - og fornuftigt sparer op også. Så længe der er råd til det - og familien ikke "mister" noget på det.

Det jeg ville synes var rimeligt hvis jeg havde fællesøkonomi med nogen var, at man lagde alle pengene i en pulje til de faste udgifter - og det der var til overs kunne så deles op i "dine lommepenge", "mine lommepenge" (evt børns lommepenge) samt en familieopsparing til ferier, ny terrasse osv.

På den måde føler ingen, at de må undvære for at den anden part kan have en dyr hobby. For HVIS han nu går med drømmen om en eller anden dyr ting til sig selv - men føler at han må mangle - så kan jeg godt forstå at han er ked af at se hesten sluge så mange penge.

Træls situation for dig, Leonidas.

Aldrig i livet om min mand skulle blande sig i, at jeg havde en hesteopsparing eller rettere at blive vred over det. Jeg ville dog fortælle ham om det, ingen hemmelighed i det.

Du er ansvarlig ift. at lave en opsparing, men det ser han ikke.

Det ser ud til, at I har nogle forskellige værdier ift penge, og det bliver endnu mere tydeligt nu, hvor han har hørt om din hesteopsparing og mærker sit behov for at de penge skulle bruges til noget, han ville have.

I kan blive enige om at være uenige.

Jeg ville få en ny mand!

Ja, undskyld, men det var da frygteligt afstumpet det der!!

Find en, der forstår dig. Han har sikkert også hobbies, nogle mænd går til fodbold, andre roder med biler osv.

Og slå ned på det!!

oppe i mit hestepigehoved har det fungeret lidt sådan:

jeg betaler ind til fælleskontoen for faste udgifter, herunder bilopsparing (15.000 om måneden) og til vores mad/fredagsslik/buskortkonto (4000 om måneden)Og hvad der så er tilbage er mine "lommepenge"

Opsparingen har ikke været en hemmelighed, ihvertfald ikke med vilje, jeg har et bi-job i ny og næ som illustrator og pengene fra de småjobs har jeg sat ind der.

Jeg tror måske det handler om at min mand tænker meget "vi" når det kommer til familien og det er jo dejligt. Men han har ingen hobby selv som kan sammenlignes med mit hesteri.

Måske tænker han, at jeg ikke vil familien på samme måde som ham, hvilket bestemt ikke er sådan jeg har det. Jeg har også lige fåeten forfremmelse og klækkelig lønstigning - måske føler han sig "fattigere" end mig?

Jeg har faktisk ikke spurgt ham, om der er noget HAN godt kunne tænke sig, at vi sparede op til. Måske følte han lidt, at jeg bare kørte mit eget løb.

Og så er der lige det, at han er død uinteresseret i heste- på nær i fryseren.

Vores børn derimod elsker heste, så jeg kan jo prøve at sælge ideen om en "familiehest?"

Jeg kan se det fra begge sider.

Hestehobby er en MEGET dyr hobby. Det kan ikke sammenlignes med fodbold, cykling osv. Prismæssigt er der meget få hobbyer der kan nærme sig ridesporten.

Selvfølgelig er det da frustrerende hvis han gerne vil rejse 4 gange om året, men ikke kan pga. din hest. Det samme omvendt - Du ville synes det var frustrerende ikke at kunne have hesten, fordi han rejste 4 gange om året.

Mon ikke han mere er frustreret over at I har manglet penge denne måned pga. konflikten og så har du imens sparet penge op til "dit" forbrug. Penge som ellers ville have gået til jer begge.

Går ud fra at du havde hest dengang du mødte ham og at han derfor vidste hvad han gik ind til. Så synes ikke han skal begynde at skylde skylden på nuværende hest - Men køb af ny hest er I måske to om at beslutte?!

Min kæreste har det også meget svært med at der går så meget af mit budget til hesten. Vi bor pt. ikke sammen så har ikke i nærheden af fællels økonomi. Hesten bliver ikke solgt og skal ende sine dage her, men når tiden kommer til evt. ny hest så er det da i samråd med kæresten hvis vi bor sammen til den tid.

I min verden er det eneste, der fungerer, modellen "dine, mine og vores penge":

Begge parter betaler et aftalt, lige stort (!) beløb til en "fælleskonto", der skal dække fælles udgifter, fælles opsparing, og alt, hvad der ellers kan betegnes som fælles.

På denne måde er man økonomisk ligeværdige, og der er ikke nogen, der bliver "holdt" eller føler sig udnyttet økonomisk.

Hvad den enkelte så derudover har tilbage af sin egen løn kan så gå til eget forbrug, egen hobby eller kastes i brændeovnen efter forgodtbefindende, uden ens bedre halvdel kan tillade sig at brokke sig over det.

Hvis den ene part føler, at der ikke penge nok til egne interesser, er det ris til egen r*v, da vedkommende så selv er gået med til at sætte sig for hårdt økonomisk - Dette kan aldrig være partnerens skyld eller ansvar, hvorfor jeg også finder det dybt urimeligt at ville bestemme, hvad ens partner skal/må bruge sine egne hårdttjente penge på.

Når det så er sagt, så skal man selvfølgelig hjælpe hinanden i et forhold - også økonomisk.

Men i GUDER, hvor ville jeg føle mig direkte mindreværdig og utilstrækkelig, hvis jeg i et forhold af den ene eller den anden grund ikke kunne bidrage med min del til budgettet, også selvom der kun er tale om en enkelt måned!

Er det muligt, TS's mand er ked af sin egen manglende mulighed for at bidrage til familiens økonomi i denne måned, og føler sig endnu mere som en fattigrøv til sammenligning, da han finder ud af, at TS tilmed har lidt ekstra lagt til side? Dette er naturligvis ikke en undskyldning, men kunne da forklare den temmelig uhensigtsmæssige og (i mine øjne) dybt urimelige reaktion

Vi betaler ind til budgetkonto så alle faste udgifter dækket alt efter evne og behov derudover. Jeg pendler feks langt mens manden kun har 9 km på arbejde. Jeg har derofr et større rådighedsbeløb da jeg betaler brændstof ud af det.

