Vi har heller ikke børn, men det har snart alle i vores omganskreds.

men arbejder hårdt på det.

at det er jo mig - men jeg har fået delebørn, så det gælder ikke længere! Men nej, jeg kender ikke mange kvinder i min alder (34), der ikke har ynglet!

Det gode ved deleørn er at hveranden weekend er helt fri

...Og de weekender vi har børn, skal selskabelighed bare foregå her, så de kan lunte i seng når den tid kommer! For de kan godt lide selskabelighed i trygge rammer!

Men åh jeg kender det!! Folk med børn kan bare ikke det samme som dem uden. For selvom man kan få dem passet, så vågner de stadig klokken tidligt og er RET ligeglade med at de voksne synes det ku være fedt at sove til klokken 7.30- mindst!!!

Nu er jeg ikke del af noget par, men jeg har heller ingen børn. Og heller ikke umiddelbare planer om det.

Men ja, ens sociale liv skrumper meget ind, når alle venner/bekendte har små børn...Jo, det kunne være rart at kende flere mennesker uden børn, som samtidig ikke er alt for meget yngre end mig selv!

det kunne da heller ikke passe vi var de eneste uden børn, jeg er 34 ligesom Christina og det er rigtigt det med at folk med børn jo skal tidligt op hvis man en sjælden gang er sammen til lidt festivitas (forstår dem jo godt)

Jeg synes bare det altid ender med vi skal sidde og se hvad børnene laver/finder på hele aftenen når de så kommer i seng fortsætter forældrene med emnet børn eller emnet x hvor der er problemer i forhold til barnet, aftenen slutter så med de skal høre om vi ikke snart skal nogle selv - for mig ærligt lidt kedeligt i længden og lysten til disse besøg daler desværre.

Jeg er godt nok kun 29 et par måneder endnu, men ellers kan vi også være med her. Og ja det kan være ret belastende at være de eneste i familien/omgangskredsen.

Vi har dog enkelte vennepar uden børn, så de findes

Nej, jeg melder mig også under fanerne. 34 år gammel, ingen børn, og absolut ingen ønsker om at få nogen. Min mand (36 år) er lige blevet steriliseret for en måned siden, så snart kan jeg endelig smide p-pillerne, som jo ikke er så sunde.

Jeg har få veninder i min alder som heller ikke har børn, men så er de i gang med at planlægge af få nogen ...

Vi har aldrig ønsket børn - vi kan naturligvis ikke garentere, at vi ikke fortryder når vi bliver "gamle" - men så er det bare sådan det er ...

Mvh Pia

Jeg ved godt jeg faktisk ikke må svare her, men det gør jeg nu alligevel

Vi har godt nok børn, 2 af slagsen - jeg ved ikke om det er fordi at vores er ved at være så store eller hvad det er, men jeg må give dig ret. Der er ikke noget værer end at sidde i et selsskab hvor børn er hoved nyheden, enten via deres egen underholdning eller via forældrens underholdning af deres børns bedrifter.

Jeg vil vover at påstå at vi er lige så selskablige som børne frie par Men vores børn ved også godt hvornår de skal trække sig tilbage..

Hvis nogen bor i nærheden af 8830/8800 området er vi friske på at møde nye vennepar, jeg er som sagt 34 arbejder i et aktivitetscenter min mand på 40 er konsulent og leder for nogle sælgere indenfor xl-byg, men ellers synes jeg da vi er nemme at snakke med

Lige et stort - i manges øjne, jeg er ryger, så er det sagt.

Nu er jeg godt nok over din aldersgrænse, men min mand er ikke, og vi har ingen børn. Og ja, vi slapper nok bedst af i selskaber uden børn.

:Pia

Jeg har fået nogle pb fra par uden børn, måske vi skulle mødes til en julefrokost, vi kan godt være ved os, så skriv hvis i bor så det er en mulighed

Pia ,nå ja det med alderen er ikke bokstaveligt ment, i skal være så velkomne.

Melder mig straks under fanerne til hyggeaftener uden blesnak og institutionsbekymringer...

Vi er 35 og 36 og har fravalgt børn helt bevidst.

Det er en prioriteringssag og vores frihed, jobs og mine heste osv kommer længe før børn.

Vi er begge opvokset hele vores barndom og ungdom i 8800 men bor nu en god time sydvestpå. Det meste familie er dog stadig i Viborg.

Iøvrigt rider jeg også småhest som dig

PS synes nu jævnligt man møder hestefolk uden børn. Jeg kender da nogen stykker.

Mvh Tina

jajajajaja...!!! Du sagde lige det jeg tænkte!! Der ER ikke noget værre end at sidde i et selskab hvor børn er eneste underholdning/samtale-emne..

Så selvom jeg har en enkelt pode må jeg indrømme at barnløse par eller par hvor børnene er så store at vi kan "smide dem ud" (de går selv!) er at foretrække for os. Der kan man da i det mindste få vendt verdens-situationen uden med jævne mellemrum (læs = hvert sekund) at skulle høre om ble-problemer, suttestørrelse og hvad lille Frode nu har lavet af genialiteter

mvh

kirstenj

...Men hvorfor kan man ikke tage ud og spise med par der har børn, og lave alm. voksen-ting med par som har børn?

Vi har selv en datter på 2½ år, og vi har mange venner med børn og mange venner uden børn. Jeg tror bestem ikke de(vennerne uden børn) ser det som noget problem at arrangere voksen-aftener med os, selv om vi har børn, og ligeledes har vi heller ikke selv noget problem med det.

