Jeg synes, han har ret.

Da der for nogen år siden, begyndte at være fokus på "hestevelfærd" i rideverdenen, klappede jeg i mine små hænder! Yes!, tænkte jeg - "endelig nogen, som gør op med "hårde ridning" og vil forbedre vores sport!".

Men min glæde holdt kort og blev hurtigt vendt til undren og tilsidst ærgelse!

Med flere selvnævnte eksperter i korrkte biomekanisk ridning i spidsen, dannede der sig hurtigt en gruppe af personer, hvis hovedformål var at tage "dårlig momenter" til stævner, starte "had"debatter på nettet og selv gøre sig til herre over hvad korrekt ridning er.

Denne gruppe har i dag vokset sig, hvis ikke stor, så ihvertilfælde meget larmende på de sociale medier. De er i mine øjne total udenfor pædagogisk kontakt, som kun ser bla. dressurkonkurrancer, som dyremishandling. De gør bestemt ikke noget for hestevelfærden - tværtimod.

De har endnu ikke formået at producere nogen heste, som kan gøre sig i sporten på et højere plan end meget mere end D plan. Og dette tiltrods for at de stille sig til dommer over ridning på top plan.

Jeg har flere gange set debatter på nettet fra specielt deres eksperter omkring biomekanik, som var dicideret ukorrekt.

Jeg er uddannet fysioterapeut, og derfor ved jeg noget om biomekanik og træningsterapi. Dog er min viden baseret på mennesker, men jeg har stadig en vis forståelse for træningslære og kan analysere mig frem til positivt og negativt muskelarbejde.

Det var netop i disse debatter, at jeg har mistet mine forhåbninger for at netop disse personer kan gøre noget for hestevelfærden i sporten.

Manglende fakta i netop biomekanikken og selvopfundne ridemetoder, der modsiger alt hvad kendt træningslære foreskriver er gennemsyret ved denne "velfærdsridning"

I starten forsøgte jeg at gå i debat omkring div. træningsformer. Da jeg netop gerne vil lære og selv være med til at forbedre specielt dressuren. Men da jeg stadig mangler, fakta omkring den skadelige virkning af musklerne på celleniveau ved ridning i holdning og se en hest, som går S niveau på kandar og er redet udfra disse principper, ja, så har jeg har jeg mistet troede på deres metoder.

De må for min skyld gerne ride efter disse metoder - hellere end gerne, hvis det gør dem glade. Folk må have hest på den måde, de har det bedst med, for min skyld.

Problemet, i min optik, opstår dog, når de peger fingre af andre.

Men, som en god ven siger til mig " lad dem være saglig i deres egen tro" og ja, det gør jeg så, men ville ønske de gjorde det samme indtil de kunne bakke deres metoder bedre op og selv vise resultater.

Den dag, der kommer fakta på et højere niveau og de rent faktisk viser heste i sporten, som kan være med på det niveau de peger fingre af, ja, så er jeg lydhør.

Om det er denne gruppe Carl Hester omtaler, ved jeg ikke. Men for mig at se, er det den gruppe der pt. er mest skadelig for hestevelfærden og ridesporten i dag, desværre.

Wow... Super god artikel. Hvor har han dog ret!!!

Og Stald Lauenborg - jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv. Spot on

Vh Anna

"Det er SÅ svært at ride en Grand Prix med en hest, der bærer sig selv og er let, energisk, fremadsøgende, ikke laver fejl, ikke bliver skræmt og ikke bekymrer sig om de mange publikummer eller at være alene på banen".

Ja det er det. Især når langt over halvdelen er redet fuldstændig modsat af, hvad der står i FEI's eget reglement for, hvordan en dressurhest skal trænes, og derved slet ikke går korrekt.

"De ryttere, der hele tiden kritiserer andre, bruger ofte et billede af Reiner Klimke eller et billede at Kristine Stückelberger, som eksempel på, hvordan det skal se ud. Og de var fantastiske ryttere på deres tid. Men dengang var der også 50-60 ryttere, der ikke kunne ride og få det til at se let ud. Men folk har den forestilling, at fordi, der var en rytter i fortiden, der fik det til at se så fantastisk ud, så skal dressur se sådan ud i dag.
Men vi har jo ryttere i dag, der kan få dressur til at se sådan ud - let og lækkert. Men der er flere ryttere, der starter nu end tidligere, så det kan ikke undgås, at der er flere ryttere, der ikke kan få et program til at se let ud".

