Et eller andet sted, burde jeg faktisk ikke skrive i din tråd - for jeg har ingen erfaring på området!

Men jeg er simpelthen nød til, at give min mening til kende alligevel

Jeg syntes bestemt du skal give dig selv mere tid til, at tænke det rigtig grundigt igennem.

1 uges bekendskab til en mand, med en så radikal anderledes religion og kulturbaggrund, end dig selv - er slet ikke nok til at danne grundlag for et ægteskab - mener jeg!

Har en veninde, der blev gift med en Inder, efter et halvt års studie-ophold i Indien. De var meget forelsket og han er en rigtig rar mand - men deres forhold havde ikke en chance, da det blev "dansk" hverdag! De nåede at få et barn sammen, så han er blevet i DK. Men har fået en Indisk kone.

Det er ikke samme situation men jeg kan da skrive om min oplevelse.

Jeg mødte i 2009 min nuværende kæreste. Han er amerikaner, født og opvokset i en 'lille' by i connecticut. Han var på studieophold i DK og var her altså i 4 måneder. Jeg mødte ham næsten lige da han var kommet til landet. Han er ikke religiøs og stemte på obama sidst, altså ikke i den republikanske lejr rent politisk.

Vi var, modsat jer, helt enige om at det her bare var for sjov og at det ikke var noget med følelser eller andet pjat for han skulle jo hjem og vi ville aldrig få hinanden at se igen andet end for en uge hvis en af os havde tid og råd at tage på ferie hos den anden.

December kom og han skulle hjem, Da han rejste var jeg enormt ked af at han tog afsted og jeg ville egentlig helst tage med. Efter han kom hjem snakkede vi sammen hver eneste dag og vi blev enige om at jeg jo kunne komme og besøge ham den efterfølgende sommer når jeg var færdig til eksamen. Sådan blev det og jeg købte billetter til 3 uger i USA. Da jeg så var kommet derover havde vi det stadig fantastisk sammen, så jeg besluttede mig for at blive hele min sommerferie, altså 2 mdr. Mod slutningen aftalte vi at han skulle komme og besøge mig og så har vi sådan besøgt hinanden hver 4-6 måned i 3-6 uger af gangen. Han er så i efteråret flyttet til dk og arbejder nu her og bor hos mig.

Jeg forstår ikke hvorfor I skal giftes hurtigt. Jeg er helt med på at det er den letteste vej ind i dk for ham hvis ikke han har en længere videregående uddannelse, og jeg ved godt at hans familie sikkert synes at det der med @!#$ før ægteskabet nok ikke er det fedeste og slet ikke når du er vantro (dette afhænger MEGET af hvordan de er muslimer). Men jeg synes da det skal være op til både dig og ham om I skal giftes hurtigt. Jeg har ingen drøm om at blive gift, og det må mine jødiske svigerforældre altså affinde sig med.

Jeg ville i din situats tage derned på ferie igen, se om du måske kan være der 14 dage eller 3 uger. og se om det er muligt for jer at bo sammen i et eller andet omfang så du får prøvet det. Det er altså noget andet ligepludselig at skulle have en hverdag til at fungere når den ene part er flyttet halvvejs rundt om jorden. Jeg skal da jævnligt gøre noget aktivt for at huske at min kæreste kun har mig og mine venner, han har ikke nået at skabe sig et netværk i danmark endnu og det tager tid. Han har ikke sine forældre eller gamle kamerater lige at tage over til en aften hvor jeg laver noget andet, så han er meget afhængig af mig. Han taler ikke en lyd dansk og det er derfor vigtigt at jeg husker på at snakke engelsk med mine venner når han er der.

Det skal lige slåes fast at det bestem ikke er mit ønske at blive gift, specielt ikke efter 1 uges bekendtskab!

MEN, i og med han er muslim må vi jo ikke ses sammen medmindre vi er gift.

Hvis vi ender sammen, er det mig der flytter derned.

Planen er at hvis jeg tager ned til ham igen, skal vi bo på hotel sammen i Sharm, ellers skal vi til Alexandria hvor han har hus og bo sammen den tid jeg er der. Hans forældre bor også i Alexandria.

Han vil bestemt ikke presse mig til noget og har gjort meget klart at jeg ikke skal presses. Det har han fuld forståelse for!

Han vil bare gerne have at jeg snart kommer og besøger ham og har sågar sagt han nok skal betale for hotel, bare jeg betaler flyet.

Han er lidt muslim på samme måde som jeg er kristen
Han har haft s'x før ægteskab, han ber ikke og så drikker han alkohol. Desuden opfylder jeg heller ikke kravet om at skulle være jomfru

Jeg ved bare at hvis han boede her i DK eller et land tæt på, så ville jeg give det en chance! Han har virkelig potentiale og jeg ved han vil passe på mig resten af hans liv.