Hvis vi skal ud at spise eller på anden vis hygge os uden for hjemmet med par der ikke har børn, ja så får vi da bare vores datter passet... svære er det ikke.

For mit vedkommende er det sikkert fordi jeg ikke "rummer" den uro, faren omkring, afbrydelser, sniksnak og decideret larm der fylder lokalet når der er børn til stede. Hele tiden kommer de i fokus, og så er det jo typisk også dem samtalen drejer sig om selv når de ikke afbryder. Samtalen løber konstant af sporet eller man kan ikke høre hvad "genboen" siger. Jeg bliver simpelthen så træt. Endnu værre er det, når børnene kommer og kræver at jeg "babysitter" dem midt i det hele med læsning af bøger og sære spørgsmål og historier. For mig er det tortur at lege te-køkken mere end 3 minutter, jeg aner ikke hvad jeg skal sige, kan ikke leve mig ind i det og synes ikke det er sødt og sjovt.

Temmelig sikkert en brist i min personlighed, men jeg bliver ikke bedre med øvelse, tværtimod.

Sidst jeg var på restaurant kom jeg hjem med en jakke med fedtfingre og madrester hele vejen tværs over skulderen, og den er temmelig svær at vaske. Jeg måtte faktisk ud at købe en ekstra fordi det kan tage mig flere dage at få puffet dunfyldet korrekt op igen efter vask. Og vi snakker altså om en pige på 8 år i dette tilfælde som ikke kan tænke sig om når hun går forbi. Ikke jordens undergang, men alligevel irriterende.

:Pia

Måske er det fordi jeg er skruk. Men jeg kan virkelig ikke se problemet med venner som har børn. Kun når de venner laver en så beskyttende ring omkring de små poder, så man slet ikke ser hverken vennerne eller deres børn, og ja så ebber tingene altså ud. Vi har ingen børn, manden er 35 og jeg er 30. Håber vi engang får børn, men hvis ikke så har vi det jo også godt som vi har det.

Men jeg har aldrig synes det er et problem at folk har ynklet. Så længe de ikke tror at livet er gået i stå for dem og andre i de næste 18 år. Og heldigvis har vi ikke sådan nogle venner. Selvfølgelig kan de have brug for at snakke om deres guldklumper, og helt ærligt ved rigtig venner er der vel plads til det hele. Børn der larmer og tager opmærksomheden fra de voksne. Jo tak det kender jeg, men ungerne har jo trods alt ikke valgt at være til. Og så er selektivhørelse jo opfundet. Og i øvrigt er barnepiger også opfundet. Så hvis man gerne vil være sammen med sine venner uden børn, hvilket jeg er ret overbevist om at de også gerne vil engang imellem, så aftalt det i god tid. Få dem til at aflevere junior ved evt bedsteforældrene, i en weekend, og tag så ud og bulder som var man 15-18 igen.

Dem vi kender med børn ønsker så IKKE at få dem passet når vi skal se dem. Hverken her, der eller ude. Måske vi skulle begynde at tage vores store hunde med - men det ville være mest synd for hundene.

:Pia

de fleste i den aldersgruppe har vel børn efterhånden...har da også selv en knægt på snart 6 år og en bonus på 6 år. Men derfor laver vi da absolut ting uden børnene. Så bliver de sendt til bedsteforældrene og overnatte...vi vil nemlig gerne sove til længere end kl. 7 hvis vi har været oppe den halve eller hele nat.

Vi prioriterer faktisk tid uden børnene. Weekends uden børn på kro eller lign...hyggeaftener med venner uden børn osv. Det kan faktisk godt lade sig gøre. Også med vores venner som har børn.

Men vil give jer ret, det giver en anden uro, når der er børn i selskabet...også selvom de som oftest fortrækker ind på deres værelse. Det kan man også som forældre synes er for meget ind imellem - også når det er ens egne børn der er "forstyrrende". Netop derfor vi prioriterer børnefri arrangementer ind imellem. Man kan dog ikke være lige så impulsiv...og om eftermiddagen sige...skal vi tage i byen i aften uden børn. Det kræver som regel lidt mere planlægning.

Gider jeg ikke besøge venner med børn, når mine egne børn ikke er hjemme.

Der ønsker jeg meget kraftigt, at være Pia og jeg har ikke behov for at lege/hygge med andres børn.

Når det er sagt, så ville jeg nok heller ikke ønske, at vennehygge med folk - der ikke kan rumme at jeg er mor.

Og jo - jeg kan tale om meget andet end børn, kan I tale om andet end dyr???

Jeg snakker aldrig om mine dyr med mindre jeg er sammen med andre "dyresamlere". Eller bliver spurgt. Og så er det som regel "det går fint, tak". Viser heller ikke hestene frem med mindre det ønskes.

Naturligvis kan jeg rumme at folk er forældre - men som du selv siger, jeg gider ikke lege med deres afkom.

:Pia

Mine dyr er mine dyr og jeg belaster ikke andre folk med dem.

Omtaler dem generelt ikke med mindre jeg bliver spurgt.

Men har også overvejet den der med at tage en stor hund eller en pony med på besøg hos dent type forældre hvis børn altid får lov til at hærge uhæmmet hvis de besøger os.

Faktisk siger jeg til større familietamtam'er hvis det holdes hos os at kattene skal være i fred og der er ingen adgang i stalden/på foldene og at der er strøm i hegnet.

Jeg ved børn betyder meget for især nye forældre og kan sagtens høre på hvor mange gange den nu har bøvset i dag og om den er den første i mødregruppen til at kravle osv.

Jeg kan sagtens glæde mig over andres glæde.

Men ikke en hel aften.