Det bringer mig tilbage til min første pointé. Rytterne dengang, fulgte rent faktisk både reglement, træningskala osv. Dengang handlede det ikke om, at have den hest, som kan spjætte mest med sine forben. Idag kræver dressur en stresset hest. Jeg hører mange sige "jamen de heste koster millioner, de bliver passet og plejet i hovedet og r*v, så selvfølgelig bliver de også redet korrekt" - Helt ærligt. Det svarer til, at se grise med liggesår, men samtidig høre landmanden sige "jamen, den skal have det godt for at producere godt kød".....

"Jeg tror stadig, at der er folk, der vil gøre ekstra ud af en overbøjet hest, i stedet for at redde andre heste, der er underernærede eller mishandlede eller lignende".

Det har sgu nok noget at gøre med, at der INTET bliver gjort i forhold til at få fjernet træningsmetoder som rollkur, LDR (dæknavnet for rollkur), eller hvad man nu kalder det, til trods for forskning efter forskning har vist, hvilke skader det gør + at selv samme heste oftest går med næsebånd som er strammet ind i fuldstændig ekstremer, hvor en simple indførsel af ISES næsebåndstjekker vil kunne gøre det, men nej, det vil toprytterne (Carl Hester selv), ikke være med til. Hvorfor mon?

I de fleste vanrøgtssager ender det med, at dyrene bliver fjernet fra ejendommen eller aflivet. I ridesporten kan vi se de samme ryttere år efter år mishandle de samme eller forskellige heste for at de skal præstere - hvad end det er dressur, spring, military, western - you name it, og hvad sker der med de heste? De bliver skam hos rytterne, og FEI vender, netop, kinden til. Ingen gør noget - hverken forbund, dyrlæger, stewards eller nogen andre ansvarlige.

Hvis man kun vil læse og høre om at alt i ridesporten kører på skinner, og der intet er at komme efter - be my guest - læs hestemagasinet, ridehesten m.m. eller Heste-nettets nyhedsopslag for den skyld, for hos dem er alt som det skal være.

Desuden så hader jeg med gru den der "hvis du ikke kan præstere på samme niveau, så hold kaje"-mentalitet . Hvornår har det NOGENSINDE været en præmis for at kunne kritisere noget negativt? Skal man så også være minister for at kommentere politik? Nej, vel.

Jeg mener, godt man kan diskuterer politik uden at være minister.

Men ridning er en sport, der kræver føling og erfaring. Man bliver ikke en god rytter ved at læse en teoribog eller være barriererytter (skærmrytter, hvis vi ser på de sociale medier)

Praktisk erfaring giver viden og viden giver muligheden for at ændre den givne problemstilling. Men praktisk erfaring giver også respekt, hvis man gør tingene ordentligt og man kommer med saglige augumenter.

Hvis der skal ændres praksis i toppen af sporten, så tror jeg ikke toprytterne, FEI eller DRF lytter seriøst til den tidligere nævnte gruppe, før de fremviser fakta og resultater.

Ja, det er fodbold, håndbold, golf, cykling m.m også, her kan man også finde en masse, der kommenterer både positivt og negativt selvom de aldrig har været i sporten. Men det betyder ikke, at det de ser og det de ved ikke har nogen betydning fordi de ikke selv har spillet.

Sjovt som FEI og DRF ikke skal ændre noget som helst. De skal faktisk bare følge deres eget reglement og etiske reglsæt.

Hvis du vil lytte til folkets kommentarer selvom de ikke har personlige erfaringer, så for min skyld ingen alarm. Du kan sikkert finde en masse eksempler på kommentatorer på div. Sport osv.

Men det ændre ikke min holdning.

Jeg synes, så bestemt at både FEI og DRF skal ændre praksis og blive ved med at have fokus på hestevelfærd. Men det er ikke ovennævnte gruppe, der bedrager positivt til det, i min optik.

Jeg synes man skal lade være med at sammenligne dressur på de klassiske hesteracer/rideheste i 60'erne/70'erne og dressur på moderne rideheste med hinanden, da hestene qua deres eksteriør har vildt forskellige forudsætninger.

Man kan så diskutere om den udvikling ridehesteracerne har gennemgået de seneste 30-40 år er rigtig eller om udviklingen er gået for langt. Jeg tror at det moderne eksteriør er en meget stor del af problemet ikke rytterne.