Det der afholder mig er afstanden og vores religiøse forskelle, men alligevel så føler jeg også jeg skylder mig selv at tage derned og give det en chance. Måske bare for en uge, for lige at finde ud af om vi fungere sammen i "hverdagen".

Harvester

at komme sammen med med araber - i TO uger og IKKE mere.. De kan slynge om sig med de sødeste komplimenter og de er ofte markant anderledes end danske fyre.. Det er virkelig stormkur.. Men pludselig melder virkeligheden sig og man skal med vold (ind i mellem bogstaveligt) og magt passes ind i deres kultur..

Min holdning er farvet.. Farvet af en rigtig dårlig oplevelse med en palæstinenser født i en libanesisk flygtningelejer og en klassekammerat der blev stukket ned af din marokanske ekskæreste efter at have levet i et forhold hvor han totalt dominerede og kontrollerede..

Jeg siger ikke at det ikke kan ske med danske fyre, det kan det og det GØR det også.. Men jeg har bare hørt for mange dårlige eksempler til nogensinde at turde indlade mig på et sådant forhold igen..

Jeg kender "desværre" til en venindes veninde, der forelskede sig i en sydafrikaner, da hun læste dernede - de blev gift, og han flyttede til DK. Som beskrevet ovenfor gik "den danske hverdag" også i smulder for dem, og han endte med at flytte tilbage igen.

Selv har jeg været i forhold med først en spanier bosat i USA, og nu en tysker bosat her i Frankrig sammen med mig Jeg tror ikke, at jeg har oplevet problemer mht. religion som sådan, men islamisme er også noget andet en katolicisme i forhold til protestantisk kristendom.

Tror bare, at jeg vil råde dig til at være helt sikker i din sag, før du kaster dig ud i at få ham til DK og/eller gifte dig. Vær bevidst om, hvad der foregår omkring dig, og om hvad du vil være med til. Er det kærlighed, så er det kærlighed, og det er smukt, når man kan få det til at fungere - uanset nationalitet Men tilbring noget mere tid sammen med ham, og undgå at lade dig presse pga. evt. religiøse normer i hans hjemland. Vil han dig, så vil han også lære dig rigtigt at kende, før I binder jer til hinanden for alvor.

Held og lykke med det

krydsede hinanden - godt at høre, at du ikke vil giftes lige med det samme. Det tror jeg virkeligt er et skråplan... Der må findes måder, som I kan lære hinanden at kende på, der ikke forfærder hans familie alt for meget.

Jeg forstår virkelig sine foräldre. Tänk dig nu godt om!! Har du fortalt ham at han nok ikke kan komme til at bo i Danmark? Jeg kan ikke tänke mig at hans foräldre bliver särlig lykkelige over at du dukker op. Pröv at undersöge hvordan det er gået andre der har giftet sig med en fra Egypten!

rade dig. du skal fole efter om du virkelig foler han vil dig.. og du ham.

jeg er gift med en egypter, og bor hernede.. vi har varet gift i 3 ar nu.

og jo der melder sig en hverdag, men det gor det vel for alle, om de sa er dansker eller ej. men vi elsker hinanden, og der er ikke noget med vold og magt her.. selvf. er jeg nodt til at til[passe mig kulturen her, ligesom vi forventer de gor det samme dem der flytter til dk.

men hvis man er instillet pa det, og virkelig elsker hinaande, til trods for vores forskelligheder.. sa skal det nok ga.

\

men vil dog sige at ind imellem er det ikke bare rosenrodt, netop pga. vores kultur forskelle. men her er det vigtigt at man ikke glemmer netop de forskelle, som gor os til dem vi er..

vi blev ogsa gift med det samme..

\

men skriv pr. besked til mig hvis der er noget du har brug for at snakke eller sporge om..

\ al mulig held og lykke til dig..

mette

Man siger jo at kærligheden overvinder alt. Men nogen gange er der bare mere at overvinde end andre. Og det er der her.

Jeg kan jo af gode grunde ikke rådgive dig i forhold til dine følelser for manden.

Men en ting er jeres private forhold. Noget du skal overveje meget er om det samfund du overvejer at integrere dig i er et du ønsker?

Du skal regne med at din hverdag i hans land bliver på de premisser og med det samme liv som alle andre af landets kvinder lever.

Du kommer til at skulle integrere dig i hans kultur, normer og samfund. Du kommer til at skulle lære sproget og kommer ikke til at tale dansk ret tit, andet end i telefonen når du ringer til din familie f.eks. Og sådan er der tusinde ting der er anderledes hvis du vælger ham.

Det er ikke sagt for at vende dig fra ham. Men det er som du beskriver det hans liv du ønsker at vælge - på godt og ondt. Ikke nogen lille ting, ikke noget der kan ses genne fingre med.