Har prøvet en juleaften hvor alle undtaget min mand og jeg sad og underholdt det samme 1 års barn ved at fodre det med servietter, chips, flutes, lave lyde og skære grimasser osv osv. Konstant.

Og derefter skændtes de øvrige kvinder om hvordan den unge bedst blev lagt i seng og hvad man gjorde når den vrælede i timevis.

Stakkels moderen. Helt udkørt. Fik lyst til at bede de andre blande sig uden om hvad hun lavede med sit eget barn.

Det var ikke nogen spændende juleaften og det er sådan noget der gør at man kan værdsætte folk uden børn om det så kun er uden børn for den aften.

Det kan også være fint at hygge sig med børn og ja mange venner har børn som påhæng. Og børn over en vis alder er da savnet til vores juleaftener for indbegrebet af jul er da utålmodige unger der siger "er det ikke snart nu?".

Så i afmålte mængder...nogen børn...er ok. Men jeg vælger dem så vidt muligt fra i de fleste sammenhænge.

Heldigvis bliver jeg snart moster.

Heldigvis bliver jeg ikke mor.

Mvh Tina

Min kone og jeg har bevist valgt børn fra, der er andre ting her i livet som vi ønsker gøre og hygge os med, jeg leger gerne med andres børn når jeg har lyst.

venlig hilsen Per jørgensen

Jeg kan kun sige jeg har det nøjagtig ligesom Pia og Tina, de forældre vi så kender vil heller ikke lade børnene passe bare for at være sammen os- jo hvis det er en stor anledning som rund fødselsdag uden børn, børnene er konstant i fokus og hvad er det for noget f.. at helt små børn først kommer i seng 23.00, de har hylet og skreget i tre timer pga. træthed og kører rundt i overgear omkring bordet, så man bliver total træt i hovedet.

Nå lod vist lige følelserne løbe af med mig, men det er så befriende at fortælle om det for det er ligesom et tabu at man er træt af andres børn.

Min mand er faktisk bedre til at takle det end mig.

Jeg kan godt lide børn og vi har da stadig et spinkelt håb om det lykkes, men i guder nogle forældre kammer altså helt over. vi ses nu kun med de hold hvor det ikke er kammet helt over men det er trist at sige farvel til nogle at de helt gamle veninder som er kammet helt over.

2 år!

Men når vi holder familiefester, så er der børneborde- og ellers er der noget for børnene, så dem ser vi ikke meget til. Selvfølgelig går småbørnsforældrene så tidligt hjem. Men udover min søster der er bedstemorskruk på den værste måde, så plejer vi at kunne diskutere alt mulig andet.

Jeg praler da af Nørdeleven, men det tager kun 5 minutter, så der er mange timer til at tale om alt mulig andet!

I denne tråd kan jeg være med...

Jeg er 29 år og min kæreste er 36 år og jeg håber at vi på et tidspunkt får børn eller barn - for jeg kunne sagtens se os kun med et barn

Men lige nu er det ikke inde i planerne... vi har kendt hinanden i 2 år og har langsomt bygget vores forhold op, lært hinanden at kende, trukket grænser op og købt en hund sammen

Lige nu er det helt andre ting der fylder i vores liv... Vi er ved at købe hus sammen og jeg er lige startet i nyt arbejde hvor jeg gerne vil dygtiggøre mig og lægge et godt stykke arbejde!

Nogle af mine veninder har ikke kendt deres kæreste længere end mig, men de har allerede barn, nyrenoveret hus og har gået op af kirkegulvet i hvid kjole... Lige pludselig var stort set alle mine gode tætte veninder gravide - og jeg blev dybt overrasket for der var jeg jo slet ikke selv i mit liv...

Min kærestes venner er igang med nummer 2 eller 3 barn...

Jeg syntes at mine veninder har nogle dejlige skønne unger... og jeg vil da gerne hører om dem og kramme dem engang imellem!

Men vi savner efterhånden også nogle par som vi kan mødes med spontant, drikke rødvin til langt ud på natten og spise brunch søndag formiddag... Tage til en julefrokost uden at alt samtale drejer sig om børn om de så er der eller bliver passet... Og det obligatoriske spørgsmål "Hvornår skal i ha´ børn"

Mine byture med veninderne er eftehånden planlagt 3 mdr. i forevejen og rykket i forhold til om barnet nu har lært at spise grød eller ej - og om faren nu kan passe barnet.

Tjae, måske skulle man starte en "venne-dating-side" for folk uden børn

Jeg er godt nok kun 28, men min kæreste er 33, og vi har ingen børn (endnu, kommer forhåbentlig snart), men trods min unge alder er de eneste børneløse jeg kender, dem jeg studerer med, og der er dog allerede her et par stykker, der har ynglet eller har yngel på vej!

Ufatteligt så hurtigt det er gået. Den ene dag var man sorgløse unge mennesker, der ragede rundt i byen og kyssede på søde fyre, og 1,2,3 så var vi alle satte voksne i seriøse parforhold...

Vi har været til et hav af bryllupper og barnedåbe de sidste år. Sjovt som tingene ændrer sig i løbet af nul komma fem .

Nu er jeg så også selv en af dem, der har ændret mening totalt mht børn. For få år siden var børn noget jeg skulle have når jeg havde en uddannelse og havde "gjort karriere". Så mødte jeg min nuværende kæreste og nu satser jeg på at færdiggøre uddannelse OG gøre karriere samtidig med at jeg liiige opfostre et par børn . Held og lykke til mig!

... også melde mig under fanerne af dem der ikke har børn endnu, jeg er 30 år, men håber da på det på et idspunkt...