Det undrer mig altid, at når der tales hestevelfærd og god ridning, så henvises der til "de gode gamle dage". Som så viser sig, at være i min ungdom.. Hvis bare folk red som Anne Grethe på Marzog, bliver der sukket.. Topryttere dengang - de kunne bare ride og der var den skønneste hestevelfærd..

Sikke da en gang sludder... Hestene blev ofte behandlet rædselsfuldt.. I dag er vi lige ved at gå i koma, hvis vi ser en hest der får et slag med pisken.. Altså et rigtig slag med fuld styrke. Dengang var det ganske normalt.. Der var rigtig mange heste der fik regulære tæsk.. Ikke meget hestevelfærd der..

Stramme næsebånd.. Ja de var altså ikke løsere dengang. Sadlerne passede ad H til..Mange heste henslæbte deres liv i et spiltov. I bedste fald havde de en boks, der ofte var på størrelse med en cigaræske..Og hestene kom sjældent ud. Husker tydeligt da Anne Grethe udtalte, at Marzog ALDRIG kom på fold. Det var han alt for værdifuld til. Og så var det altså også dengang at rollkur blev opfundet.. Det hed bare ikke rollkur. det blev praktiseret af ryttere allerede i 70'erne..

Kandar blev der redet med fra La1 og ponyerne gik også med kandar.. Så tal lige om hestevelfærd i 'de gode gamle dage".

Næhh.. Selvom vi måske ikke tror det, så er vi faktisk nået et stykke hen ad en bedre vej for vores dejlig heste.. Men der er stadig lang vej endnu.. Men det gælder nu ikke kun ved dressurryttere.. Det gælder såmænd også hos alle andre. Også dem der måske selv tror de er verdens førende indenfor hestevelfærd.

Hej,

Jeg tror absolut på, at med positivitet kommer man længst. Der er vel - hånden på hjertet - heller ingen af os, der ikke har begået større eller mindre fejl på vores vej, hvad enten vi taler om heste og ridning eller om andre områder af livet.

Når det så er sagt, så er det kun positivt med debat, hvis man kan holde sig fra mudderkast-niveauet. En reel debat, hvor deltagerne har lyst til at lytte og er villige til at flytte sig, hvis de bliver overbevist om, at det er det klogeste. Så den person, der tror på, at en hest kun er lykkelig, hvis den bor i det perfekte Paddock Paradise, også kan tro, at en hest, der opstaldes på gode vilkår, kan have det temmelig godt. Så den person, der rider LDR/Roll Kur også kan tro, at en anden rideform kan være bedre for hesten. Alle har sikkert noget, de kan lære endnu - vi bliver forhåbentlig aldrig færdige med at lære! Og det gælder på alle niveauer. Derfor må vi erkende, at vi ikke ved alt, og at det, vi synes er rigtigt nu, måske ikke virker rigtigt for os om et par år. Denne erkendelse bør give større tolerance over for andre.

Når man rider på topniveau, må man til gengæld gøre sig klart, at man fungerer som forbillede for rigtig mange ryttere. Det giver et ansvar for, at det man viser, er fagligt korrekt og etisk forsvarligt. Hvis ikke, må man så sandelig også kunne tage imod kritik og forholde sig fornuftigt til kritikken i stedet for at påberåbe sig at være udsat for en hetz. Det vil da kun øge respekten for en rytter, hvis vedkommende indrømmer, at han/hun har begået fejl, og at han/hun arbejder på at rette disse. Ude i det virkelige liv har virksomhederne lært, at de bliver NØDT til at reagere sådan på problemerne, når de er udsat for en såkaldt shitstorm, hvis ikke de vil dreje nøglen om.

Man bør ikke nødvendigvis hænge sig i fortiden. Dog bør man huske, at rideheste er avlet efter menneskernes ideer om den perfekte ridehest. Hvis man kigger tilbage, er mange topheste i tidens løb eksempler på, at mindre perfekte heste har klaret sig rigtig godt - hvor god ridning har gjort dem til de topatleter de udviklede sig til, og hvor ejeren/rytteren har udvalgt dem på baggrund af andre faktorer. I dag har jeg indtrykket af, at man først og fremmest går efter glansbilledet med fantastiske gangarter, og så skal dette glansbillede med djævlens vold og magt passes ind i den skabelon, man har udvalgt sig. Og helst på rekordtid, da der er flere penge involveret end nogensinde før. Det KAN ikke være særlig godt for hestene. Men det var jo bare et lille hjertsuk fra mig.