Havde du skrevet og fortalt at du havde fundet en fra et "vestligt" land, ville jeg ikke tøve med at sige du bare skulle kaste dig ud i det. Men selv om de mennesker man møder fra det afrikanske kontinent kan virke nøjagtigt som en selv på overfladen, så er der en verden til forskel i bagrund for deres normer, kultur og tænkemåde. Jeg kan bedst beskrive det som at det er som at se sig i spejlet. Tingene ser ens ud - men alt er spejlvendt. Baggrunden er anderledes og før eller siden kommer den frem og bider dig bagi. Spørgsmålet er så om du kan leve med det?

Men tag Mette op på hendes tilbud og lær så meget som muligt om livet dernede. Ring eller Skype med hende og lad tiden gå lidt endnu inden du brænder alle broer bag dig. For det kommer du nemt til i denne situation. Både praktisk og følelsesmæssigt.

Held og lykke med din fremtid.

Tak for de mange gode råd!

Det er lidt en svær en, da jeg lidt står alene med mine tanker.

Jeg ved udemærket at det vil være en kæmpe omvæltning for mig, hvis det kom så langt at jeg skulle derned og bo. Men jeg er helt klar på det må jeg sige, jeg nød at være dernede.

Det skal lige endnu engang slåes fast at hvis vi ender sammen, er det mig der flytter. Han har sagt at hans forældre ville blive SÅ glade for at møde mig. Har spurgt ham til hvad de vil sige til at jeg er dansk og ikke muslim, men det skulle ikke være noget problem.

Jeg ved at egyptere kan virke vældig søde og at de kan vende på en 5 øre. Overværede et simpelt skænderi hvor en kunde ikke ville betale for maden på en restaurant fordi han ikke mente maden var god nok. Det var på Old Market og det endte med politi og gevære.

MEN , her synes jeg også man skal have i mente at sådan kan det også foregå i DK. Der er sørme også psykopater i dk

Selvfølgelig melder der sig en hverdag, men det gør der jo også når man finder sammen med en dansker. Her kan opdragelse spille en stor rolle for hvordan man får sin hverdag til at fungere og selvfølgelig vil det være en større tilpasning for mit vedkommende at skulle få en hverdag til at fungere med en som ham.

Men lige føler jeg mest for at tage derned en uges tid og bo sammen med ham, for lige at finde ud af om det skal være os.

Den er svær.....

Mette - tusind tak for din beretning. Der ryger nok lige en PB af til dig

Harvester

af en udlænding "hvis du forelsker dig en en tyrker (det kunne sikkert være en hvilken som helst fra et ikke EU land) så sig til ham, at du ønsker at bo i hans land, hvis han stadig vil være sammen med dig, så er det ægte, hvis han finder gode grunde til at bo i dit land, så bruger han dig for at komme til DK"

Og tror faktisk det er helt rigtigt, man bliver nemt offer for den slags, for de kan jo være vildt charmerende, det er de bare ikke bagefter, når man finder ud af at man blev brugt.

Men hvis du er sikker på, at det er ægte kærlighed, så spring ud i det, og lad ikke andre skræmme dig

Jeg har selv en udenlandsk kæreste og kan ikke forestille mig, at skulle date en dansker igen haha aldrig nogensiden... Jeg beholder min Græker, han er nemlig fantastisk

/Charlotte

Han har gjort helt klart fra starten af at han kun ønsker at tilbringe resten af livet sammen med mig. Han har ingen intentioner om at komme til Danmark, der er for koldt siger han

Han var meget ivrig efter at jeg skulle med hjem og se hvor han boede, i Alexandria. Han arbejder i Nabq Bay. Han ville også meget gerne have jeg mødte hans forældre, specielt hans mor, for hun ville blive overlykkelig! Ja, det lyder alt sammen rosenrødt og jeg har taget det hele med et gram salt, for jeg tænkte at så snart jeg forlod landet ville jeg aldrig høre fra ham igen.

Men det gjorde jeg. Han ringer faktisk dagligt(hvilket er reeet pebret) og skriver sms. Det er her jeg mener at der må være noget om snakken, for hvorfor skulle han ellers gøre det?

Det er er stort skridt og det er det der afholder mig lidt. Men "heldigvis" har han fortalt at man godt kan blive skilt hvis det ikke fungere. Dvs jeg er ikke tvungen med ham resten af livet, hvis noget går galt.

Harvester

ærligt og redeligt. Nej jeg turde sguette! Ik når man skal gidtes hurtigt - selvom man KAN skilles igen. Det er sådan at jo man kan da skilles. men det er mere svært for kvinder end for mænd.

Det er jo nemt nok at sige nu, man kan skilles, at du altid kan rejse hjem igen, at det er dejligt som det er nu, forældre der vil møde dig osv osv.

MEN

GÅR det nu galt. Er det så SÅ nemt at blive skilt? Har du sikkerhed for at ha penge til at rejse hjem? Er det dejligt efter i er gift fordi det er nu, hvor det reelt er helt andre omstændigheder der er tale om da du både er fri, DKer, ik bor dernede osv?