Jeg har selv 2 små børn. Vi veninder er så tit hos mig af praktiske årsager ( børnene kan komme i seng ). Der er kun 1 anden som lige har fået sit første barn. Vi er 29.

Men min pointe: Selv når jeg er i div mødregrupper syntes jeg faktisk, at snakken går på alt andet end børn..

For man er sgu så mættet af det emne og vil meget hellere høre hvad andre oplever! Verden omkring os, deres heste etc. Voksensnak!

Selvfølgelig nævner jeg nok div problemer som kan være. Manglende inst eller lign.. Men det ville vel svare til, at en anden nævnte manglende job? Det er jo ikke hovedemnet hele aftenen.

At folk uden børn så syntes jeg er træls at besøge. Ja det kan jeg godt forstå. Havde det faktisk på samme måde med en veninde med små børn - Inden jeg selv fik. Hold kæft de var uopdragne og larmende - Og ja det var de måske også - Men de var også bare børn!

... deleørn lige for en ny fugl

Mvh. Lisbeth

Det er bare slang for slangordet dele-øgler, som af en eller anden grund altid falder nogen for brystet

Egentlig synes jeg kun "problemet" er der, når det er helt nye forældre - jeg har også været til de der seancer, hvor der sidder ti voksne og glor på en baby der smører sig ind i mad og ingen taler om andet, fordi forældrene bliver ved at fastholde fokus på ynglet. Men jeg har også været til samme slags sammenkomster, hvor forældrene tager alt fra oven og ned og hvor ungen bare er en naturlig del af billedet!

Når ungerne bliver større, tror jeg det handler meget om hvordan de er opdraget. "Min" den store (hvis opdragelse jeg jo desværre ikke kan tage æren for, griner)spiser sammen med os når der er gæster, og derefter trækker han sig oftest tilbage. Ind i mellem kommer han lige ind og får et kram og småsnakker et minuts tid. Forstyrrende og opmærksomhedskrævende er han i hvert fald ikke! For at han ikke skal føle sig glemt eller overset går jeg en tre gange i løbet af aftenen ind til ham med lidt frugt, slik eller noget at drikke.

sjovt emne. For vi snakkede lige om det samme igår. Vi er midt i 30'erne og har 2 drenge på 5 og snart 8 år. Jeg var til den obligatoriske ugentlige gymnastikaften med drengene igår. Og hvor er jeg træt af de selvfede kvinder med småbørn der går rundt i joggingtøj med hængerøv og patter i fri dressur. Og man hilser kun på dem der selv går ligesådan rundt, og man skal helst have 3 snottede afkom hængende efter sig. Jeg kan sgu' godt forstå dem uden børn nogle gange synes, vi forældre er et mærkeligt folkefærd. Jeg gider heller ikke høre om lortebleer og bøvser, det har jeg været igennem og skal aldrig mere. Men vi er altså nogle imellem, der gerne vil gi den gas og drikke øl hele natten, danse, diskutere og ordne hele verdenssituationen..(o: Uden børn. Bedsteforældre er en velsignelse og de har gerne masser af plads i dobbeltsengen til nogle børnebørn. Og kammeraterne kan man også aflevere hos. Men vi laver da det samme som inden vi fik børn, men nogle går altså i selvsving. Jeg vil da ikke pålægge mine unger at mit liv skal gå i stå p.g.a. dem. Men det er fuldstændigt rigtigt, forældre med småbørn gider heller ikke være sammen med par uden børn eller hvis man ikke har børn der er jævnaldrende. Jeg har jo været der selv

os hastigt de 30 herhjemme hos os, og der er heller ingen planer om børn foreløbigt.

Vi skal helt sikkert have nogle øgler (herligt dæknavn )på et tidspunkt, det bliver bare ikke nu. Jeg synes ikke rigtigt tiden er der.

Jeg synes det er meget forskelligt, hvordan det er at være sammen med andre folks børn. Selv er jeg uddannet pædagog, og så har de fleste en forventning om, at jeg bare er vild med børn hele tiden og er alle børns ven hele tiden = WRONG!!!

Jeg får fint dækket mit børnebehov på jobbet, og er ikke dikkesyg, når jeg er er sammen med børn i min fritid. Dét er noget, som nogle har svært ved at sluge...

Men de fleste af vores venner har ynglet, og de har da nogle søde unger. Og deres forældre er også rigtig gode til, at lade børn være børn, og ikke hele tiden snakke om dem, lege med dem, sætte fokus på deres tilstedeværelse osv. osv.

Og et par år til uden børn vil passe mig fint

JEG er stadig under 40 et stykke tid endnu, men det kniber lidt med at få proppet manden ned i den kategori. Her er heller ingen børn, og heller ingen på vej. Jeg har dog været god til at holde min vennekreds "børne-begrænset". Vi har kun et enkelt par, som vi til gengæld ser jævnligt, der har deres søn med. Men han er nu god til at underholde sig selv ved computeren, eller også sidder han og spiller Trivial Persuit sammen med os (så godt han nu kan, altså). Der bliver faktisk ikke talt særlig meget om børn, kun på et absolut tåleligt plan.

Så det KAN altså lade sig gøre - både at finde par i den "rigtige" alder uden børn, og par med børn, som kan finde ud af at tage med til arrangementer, eller hygge uden at barnet optager al deres opmærksomhed.

Så skulle vi også have venner uden hunde, ikkeryger venner, ikke parfumebrugende venner, motionsvenner, dinnervenner, og alle de andre ting vi interesserer/ikke interesserer os for.