Jeg kan bruge mine penge på heste, Louis Vuitton tasker, velgørende formål etc nøjagtigt som jeg lyster.

Han bruger sine på sin båd, div gadgets til computeren osv.

Den ene kan godt have lavvande uden at det kommer den anden eller fællespengene ved og det er skønt at kunne vise noget man har købt eller sige at jeg har ikke lige råd til dit eller dat uden at den anden er misundelig eller føler sig forpligtet.

Selvf. hjælper vi hinanden men grundlæggende er det dine, mine og vores og vi kan hver især spare op hvis vi lyster eller drikke 50 cafe latte om måneden hvis det er sjovere.

Hvis din mand har samme rådighedsbeløb som dig mens du sparede op må han jo bare have brugt sine penge ...

Mvh Tina

... om jeg forstår det rigtigt? Som jeg læser det, deler I fællesudgifterne, bortset fra at du betaler lidt mere, fordi du tjener lidt mere. Resten af jeres penge råder I over hver for sig?

Hvis det er sådan, så har du betalt for hest og sparet op af dine penge, og han har brugt sine på... noget andet? Hvis han har brugt sin del på fælles rejser, børns nye flyverdragter eller andre fællesudgifter, hvor du ikke har spyttet i bøssen, kan jeg egentlig godt forstå, at den "private" opsparing er den dråbe, der i hans verden gør hesteriet til en helt urimelig udgift. Selv om jeg synes, at man i et ægteskab bør unde hinanden ting, der gør den anden glad.

Hvis han har brugt pengene på ting til sig selv, synes jeg, at han bør flette næbbet og overveje at spare op selv eller nyde de ting, han har købt for pengene.

I hvert fald lyder det, som om I skal have en snak om jeres holdninger til dit, mit og vores

mvh. tina

Jeg læste startindlæget op for min kæreste --> var hans ansigtsudtryk, og så spurgte han helt tørt; Har din mand det i bund og grund dårligt over, at du tjener mere end ham?

Vi kan simpelthen ikke se, at dine lommepenge, om du så bruger dem på skumfiduser, i stedet for at opspare dem - kan være noget han skal blande sig i. Hvis i begge betaler til fællesudgifterne, så må jeres penge jo efterfølgende blive brugt på hvad der nu lystes.

Her hjemme, har vi hver vores økonomi. Hvis kæresten har lyst til at købe ekstra dyre stumper til sin bil - så er det det han gør; hans valg - hans penge. På samme vis hvis jeg heller vil sætte 700kr ind på min private opsparing i stedet for 500kr, så der går 200kr fra vi ellers fælles kunne have hygget for, så er det mit valg - mine penge! Men der er ikke en bebrejdelse, når vi har brugt vores egne penge på det vi nu havde lyst til.

Jeg kan slet ikke se de rimelig i, at du ikke må lave en opsparing af DINE penge - må han ikke også bruge sine lommepenge på hvad han har lyst til? Eller står du med en løftet pegefinger, for så kan jeg godt forstå ham.
Den der med, at han ikke kommer på en ekstra rejse, fordi spare op af dine egne penge, den gjorde mig faktisk gal. Hvorfor spare han ikke bare selv op hvis han vil ud og rejse, have en ny terrasse, opsparing til bil ect?

\\ Pernille

Nej, jeg synes absolut ikke, du er egoistisk... Som jeg læser det, så har I alligevel "delt" økonomi på den måde, at de penge, der er tilovers hver måned, de bliver alligevel på de respestives konti. Og så er det da 100% fair, at du bruger dine penge som du synes bedst.

Og din mand har da ret i, at de penge, du bruger på hest, kunne bruges anderledes, og sikkert på noget, som hele familien kunne få glæde af. Men ved du hvad? Du vil helst bruge dem på heste, og det er fandme OKAY!

Jeg håber du kan få dig en god snak med din mand om, hvordan I skal gøre i fremtiden. Det er vigtigt, at I er enige om, hvordan det hele skal hænge sammen. Men jeg synes oprigtigt det er helt rimeligt, at du bruger penge på heste, og at du i øvrigt sparer lidt op (SÅÅÅÅ mange penge er 10.000 kr altså heller ikke, hvis de er sparet op over noget tid). Heste giver så uendelig meget lykke i hverdagen. En lykke, som du ikke ville kunne opnå af hverken en ferie eller en ny terrasse.

PS. Min mand er selv i boldgaden: "Så længe konen er glad, er jeg glad." Puha, det er jeg lykkelig over!

Min kommende mand og jeg har din min og en smule vores.. Det skal forståes sådan at han betaler husleje og el. Han har ca 40% mere udbetalt om måneden end mig..

Vi har så en aftale om at jeg står for internet, falck abb., mad, fjernsyn og "tingene i hjemmet". B.la. vil jeg gerne have en ny fryser snarest da vi kun har et køle/fryse skab.

Vi vil gerne have en skabsfryser snarest, og der er ikke noget med det kun er MIG, selvom jeg står for det hjemme, for det er jo også i hans interesse at vi får den

Fagforening, telefoner, biler, hest og andre egne udgifter står vi selv for, men hjælper selvfølgelig hinanden, så ingen mangler noget.

F.eks. stod min forlovede en måned uden job, idét hans tidl. vognmand valgte bare at lade lastbilen stå hjemme en måned fordi priserne på kørsel var blevet sat ned. Det gjorde jo at min kæreste ingen løn fik, og derfor betalte han blot sin fasteudgifter ud af de penge han havde tilbage også levede vi af de penge jeg havde udbetalt i løn.

Har aldrig hørt sure miner over hesten, tværtigmod, da jeg stod og skulle have en anden sadle da den jeg havde kke passede, kom han med det halve af beløbet den kostede, for det ville jo være meget synd hvis hesten skulle gå med en sadle der ikke passede.

Vi er dog enige om vi ikke afdrager på hinandens gæld, da min kæreste har haft et par heftige lån i sin vilde fortid, og der er aftalen han SELV skal betale, ligesom jeg selv betaler mit lån tilbage

Ved ikke om det ku bruges..

Jeg ved faktisk ikke helt hvad min kæreste bruger sine penge på - han har en svaghed for god vin og den slags..