At hive argumentet frem om, at man lige vil se kritikere stille op i S dressur, før man gider lytte, er latterligt. Men det er jo bare en del af den generelle latterliggørelse og nedgørelse, der kastes mod begge fronter i denne sag. Uheldigvis kræver det en indsats fra begge sider for at ændre på tingene og få sat en god debat i gang, og det tror jeg ikke, tiden er moden til. Desværre.

MVH

Jette

"At hive argumentet frem om, at man lige vil se kritikere stille op i S dressur, før man gider lytte, er latterligt"

Hvorfor er det latterligt? Hvis man vil stille sig til dommer overfor en måde at ride på, så er det i min optik mest troværdigt at man har prøvet, det man prædker om.

Jeg tror ikke, at allerede nævnte gruppe gør ridesporten eller hestevelfærden nogen tjeneste ved at komme med deres tynde agumenter, før de selv viser, deres metoder virker til noget som helst.

De er i min optik ikke mere end gammeldags barriereryttere.

Jeg er ikke "imod dem og deres tankegang" De har bare tabt mig eftersom at de endnu ikke selv laver andet end at pege fingre af topsporten.

( ellers et godt indlæg, Jette )

Jeg selv laver fejl - mange fejl, hver eneste dag jeg rider. Men jeg kigger indad og kæmper videre.

Debat går jeg også ind for, men agumenterne skal holde vand og være veldokumenteret. Det er specielt her jeg synes "kritikerne" mangler pondus!

Jeg lytter rigtig gerne, når der kommer fakta på bordet, men det skal være videnskabeligt bevidst og ikke bare " det er synd for hesten"

Jeg synes, der sker meget i topsporten ( og hverdagssporten) som ikke er hestevenligt/dyremishandling og jeg vil hellere end gerne se det fjernet. Men igen nytter det ikke noget at pege fingre, hvis ikke agumenterne og erfaringen er iorden.

Hej igen,

Det ser ud til, at jeg må forklare min vending om, at det er latterligt at bede kritikere om selv at præstere på samme niveau som den person eller det princip man kritiserer. Hermed mener jeg, at kritik er lig med en vurdering af noget, og at kritikere er personer, der ser sig rustet til at komme med nævnte kritik.

Disse kritikere kan jo være alt fra rideskolerytteren med 10 ridetimer i støvlerne til hestedyrlægen med mange års erfaring - det ved vi ikke på forhånd. Og ja, visse kritikere er meget negative, nedladende eller barnlige i deres kritik. Sådan noget kan man ikke tage alvorligt, og man kan lige så godt undlade at gå ind i en diskussion på sådanne præmisser.

Men samtidig sidder der helt sikkert mange kritikere derude, som har stor viden om biomekanik, indlæringspsykologi, uddannelsesskalaen m.m., som ganske givet ved mere om den slags end mange af vore topryttere. Hvorfor ikke tage deres argumenter alvorligt og undersøge dem nærmere, i stedet for, at de bliver slået i hartkorn med den førstnævnte gruppe. Det er dét, jeg synes er lige så forkert - måske er min betegnelse "latterlig" ikke 100% korrekt ifølge ordbogen, men det fremprovokerede da i hvert fald en reaktion .

Og for at tydeliggøre dilemmaet, om man må "have lov" til at udtale sig om noget: Må pædagoger, der ikke selv har børn, heller ikke blande sig i, hvordan børn trives bedst? Må man ikke påtale en mulig vanrøgt af en hund, hvis man ikke er dyrlæge? Må en litteraturkritiker anmelde en bog, hvis vedkommende ikke selv er forfatter? Nå, det var mest for sjov...

Igen - hvis kritik og debat føres på en saglig måde, uden at nogen af parterne går i pindsvinestilling, så kan det gavne. Hvis ikke, så er det ikke værd at fortsætte.

Kan I alle sammen have en god weekend!

MVH

Jette

Dejligt med en forklaring og vi ser meget ens på tingene.

Jeg er netop klar til at lytte til personer, som har deres viden og erfaring iorden. Jeg mangler bare begge dele fra allerede overnnævnte gruppe. Og eftersom de stadig kludre rundt i biomekanikken, men mener det er deres ekspertise og pege fingre af eks. kandar, uden nogensinde at have prøvet at ride med et, kan jeg ikke tage dem seriøst.