Så kan det nogengange være nemmere bare at være sig selv...

ja kan godt se det ik er sjovt for andre og jeg der har 4 øgler.

men vi nyder da også vores frihed om onsdagaften er der altid børne fri og der besøger vi venner.

men kom sådan til at tænke på da min søster fik børn og jeg selv ingen havde. ihh hvor var jeg træt af den måde hun opdragede sine unger på. og sagde det tit til hende at livet jo var andet som børn. men da min den første var et halvt år måtte jeg ringe til hende og sigé undskyl for jeg gjore jo selv det samme

hilsen jette

Se her laver man en tråd for par uden børn mellem 30-40, og straks får øglefamilierne sig møvet ind på mig alligevel

Nej det er kun fis og for sjov -faktisk er jeg meget overrasket over så mange øglefamilier der stadig sætter pris på en aften uden øgler og at i forstår det kan være lidt belastende for os uden øgler, det er ikke det jeg oplever ved de fleste øgle familier vi kender, så det er dejligt at kunne læse her i findes.

tråden, og er sådan lidt hovedrystende over jeres intolerance over for par med børn.

er selv mor til 5 og har forlængst indset at min tid kommer, men jeg nyder hvert minut at min kaos dag.

Da jeg skiftede fora, kom jeg til at klike forkert, kom ind på ve ble osv. tråden, så

UNDSKYLD

hvis det er hvad i oplever hos jeres vennepar med børn, har i min fulde forståelse.

Her hos os er vi jo mange og vi er helt bevidst om at når vi kommer med flokken så fylder vi en del, både fysisk og verbalt, men gudskelov har det ikke forhindret os i at have venner både med og uden børn.

hilsen

jette

Jeg må give Jette ret...vi har også børn, men det er sgu da ikke dem vi snakker om, når vi er i byen - og den med tidligt op om morgenen - det er noget man bekymrer sig om næste morgen - så nej, jeg kan faktisk ikke følge jer.

Når vi mødes med vores venner (der i de fleste tilfælde også har børn) bliver der talt om alt muligt...verdenssituationen, politik, irakkrig, heste, rejser, nye oplevelser mv mv og sikkert også om børn en gang imellem - and so what? Jeg har en barnløs veninde, der kan være ret belastende fordi hun kun kan snakke om heste - intet andet - men det betyder ikke vi ikke vil omgås mennesker med heste

Folk med brn er da njagtig ligeså forskellige som folk uden - og nogen har tendens til kun at snakke om en ting - et være sig sjo deres arbejde, deres hobby eller deres afkom - det er i bund og grund et fedt - men at generalisere og sige, at sådan er de fleste med børn - det synes jeg er langt ude...men sådan er vi jo så forskellige

Jeg tror næppe at der er nogen der specifikt har noget mod folk med børn (og har da også selv én af slagsen - og endda den "grumme" slags = teenager!). Men det er vel nærmest et "hjertesuk" at man, som voksent menneske der interesserer sig for andet end børn (og heste), skal tvangsindlægges til at høre om Frode og hans eskapader fra det øjeblik man siger goddag til det tidspunkt man hurtigt siger farvel igen.

Jeg har mange gange siddet i selskaber hvor der ikke kunne tales om andet end bleer, hvor hård fødslen var, hvor hurtigt Frode var til at kravle, suttestørrelser osv osv.

Når man (jeg) har forsøgt at dreje samtalen over på mere "interessante" (læs = børneneutrale) emner bliver der kigget som om man er faldet ned fra månen. Der rystes på hovedet og SÅ fortsætter samtalen om Frode.

På samme måde har jeg meget kort lunte overfor folk hvor de, midt i en samtale, afbryder al kommunikation fordi Frode skriger MOOOAAAR i vilden sky 2 meter derfra, som regel grundet manglende opmærksomhed..

Folk hvor børnene bare "er" der (forstå mig ret) har jeg absolut intet problem med...

Og jo, vel generaliserer vi. Men overdrivelse fremmer nogen gange forståelsen

mvh

kirstenj

Tja de sidste par indlæg fra familier måtte vel komme, det er jo præcis sådan vi også oplever dem.

Jeg er total ligeglad med at nogle ryster på hovedet af denne tråd, jeg er så træt af de børn skal fylde det hele når vi har dem som gæster og det står jeg ved.

Nu ses vi med de familier hvor børnene ikke er ´´på´´ fra de kommer til de går, og det er mit valg om jeg vil bruge min tid på at se cirkus hele aftenen eller ej.

Nogle i nordjylland uden børn

Vores naboer har børn på 6 og 8 år- de kan holde sig vågen til 5 om morgenen, holder gerne en voksenaften uden øgler, og er meget meget festlige. Tusind tak for gode naboer.

Men... derimod mine veninder/andre vennepar der har fået børn... ak ja.. de er jævnaldrende med os - 32 ca. har altid børnene med som larmer og larmer så det er umuligt at snakke voksensnak og drikke lidt vin

Al snak går på børn.

Jeg kender omvendt også nogle hestemennesker der ikke kan snakke andet end hest og det er også gaberen.

Jeg mener at kunne konkludere at der er meget forskel på børnefamilier.

Forresten er min bedre halvdel skruk, hvilket jeg bestemt ikke er. Jeg skal da starte klasser på min nye sorte skønhed når jeg endelig har fået en hest med megen kapacitet (hvis jeg tør ) og så skal jeg jo også have tilredet ponyen, gøre karriere og og og...

Vi har ingen børn endnu, men arbejder da på "sagen"..