Jeg er ik racist - jeg sys bestemt sådan en mand skal ha en lige så værdig chance som en dansker. Men der er bare så store forskelle på mange måder, at det blir en kende mere farligt end med en mand hjemmefra så at sige. JEG ville ikke turde

sa er det ikke helt sa nemt som han siger.. manden kan altid blive skilt i det ojeblik han onsker.. han skal bare sige det tre gange..

MEN.. kvinden.. ja hun kan blive skilt.. hvis manden vel og marke er enig.. han kan faktisk forhindre hende i at blive skilt. bare ved at nagte.. hun kan flytte fra ham ja.. men de vil stadig vare gift.. hun kan sa bare ikke gifte sig igen.. hvilket han jo kan.. idet han jo lovligt kan have op til 4 koner..

du skal ogsa tanke pa der er en verden til forskel at leve i sharm el sheik. og sa i cairo hvor jeg er eller ogsa i alexandria.

sharm er jo turisted.. hvilket cairo bestemt ikke er .. og mange steder i alex er ej heller..

f.eks. sa selvom han nu lyder meget vestlig.. sa kan han vare meget anderledes i sin by.. fordi der skal han beskytte sit ry og are.. sa du kan maske ikke bare lige gore hvad du onsker,du skal hele tiden tanke pa om det kan kranke familien..

f.eks sa er jeg nodt til at dakke mit har, ga kladt som andre kvinder her.. dvs. dakke kroppen.. sa ingen former kan ses.. vi bor i min mands barndoms omrade.. sa mange kender ham og hans familie.. sa det er meget vigtigt at deres are beskyttes.. og det kunne f.eks ikke fungere hvis jeg ikke dakkede mig til.. det skal sa siges der er ikke rigtig andre udlandinge i omradet her..

men der er mange mange ting der er anderledes.. f.eks ogsa sa kan han til hver en tid nagte dig at forlade landet.. det er hans ret over hans kone.. og hvis i far born, sa kan du vare sikker pa du aldrig kommer til at rejse tilbage til dk.. eller sa godt som sikker.. selvf. er der nogle der ville ga med til det. men det er nok ikke mange.. ferier mm. ok, men nok ikke for at flytte tilbage til dk..

og jo .. mange egyptere er sa sode med deres ord... osv. men nar hverdagen melder sig. sa vender de pa en tallerken.. jeg foler mig sa heldig at vi har det sa godt sammen, og det kan vare du er heldig ogsa. .men det skal bare vare med i dine overvejelser..

deres kultur og opdragelse mht. til kvinder er sa meget anderledes.. nar i f.eks er gift. og hvis din mand siger nej .. sa er det hans ret. at sige nej, og du skal folge det..

du skal nok prove at vare sammen med ham i hans hjemby og ikke kun en uge.. men nok en 2-3-4 uger..

der er jo to mader at gifte sig pa, en er officiel, og den anden er uofficiel, bare med to mandlige vidner..i laver en kontrakt som ikke bliver registreret kun med vidnerne.. den er noget nemmere at bryde hvis nodvendigt, end den officielle..

jeg kunne fortalle dig mange ting. men foretrakker over pb. hvis du er int..

men nar alt det er sagt. sa er det de skonneste mennesker, egyptere. jeg er bare sa glad og tryg ved at bo her.. sa venlige og hjalpsomme mennesker.. aldrig har jeg folt mig utryg, ikke engang under urolighederne.. selvom om vi bor meget tat pa hvor det foregik og foregar.

du er ung og har ikke de store forpligtelser i dk.. sa hvis du virkelig er sa forelsket sa ville jeg tage springet.. maske far du dit livs karlighed.. maske far du din livs erfaring hvis det ikke gar.. men intet er jo garanteret her i livet.. sa spring ud i det.. men hav lidt af din hjerne med.. ikke kun dit hjerte..

mette

nu ved jeg ikke om de kan omgas reglerne i sharm, men ellers her i egypten, kan man ikke bo pa hotel egyptisk mand og kvinde med mindre man kan fremvise en agteskabs attest..

Jeg ville ikke turde overhovedet. Lige præcis de ting som Mette skriver var lige de ting jeg tænkte.

Tænk 10 år frem, hvor du er tvunget til at dække dig til, du har måske fået 2-3 børn, din mand har måske fundet en hustru eller 2 mere, og du kan intet gøre for at forhindre det. Du kan ikke bare rejse hjem, for så mister du dine børn. Hvis ikke du vil lystre, så har en muslimsk mand lov at banke fornuft ind i hans kone, og der er altså ingen lovgivning til at hjælpe dig, for du er hans ejendom.