Men jeg synes vi er gode til begge at købe flyverdragte, vinterdæk og den slags, og jeg prøver da at tage min del af de "tunge" regninger. Han har det bare med tid at lade pengene "sive" dvs. købe alt muligt underligt (i min optik) og det er jo meget nemmere at se at jeg bruger et bestemt beløb til hest, fordi det står fast på et kontoudtog.

Løsningen bliver, at vi laver et guldmastercard, som vi kun bruger til indkøb. Her kommer vi jo tydeligt til at kunne se, hvad vores reele mad/børnetøj/ble forbrug er!

Hej

her har vi heller ikke fælles økonomi

Vi har sådan ca det samme udbetalt

Vi betaler hver et fast beløb ind til en fælles "pulje" som så fordeles på 3 poster

- alle vores faste omkostninger på vores budgetkonto

- vores madkonto - bruges til mad, tøj og lommepenge til ungerne, div dagligdags ting

- vores opsparing til ferier, større fornøjelser, bilrep og boligforbedringer.

Alt andet er vores egne penge jeg har hesten og min kæreste kan godt lide at bruge penge på diverse elektroniske dimser....

Vi kan dog begge sagtens finde på at bruge vores egne penge hvis vi lige er en smule i bund på madkontoen en måned eller hvis økonomien ellers er en smule stram

Hilsen Anne

Hos os er der kun vores penge, dvs. vi har godt nok hver sin konto men hurra for netbank.

Alle større indkøb taler vi om og er der en af os som har et ønske (som eks. hest) så sparer vi op sammen. Jeg kunne slet ikke forestille mig dine-mine penge modellen herhjemme.

Lige et indspark om fælleskonto. Uanset at man deler økonomien ligeligt, så er det en rigtig god ide, at man har hhver sin egen lønkonto. Så kan man have budget, opsparing osv. fælles.

Men, når den anden halvdel stiller træskoene bliver vedkommendes konti incl. en fælleskonto lukket. Og så risikerer man at stå uden adgang til sine egne penge et stykke tid. Bevares, banken vil helt sikkert gerne LÅNE de penge man har brug for men .....

Og fælles konto er så ikke det samme som at man har givet den anden adgang til sin private konto

slet ikke argumentet med at banken lukker for ens kontier.. Korrekt det gør de.. Men jeg er helt sikker på at min og kærestens familie hellere end gerne vil hjælpe økonimisk indtil kontoerne er gjort op.. Og for det andet har jeg desværre mistet et par fjerne familiemedlemmer de seneste år og der har bedemanden altid sagt at folk skal skynde sig at hæve penge.. Det er først når han indgiver dødsattesten at kontoerne lukker..

Her i huset har vi fællesøkonomi.. Og har haft det i et par år.. Der er ingen sure miner, hvis den ene har købt en ny telefon eller den anden køber fransk hotdogs hver dag.. Så længe vi har pengene, så gider vi ikke være så smålige som nogen desværre er..

Jeg tænker at din mand måske er lidt ked af sin egen situation lige i øjeblikket og lader det gå lidt ud over dig. Den her lockuot har kostet familien en del penge og det kan da godt ske at det tynger hans samvittighed lidt, selvom det selvfølgelig ikke burde.

Nu er mænd selvfølgelig ikke ens indrettet, men jeg tror på at der ligger noget instiktivt i mænd om at de er forsørgerne, der skal tage sig af os kvinder. Jeg tror at det er af samme årsag at mænd typisk tager en fyreseddel meget hårdere end kvinder. Der er også langt flere mænd der begår selvmord pga. økonomi end kvinder.

I mine øjne er det kun rigtig fornuftigt at du har den her opsparing. Vi hestefolk ved jo at der ind imellem vil blive behov for at ligge nogle større beløb til enten dyrlæger, hesteskift, ny sadel osv. Jeg tror så heller ikke så meget det er det sagen handler om.

I forhold til fælles konti ved dødsfald er jeg enig med Sanne i at der kan være fornuft i at have hver sin. Jeg er ret overrasket over at høre at en bedemand opfordrer folk til at hæve penge inden kontiene spærres. Jeg vil tro at det tangerer berageri. Forestil jer situationen hvor bedemanden har anbefalet det, men det viser sig at den der har hævet pengene ikke var arving til dem. Så tror jeg godt denne bedemand kunne få et alvorligt problem.

Jeg gætter på at din mands reaktion bunder i en form for usikkerhed dels fordi du tjener mere end ham og så dels som andre siger i frustration over ikke at kunne være med til at forsørge sin familie pga manglende løn.

Nå, men herhjemme kører vi med egne lønkonti og så har vi en fælles budget konto som alt fælles kører over. Vi indbetaler hver et fast beløb til den konto hver måned.

Min mand har så lige fået nyt job hvor han tjener mindre end mig, så jeg vil fremover til at betale mere ind på den fælles konto end han gør, synes det er rimeligt at jeg betaler mere når jeg tjener mere.

Hesten har jeg købt for egne penge og alt der vedrører den kommer fra min lønkonto. Ligeledes betaler jeg fra egen lønkonto når det kommer til tøj, frisør og hvad jeg nu ellers kan finde på at bruge mine penge til.

Jeg havde helt og aldeles fælles økonomi med min eks og har meget dårlige erfaringer derfra, derfor insisterer jeg på denne metode, som iøvrigt også passer min mand fint.

Jeg vil ikke risikere at ende i en "du bruger også alt for mange penge på din hest, frisør, kaffe" eller at jeg brokker mig over at han bruger for mange penge på poker eller ting jeg ikke forstår.

Selvfølgelig hjælper vi hinanden skulle der være brug for det.

Tror det er en god idé om du og din kæreste sætter Jer ned og laver en forventningsafstemning...

Jeg havde hest, da jeg mødte min mand og har aldrig lagt skjul på hvor krævende interessen er både mht. tid og penge.

Han er heldigvis fra et hjem, hvor de havde heste, så han vidste godt, hvad han gik ind til.

Inden vi fik fælles økonomi, brugte jeg de penge jeg ville til hestene, men har aldrig været en som bruger vanvittige penge på udstyr.