Det værste er trods alt, når " de der øglefamilier" dukker op uanmeldt. Mindste øglen bliver hevet ud af liften og klasket op i favnen på mig eller gemalen, mens størsteøglen spæner rundt og flår i skuffer, skabe og køleskab, for "jeg er sulten"...

Så kan jeg godt få et lidt anstrengt forhold til øglefamilierne, men det er jo ikke de små øgler den er gal med. Det er sørme da de store øgler, der skal have skylden... det er altså vigtigt at huske.

Men ja, det er nederen at være på besøg, og så der kun bliver snakket bleskift, konsistens og lugtet til "numse" hele tiden... men et godt venskab holder nok også til det. Ellers må man jo som vennepar sige, at nu har vi snakket nok "blerøv", hvad sker der ellers i jeres liv??

Og så lige et spørgsmål: Får man skæl mellem tæerne, når man bliver "forfremmet" til øglemor??

Man får ikke skæl mellem tæerne, men derimod lang hale og til tider horn i panden når de små øgler overskrider den store øgles grænse Og til tider bliver man også grøn når de laver ting de ikke må (som f.eks. at smøre alle bamserne ind i tigerbalsam!)

Og så må man ikke glemme den karakteristiske sjoskende, langsomme gangart man som stor øgle tillægger sig, for at afpasse sig til de små øgler...

mvh

kirstenj (overøgle i huset )

Jsarik: Jeg kan se det for mig, øglemor hiver øglen op af øgleliften og smiden den hen i din favn, hæhæ!!

Vi har heller ingen børn - jeg er 26 og gemalen 33 og om vi skal have nogle.. tja.. det skal vi nok engang men ikke nu! Vi har begge travlt med hhv. færdiggøre uddannelse (mig) og derefter få noget erhvervserfaring og ikke mindt min bedre halvdel der gør karriere på livet løs.

Det der irriterer mig mest, og det irritere mig nok mere end vores venner med øgler der er alle dem der spørger "Nååå skal i ikke snart have nogle børn"... argh Specielt efter gemalens søster har fået en...er dte gået helt amok!

De som har svaret i tråden og som har børn der ikke helt forstår "os" og ikke mener der snakkes om øgler hele tiden der tror jeg måske bare ikke altid de lige er klar over hvor meget de snakker børn... (fordi det er en hel naturlig ting for dem?)

Vi har da også venner der har børn som godt kan finde ud af at tage med ud og spise (uden børn) og snakke voksensnak.. hvilket er rart Men vi har til gengæls også nogle der slet ike kan tale om andet end børn!

Og her til slut skal det lige siges at 5 par i min venneskreds er blevet forældre indenfor den sidste måned... Uha ha..

Camillaverdi: Måske vi skal banke en julefrokost sammen )

ude med både dele-øgler og mand hos et af hans (helt vildt søde) vennepar, der OGSÅ har en øgle!! Så - 3 øgler (på 2, 4 og 12 år) og fire voksne.

Set i bakspejlet gik den eneste børnesnak egentlig kun på farvestoffernes i M & M´ s interessante indvirkning på småbørn og om øglerne BÅDE kunne æde dessert og slik!! Ellers var der ingen øglesnak, vin blev indtaget, smøger røget på altanen!

Godt nok kørte vi klokken 21, men det var mest pga at de voksne øgler havde haft en LANG uge (min store øgle var i Tyskland og jeg havde en dræberuge på min "Skole For Vanartede Øgler" læs: socialpædagogisk opholdssted, intern skole!!))

Ja vi kan da lige se om der evt. skulle vise sig andre skælløse fra det nordlige DK i denne tråd

øgler så meget om øgleungerne, fordi resten af selskabet er røvkedeligt...?? bare en tanke (o;

været udsat for, var under et selskab, med 3 retter lækker mad osv.. Hvor en mor syntes at hendes barn på 2 år skulle være med til at putte glasur på muffins - lige inden forretten kom på bordet, resultat: kage og glasur over det hele og ny borddækning. Herefter indtog de fleste i selskabet forret, men så gik en anden mor ind for at amme. Faderen til barnet gik med, det er åbenbart bedst at være to til den slags. Et tredie par havde en lille med der var voldsomt utilfreds, og de gik på skift op og ned af gulvet med den lille..

Det 4. par i selskabet var kæresten og jeg, vi havde ikke børn med.

Efter forretten skulle barnet på 2 år i seng - og det var vigtigt at han kom i bad først Og da han nu syntes det var SÅ sjovt hvis far var med i spabad, så blev det sådan. Mens kæresten og jeg ryddede af efter forret og fik hovedretten på bordet. Den indtog vi så selv, stort set, for efter badet skulle det her barn jo i seng, og moderen gik med for at få ham til at sove. De to andre par var stadig fraværende pga amning og skrigeri. Faderen til barn 1 var dog dukket op igen nu hvor badet var overstået. Så vi var 3 voksne til hovedretten.

Og det var så ment som en aften der skulle hygges igennem og snakkes og spises god mad.

Da der endelig kom nogle flere af forældrene til bordet igen, så blev der snakket om børnene og hvorfor den ene skreg og ditten og datten.. Kun børn..

Jeg har selv 3 unger, men jeg medbringer dem kun sjældent til den slags. Og jeg taler ikke konstant om dem når de ikke er der.

Og jeg har ved gud aldrig haft behov for at skulle have faderen med til amning, eller for at skulle bade midt i aftensmaden. Den slags kan man vel henlægge til en dag hvor der IKKE er gæster??

her har vi børn, og det får vi heller ikke. Har intet imod børn, og har ikke så mange veninder med børn at det er et problem.

vi har store børn nu, med eget liv osv. Men kan da både finde på at snakke om dem og om vores dyr eller noget så "spændende" som vores arbejde. Vi kan da også take om politik, tv udsendelser osv. De mest spændende venner jeg har er da dem, der har en bred interesse vifte og kan snakke med om hvad som helst - også det, som de ikke lige står med fødderne plantet i.