Du kan blive skilt hvis ikke han lever op til sin ægteskablige forpligtigelse, men det gør han jo højst sandsynligt

Aldrig i livet om jeg ville risikerer det uanset hvor sød han virker nu, tænk på dine kommende børn, og dine forældre der aldrig vil møde sine børnebørn. Nøj hvor ville det gøre ondt på mig som forælder hvis det var en af mine piger.

Muslimer og kristne er bare en hel verden til forskel i kultur.

Jeg er i forhold med en tyrker (født, opvokset og bosiddende i Tyrkiet), og jeg har hele mit forhold igennem gjort mig rigtig mange tanker omkring fremtiden. Hvor skal vi bo, hvordan vil vores forhold til hinanden være, hvordan vil forholdet til de respektive forældrepar være, hvordan med børn og religion osv. osv. Der er rigtig meget, man er nødt til at tænke over. Ikke fordi man skal beslutte alt nu, men man er nødt til selv at tænke på de forskellige udfald og om, hvorvidt man kan leve med det.

Mine første "kriterer" var, om jeg kunne få lov til at være mig selv i min kærestes land sammen med hans familie. Og det kan jeg, hvilket er den helt store årsag til, at vi stadig er sammen (ud over at jeg elsker ham , selvfølgelig ). Jeg var ikke interesseret i at dække mig til og "være en anden", men det behøver jeg heller ikke, selv om jeg er sammen med hans forældre. Jeg kan gå i det tøj, jeg har lyst til med løst hår og kysse min kæreste for næsen af hans forældre, uden det er noget problem for dem. Derudover sover vi også i samme rum, når vi besøger dem, trods vi ikke er gift. Så vi behøver ikke opføre os anderledes alt efter, om vi er i DK hos mine forældre eller i Tyrkiet hos hans forældre, hvilket betyder rigtig meget for mig.

Mht. religion og børn er vi rimelig enige om, at de skal lære om begge dele, men de skal ikke "tvinges" i nogen bestemt retning.

Hvilket land vi skal bo i, ved vi ikke helt. Planen var 2 år i Tyrkiet og så efterfølgende til DK og have børn. Men nu skal vi måske 4 år til Norge i stedet

Jeg har nu været sammen med min kæreste i 1½ år, og vi er stadig nyforelskede. Vi har ingen planer om at blive gift pt og har da også tænkt os at bo sammen i Tyrkiet (hvis vi ikke skal til Norge) uden at være gift. Jeg selv har ingen intentioner om at blive gift, før vi har prøvet at bo sammen og ved, det fungerer i hverdagen (den mulighed har vi desværre ikke haft endnu, da vi begge studerer i 2 forskellige lande).

Jeg ved godt ovenstående ikke kan bruges 100% i dit tilfælde, da Egypten ikke kan sammenlignes med Tyrkiet, men jeg håber alligevel at nogle af mine tanker omkring mit forhold, kan hjælpe dig til at tage en beslutning.

Under alle omstændigheder synes jeg, du skal tage ned og besøge ham, for han skal da have en chance I det hele taget, er man nødt til at tage nogle chancer, når man er i/overvejer et dansk/udenlandsk forhold. Man kan jo aldrig vide sig 100% sikker, men jeg synes især det er vigtigt at se på mandens familie og dennes væremåde overfor dig, og hvordan du forventes at opføre dig overfor dem. Så det, at "din" egypter ønsker, at du skal møde hans forældre, synes jeg er rigtig godt. Det vil give dig en endnu bedre mulighed for at lære ham at kende.

På positiv-siden kan jeg tilføje, at det er super spændende at være i forhold med en mand fra en anderledes kultur. Jeg lærer en masse og får en masse nye vinklinger på ellers velkendte situationer, og jeg synes, det sætter en masse spændende tanker og filosoferinger igang

Rigtig meget held og lykke med det

gift med en egypter, vi bor så bare i dk, da jeg har børn fra tidligere ægteskab som jeg jo skal være ved. jeg mødte min mand på en ferie i hurghada, og tænkte ja ja , sjov ferie, vi snakkede kun sammen da han jo af gode grunde er muslim, og vi ikke måtte være "sammen", vi blev enige om vi måtte prøve at se hvad der sker hvis vi blev gift, så efter 1 år tog jeg derned igen og blev gift, den officielle måde og da al papir halløj foregik i cairo og min mand kommer fra mansoura, holdt vi en lille ferie der så vi kunne nå hen al de steder vi skulle pga papire.

jeg har altid omgåes meget med udlændinge af forskellige kulturer og mine børns far er fra portugal.

jeg havde besluttet mig for at konvertere før jeg tog til egypten og mødte min mand, så der var ingen pres der, jeg har ligesom mette fundet en fantastisk mand som læser ethvert ønske af mine øjne og aldrig kunne finde på at få mig til at gøre noget jeg ikke selv vil, og jeg glæder mig til vi skal til egypten at bo, men det bliver først om nogle år, når min mand er færdig med sit speciale som læge.