Men indkøb af ny hest og trailer koster jo også en del penge!

Vi fik ret hurtig fælles økonomi og tiltrods for at jeg tjener færre penge, ja, så har jeg en hestekonto.

Det var meningen, den skulle bruges til at indkøbe et nyt ridedyr engang, men efter en dyrlægeregning fra den 24 december ( midt i spisetiden ) Ja, så blev kontoen tømt.

Men forståelsen af "behovet" for en opsparing har der været der, fra starten.

Det er en dyr sport og vil man gerne skifte ridedyret ud engang imellem, skal der en ordentligt slat penge til!

Jeg synes ikke, du er egoistisk, men det kræver en stor forståelse fra familien mht. den livsstil, som hestesporten tit er, men jeg tror tit det er svært for ikke hestemennesker at forstå

Et kærligt spark i numsen, så han kan komme ud og finde noget at bruge sin tid på, er hvad han skulle have.

Han må da have haft en ide om at man ikke kan diktere hvad ens partner skal bruge sin tid på, før han gik ind i forholdet.

Jeg synes det er så godt at du vælger at spørge danmarks hestetosser om svar i dette spørgsmål. Som om vi nogen sinde ville give din mand medhold i denne sag.

Forestil dig at skulle leve dit liv uden heste(gys).

Ville du byde nogen at skulle være i dit selskab, når du havde abstinenser og sad og fablede om Musse mens du rokkede frem og tilbage henne i spisestuehjørnet.

Altid ville du være misfornøjet og ligeglad. Præmenstruel og opfarende. Er det sådan en han vil dele dobbeltseng med, så skulle han nok have fundet sig en kvinde med en anden livsstil.

Han nyder godt af det gode humør din hest giver dig, og du betaler ovenikøbet selv...

Rikke

Fuldstændig enig! Så er der inegn diskution... og ikke tale om at min kæreste skulle blande sig i min "hesteøkonomi" på den måde.

Men har så også altid haft hest så han får at vide hvad han går indtil før han involvere sig med mig. Skal man være sammen med mig må man kunne respektere mine heste og den tid og penge jeg bruger på det. Har han en hobby vil jeg også respektere den fuldt ud

mange tak for svar og jeres meget gennemtænkte forslag og overvejelser.

Det er jo altid let at hente lidt sympati hos de andre hestepiger, men rart at høre at der er en meget nuanceret holdning til "Problemet".

Og problemet er vel nok, at min mand grundlæggende ikke forstår hvad heste betyder for mig. Da vi mødtes stod min gamle hest skadet og min unghest var kun 2. Senere lod jeg mig overtale til at sælge unghesten (og de 50.000 jeg fik der, gik direkte ind på fællsekontoen til regninger og bil, helt ok med mig) og nøjes med skovture på den gamle.

Aftalen var at jeg måtte ride 3-4 gange ugenligt,hvilket er ok for mig. Men sagen er den, at når den gamle ikke kan mere ( og der er nok ikke sååå lang tid til) så ville jeg jo gerne ride distancestævner igen. Og det koster jo både tid og penge....

Min mand har været yderst klar omkring,at han på ingen måde synes det er i orden, at den ene part i forholdet bruger så meget tid og penge på en hobby. Så det er vildt svært at lave en forventningsafsteming, når manden synes at jeg måske kan have en islænder i løsdrift,som jeg tager børnene med ud og trækker en tur på i weekenderne og jeg har en drøm om igen at ride MA......

Jeg kunne godt leve med en skovturshest og 3 ugentlige ture og en "børnedag", men en god, velopdragen skovglad hest koster også penge! og den bliver kun velopdragen gennem træning..

Jeg tror det meget handler om, at han ikke selv på samme måde brænder for noget - så hvordan skulle han kunne sætte sig ind i at være hesteejer på 25ende år?

Det som gjorde mig lidt knotten, var at vi bla skulle bruge min opsparing til en ny cykel til ham, da hans var blevet stjålet ...Vi fandt dog cykellen og det viste sig at han ikke havde låst den! og dagen efter stod den uden foran huset igen ganske ulåst!!! altså er der ikke noget som hedder dummebøde der?

Eeeej, jeg bliver helt gal på dine vegne Seriøst, det er jo dine penge!? I bidrager begge to (du endda mere end ham) til det fælles - han bruger sine penge til ????? og du bruger dine penge til heste og opsparing. HVOR er lige problemet..? Er det bare misundelse over at du er i stand til at spare op? Det er jo ikke fordi du bruger flere penge end ham, du bruger dem bare anderledes...

Æv, jeg hader når folk vil diktere deres partners liv og prioriteringer

Aftalte I, hvor meget du MÅTTE ride? Undskyld, men hvad??

Du er da et voksent selvstændigt mennesker, så du bestemmer da selv, hvad du må Det kan godt være, at det er bare er formuleringerne i dit indlæg, men jeg mener altså, at et forhold skal være ligeværdigt. Og hvis ens kæreste/ægtefælle begrænser en i ens interesser, så synes jeg ikke, at forholdet er ligeværdigt.

Selvfølgelig skal man finde en balance, når alt skal gå op i en højere enhed, men der synes jeg, at det handler om, at man selv giver sig/begrænser sig - og ikke at man bliver begrænset.

Nu er det nemt at være klog fra sidelinjen men *jeg* synes, at det virker som om, at der er nogle enkelte fundamentale elementer i jeres forhold (bl.a. økonomi og fordelingen af denne), som I ikke har fundet en fælles enighed omkring. Sæt jer ned og snak om, hvad I hver i sæt godt kunne tænke jer - både for jer selv og af hinanden, og så lagt en slagplan, som I begge er glade for, og som ikke bare er tolerabel af laveste rang for den ene part

Og lige til sidst...
Så synes jeg altså, at man som par skal støtte hinanden i ens drømme. De er jo en del af en, og opnår man disse, opnår man jo ofte stor glæde/lykke - uanset om det er et MA ridt, en 12 kilos regnbueørred eller en tur til Maldiverne

Min man sagde at han kunne accceptere 3, til nød 4 ugentlige rideture, det tager jo trods alt 2-3 timer hver gang. Vores børn er jo ret små endu (3 og 8 år) og har begge autismediagnoser, så de er måske lidt anderledes at passe end andre. De har bla et meget lille søvnbehov, så den sidste sover først 22 og den første står op 5.30, dvs vi har så godt som ingen voksentid med mindre vi får dem passet ude. før i tiden kunne jeg jo ride efter 20 når de var puttet og i weekenden stod jeg gerne op før 6 for at nå i stalden og være tilbage inden huset var oppe, men det bliver bare svært nu..

