Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Hjælp tørt og ødelagt hår!
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 17:12

Hejsa.

Jeg har et meget ødelagt og tørt hår (flader mit hår hver dag, og det har jeg gjort de sidste 6 år).
synes jeg har prøvet en masse hårkure, men der er ikke nogle der har virket.
så inden jeg endnu engang går ud og ofre penge, på nye produkter, vil jeg høre om der nogle der kender nogle gode hårkurer, shampooer, balsamer eller andre produkter? :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 19:10

Flere frisøre har fortalt mig at den klart bedste hårkur, er ikke at vaske håret for tit.

Man kan godt skulle det hver dag, men optimalt set bør man ikke bruge shampoo mere end 1 gang i ugen, da det udtørrer håret.

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 19:18

At du glatter det hver dag er frygteligt for håret. Jeg forstår slet ikke man kan få sig selv til det, men jeg passer også meget på mit hår..

 

Få det klippet så eventuelle spaltede spidser kommer af.

Og så tager du en kold tyrker med hårvask. Som en anden skriver slider det virkelig meget på håret. Jeg vasker hår 1-2 gange om ugen efter behov, det kan snige sig op på 3 gange om ugen hvis jeg har lavet noget særligt svedigt.

Og nej, det bliver ikke fedtet. Det handler om at vænne håret til det, så gør det evt. i en ferie eller andet, så du ikke skal gå med fedtet hår til hverdag.

 

Og så lægger du det glattejern på hylden ;) det gælder også føntørrer.

Det kan bruges til festlige lejligheder, og i disse tilfælde SKAL du spraye håret med noget varme-beskyttelse først.

 

Nå, hårkure. Efter hver hårvask bruger jeg en leave-in kur kaldet Uniq One, den er god for den skal bare sprayes i fugtigt hår, fordeles og så skal man IKKE fjerne den. Så det er super nemt.

Når håret skal have lidt ekstra pleje, bruger jeg Aussie Luscious Long 3-Minute Miracle.

Bruger shampoo og balsam i samme serie, i øvrigt.

 

Så skal du nok få liv i dit hår :)


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Hver dag?!
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 21:44

Det lyder godt nok også vildt at glatte håret hver dag. Hvad har det gjort dig?

 

Har du hørt om balsammetoden/curly girl? Det går ud på at man stopper med at bruge siliconer og sulfater, og dermed vasker sit hår i siliconefrit balsam. Du må selv lige google dig frem til egnede produkter eller skrive en pb, hvis det er noget du kunne overveje.

 

Derudover så er cocosolie det store hit i hår- og hudpleje, og det kan jeg sørme godt forstå! Det er genialt. Det kan bruges som kur natten over før hårvask (i modsætning til andre olier, er det let at vaske ud med balsam) eller som leave in kur i spidserne. Jeg ved så ikke lige hvor smart det er med glattejernet. Du skulle nødig få friturestegt hår.

 

Når alle mine råd så er sagt (det har taget mig nogle år med balsammetode, hestehårkur (pb for link) og kokosolie, at få mit hår til bare at syne lidt kraftigere og gro lidt længere) så er det meget mere effektivt at undgå slid, end at forsøge at reperere håret, for det kan man i virkeligheden slet ikke. Man kan kun styrke det, så det knap så let tager skade.


 

 

Medlem af Bullerklubben

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Gggggggg
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 22:23

Vask max to gange om ugen. Drop føntørrer, glattejern og diverse andre usunde ting.

 

Tag til frisøren og få klippet de meget tørre og kedelig spidser af. Brug Aussie Hårkur. Vupti.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hårpleje
Forfatter: 
Dato:  18-05-2015 22:24

Til mit lange, kraftige og krøllede hår bruger jeg følgende produkter.

 

Fiskeolie dagligt. Spiser det for både hud og hår og kan tydeligt mærke hvis jeg glemmer det i en periode.

 

Shampoo er L'Oreal Professionel intense repair (kan tit købes billigt i en stor flaske på nettet).

 

Redken All Soft hårkur, bruger den som regel efter hver hårvask.

 

Redken All Soft Argan olie, også efter hver hårvask.

