Da I sikkert alle har set tråden om ’tyveri af præsentationsgalleriet’, vil jeg gerne give min forklaring, så ikke det flyver rundt med mere eller mindre sande historier.
Galleriet er alene bygget af mig, og har altid ligget på min serverplads. På et tidspunkt blev det så populært at heste-nettet lavede et direkte link til det. Men det blev på intet tidspunkt en integreret del af heste-nettet. I brugere bestemte hvad der skulle stå, og jeg lagde det ind på galleriet.
Så bygger min meget gode ven, Niels Henriksen, to gode sites, nemlig
ryttersnak.dk og
sparus.dk Og da mange brugere af heste-nettet også bruger de to sites, satte jeg et banner/link på galleriet til de sites. Og det er bannere jeg ikke får penge for at vise. Det ser folkene bag heste-nettet og så tager de en kopi/spejling af galleriet, fjerner bannerne uden mit vidende, og sætter det på som det almindelige galleri.
De har en aftale med Target Group om at Target Group alene må reklamere på heste-nettet. Det er jeg meget uforstående overfor, da galleriet, dvs. mig, ikke har indgået nogen som helst aftale med Target Group. Ydermere ser jeg gang på gang reklamer for andre mere eller mindre kommercielle sider lagt ind som bannerreklamer på debatsiderne på heste-nettet. Men det er muligvis OK når andre gør det. Jeg bliver vred over denne form for bemægtigelse af mine sider og er totalt uforstående over for deres indgriben på mine private sider. Private sider, som jeg med glæde deler med alle Jer brugere af heste-nettet. Jeg vil ikke finde mig i censur af mine egne sider. Og det lader jeg så heste-nettet vide. Og da vi desværre ikke kan finde en anden løsning end at heste-nettet flytter mit galleri over til ’Danske links’, er det nu der I kan finde det. Jeg synes det er sørgeligt at noget så simpelt som to bannere for andre sider kan ødelægge det, men det er ikke min beslutning. Jeg forstå det på den måde, at heste-nettet selv inden længe vil lavet et andet galleri til brug for alle debattører fra hyggesnakken mm. Inden længe vil I kunne finde galleriet under min officielle hjemmeside
robdrup.dk
Galleriet vil stadig have bannere fra
sparus.dkog
ryttersnak.dkDet vil ikke blive opdateret mere fra min side.
Jeg håber ikke at denne ballade vil ændre Jeres syn på heste-nettets ”bagmænd” da de gør et fint stykke arbejde med at holde sitet kørende. Måske skulle de bare holde sig fra andres private sider. Men det er bare et ’opstød’ fra min side.
Med venlig hilsen
Pia R
Forhenværende redaktør på
Præsentationsgalleriet.