Jeg kender ikke til toprytternes viden omkring hestens biomekanik, men jeg er ikke så sikker på, at de ikke går op i det tværtimod. Eks. så jeg Gitte Søby være med i Rio og alle hestene fik behandling to gange dagligt. Mon det kun var ryttere fra DK, som gør det? Jeg ved det ikke, men det ville undre mig, hvis det er tilfældet.

Jeg tror ( ikke vide ) at toprytterne går mere op i hesten biomekanik end vi bag skærmen tror.

For at svare på om pædagoger mm. må udtale sig - gerne for min skyld. Men det ændre stadig ikke mit syn på manglende troværdighed pga. manglende erfaring fra overnævnte gruppe i min optik...

Hvor langt mon udviklingen var nået, hvis der ikke blev stillet spørgsmål og skabt debat om metoder, vaner, teorier mm. , indenfor alle områder af sport, erhverv, familie, politik, it, økonomi osv.?

Når mennesker er i en eller anden gruppe, så er det meget nemt at fastholde hinanden i, at tingene gøres på bedste mulige måder og kan ikke gøres anderledes.

I hvor mange år tror du mennesker har bekræftet hinanden i , at nu kan der ikke opfindes flere nye ting, biler kan ikke blive hurtigere, sikrere, it kan ikke blive hurtigere, mere intelligent, kvinder kan ikke klare direktørposter, børn kan kun opdrages ved tørre tæsk, man kan ikke tjene penge på økologisk landbrug, jorden er flad, cykelryttere er nødt til bruge doping, diktatur er nødvendigt, åreladning er den eneste kur mod sygdom, farvede mennesker er 2. rangs, man bliver ikke fed af sukker, men af fedt osv. osv.

Der er absolut ingen områder der udvikler sig ret meget i "fede opgangstider", hvor det bare kører på skinner og ingen stiller spørgsmål.

Det er først når man tvinges ud i at tage stilling, at tænke kreativt, at se det hele udefra, at der sker en udvikling.

Bare se kreativiteten her under finanskrisen. Der bliver opfundet og tænkt nyt.

Da - det meste af verden - var i opgang, tjente penge, der blev ikke opfundet ret meget nyt, det var ikke nødvendigt. Pengene strømmede ind.

Så hurra for at der - uafbrudt - bliver stillet spørgsmål til om det nu er den rigtige vej vi er på - indenfor alt , hvadenten spørgsmålene kommer fra fagpersoner, journalister, børn, mennesker, andre lande, eksperter eller hvad ved jeg.

Disse spørgsmål medfører udvikling - på sigt.

Hvis man skulle være i tvivl om dette, så kig på Nordkorea, hvor der IKKE må stilles spørgsmål til noget som helst.

kloge ord fra Rosenholm, er helt enig.

jeg tænker om der kan være en mulighed for at folk indenfor hesteverdenen er blevet lidt blinde, og har vænnet sig til de meget grovkornede metoder man ser hos visse ryttere?

-og jeg tænker også at det er meget naturligt for de fleste, at kommentere når man ser noget der ligner dyremishandling?

det er ikke noget man kun har ret til hvis man selv kan ride rosetter hjem, eller er dyrlæge...

-så kan det godt være at piaffen sidder lige i skabet,- men hvis den er opnået ved tvivlsomme metoder, så er den ikke ret meget værd i min verden...

Det er netop udviklingen, jeg håber skal forsætte. Jeg håber og tror på, at der bliver ved med at bliver stillet spørgsmål til "grim ridning".

Men allerede nævnte gruppe ser jeg ikke som positive bidrager i denne sammenhæng for vores sport.

Hetz på nettet hver gang der er store stævner ( som jeg tror er udspringet for Carl Hesters artikkel ) tror jeg ikke er vejen frem.

Der findes meget god ridning både på topplan og i bredden. Men der findes også "grim ridning" begge steder.

Agumenter og viden/erfaring og debat udsprungen derfra, tror jeg skal skabe udviklingen, som jeg håber vores sport i fremtiden vil gennemgå.

Hvis man ser ridning man ikke bryder sig om, så spørg dog vedkommende om hvorfor de rider sådan/hvad de forventer at opnå i stedet for at tage et billede og lægge det på nettet og svine rytteren til.