det eneste sted jeg bliver bedt om at dække mig til er i provinsen, i byen hvor min svigerfamilie bor er alt normalt, (med tildækket mener jeg hår) jeg går i normalt tøj , men sørger selv for at jeg ikke provokere noget frem, så lange ærmer, ikke for stramt og ikke åben bryst.

der er nogen ting man skal tilpasse sig i, men igen det er der i etvert forhold, om det er med en dansker eller en udlænding. det er måske lidt mere anstrengende hvis ikke man har kendskab til islam og kender sine rettigheder som kvinde, og hvad du kan lægge i din ægteskabs kontrakt der er mange måder du kan sikre digselv på, og på den måde ikke skulle be om lov til evt skillesmisse. det forklarede min mand mig da vi skulle giftes. men også vil han ikke leve med en kvinde der ikke vil leve med ham. skulle du ville vide noget, må du gerne skrive pb.

ellers held og lykke og tag derned og se om det er noget for dig.

og .... nu han er ok med du møder hans familie, er det ikke helt galt. men husk også der lige at spørge ham hvordan det foregår, han skal nok hjælpe dig igennem

det er ikke helt som at møde fru petersen

nyd det, spring ud i det og se hvad livet gir dig...

Nej jeg ville aldrig nogensinde turde det. Netop pga de ting Mette siger.

Og det er virkelig sødt ment, men du lyder temmelig naiv/godtroende. Du kan slet ikke vurdere ud fra 1 uges ferie i sharm el sheik, hverken hvordan det er at bo i Egypten, eller hvordan manden er. Og hvis først du flytter derned, er det ikke sikkert du lige kan komme tilbage igen..

Nej jeg ville aldrig turde! Du er SÅ meget overladt til ham og hans families velvilje. Og det med at han skulle være enormt moderne osv - men at i skal giftes hurtigt for at i må ses.... Hmm det lyder på mig som om hans familie er mere traditionel end som så.

Pas nu på forelskelsen ikke gør dig blind...

Og en anden ting: at i skal skynde jer at blive gift er en stor rød lampe der blinker i min verden. Så kan han bestemme over dig.

Hvordan vil du på en uge finde ud af "om det skal være jer"? Og dertil hvis han ikke engang vil komme til DK ud fra et argument om at det er for koldt?

Ej sorry det lyder lidt hovedkuls det hele hvis du kun har været sammen med ham to gange. Det minder mig lidt om når folk forelsker sig helt vildt i en de har mødt på nettet, og så efter et eller flere møder i virkeligheden indser de slet ikke passer sammen.

Men jeg håber da for dig hvad du end gør at det er den rette løsning, men synes godt nok det er vildt hvis du flytter til Egypten til en mand du har set så få gange....

Tusind tak for alle jeres synspunkter, det giver helt sikkert noget at tænke over.

Jeg ser det egentlig kun som et godt tegn at han vil vise mig frem til familien.

Jeg tror da nu godt jeg kunne lokke ham til Danmark om sommeren, hvis ikke han vil se mit land og hvor jeg kommer fra - jamen så er han jo bare ikke interesseret nok i mig.

Ja, jeg har kun set manden "privat" 2 gange, men vi har snakket hele ugen jeg var dernede.

På dette grundlag kan jeg ikke afgøre om der skal være noget, det er jo også grunden til at jeg uforpligtende vil tage derned igen.

Ikke for at gifte mig, ikke for at være kæreste med ham , men for at møde ham under andre omstændigheder og se om det stadig er noget.

Jeg ved bare med mig selv, at hvis han boede her i DK eller tæt på f.eks sverige eller tyskland - så ville jeg slet ikke tøve. Han er en meget kærlig og ærlig mand som får mig til at føle mig meget tryg. Om det er nok til forhold ved jeg ikke, men jeg føler jeg bliver nød til at give det en chance. Ikke at jeg hovedfluks flytter derned og bliver gift - for det gør jeg IKKE!

Men jeg bliver nød til at møde manden under andre omstændigheder og lærer ham lidt bedre at kende før jeg overhovedet kan beslutte noget som helst. Hvis det viser sig at det bare er "ment to be" , så vil jeg stadig vente så længe som overhovedet muligt med at blive gift. Jeg er ikke typen der vil binde mig unødvendigt, desværre har han bare en tro der gør at han jo ikke må ses med mig uden vi er gift. Måske han kan slække lidt på "reglerne" (som han jo i forvejen gør ) og gå lidt på kompromis for min skyld. Det er jo sådanne nogle ting jeg vil snakke med ham om, for jeg gør intet med hovedet under armen. Det ville jeg da heller ikke gøre her i DK.

Om ikke andet, så fortalte han, at hvis jeg var usikker, ville han prøve at skaffe mig et job som receptionist på et hotel dernede. Så kunne jeg arbejde dernede uden at binde mig til ham og så kunne vi stadig ses "i hemmelighed". Ville han sige dette hvis han havde onde bagtanker? Det tror jeg næppe..

