Jeg har en sjov lille historie, som jeg vil dele med jer.

I december måned sidste år - måtte jeg desværre sige farvel, til min tro følgesvend igennem 12 år. Jeg forguede den hest - og dagene efter var sværre at komme igennem. Jeg og den kære Fritzemand, havde dannet makkerskab i en del år, da jeg mødte min kæreste, og min kæreste kunne godt fornemme, at han havde en konkurrent i form af hesten, hvilket stiltiende blev accepteret - og noget, som jeg egentlig ikke lagde mærke til.

Dette er så hvad kæresten var oppe imod

Jeg underviser en "kone" på en nærliggende gård - som havde en unghest stående - fik tilbuddet om at "lege" med ham, når jeg nu ikke havde Fritz mere. Ved første møde, blev det nævnt, at den egentlig var til salg, men hvis jeg ville tage mig af den, blev den nok ikke solgt. Prisen var i et leje, hvor jeg godt kunne være med - men ikke på daværende tidspunkt.
Jeg var meget i tvivl - min kæreste syntes bestemt, at jeg skulle købe den (vi har ikke fælles økonomi) - men jeg havde ikke alle pengene - og var også usikker på, om den nu blev stor nok. Ejeren var meget fleksibel og gav stort afslag - da hun rigtig gerne ville have, at jeg skulle købe den, men jeg vaklede stadig.

Så siger kæresten en dag: "Jeg synes du skal købe den, jeg vil godt betale halvdelen" - og med presset fra både min kæreste og daværende ejer - kunne jeg ikke modstå længere .

Jeg ville så ikke have, at kæresten skulle betale halvdelen - uden også at eje halvdelen - så vi står begge på ejercertifikatet. Og jeg må nok sige, at min kæreste i den grad overrasker mig. Han er med i stalden mindst en gang om ugen. Kunne selv tage hesten ind, da smeden kom - og jeg var på job. Han kan tage staldtørnen med at ordne boks m.m. - hvis jeg en dag har svært ved at få det presset ind tidsmæssigt. Sidder på sidelinjen, når vores hest bliver trænet af Pernille Roager Thiesen (bæredygtig ridning) - bidrager med tilskud til foder og udstyr - hvilket er godt, for i hans øjne er intet for godt til den hest.

Min kæreste var så absolut ikke hestemenneske - men har alligevel altid sagt, at hvis han en gang skulle have en hest, så skulle det være en frieser. Nu har han så halvdelen af en næsten halv frieser - da Cosmos mor er 87,5% frieser - om Cosmos far, ved man kun, at det er en new forest blanding.

Det var først, da vi købte Cosmo, at min kæreste fortalte, at han godt kunne se, at han aldrig ville blive en del af det, som Fritz og jeg havde - og det havde jeg slet ikke selv set.

Jeg morer mig dog i mit stille sind over, at han tager sin rolle som hesteejer så alvorligt - og at han faktisk er mere pylret omkring hesten - end jeg er - og jeg er en pyllerhesteejer

I får lige et billede af den smukke Cosmo - som faktisk fylder 3 år i dag

Og så lige et fra i dag - hvor han står med våde engangsbleer på hovene (i stedet for at bøvle med spande) pga af tørre hove.