Eller hvis man ser et billed som man bryder sig om og straks sviner rytteren til, det er jo ikke vanvittigt længe siden der var sådan et billed, hvor det viste sig at sandheden var en helt anden end det billedet umiddelbart viste, da der pludselig kom en video på.

Hej igen,

Jeg går ind for kommunikation i stedet for mudderkastning. Nu er det bare sådan, at der sker mest, når kommunikation går mere end 1 vej .

Hvis jeg nu blev udstillet på nettet med et skidt billede (og ja, jeg har sikkert til tider lignet en klovn, der ikke anede, hvad jeg foretog mig), ville jeg naturligvis blive ked af at blive høvlet ned og kaldt diverse mindre pæne ting, men jeg ville da have så megen selvkritik (håber jeg), at jeg ville:

1) Forklare hvornår billedet er fra og fra hvilken situation. Der kan jo være sket noget i selve situationen, der fik hesten og mig ud af balance. Det kan være et gammelt billede, og jeg vidste ikke så meget dengang. Ingen bortforklaring, bare fakta.

2) Forklare, at jeg er ked af, at hesten har haft sådan en klovn på ryggen, for jeg holder virkelig af den og ønsker at gøre det så godt som muligt.

3) Forklare, hvad jeg har gjort og gør for at undgå en gentagelse.

På den måde ville jeg sikkert møde forståelse fra den gruppe af kritikere, der er villige til at lytte. Resten, ja dem kan jeg trygt være ligeglad med, for de er uden for pædagogisk rækkevidde og hører sikkert til den heldige gruppe af befolkningen, der aldig i deres liv har gjort noget forkert. Godt for dem.

For så har vi nemlig kommunikation. Ved at lukke i som en østers eller kaste mudder tilbage opnår man bare, at det er overladt til omverdenens fantasi, hvad der er sket og hvorfor/hvordan. Således opnår man kun endnu mere rygtedannelse.

Jeg forstår ikke, at mange ryttere, der bliver "fanget" på den måde, ikke bare indrømmer, at de også kan lave fejl, at de også er kede af, at deres heste har taget skade (sporehuller, blodunderløbne lader, muskelatrofi m.v.), at de også kan lære noget nyt og lære at gøre tingene på en anden måde. Det kræver dog selvindsigt og vilje til at ændre sig selv. Det kan være rigtig svært, det ved vi nok også alle sammen. Det er sikkert endnu sværere, når man er i rampelyset og hvis en ændring betyder, at man falder lidt ned af ranglisten i en periode.

Det, at hestene får massage og andre behandlinger undervejs, viser, at man passer godt på hestene uden for arenaen. I desværre lidt flere tilfælde end jeg kunne ønske ville det være dejligt, om det blev gennemført inde i selve arenaen også. Og her er jeg ligeglad med, om det hedder reining, springning eller dressur. Hvor kunne det være dejligt, om vore stewards trådte mere i karakter og fik opbakning fra forbundsside, og hvis forbundet ville stå ved deres egne regler. Hvor kunne man undgå meget på den måde. Og tilmed kunne vi slippe for uheldig presseomtale af ridning, hvilket må være i alles interesse.

MVH

Jette

Nu er der jo også noget vi har haft tradition for i Danmark i RIGTIG mange år, nemlig den famøse "Jantelov".

- Hvis der er andre der klarer sig bedre end mig så er det fordi der er fusk med i spillet...

Og det er utroligt at folk der ikke selv f.eks. rider dressur, spring, military, western osv. kan sætte sig ind i, hvorvidt ridningen er "synd" for hesten ud fra et billede...

Jeg lagde et billede op i en FB gruppe for at vise et godt eksempel på en dressur hest, nemlig af én af de unge ryttere jeg beundre allermest, Charlotte Dujardin og Valegro fra OL i Rio... Og at tænke sig at folk blev FORARGEDE over billedet og kaldte det dyremishandling???? - Så er det man tænker "har I overhovedet forstand på hvordan man rent faktisk rider en hest korrekt"?