Lige nu er der mange tanker der kører i hovedet og jeg har heldigvis god tid til at tænke i, for hvis jeg tager ned og besøger ham(uden at flytte derned eller blive gift) , så går der nok lidt tid før jeg har skrabet penge sammen

Harvester

Harvester: Der findes masser af mænd der er villige til at sige masser af ting piger gerne vil høre med "onde bagtanker" så det er desværre ikke bevis nok i min verden at han siger sådan. Men igen jeg håber da det bedste for dig, og bliver det jer er det da helt fantastisk, men jeg synes bare du løber en enorm risiko for en du knap kender og det er nok der jeg står af.

som du skal tage med i dine overvejelser.. det lyder som om han er en god mand.. men nar det er sagt er der nogle der bruger unge piger.. bare for at fa s.. fordi de ikek har sa nemt ved at omgas egyptiske piger. som jo ikke ma have s.. for agteskab, selvf. er der nogle der har det.. men det er nok fatallet..

vent et par mdr. med at tage derned, skriv med han over net.. se som om det ebber ud, om det vare var en dognflue, eller om i virkelig holder ved hinanden.. besog ham sa .. gerne i hans by.ikke i sharm.

du skal ogsa regne med at han nok er i person i sharm, og en anden i sin hjemby.. netop fordi der skal han bevare sin are..

man snak meget med ham de naste par mdr. og se hvordan det udvikler sig.. er det alvorligt mellem jer.. sa holder i ved hinanden, til trods for i ikke modes lige nu.. er det ikek.. ja sa ebber det jo lige sa stille ud.

men al mulig held og lykke til dig...

Jeg har ikke personlig erfaring med egyptiske mænd, men jeg har boet i Egypten, blandt andet i Sharm, så jeg kender flere danske piger, der har vidt forskellige erfaringer med de kære egyptere...

Jeg har en solstrålehistorie. Min kollega mødte sin nuværende mand, da hun var rejseleder for Bravo Tours og han var lokalguide. De bor i dag i Sverige og har det rigtig godt. Han er kopter og universitetsuddannet, altså fra en velhavende familie.

Så til de knap så gode historie, der alle ligner hinanden. Egyptiske mænd kan tale søde søde ord, love guld og grønne skove, fortælle dig at du er det eneste, der gør dem lykkelige og de kan ikke leve uden dig. Og bare rolig, de mener hvert eneste ord. Hvis du knuser deres hjerte, så knuser du en del af dem, de bliver oprigtig knuste.... Så længe det varer. Lige så hurtigt en egypter bliver forelsket, lige så hurtigt kommer han videre, det varer IKKE ved.

Nu siger du at Mr. Egypt er tjener i Sharm, hvilket højst sandsynligt betyder at han ikke er uddannet (fra uni) og ud af en knap så velhavende familie, og hvis det er tilfældet FLYGT!!!! Chancen for at han oprigtigt har forståelse for vestlig kultur er meget lille, han lader dog nok som om.

Egyptere ser Sharm som en slags Sin City, hvor alt er tilladt, så det kan være grunden til at han ikke beder og desuden drikker alkohol. Hvilket samtlige af mine kollegaer gjorde, for det måtte de godt i Sharm

Bemærk at ikke alle egyptiske mænd, er som jeg beskriver, desværre passer beskrievelsen på de fleste.

Hej

Boede for mange år siden i Egypten.

Der mødte jeg en dansk kvinde som var gift og havde to børn med en egyptisk mand. Hun havde mødt ham i DK og var så blevet gift med ham og rejst tilbage til Egypten. Hendes piger talte ikke dansk, hun var tildækket, hun måtte kun ringe hver fjortens dag til sin familie i DK fordi det var dyrt. Hun havde ingenting at skulle have sagt i forholdet, omkring døtrene eller noget. Hun elskede sin mand overalt på jorden, men hun var bare altid så trist for hun havde ofret hele sit liv for ham.

Der var også en anden kvinde som desværre var i en proces med at flygte, hun bad os om hjælp men vi kunne ikke gøre ret meget, hun havde ingen pas eller noget og børnene holdte hende tilbage, hun sad hjemme ved os og græd, hun fik tæsk osv. Men måtte leve i det for ellers ville hun miste børnene.

Boede der i knap et år, i Alexandria. Min far arbejdede dernede. Elsker Egypten men ville ALDRIG ALDRIG ALDRIG turde indlade mig med et forhold til en Egyptisk mand. Kunne ikke klare tanken om at miste alt jeg har kært.

Retten til mine unger. Retten til at gå klædt som jeg vil, retten til selv at bestemme hvor jeg vil rejse hen og hvornår. Retten til selv at leve mit liv.

Sorry kan godt se mit indlæg er meget hårdt, men jeg mødte to danske kvinder som begge var "fanget" og ingen danske kvinder som var glade.