Er ikke helt sikker på om diskussionen drejer sig om : "folks opmærksomhedskrævende børn" eller "hvad man må tale om på en voksen hygge aften" ?

For mit vedkommende er det ikke EMNET der som sådan generer, med mindre vi er ude i bleskiftningsdetaljer eller timelange fødselsbeskrivelser.

Det er det såkaldte cirkus med larm, afbrydelser og stress jeg har svært ved at håndtere. Eller at være "tvangsindlagt" til at sidde på gulvet og lege med biler istedet for at snakke med de voksne. Efter 3 minutter begynder jeg at lede efter nødudgangen, det er SÅ kedeligt.

Børn som passer sig selv eller er nogenlunde afdæmpede kan være til stede som de lyster.

:Pia

Du har flere gange givet udtryk for, at du ikke gider underholde/lege med andres afkom. Samme holdning giver flere andre udtryk for. Og så er jeg er simpelthen nødt til at spørge!

Hvorfor "dælen" gør I det da så, når I nu ikke gider ???

Ikke ti vilde heste kunne da få mig til at sætte mig på gulvet med vennernes pode, hvis altså, at jeg ikke havde lyst til det. Jeg forbeholder mig simpelthen ret til ind imellem at være "børnevæmlig!.

Jette K

Jeg siger som regel også nej - før i tiden var jeg mere høflig, børnene kan jo ikke gøre for det! De er jo bare begejstrede og omklamrer mig formentlig ikke for at være væmmelige. Men nogen børn plager altså helt vildt meget så man skal være usædvanlig usympatisk og udiplomatisk for at slippe.

Det sværeste er "svigerniecer", for dem kan man jo ikke så godt fravælge uden at lægge sig ud med hele familien. Men de er ved at have fattet det og interesserer sig sjældent for mig nu. På et eller andet tidspunkt falder 10-øren evt. også hos forældrene...

:Pia

Jeg vælger bevidst forældre fra der ikke kan styre deres børn, når de er ude eller når de har gæster.

Vi har nogle enkelte vennepar med børn. Men det er stille og velopdragene børn.

For mig er det en stor forskel. Der er også stor forskel på hvor meget de enkelte forældre snakker om deres børn hele tiden.

Jeg er 40 og manden er 36 år. Vi valgte børn fra for mange år siden

Vi vil meget gerne lære flere børneløse par at kende. Men det er måske lidt svært når min mand rejser meget. Så måskeskulle jeg bare nøjes med at ønske mig flere børneløse veninder, der elsker at snakke om dyr

Jeg har jo fået nogle henvendelser fra par og single uden eller med store børn der gerne vil mødes til fælles hygge, jeg må sande at mændene tilsyneladende er lidt sværere at lokke med på galejen, hvad med jeg bestiller bord i viborg på latimer ly lørdag d. 19 januar kl 18.30?, så kan mændene jo bare blive hjemme hvis det er for stor en muldfuld for nogle af dem .

-Latinerly som ligger i viborg er et hyggeligt og godt spisested, musikken er så man kan tale sammmen desuden er der god mad til rimelige priser.

skriv her eller send mig en pb hvis du/i vil med.

ØV d. 19 januar skal jeg holde julefrokost.

Viborg lyder ellers som et godt sted.

min kæreste på 40, 41 om en måned og mig på 35 snart 36 har heller ingen børn, men de fleste af hans venner har, ligesom min veninde her i jylland har "delebørn"(hun er ikke selv mor, men hendes kæreste har 2).

Mandens venners børn er dog enten flyttet hjemmefra eller så store at det er tæt forestående, på nær et enkelt par hvor børnene er 8, 10 og 12 men vi har nu ingen problemer med at ses med/uden børn og vi har det fint med deres børn.

Men der er da en del som er gledet fra efter manden ikke er single længere, da han kom i en singleklub(han har dog aldrig kærstet med nogle af dem derfra, de har bare gået i byen sammen i flok), typisk dem som bare nød godt af hans gavmilde udleling af drinks mv. men efter jeg kom ind i billedet har han jo for det første trappet meget ned på ekstra arbejdet og bruger jo nu pengene på mig/os i stedet, og ja så skred der altså nogle i svinget.

Min veninde på sjælland har heller ingen børn og jeg tror da, at der går ihvertfald et par år inden hun og hendes nye kæreste begynder at tænke i de baner.

De af mandens venner som vi ses med er mellem 40 og 50 så der er småbørns ræset jo overstået, det bliver vist mest hvis det lykkedes for os en dag, men derfor ville vi da fortsætte med at se dem, men okay, så tit har vi heller ikke drukfester(hornene er vist løbet af - så det mere handler om at hygge sig i gode venners selskab med lidt vin og god mad - uden at man bliver plørefuld af den grund) undtaget når vi holder lever-fest efter en "hjemme"slagtet(altså ikke her men til privat spisebrug) ko, hvilket som regel er en gang i året - og hvem behøver ikke en skarp efter at have spist lever he he (spiser ikke selv lever - badr... selvom jeg da må indrømme at det ikke stinker som det min mor serverede da jeg var barn, hvilket sikkert har været svinelever, men husker tydeligt tvangen om at skulle smage på det skidt, ja hun kamuflerede dert s.. sågar i en gryderet, men det var stadig som at spise gummi, adr...)

mvh. Ulla

Var da med til World Cup på Wilhelmsborg kombineret med et HN- møde. Jeg tror ikke nogen blev generet af det ekstremt artige barn. Han kendte vilkårene- og uden for møderne, og han så springstævner med fornøjelse. (Vi havde også Britta (Stratego) som "oversætter"/kommentator- det var næsten det fedeste, da hun som dressurrytter- bare kunne se, om de ikke red nok med sædet- eller andet.- Vi andre kunne jo kun se- om den rev ned!)