 

Jeg vasker håret hver anden dag, sørger for at få det klippet nogle gange om året og børster der kun efter hårvask. Føntørrer det efter hårvask og glatter det meget meget sjældent. Mit it hår er sundt og stærkt.

 

Jeg var også igennem mange produkter, før jeg fandt det der fungerer for mit hår. Så det er vidt blot at prøve sig lidt frem.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ødelagt hår
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 00:24

Nu ved jeg godt, at alle de andre siger, at man ikke må vaske hår hver dag. Det gør jeg alligevel, og forleden, da jeg var hos frisøren, spurgte jeg hende, og hun sagde, at hun også selv vasker hår hver dag.

Men glattejern er no-go, og det er føntørring faktisk også. Brug en mild shampoo og en egnet balsam efter din hårtype eller en leave-in balsaam. Der er mange fancy produkter, jeg bruger shampoo og leave-in skumbalsam med argan-olie, det fungerer til mit bølgede hår, som i øvrigt er stærkt og gror godt.

At spise ølgær kan hjælpe pga. b-vitamin indholdet. Jeg gjorde det i en periode hvor jeg var ret stresset, hvilket tydeligt kunne ses på mit hår.

Keep it simple, tror jeg må være vejen frem. Ikke alt for mange produkter i håret for tit, og helst ingen varme.

 

Lene


Courage is being scared to death but saddling up anyway.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Nyt liv til håret
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 09:59

Jeg synes at der er kommet mange gode råd til dig i tråden. Klip spaltede spidser af, stop med at bruge glattejern, vask kun håret 1-2 gange om ugen osv.

 

Mht. valg af shampoo og balsam så bruger jeg Rainforest Shine fra The Body Shop. Det er fantastisk til mit tykke naturkrøllede hår. Jeg kunne se forskel allerede første gang, jeg brugte det. Meget mere blødt, skinnende og medgørligt hår/krøller. Det er uden sulfater, silikone, farve og parabener!

 

Jeg har tidligere også været glad for at bruge L...... (staves?) Long fra Aussie. Men jeg fandt ud af, at der er parabener i, så det droppede jeg igen.

 

Kh. fra Esma.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Forstår ikke
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 10:05

Jeg forstår ikke, at så mange skriver, at man kun skal vaske hår 2-3 gange om ugen, når vi befinder os på et hesteforum, hvor det må antages, at folk er i stalden og ude at ride jævnligt

 

Jeg kunne ikke drømme om at tage på arbejde, uden at have vasket hår efter en stald/-ridetur. Man kan da stadig lugte, at man har været i en stald. Det kan jeg i hvert fald, og det er endda til trods for, at min hest står i en meget åben stald/løsdrift med meget udluftning Så kan det godt være, håret ikke er fedtet, men der kommer da stadig støv, hø, hestelugt osv. i håret.

 

Jeg vasker mit hår hver dag, selvom jeg har langt hår. Det kan godt være, det slider på det, men jeg må indrømme, at jeg synes, det er lidt små-ulækkert ikke at vaske hår, når man har været hos sin pruhest


Venlig hilsen


Rosen

5
4
Svar på denne tråd
 
 et godt bud
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 12:07

Jeg har da nogle gode bud.

 

Har naturkrøller og er indimellem også træt af dem og glatter mit hår, men ikke hver dag, kun ved lejlighed/fester.

 

Når jeg skal have glat hår, så bruger jeg Redkens smooth shampoo som virkelig fjerner krus osv. derefter Super 88 hårkur og til sidst et pump Morrocain Oil , lader det luftørre lidt og føntørrer det derefter og så glatter til sidst, igen et pump Morrocain oil til lige at tage det "tørre".

 

Til daglig er jeg blevet enige med mine krøller om at de så får lov at være krøller og der er Redken Curvaceous Cream Shampoo , med efterfølgende Super 88 hårkur samt Morrocain Oil så et hit, som gør krøllerne flotte, når nu man har dem alligevel. Alternativt Tresemme shampoo til tørt hår. Den er også god, men giver ikke så flotte, spændstige krøller.