Min man ved godt at hesten gør mig glad, men i forhold til alt det praktiske der skal ordnes i huset, tror jeg helt ærligt at han synes det er hamrende uretfærdigt at jeg skal have 9-12 timers privat hobby om ugen. Jeg har tilbudt at han gerne må tage ud til sine venner om aftenen, eller andet, men som sagt, han har ingen hobbyer.

han kan dog godt lide at være med i stalden når vi skal reparere ting, køre traktor og den slags.

Jeg ved godt at han kan komme til at fremstå som et monster, men han er en god mand, som jo har børnene meget, da jeg arbejder en del i perioder. Og han har da ret i, at det er godt nok ikke særligt mange børnefamilier hvor den ene part, kan have en så tidskrævende hobby og fuldtidsarbejde.

Jeg tror lidt min mand måske tænker, at hver gang jeg betaler smeden/staldleje/dyrlægen, så er der et restaurentbesøg, en tur i legoland, nye gardiner, ect. som går familiens næse forbi. Og at jeg med min hobby har valgt at bruge 3000,- om måneden som faktisk ikke er mine penge, men familiens. Og ligegyldigt hvor meget jeg elsker heste og hvor glad det gør mig, så har han jo ret i, at det er en dybt egoistisk beslutning at fratage familien så meget tid og penge.

Problemet er også, at han elsker at rejse og jeg er meget flyskræk! og keeeder mig så gudsjammerligt på badeferie ( har hvidt hår med ditto hud, så jeg kan ikke tåle sol overhovedet mellem 11 og 15...ikke engang i DK)og min mand vil vildt gerne på skiferie( det elsker han!) men jeg er højdeskræk og kommer aldrig op i en lift....så når jeg tager med, er det for at sidde i hytten og passe børn, kælke lidt med de mindste ect. og det er måske den længste uge i mit liv hvert år.

Jeg har tilbudt ham at tage afsted alene, men det vil han ikke.

nu har jeg fulgt lidt med uden at have sagt noget, men jeg tror altså ikke han har ret i at, der ikke er mange familier hvor den ene har en tidskrævende hobby. jeg oplevet ofte folk hvor den ene eller anden har en hobby der er tidskrævende og har fuldtidsjob.

Min mand spillede fodbold 3 gange i ugen og en kamp pr. uge og hans job krævede noget mere end de der famøse 37 timer. Men det gjorde(gør) ham glad, så selvfølgelig skal han det. Jeg selv har hest, og det tager også tid, dog er mine børn lidt ældre og der ved er det nemmere. Og ang økonomi, vi har ikke fælles økonomi, han har noget han betaler og jeg har noget jeg betaler, og uanset hvad han vil bruge hans penge på, siger jeg ikke noget til det, det er ikke min sag, og omvendt.

jeg synes da lige jeg vil komme med et lille indspark.

jeg flyttede sammen med kæresten i december, og allerede der gjor jeg det HELT klart, at når min hest var klar til ridning igen, så kræver det træning - og at man i hvert fald kommer i stalden hver dag!!

det accepterede han, og sagde endda at han gerne ville hjælpe hvis jeg ikke altid havde tid...

hesten har stået skadet siden, og det har krævet 2 dagle ture i stalden.. hver dag... det accepterer han også, og siger "jamen sådan er det jo. den var der før mig, så den er en del af vores "familie"."

hvad angår økonomi har der også været udfordringer, da det jo har kostet i dyrlæge. fordelingen ligger sådan at han tjener en del mere end jeg gør på SU, og når der kommer en regning på hesten så betaler jeg den selv, men til gengæld siger kæresten at jeg under ingen omstændigheder får lov til at give halvdelen af huslejen når der kommer sådan en regning. han vil ganske enkelt ikke have det.

jeg kan slet ikke følge med i at du som hesteejer går med til at din mand skal bestemme hvor meget og hvor ofte du må være hos din hest.

selvfølgelig har du børnene som du også skal tage din del af slæbet med, og så er det op til dig at få organiseret tiden så der er plads til både børn og hest. det er ikke op til ham at distribuere din tid. det er noget man gør i FÆLLESSKAB!

og hvad angår lommepenge, så deler vi det halv/halv her hos os. (når han ikke lige nægter at tage imod min del..)

jeg betaler altså: husleje til ham, forsikring til både hesten, mig selv og indbo, opstaldning, benzin til bilen som jeg bruger, og mad.

han betaler: lån på bilen, husleje, forsikring på sig selv og mad.

(maden ligger jo under os begge to.. det er den der lige har sit kort med, der betaler. vi spiser jo begge to så om det er ham eller jeg der betaler er underordnet.

og alt det andet køber vi når vi har brug for det.. og vi har en samlet indtægt på 12.000 om måneden.. det går sagtens alligevel!

jeg synes kun at det er fair at jeg selv betaler for hesteudskejelser, men det gør TS jo også. og det er ud af egne penge, som ikke kommer manden ved hvis man spørger mig.

og at han bliver gal over at du har en opsparing som du tilbyder at tage af nu..... skam dig kære mand. det er usmageligt at du bliver sur over at din kone har gemt til noget hun ønsker sig, men alligevel tilbyder at smide det i hovedet på dig når lorten lugter.

jeg må indrømme at jeg synes lidt at din mand er en tyran. HAN skal bestemme hvad du bruger din tid på, HAN skal vide hvad du har af penge(okay, men det er vel ikke ham der skal bestemme hvad du bruger dine lommepenge på!), og at HAN synes at du er egoistisk er da virkelig hans problem. du betaler på lige fod med ham for alting, og hvad du har til overs må også være til din distribution.

færdig bum!