Øglebørn kan tages med i byen, hvis de er opdraget hjemmefra.

Hejsa

Vi er et par med et barn og er det eneste par i ens vennekreds det kan også være et problem. Hvem kan forstå at man ikke kan have barnepige hver fredag og lørdag ikke mange. Vi inviterer oftest hjem til os og det er ikke noget problem for vores venner, men meget nemmere for os. alt i alt tror jeg bare i skal snakke med dem om at de ikke kun snakker om børn. Jeg har ikke kvittet hestene og min mand spiller håndboldt og det fungerer fint.

Venligst Hanne

Kære alle

Min makker og jeg er som et led i den sidste del af vores journalistuddannelse i gang med et par artikler om par eller enlige, der bevidst har fravalgt at få børn.

I den forbindelse leder vi efter dels en kvinde, der har fravalgt børn, og tre par (i cirka 30'erne, 50'erne og 70'erne), der har fravalgt børn og gerne vil dele deres historier med os - og forhåbentlig en stor del af Danmarks befolkning, da vi påtænker at få afsat artiklerne til et af de store danske dagblade (evt. Kristeligt Dagblad, hvor vi begge har arbejdet).

Den ene kvinde skal vi formentlig interviewe af et par omgange inden for de næste 2-3 uger og meget gerne også tale med hendes forældre, søskende eller andre nærmeste om valget - og ud fra dette genskabe scener og overvejelser i forbindelse med fravalget.

De tre par skal vi ikke følge helt så nærgående, men stadig lave interview.

Vi vil gerne skabe et nuanceret billede af dette livsvalg, som vi ikke mener, endnu har været beskrevet dybdegående nok.

Hvis I er interesserede eller bare vil høre mere om projektet, så ring til mig på tlf. 41408985 eller mail til kdlarsen@mail.dmjx.dk - hurtigst muligt!

De bedste hilsner

Kirstine Dalsgaard Larsen (og Marianne Nygaard Knudsen)

Hej

På facebook er der 2 lukkede grupper for os der har fravalgt børn.

Jeg tillader mig at give opfordringen videre derinde.

mvh. Pernille

Kære Pernille

Det lyder rigtig godt, tusind tak for hjælpen! Kan du oplyse mig om, hvor mange medlemmer grupperne har?

Bedste hilsner

Kirstine

at læse denne tråd igen!!! Der er dælme løbet meget vand i åen siden da - og der er ihvertfald kommet 3 styks øgler til i mellemtiden (mine to og lisbeths - er der flere?)

Nå men det forklarer hvorfor jeg ikke var med til at æde bøffer på Ly den 24-01-08... - jeg havde formodentlig lige opdaget at jeg bar en øgle under mit hjerte

Spændende tråd! Jeg er enig med de fleste skribenter uden yngel.

Jeg mener at børn bør ses og ikke høres. Og skal de partout ses, så skal det være i en ikke-opmærksomhedskrævende facon.

Jeg er også typen der ikke rummer børn ret godt. Faktisk kan jeg meget bedre rumme deres, til tider forstørrede forældre, for dem kan man som regel bede om at "skifte plade" hvis de kører for længe i den samme rille om yngel og beretninger om disses yndige eksapader. Men udtrykker man at man finder børnene astrengende eller anmasende, så er man kold og kynisk, og straffer uskyldige væsener.

Jeg synes heller ikke børn skal eller kan betegnes som værende uskyldige væsener, som ikke selv har valgt at komme til verden, og at det derfor er "synd" for børn, hvis de ikke er accepterede som en kærkommen del af etablissementet. Fordi så er jeg som voksen vel også uskyldig, og så er det vel også synd for mig, at jeg skal trækkes med andre menneskers yngel? Jeg er jo også født ind i den her verden, uden at have valgt det selv. Men ja, så kan jeg jo undgå folk med børn, og det gør jeg egentlig også. I hvert fald dem, hvor børnene er verdens navle.

Jeg synes langt de fleste børn er ucharmerende, upassende, egocentriske (ja, det er børn, det ved jeg godt, men den viden gør dem ikke mere charmerende), og meget mere. Jeg får ticks af forældres eufori over deres yngel. Udtalelser som "mine børn er mit liv" eller "jeg gør alt for mine børn" og i den dur giver risiko for akut mavevending herhjemme.

Dernæst synes jeg ikke man kan tale om at man fravælger børn. Man vælger dem til, hvis man ønsker dem. Man kan jo i princippet ikke fravælge noget man ikke har, eller som ikke er en selvfølge at man får.

Jeg vælger i hvert fald ikke børn til. Det er HELT unaturligt for mig at interagere med børn. Men børn er lidt som hunde på det punkt; de opsøger dem som faktisk ikke kan lide dem. Det sker i hvert fald for mig, hvilket er ret akavet!

Alt dette er til trods for, at min bedre halvdel selv har et mindre barn fra tidligere forhold.

Hej

Den ene gruppe har 123 medlemmer, den anden 44.

De hedder henholdsvis

Kvinder uden børn

og

Frivillig barnefri