"Mit menneske har et føl. Ikke et hesteføl, og ikke et føl på tværs, men sådan et lille ubehjælpsomt og lettere klodset menneskeføl. Et barn kalder hun det. Hende er jeg svært begejstret for. Hun har altid æbler og gulerødder med, men hun giver mig dem aldrig. Det vil mit menneske gøre selv. Hun siger at jeg er for ung og for voldsom, og at hun er bange for at barnet ikke har nogen arm tilbage hvis hun selv prøver. Helt ærligt, jeg kan da ikke gøre for at hun er sød på den der "min mule skal heeeeelt hen til dit hoved"-måden. Måske har mit menneske ikke helt forstået at det kun er hende jeg driller lidt ind imellem?
Og voldsom? Hmpf; som om jeg kunne gøre for at jeg tabte hende i sommers, hun kunne jo bare have holdt bedre ved.
Nå, men hende her mit menneske vil ikke lade den lille sidde på min ryg, hun er vist bange for at hun falder ned hvis jeg gør noget uventet. Altså, som om jeg ikke passer på de små?
Hun har læst en masse inde på hestenettet om hvornår andre hestemenneskers børn begynder at kunne ride, og nu har hun tænkt over om min nye makker måske skal være en pony? Det er jeg altså ikke meget for, med mindre den kan løbe stærkt og lege vildt. Så kunne det være fint nok. Desværre er det nok ikke lige den type mit menneske har i tankerne.

Hvor har hun været henne, og hvor ville du gå hen for at dele tanker om børn og ridning?"