Det går bare strygende med Maccoy for tiden.

Efter westernridelejren i sommer (www.heste-nettet.dk/forum/14/ 1139503/1139503/) har jeg haft det så meget sjovere med at ride Maccoy. Vi har lært så meget, og har også haft Birgitte fra Longview Westernridning ude og undervise i december, så jeg kunne få nogle tips og tricks til at træne videre med Maccoy, som ikke er en hest der bare giver ved dørene. Man skal virkelig overbevise ham om at det er en god idé det vi har gang i.

Desværre blev jeg i September sparket ned af en af de andre heste i stalden. Jeg fik lige en hov på begge sider af lysken, og endte op med to kæmpe lår i strålende farver. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt, men jeg har stadig mén efter det, og det har også betydet at ridningen har stået lidt stille. Heldigvis har jeg en fantastisk part, der bare har taget Maccoy når jeg har haft brug for det. Det er bare guld værd.

 

Men altså, jeg var ikke til at holde væk, og jeg fik hurtigt overtalt kæresten til at køre mig ud til stalden så jeg kunne hilse på kæmpedyret. Det var så hyggeligt, og jeg fik da også hurtigt "lov" til at komme ud på en ridetur. Det fortrød jeg dog lidt, da det gjorde ondt som bare pokker i lysken bagefter.

 

Til gengæld fik vi gået en masse ture i den periode, og jeg satte mig da også ind i mellem op på ham. Dog stadig med noget ømhed efterfølgende, men kroppen gør jo ondt når den heler. :-/

 

Jeg er heldigvis ovenpå igen, og får redet nogle skønne ture. De mén jeg har nu er at mine muskler hurtigere blev ømme. Eksempelvis var jeg ude og ride ca. 2 timer igår, og mine lår føles som om jeg har løbet op og ned af trapper med flyttekasser.

Men jeg elsker det, og det er så dejlig afslappende.

 

I Januar fik Maccoy to omgange Shiatsu massage, hvilket bare har hjulpet ham så meget. Jeg har haft problemer med at få ham til at få kontakt til bagparten. Han havde store problemer når det gik ned ad bakke, og tumlede bare afsted med mit liv som insats. Jeg var nødt til at stoppe ham på toppen af bakken, og bede ham om at tage et skridt ad gangen. Til hans store irritation. Når jeg rensede hans baghove kunne jeg se at det anede bagben kæmpede for at holde balancen, og nogle gange måtte jeg smide hoven jeg var igang med for at han ikke skulle vælte.
Shiatsu massagen har løsnet op for nogle små spændinger i ryggen og bagparten. Det har bare lettet et eller andet hos ham. Han ar blevet så fornøjet, og tager meget mere velovervejede skridt. Bakkerne kan vi tage nedad i dejlig behagelig skridt. Det er så fedt, at det bare lige var det der skulle til. Så god en beslutning.

 

Vi laver selvfølgelig også stadig en masse jordarbejde.

 

 

(Jeg ved ikke lige hvorfor disse billeder ikke vil arte sig)
Vi øver blandt andet at komme når der bliver kaldt. Følge mit tempo, både i skridt og trav. Momentvis kan jeg få han ned i så kort trav at jeg bare kan gå ved siden af, men hold da op, han synes at det er meget svært.

 

Det var alt fra denne gang. Jeg undskylder at der blev rodet lidt rundt i tiden.

 

Maccoy er træt og takker pænt af.