Nu skal dette indlæg jo ikke være en reklame for det barnløse liv, men jeg har tænkt lidt over hvor mange af jer herinde som egnetlig har både mand, børn OG fuldtidsjob + hest?

For jeg har mange veninder som måske rider en eller to gange om ugen, og det er hvad de kan få lov til af familien. Og de veninder jeg har, som rider mere har enten ingen børn, deltidsjob eller meget store børn, som passer sig selv.

Jeg skriver dette, fordi jeg spekulerer på om min mand egentlig er så urimelig, eller det er mig som hestepige der forventer det urimelige?

Helt ærligt, hånden på hjertet: hvis jeres mand lod jer sidde 5 aftener om ugen alene hjemme med børnene, fordi han skulle i fitnesscenter, ville i så synes det var superfedt?

Hvor mange kvinder herinde rider mere end 4 gange om ugen, har børn under 8 og en fuldtidsstilling? og en mand som ikke er til heste?

Helt ærligt, jeg tror ikke det er mange, og det kan godt være at man fortæller hvor meget hestelivet betyder for en ect. ect..men min erfaring er, at når der kommer børn, kommer der en helt anden agenda på bordet.'

Jeg tror det handler om at finde en mand som er glad for heste, eller i fet mindste livet på landet. Jeg tror desværre at min mand er som mænd er flest, og sandheden er vel stadig den, at når man bliver en familie, så mister man altså noget frihed.

Jeg har nok bare ville blæse og have mel i munden....

ikke din mand er unfair, jo at han bliver sur over at du har sparet penge op.. Men ikke over at han siger f.eks. hest maks. 4 gange om ugen..

Vi har begge fuldtidsjob, lige købt ejendom hvor der skal gøres en masse.. To heste hjemme og hund.. Ingen børn..

Jeg rider ikke så pokkers meget, for tiden er simpelthen ikke til det og jeg ville have så dårlig samvittighed hvis jeg tog til hesten hver aften for at slappe af og min mand så stod med to små børn indtil de skal i seng og så bagefter bare sidder og glor til jeg kommer hjem..

Hvorfor så være sammen, hvad er det man har sammen i hver dagen.?

AAAALLLLTTTT ændrer sig, når man får børn. Ikke for at være en negativ kælling, men hvis man ikke har børn og skal forestille sig, hvordan kabalen går op MED børn, er de fleste dybt optimistiske

Som skrevet ovenfor har jeg virkelig en mand af format. Det var HAM, der insisterede på, at der skulle en hest i familien, og vi har 100% fællesøkonomi, hvor han tjener dobbelt så meget som mig (ja, det er rigtigt: dobbelt), men alligevel bliver der kastet flest penge i min retning på tøj, gaver og interesser. Og nej, heste interesserer ham ikke ret meget.

Men for at svare på dit sidste spørgsmål: Hvor mange kvinder herinde rider mere end 4 gange om ugen, har børn under 8 og en fuldtidsstilling? så nej. Jeg har fuldtidsjob, ét barn på 3 år, og en hest, men jeg rider sjældent mere end 3 gange om ugen.

Men han er så en islænder i en løsdrift, og bruges også som klappe-hest ind i mellem (ha ha ha). Mine ambitioner om stævner, distance mv, må vente til jeg ikke har små børn mere. Sådan er det bare... Der skal sgu være plads til alle i familien. Ikke bare hende den hesteinteresserede

Så for at opsummere: Jeg synes der skal være plads til heste i dit liv, og jeg synes det er 100% i orden, at du bruger både tid og penge på det. Men alt med måde

Jeg synes, der er tre ting i det.

Økonomien: I har fordelt jeres økonomi, så I deler de faste udgifter og har hver jeres penge derefter. Du bruger dine penge på hest, han bruger sine på noget andet, som ingen rigtig ved, hvad er. Når han ser på din opsparing og tænker, hvordan den kan bruges til familieting, så er han GRÅDIG. Han kan starte med at spare op af sin egen del i stedet for at afkræve dig din.

Tiden: I har børn med særlige behov, og delte jeg sådan nogle søvnløse børn med en mand, ville det bestemt ikke være i orden, at han lige smuttede ud og plejede egne interesser i så lang tid. Ja, der var en hest, da I fandt sammen, men nu er der også børn, og betingelserne er ændrede. Som et minimum ville jeg forvente, at min mand selv tog sin krævende interesse op til diskussion, så vi kunne finde ud af i fællesskab, hvor meget der er plads til. Men gjorde han det, ville jeg også strække mig langt for at give ham noget plads til det, han gerne vil, og som gør ham glad. Desværre er jeg ikke sikker på, at interesseløse mennesker ville det, for de forstår det nok bare ikke.

Samarbejdet: Jeg synes simpelt hen ikke, det lyder som om, I er ret gode til at se eller anerkende, hvad den anden gør for forholdet. Eller ret gode til at stoppe op og kigge på den anden og sige: De her fungerer ikke så godt, kan vi gøre det på en anden måde. Så bliver det godt nok surt, når man ikke arbejder sammen, men kæmper imod hinanden. Men jeg synes heller ikke, at I lyder helt håbløse - har I måske brug for en psykolog eller coach for at få et spark i den rigtige retning, så I lige kan (gen)lære, hvordan man arbejder sammen i et forhold?

Jeg synes i øvrigt ikke, at det er andre, der skal afgøre, om der er plads til heste i jeres liv. Det er noget, som du og din mand skal finde ud af i fællesskab. Jeg tænker, når man overvejer, hvad der er ressourcer til, at det nogle gange kan være en ide at overveje, hvad der er muligt, hvis man var alene. Alt derudover er jo fryns og en gave

mvh. tina (single - så jeg ved ALT om forhold )

Det bliver vist et lidt rodet indlæg, men here goes..

Ja, jeg har næsten altid holdt hest, men da børnene var små, (4 trip-trap-træsko på 4 år), var det en lille pony, og senere en uønsket oldenborghoppe.

