Jeg er gået fra at være pony rytter(i en alder helt til 25 år og stadig har pony.) til at være heste rytter, være bange for sin hest, og til at genvinde pusten og gejsen PÅ og MED samme hest, man blev hundrad for..

jeg er blevet bidt af dressur verdenen, men hold da fast det er hårdt, der er så mange små ting man skal have styr på, og momenter man skal holde og have på plads.

Men nøj hvor det fedt når man mærker fremskridt..

jeg startede hermed mit første dressur stævne, og det blev en lb1. Udelukket da det var den mindste klasse til det stævne. Så vi sprang ud i det, med højt humør og udelukket hensigt med at få

en god oplevelse, uanset point...

Og jeg blev MÅLLØS, over hvor flink min unghest var, dette var også hans første stævne.. Og jeg synes han gik til UG hvis man spørg mig..

jeg vil vise jer vores ridt, selvom jeg er klar over de mange mange fejl.. Men man kan jo ikke være en stjerne fra start.

https://youtu.be/pZS6cZ1jQtM