Jeg har altid vidst, at jeg også en dag skulle opleve enhver hesteejers mareridt..at sige farvel til sin ven.
Jeg købte Madonna i 1999 hos stutteri Falkenhus. Da jeg fik hende hjem, gik der lang tid inden hun accepterede mig. Hun sparkede når jeg skulle rense hove og stak af eller smed mig af, når jeg skulle ride..men så var det som om, at fra den ene dag til den anden, at hun tænkte : hende slipper jeg sgu ikke af med og herefter knyttede vi bånd, som jeg ikke troede var muligt. Hun var min første hest..Jeg købte hende, da jeg var 17 og har haft hende hele mit voksenliv. Og nu 12 år efter, måtte jeg tage den tunge beslutning og sige farvel til hende.
Jeg føler mig utolig heldig over, at have haft den samme hest i så mange år og er så lykkelig for alle de oplevelser, vi har haft sammen.. Jagter, military, distance og et utal af springstævner og fede skovture. Hun nåede at få 2 føl, mens jeg havde hende og hvor var hun også en god mor.
I august sidste år begyndte hun at skrænte lidt og vinteren var hård ved hende. Hun frøs, selvom hun havde 3 tykke vinterdækner på. I maj fik hun konstateret gigt i nakken. Jeg gjorde hvad jeg kunne, for at hun skulle få det bedre. Hun fik behandlet leddet, ledtilskud og BOT til nakken, men alligevel kunne jeg se, at livet langsomt ebbede ud af hende. Madonna har altid været glad for at lave noget og elsket, at komme ud og nu hvor hun ikke kunne nogle af delene, så blev hun mere og mere trist. Jeg har altid håbet, at hun kunne gå som følhoppe, når hun skulle pensioneres, men allerede få uger efter foling er hun blevet rastløs og ville igang igen..Sommeren kom og selvom jeg pakkede hende ind som et rumvæsen i myggeudstyr, var hun stadig voldsomt generet af myggene. Jeg kontaktede en hesteclairvoyant, fordi jeg var i tvivl om hvilke valg, jeg skulle tage på min smukke hests vegne og hun bekræftede mig i mine bange anelser.
Torsdag den 25 aug, tog jeg beslutningen om, at hun skulle herfra. Jeg ville ikke byde hende endnu en hård vinter og jeg blev så trist over at se, hvordan lyset i hendes øjne slukkede mere og mere for hver dag. Hun begyndte at få besvær med at rejse sig, tygge, blev langhåret..som om hele hendes alderdom indhentede hende på meget meget kort tid.
Jeg havde brug for 2 uger, hvor jeg kunne sige farvel og nyde den sidste tid med hende, som hun kom på smertestillende, så hun ihvertfald ikke havde ondt. Jeg fik snakket meget med hende og fortalt alt hvad jeg havde sat pris på ved hende igennem årene og fik nydt den sidste tid sammen med hende. De sidste dage livede hun op igen..hvilket var rigtig dejligt, at se, for så kunne jeg sende hende på hendes sidste rejse med ekstra god samvittighed.
Dagen for hendes sidste rejse var i onsdags ( 7/9-2011)
Jeg tog ud til hende om morgenen og sad ca 1 time på folden sammen med hende inden hun var klar til at gå med op. Så ble hun striglet og nusset og pudset, så hun er flot når hun kommer i hestehimmelen. Hun fik alt det at spise som hun kunne. Bagefter gik vi en tur til en græsplet, hvor jeg læste nogle breve op for hende, som min familie og et par gode veninder havde skrevet. De havde skrevet en hilsen om hvordan Madonna og jeg havde været sammen og hvad hun betød for dem. Efter turen gik vi til den fold, hvor hendes sidste rejse skulle foregå. Hun fik en kløtur over det hele, mens jeg fortalte hende hvad der skulle ske.
Kl 11 kom dyrlægen og Madonna fik lidt at sove på. Jeg græd og lagde min pande mod hendes og sagde at hun ikke skulle være bange og at jeg ville blive hos hende til det sidste. Hun lagde sig allerede efter den 1 sprøjte og så var hun væk. Ingen spjæt eller anstrengt vejrtrækning, bare væk. Jeg tror at det gik så hurtigt, fordi hun har været så klar til at tage afsted. Hun lå der og så så smuk og fredfyldt ud. Jeg blev siddende ved hende ca en time. Min veninde havde købt blomster og lavet små hjertekort fra de få folk, der vidste, at hun skulle afsted.
Jeg var bange for hvordan jeg ville tage aflivningen og det at se en død hest. Men det var slet ikke uhyggeligt.Det var mega hårdt, men jeg er glad for, at jeg var der til min smukkes sidste rejse. Ca en halv time efter hun var blevet aflivet, fik jeg en sms fra clairvoyanten om, at hendes sjæl var taget afsted..
Så nu lever Madonna et sted hvor der hverken er myg eller frost eller smerter og bekymringer.
Jeg vil altid elske, huske og savne hende, for hvor har hun givet mig meget, men jeg ved at jeg har gjort det bedste for min hest-nemlig at sætte hende før mine egne følelser.
Hun er i mine øjne den smukkeste hest
her er vi på stranden for 2 år siden. Jeg overvejer at lave billedet stort og hænge det over min sofa.
military sidste år
military 2010
dette billede er taget efter jeg har truffet beslutningen 
Madonna og hendes sidste føl, som jeg heldigvis valgte at beholde.
Jeg kan ikke lade være at tænke på at det er skæbnen, at de har fødselsdag samme dag.. Når 1 lys skal slukkes, så skal et andet tændes.
Den lille fyr er blevet 2 år i år. Er så glad for at jeg har ham, så jeg stadig har 1/2 Madonna. Jeg kommer sådan til at savne hende
Hvordan kommer man videre? Jeg har redet den samme hest i 12 år og kan slet ikke forstille mig at skulle ride en anden...
Hvil i fred min smukke smukke skat
og ja hun havde temperament og var en speciel dame. Men lige så speciel hun var-ligeså fantastisk var hun også 