På samme måde som jeg ikke tog i byen, tog på cafe, besatte huse eller gik i demoer, alt det jeg ellers forlystede mig med før børnealderen,så blev hesteriet til hyggestadiet.

Heldigvis bliver de jo store, og da de kunne være hjemme uden andet opsyn end deres faders, så fik jeg ridehest. Dog på meget skrabet budget, og med en masse lærdom til følge, for jo billigere hest, jo mere tvungen indlæring for ejer..

Hele perioden medens jeg havde børn hjemme følte jeg selv, at det var lidt "stjålne" penge, der blev fordelt udover hesteholdet, og kompenserede ved ikke at bruge en krone på andet, tøj, frisør, sminke osv..

Arbejdsmæssigt har jeg altid tjent mest, og arbejdet mest, men, som du er inde på, så kunne der jo blive mere til poderne, hvis hesten ikke var der, og jeg har altid været fuldt bevidst om det egoistiske ved projektet.

At jeg så valgte at have den egoisme, er vel en karakterbestemt ting, og jeg har aldrig fortrudt, men vil heller ikke gøre det politisk korrekt med "jamen jeg skal være glad". Det var mere "300 mindre pr. næse til tøj og ting, for jeg VIL have hest for mine selvtjente penge", uanset at jeg er en voksen person med et stort ansvar.

Så er vi ved næste del af hesteproblematikken..

Det er jo ikke en "hobby" eller en "fritidsinteresse", det er en del af min personlighed, min identitet, min selvopfattelse, hvilket er svært at forstå for andre.

Nu har jeg en fantastisk kæreste på 6. år, vi har intet fælles angående økonomi, og ingen børn sammen, eller nogle hjemmeboende mere, men stadig er det "hestekortet", der kommer i spil, når vi virkeligt er på de følelsesmæssige høje nagler.

Og jeg forstår ham faktisk godt. Ikke, at det er selve hestene, eller pengene, men jeg ved jo fra en ransagning af mit hjerte, at selv om jeg elsker ham mere end noget, så har livet lært mig at kærlighed kan slutte, hvorimod jeg aldrig et sekund kunne forestille mig at trække været uden en hest i baghovedet.

Faktisk er jeg ikke engang sikker på, at jeg ville kunne magte selv at være i et forhold, hvor den anden part var lignende besat..

børn og har købt hus på landet.

Før købet, red jeg min hest hver dag - 3-4 timer hver eftermiddag/ aften og det var ok med min mand.

For i vores forhold sidder vi ikke lårene af hinanden så at sige

Men efter vi er blevet husejere så er aftalen en anden.

Nemlig at min hest nu står et meget billigere og super godt sted - hos naboen.

Jeg rider heller ikke hver dag, men fordeler dagene mellem hesten og huset som skal istandsættes.

Og de penge jeg sparer på at nedgradere mig selv og hyppen til ren hobby/skovtur, bruges på huset.

Grund: Simpelthen fordi vi har smidt en stor opsparing i huset og vores tanker er at huset skal sælges igen og gerne med profit engang ude i fremtiden

Vi har en fælles konto hvor vi hver især indbetaler et beløb som dækker alle regninger knyttet til huset og bilerne.

Hesten står for min egen regninge, alt inkl. og hvis jeg en dag ikke kan magte min hest, så må jeg af med hende.

jeg syntes din mand er dybt urimlilig - og det er min kæreste enig i

vi har en lille en på 8 måneder, jeg rider minimum 3 gange om ugen (nu har jeg ikke egen hest, men det er af andre grunde) havde jeg egen hest, jeg selv betalte for ville der ingen sure miner være.

min kæreste går i fitness 6 gange om ugen 1-2,5 timer hver gang, og det genere mig ikke det fjenerste

Jeg har to børn og et firma (svarer til min 37 timer ugentligt ofte mere)og en mand der er rædselsslagen for heste. Det ene barn med diagnose og dertil øget krav om pasning.

Jeg er i stalden hver dag, i weekenderne 2-3 gange hver dag, mange gange har jeg ungerne med, men lige så ofte passer manden dem og som bonusinfo ja så er det ikke engang hans biologiske børn. Han tjener mest og afleverer gerne alle penge hver måned til mig.

Han er endda gået så vidt som til at overtage udmugning i weekender og da jeg var på kursus i Holland i sidste uge, kørte han ud med et æble til hesten hver dag frivilligt (uden jeg vidste det) selvom han er ved at gå i brædderne af skræk hvis der kommer en hest tæt nok på.

Så ja jeg synes din mand er en smule urimelig, på den anden side så må du nok også indse at med to børn med diagnoser, så bliver det ikke før de er ret store, du kan starte stævner osv.

med hensyn til økonomien skal han da bare lukke skuffen og være dig dybt taknemmelig for at du reelt gider hjælpe og ikke mindst at du er i stand til det fordi du prioriterer anderledes.

leonidas:

Fair nok at du forsvarer ham mht prioritering af tid osv.. Det må jo være op til den enkelte familie hvordan man vil fordele "fritid" og hvor meget tid der skal gå til familien.

Jeg forstår dog stadig ikke hans problem med økonomien (og det var vel den primære årsag til diskussionen her?).. Som det nævnes ovenfor, er det decideret grådigt af ham, at han vil lægge beslag på dine opsparede penge, og bruge dem til fælles forbrug. Ja, han drømmer da sikkert om ferier osv som de penge kunne bruges til, men så kunne han da for pokker begynde at spare op selv!! Har du konfronteret ham med at du altså ikke har flere penge end ham, men at han har BRUGT sine...??

Altså; Per får fire æbler, Lotte får fire æbler. Per spiser tre med det samme og Lotte spiser kun ét. Dagen efter har Per derfor kun ét æble tilbage, mens Lotte har tre - og så bliver han sur fordi hun har flere æbler end ham, og synes hun skal dele

Hvis han gerne vil spare op til ferie, kunne I jo lave en ferieopsparing sammen, hvor I bidrager ligeligt

Cat du har en rigtig god pointe. Derudover så hvis Lotte får flere æbler end Per ved at arbejde og ligeledes giver lidt flere til fælles æblepulje (som jeg læser at Leonidas gør) så har Lotte altså også ret til at spare op til æblemost, når hun nu selv har knoklet for æblerne.