Lige et input mere herfra. Som andre nævner, tror jeg også uddannelse er rigtig vigtig i sådan en situation.

Min erfaring fra Tyrkiet er i hvert fald, at de uddannende har en meget bedre indsigt i vestlig kultur og lever meget på samme måde, som os, så "kultur-kløften" er væsentlig mindre i forhold til ikke-uddannede.

Min kæreste har f.eks. en bachelor fra en af Tyrkiets bedste skoler. Under denne bachelor var han på udveksling i Tyskland. Kandidaten tog han i Norge, hvor han yderligere var på udveksling i Canada.

Han kommer dog ikke fra en rig familie, men nok nærmere hvad der svarer til en tyrkisk mellemklasse. Hans far var lærer, mens hans mor var sygeplejerske.

Er der nogen af jer der har forelsket sig i en fra et andet land, evt også en med anden religion - og hvad blev udfaldet?

Mine forældre blev gift efter 3 måneders bekendtskab. De kom fra hver sin verdensdel, kultur og religion. Idag har de været sammen i knap 30 år, og elsker stadig hinanden højt (går tur hånd i hånd m.m.).

Selvfølgelig har der været tider hvor det har været svært, men de har hver især været ekseptionel gode til at vise hinaden forståelse for hver deres forskelligheder, og accepteret hver deres tro (selvom ingen af dem var specielt religiøse).

Så selvfølig kan det falde godt ud, men jeg vil samtidig vove den påstand, at de har været blandt de heldige få, da jeg i min mors omgangskreds ser mange forhold der ikke holder på sigt. Ikke så meget pga. forskelligheder (dem kan man vende sig til, hvis man besidder en vis mængde tolerance for den man elsker) men pga. afsagn til familie og hjemland.

Det er skønt at være forelsket! Du er en dejlig pige og det har din ven i Egypten set

Vi fra Norden er vokset op med at vi skal være selvstændige og klare os selve. Du skriver at han vil passe på dig og det vil han sikkert gøre, for det gør en mand i Egypten. Men vil du selv det? Du er meget ung og jeg undrer hvilken uddannelse du har eller har tænkt tage? Inden du træffede ham har du sikkert haft nogle drømme om din fremtid. Hvilke drømme var det? At få en uddannelse og et godt job? Ha dine egne penge? Ha råd til hest, bil, lejlighed? De fleste kvinder i Norden drømmer om et godt job og selvstændighed og om at være lige med vores ægtefæller. Det er meget vanskeligt for os at underkaste os en anden kultur, som ikke giver os den frihed, som vi er blevet opvokset i.

Økonomi er en vigtig del af et parforhold og du skal tænke nøje på at lønningerne i Egypten ikke er så høje, hvilket måske vil betyde at der ikke vil være råd til rejser til Danmark hvert år. Har du evt. prøvet at være væk fra Danmark og din familie og venner i længere tid ½ - 1 år?

Vil lige sige at du ikke skal svare på spørgsmålene her, men selv tænke over dem.

Jeg er fra Finland og gift med en dansker. Derfor ved jeg hvor meget det betyder for mig selv at have et job og at være ligestillet med min mand. Jeg elsker at bo i Danmark og trives fantastisk godt. Jeg har dog mødt andre kvinder fra udlandet, nogle af dem trives ikke her, savner sin familie, har svært at lære dansk, brokker sig over kulden og blæsten... Hvordan tror du deres mænd føler det? De kan ikke lave om på det danske klima. En mand har også følelser og vil gerne gøre alt for sin kone, men der er ydre ting han ikke kan lave om på.

lidt tid,,, snak med ham over skype eller msn, og se om i sa stadig holder ved hinanden.. karligheden kan nemlig vokse eller dale nar i er adskilt.. lar hinanden at kende gemmen samtaler.. og sa folg dit hjerte derefter...

mette

Du skriver et sted at han også kan komme og besøge dig. Der skal du bare vide at det ikke er lige så nemt for en egypter at tage på ferie i danmark, som det er for en dansker at tage til egypten. Der skal stilles et stort pengebeløb til rådighed, et pengebeløb, han sikkert ikke har, med det job han har. Samt der skal søges visum.

Jeg synes virkelig, du skal sætte dig ind i hans leveforhold, kultur, familiens uddannelse og hans egen uddannelse. Alt dette betyder MEGET mere end du tror.

Og husk at hvis du vælger at tage ned og besøge ham igen, så vil han sikkert have dig til at indgå ægteskab (nogle officielle papirer) for ellers må han ikke overnatte på dit hotelværelse. Højest sandsynligt bor de flere mænd i hans lejlighed, sikert også på samme værelse, da dette er helt normalt for folk, der arbejder i Sharm.

Skriver og taler i stadig sammen, er det stadig samme store brandende karlighed ?

haber du er ok.

mette