 

så slut fred med dit hår og vær glad ved det som det er, og gør så lidt anderledes når du skal være rigtig fin, er mit bud. Et ødelagt hår bliver uanset glattejern eller ej, i hvert fald ikke flot i længden.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 ps ps ps
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 12:09

Da jeg har hestene hjemme og fodrer 3 gange dagligt, så kan jeg altså ikke vase hår uafbrudt og har derfor næsten altid hue på i stalden , lidt Linda P har man vel lov at være, det er nemlig samme hue. Ha ha.

1
0
Svar på denne tråd
 
 fffffffffffffffff
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 12:21

Så skal man da svede helt vildt voldsomt hvis man har behov for at vaske hår efter hver ridetur ;)

 

Jeg rider hver dag og jeg vasker stadig kun hår 2 gange om ugen. Mit hår har slet ikke behov for at få det vasket mere. Det bliver ikke fedtet, det lugter bestemt ikke - heller ikke af hest :)

 

Når håret ikke er vant til al den vask klasker det ikke, fedter ikke særlig nemt og holder sig faktisk uden at lugte.

 

Hvordan ved jeg ikke.

 

Jeg vaskede hår i lørdags. Jeg red hesten søndag og i går, i dressur ½ times tid. Ikke bare tulle-ridning. Hesten går M og jeg sveder da når jeg er færdig.

 

Mit hår lugter ikke i dag, det dufter af den balsam jeg brugte i lørdags.

 

Jeg vasker mig selvfølgelig, men håret bliver ikke vasket.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

1
0
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 12:24

Efter flere års sytematisk mishandling af mit hår, med farvninger og varme (føntørre og glattejern) gav jeg mit hår en kold tyrker.

Jeg har i over tre år ikke farvet mit hår og glatning har kun foregået inden festlige lejligheder. Hårtørre bruger jeg nærmest aldrig.

 

Vasker mit hår 3-4 gange om ugen - vasker det efter sport, ellers havde jeg gerne vasket det noget sjældnere.

 

Bruger ingen produkter i mit hår, kun en smule olie en gang i mellem.

 

Går til frisøren hvert halve år og for en gangs skyld sukker min frisør ikke, når hun ser mit hår :)



1
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 14:53

Fordelen ved kun at vaske et par gange om ugen er jo også, at man så kan nøjes med hårtørrer og fladjern 2 gange om ugen og det kan et normalt hår sagtens klare.

 

Jeg bruger en tørshampoo de andre dage og det fungerer perfekt.


Jeg bruger Kingsmoor hundefoder fordi, det er baseret på årstidens lokale råvarer, er uden kunstigt fyld og fordi det egner sig til allergihunde

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 18:32

Godt nogen nævnte tørshampoo!

Slap nu af et genialt produkt.

 

Jeg bruger Batiste dry shampoo med kirsebærduft, køber den billigt i Normal på Vesterbrogade.

Ej hvor er det smart. Har man haft en super lang dag og først næste morgen opdager at håret er småfedtet, så får det lige en omgang dry shampoo, så både dufter det skønt og ser lækkert ud!

 

Er faktisk så glad for det, at jeg frisker håret op med det inden fest nogle gange. Det gør noget helt andet end hårlak (som jeg hader) og lignende produkter.

 

Og nej, det er ikke spor klamt at dufte lidt af stald :)

Herreste gud da. Der går altså nogle dage før mit hår ikke dufter af balsam mere. Jeg har ikke hest pt. men er i stalden hele dagen grundet mit studie, og har ofte spurgt min kæreste om jeg lugter af stald/dyr. Og det mener han ikke!

Kun når der er gået nogle dage og han stikker næsen direkte ned i håret, så kan det dufte lidt sødt af hest og hø.

Det er da at foretrække frem for over-parfumerede lugte, som vi bombarderes med dagligt.

 

Men det kommer nok an på hvem man er.

Det passer mig godt at vaske hår 2-3 gange ugentligt.

Og skal jeg være helt ærlg - NEJ, det startede jeg skisme ikke med, fordi det var sundt for håret. Jeg var verdens mest dovne teenager, som havde frygteligt langt og tykt hår. IKKE om jeg gad vaske det hver dag! Det blev vasket når det trængte (begyndte at blive fedtet) og aldrig mere end det. Og det er jeg så fortsat med, med den gode bonus at det ikke bliver fedtet før der er gået over en halv uge, som regel.