Til ts: Havde du nu kun villet betale det samme som ham til fællespuljen, så kunne jeg måske lidt følge ham hvis han så til gengæld stod med mere børnepasning/husarbejde. Men som jeg læser det så kompenserer du for det ved at give ekstra i økonomien.

Jeg er dog lidt lost omkring om i har lige lommepenge? Altså at han bruger alle sine og du sparer op, hvilket gør ham virkelig urimelig, barnlig og grådig. Eller om du betaler mere ind fælles, men reelt har flere lommepenge end ham, i hvilket tilfælde jeg blot synes han er grådig, hvis du forstår forskellen.

jeg tror problemet er, at han godt kan lide at bruge penge på mere forgængelige ting - tøj, mad, sko ect.

Og de står jo ikke ude i stalden og fylder...

Så det er jo let at se hvor meget jeg bruger på hesten, fordi beløbet falder på en gang - hans drypper bare ligeså stille derudaf.

Det kom faktisk bag på mig, at han ikke følge at han havde penge nok? jeg ved jo ikke hvad der står på hans konto og hvis han har lagt ud for dyre flybilletter og ikke taget af fælleskontoen, er han nød til at sige det - ellers kan jeg jo ikke overfører ekstra.

Min hesteopsparing er udelukkende lavet af midler fra "ekstrajobs"

alle de gange jeg har fået en arv, gevist eller lignende, er det røget i fælleskassen.

Men det handler nok om penge når alt kommer til alt, for hvis min hesteøkonomi betyder at vi først kan få ny terrasse om 5 år istedet for 2, ja så synes han jo - med rette - at mine personlige fornøjelser kommer før familien.

Og han er et supersolidarisk familiemenneske, så argumentet med at en hest gør mig glad og derved en bedre kone og mor, er lidt lost på ham.

Han er glad blot han får en ugentlig pokaraften og sommerhustur i weekenden, så jeg tror simpelthen ikke han kan forstå, hvorfor jeg ikke kan være tilfreds med det samme. Og der er hestepigeland måske bare et lukket land for nogle ægtemænd?

Jamen nej det er ikke med rette at de er pengene. Det kan godt være det tager jer 3 år mere at spare op til terrasse, men det han skal forstå er at det ville det tage uanset! Du kan jo vælge at stoppe med ekstrajobs, så tager terrassen alligevel langt tid.

De penge du tjener ekstra er jo dine og du vælger hvad de skal bruges til. Så længe man er fælles om alle faste udgifter, så kan man bare ikke kræve mere, man kan være heldig, som jeg synes han er, at den anden vælger at dele som du gør!

Hvis han vil have flere fælles penge, må han selv ud og tjene ekstra. Så længe i deler ligeligt med udgifterne, så må du selv bestemme over dine penge og ikke mindst MÅ DU SÆTTE DIG SELV FORREST LIGE SOM DU LYSTER!

Har han prøvet selv at sætte sig ned og lægge et budget for hvad han har af forbrug? Det kan være det åbner hans øjne lidt?

Hvis han føler han mangler penge, så kan det netop være en god ide og sætte sig begge to og lægge alle papirer frem og se på hvordan og hvor meget der reelt bruges, eller have et helt fast lommepengebeløb og så resten på en opsparing, godt nok kræver det så at du lægger flere penge end ham og det skal du finde ud af om du har lyst til.

Han burde måske også aftvinges et argument for at du ikke skulle beholde de penge du knokler med at tjene i fritiden? Så længe det ikke går ud over ham er det da dit valg om du vil arbejde ekstra, men så sandelig også dit valg om hvad pengene så skal bruges til.

lige på det her punkt må jeg nok sige at jeg synes han er en kæmpe egoist, men det er dejligt at læse at han så er god på andre punkter.

Din mand har fra start vidst at du er en hestepige, så derfor skal han holde sin kæft om hvad du bruger på hesten. Han har altid vidst det koster, og da han tog dig, vidste han at hesten var med i pakken.

Man kan ikke komme flere år efter med sådan en kommentar. Fy skamme ham!

Heste er for mig at se, meget mere end en hobby. Det koster det hvide, men hestelivet er en meget stor del af ens identitet. Når man så også først har sin hest, kan man ikke sidestille hesten med en ting. Hesten er et væsen med sjæl og hjerte, og hest og rytter har et bånd sammen som INGEN skal blande sig i, med mindre det ville betyde at rytters familie og hesten sulter på den konto. Det er ikke tilfælde i jeres situation.

Jeg synes faktisk, at det var et rigtig godt forslag, at I sætter jeg ned og kigger på, hvor meget I egentlig har at gøre med hver især. Hvis din mand virkelig ikke har meget at slå til søren med, kan jeg egentlig godt forstå, hvis "luksus"-hesten er en torn i øjet på ham. Og hvis han har noget at lege med, kan det være lidt af en øjenåbner at se, hvor meget der egentlig bliver klattet væk.

Jeg er sådan en, der er begge dele. Jeg kan virkelig klatte og sjatte med pengene, og der er ting, der INGEN værdi er i. En frokost her, en cola der, åh ja en kage til kaffen, og måske lige lidt snoller til aften, hvis der da altså ikke lige blev bestilt pizza til aftensmad. Det løber altså lynhurtigt op! Og så er jeg samtidig sådan en, som virkelig kan leve på en sten og få en hel masse ud af mine penge. Og den sparsommelige del HADER bare klat-og-sjat delen for at bruge pengene på ingenting! Imens klat-og-sjat delen bare ikke fatter en meter??

Og hvis I ellers begge to ellers har et rimeligt råderum, så må I da bare tale sammen om, at I begge sparer sammen til terrassen, eller hvad der nu er drømme om?

Og så tænker jeg, at hvis det virkelig kun er pengene, der er hans problem, og ikke tid til børn, så måske mangler der noget forståelse i forhold til hesten. Måske kan du tage en snak med ham, hvor du fortæller ham, hvorfor du tager med på ferie? Og opfordre ham til at give dig samme "snor" i forhold til hesten.

mvh. tina