Det er fuldstændig vanvittigt!! Og nu HAR vi jo altså igennem århundrede avlet hesten til at være et brugsdyr, enten som arbejdshest i marken, krigshest eller til vores fornøjelsesskyld... Selvfølgelig skal de behandles ordentligt, men at sige at en hest på konkurrenceplan i al almindelighed bliver mishandlet, udelukkende fordi den netop bliver brugt på konkurrenceplan, ja det er mig fuldstændig uforståeligt... Det er jo generelt set de heste der bliver behandlet aller bedst med adgang til kiropraktor, massør, sadler tilpasset af professionelle, dyrlæger døgnet rundt hvis nødvendigt, store, lyse bokse, ordentligt udstyr samt en rytter der ved hvad han/hun laver, ellers ville ejeren (forhåbentlig) ikke sende hesten i ridning hos denne...

- Så jeg kan kun være helt enig med Carl Hester Mere positivitet ind i ridesporten, fremhæv det gode, og det gode bliver det eftertragtede

Jeg synes der er en meget uheldig tendens i DK generelt, som man ser i alle sammenhænge - at alle taler om det, men ingen siger noget. Det ser man så tydeligt på de sociale medier, hvor nogen fx laver et opslag ala "lad være med at købe heste af ham her, for han mishandler dyrene" eller "lad være med at bruge denne dyrlæge, for han lavede en fejl på min hest" - der findes utallige eksempler. Problemet er bare, at skriveren har ikke grebet knoglen, ringet til manden, politiet, dyrenes beskyttelse eller noget andet - næ, de laver bare et @!#$-opslag på facebook til ingen verdens nytte andet end at forpeste alles liv. Og det har en ENORM magt! Tænk at sådan nogle opslag ødelægger folks forretninger eller hvor hårdt det er for dem psykisk at blive hængt ud på den måde. Og helt uden, at de ved af det, eller har mulighed for at komme til genmæle.

Jeg synes det er så kujon-agtigt, at man godt tør sidde bag skærmen og lave et opslag, som sviner folk til på det groveste - men man har ikke et miligrams mod til at gribe knoglen og spørge dem, hvad de egentlig har gang i. Det kunne jo være, at der var en god forklaring på, hvordan tingene hang sammen; at alt blev gjort i den bedste mening - eller at man ikke vidste bedre, og faktisk blev rigtig glad for at få hjælp til at forbedre sig. Næ, i stedet så sviner man bare folk til.

I min optik har man ikke ret til at svine nogen til, før man har gjort noget ved problemet. Hvis man så møder en idiot, en dyremishandler eller en psykopat, så fair nok - del det med os andre. Men ellers, så er det bare ikke godt nok!!

Det var det sure opstød

På den mere positive side, så vil jeg opfordre til, at man maner til besindighed, holder benene på jorden og stoler på, at andre mennesker faktisk også kan tænke, også selvom man måske ikke er enig i de valg, de træffer. Generelt oplever jeg DK bevæge sig i en mindre og mindre rummelig retning, med mindre plads til forskellighed, personlig frihed, retten til det fri valg osv. "Hvis ikke du er som mig - så kan du godt smutte". Det er rigtig trist, og det bliver et fattigt land at bo i, hvis den tendens fortsætter. Så jeg vil opfordre alle på at huske at tage ja-hatten på, give andre lidt mere plads og acceptere, at vi alle ikke er ens, og at vi ser forskelligt på tingene. Og tro på, at 99 % af alle mennesker gør alting i den bedste mening og efter bedste evner. Vi har alle et ansvar for at hjælpe, hvis nogen så mangler evnerne til at komme på rette spor. Men det hjælper ikke at stå ovre bag kulissen og bitche, det kommer der ikke nogen resultater ud af!

Jeg bed mærke i at Hester i interwieuvet siger at det er dressurryttere der æder hinanden, og kritiserer i stedet for at holde sammen. Nævner det fordi der i nogle af indlæggende er en del kritik af biomekaniske ryttere og lign, men det er jo ikke specielt dem han taler om.... det er dressurryttere imellem.

Har skrevet med ham sidste år i en debat på fb, jeg huskede at takke ham for at være et godt forbillede, da hans heste kommer på fold og at han ikke vil sælge Valegro pga hesten så sandsynligvis ikke ville komme på fold. Det blev han meget glad for at jeg skrev.

Jeg har aldrig selv været i herning, men det må have været slemt siden han skriver som han gør. For i den debat hvor han også deltog var folk godt gale i skralden over, tror det var noget med Tortillas, og de skrev ikke pæne ting... de fleste i debatten var fra usa så vidt jeg husker, så det han omtaler fra herning må have været slemt.