Det eneste tidspunkt i mit liv jeg vasker hår hver dag, er hvis jeg er på ferie og har været i pool/hav, så får det en tur i bruser bagefter.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

4
0
Svar på denne tråd
 
 123456789
Forfatter: 
Dato:  19-05-2015 19:22

Ved ikke hvad i andre gør, men jeg har sådan en rutine til mit hår.

 

Dag 1: Hårvask og glattejern, løsthængende

Dag 2: Knap så glat og pænt, Fransk fletning

Dag 3: Tørshampoo, Flot krøllet efter gårsdagens fletning, løsthængende

Dag 4: Knold

 

Forfra


Jeg bruger Kingsmoor hundefoder fordi, det er baseret på årstidens lokale råvarer, er uden kunstigt fyld og fordi det egner sig til allergihunde

2
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  20-05-2015 12:28

Kokosolie...

 

gå i rema/brugsen/føtex og køb en gang kokosolie, smelt det i mikroovnen og på i håret- evt. sov med det i og vask det ud næste dag.

det er noget af det eneste som virker på smadret tørt hår og det koster en tiendel af alle de dyre og i øvrigt ikke virksomme hårkure- ellers prøv den her, det er en hårkur med kokosolie: Purely Professional Treatment 1

eller budgetvarianten:Sunsilk smooht and shiny er også fyldt med kokosolie og koster den nette pris af 30 kr..

 

jeg har laaaangt hår, og jo længere dit hår er, jo mere varsom med vask skal man være, ellers bliver længderne hurtigt udtørrede. Tørshampo, en ordentlig hårbøste med naturhå, samt den rigtigte shampoo er vejen frem. Og drop glattejernet...

1
0
Svar på denne tråd
 
 hårvask
Forfatter: 
Dato:  20-05-2015 19:55

Det er så træls når man står i en situation hvor man kan se og mærke ens hår bare ikke er sundt længere, det har jeg prøvet et par gange og er blevet korthåret hver gang for at prøve at få et sundt hår igen.

 

Idag har jeg længere hår end jeg nogensinde har haft, det er sundt og frisøren altid stolt af det.

 

Jeg vasker altså hår hver til hver anden dag og nogle gange to gange dagligt alt afhængigt af hvad jeg har lavet.

 

Jeg bruger gerne kerastes shampoo og balsam og så hårkur en gang ugentligt og så bruger jeg en god olie fra Loreal til spidserne de fleste dage.

 

Fladjern/krøljern/føntørre bruges sjældent men når det sker bruger jeg altid en god varmbeskyttende spray lavet til enten føn/krøl/flad, her bruger jeg frisørens anbefaling til min hårtype.

 

Derudover klippes jeg ca. hver 3 måned, blot lige spidser og ofte tager de maks 1 cm. men det holder spaltede spidser væk og giver basis for sundt hår og det er efter jeg er begyndt med dette at jeg har fået dejligt langt hår.

 

Pøj pøj med projektet.

 

mvh

Mie


Life is what we make it.

 

ox vallak(kastreret d. 3.10.14) fra marts 2013 og ox hoppe fra februar 2012 sælges, se min profil for flere oplysninger

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  22-05-2015 22:57

SULFATFRI SHAMPOO & CONDITIONER.

 

Det gør underværker - og så kan du SAGTENS vaske hår flere gange om ugen!! Det med ikke at vaske hår for tit er fordi at i alle vores fancy produkter er der vildt kraftige rensemidler, som også vasker alt din naturlige beskyttelse ud af håret - plus al den hårkur, du render og putter i også.

 


Så sulfatfri: det kan ikke siges nok!


Kia & Afline
ifyourdreamsdon'tscareyou theyarentbigenough

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hulunulu
Forfatter: 
Dato:  29-05-2015 19:31

smid lidt ekstra mønt efter en lækker shampoo og balsam, og brug evt balsamspray i løbet af dagen :)

dreadlock extensions er også en god måde at gide dit hår fred på :)


- Clarina Pilegaard

60227462

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider