Helt for egen regning så tror jeg langt hen ad vejen det hænger sammen med de avlsmål der er. Temperament og holdbarhed vægtes desværre IKKE hos forbundene.

Selvfølgelig har det da så nok også noget med opvækst, foder og pasning / forhold at gøre. Det ene udelukker ikke det andet, men begge dele er vigtigt for et godt slutprodukt.

Endelig er træning et sted hvor mange heste tilsyneladende betaler den ultimative pris, nemlig med deres liv fordi de rides og trænes forkert, for hårdt, for tidligt osv.

Hvilket område der er lettest at justere på ved jeg så snart ikke.

af alle de områder, du nævner, tror jeg. Nogle hestetyper er så mere udsatte end andre - klassisk er sportshestene/de store varmblodsheste vel mest i farezonen mht. at vokse hurtigere end kroppen egentlig kan klare, mangle foldtid, blive redet for tidligt/for hårdt etc. På den anden side har vi de hårdføre racer, der bliver alt for fede på marken med diverse "velfærdssygdomme" til følge og/eller går i stykker i benene eller ryggen, fordi ejer mener, at de skal præstere hver anden weekend uden muskelopbygning.

Jeg er dog uenig i, at avlsforbundene slet ikke ser på holdbarhed - hestenes eksteriør vurderes da, og det må vel siges at være det fundament for holdbarhed, som man kan sammenligne heste på. Men måske burde det vægtes højere i de samlede karakterer. Man kunne argumentere for, at røntgen burde være påkrævet i flere forbund/også for hopper, men det er jo dyrt...

Jeg har heller ingen nem løsning på problemet En ting, som man kunne gøre, var at fokusere på at uddanne hestekøbere bedre. Hestekøberkurser - findes de mon? Hvor man kunne lære at se, hvornår en hest står korrekt på benene, hvilke specielle hensyn man skal tage, hvis man køber en meget nøjsom race eller en ung hest og så videre. Men mange ting er jo subjektive i hesteverdenen, så vi er nok ikke engang helt enige om, hvem der er "eksperter".

Avl.

Se på vores malkekvæg. Eksteriør betyder ikke en DØJT, kun for dem der tager kvæg med på dyrskue. Og de har separate dyrskue-kvæg, og så produktions-kvæg som de tjener de rigtige penge på.

Malkekvæg avles efter genetik, og holdbarhed er essentielt. Det betyder intet at en ko har en høj ydelse, hvis hun ikke kan holde til at være i stalden.

I avlen vægtes gode ben, gode patter, høj ydelse og sundhed = man sigter efter den "usynlige ko", der er usynlig fordi hun aldrig skal have dyrlæge, aldrig slår ud på celletals-måleren i mælken, og generelt aldrig har problemer.

Eksteriør betyder intet. Selvfølgelig skal yveret hænge godt og benene være gode, men disse ting er allerede med i den genetiske kortlægning af kvæget.

Man krydser de dyr med de højeste avlsværdierne, og avlsværdierne bygger på det jeg allerede har nævnt, altså sundhed, hvor længe de holder, ydelse, osv.

Det hele holdes i en kæmpe database, og det er en computer der fortæller, hvilke to dyr der er gode at krydse, så afkommet får gode egenskaber i ALLE kategorierne, ikke kun ydelse eller kun sundhed.

Alvsærdierne opdateres, efterhånden som dyrene lever og deres afkom "præsterer" i besætningerne.

Hos heste får dyrene point efter deres udseende, i en alder før de har ydet noget som helst.

Så det kan effektiviseres, og man skal have mere fokus på holdbarhed og sundhed, frem for hvor højt hestene springer eller hvor meget de kan vifte med benene.

Det vægtes, ja, men ikke i samme grad som man burde.

Det er et udtryk for min personlige mening, der er sikkert nogen der mener at hesteavl i dag fingerer optimalt, men det tror jeg ikke det gør

Sophie - der lærte jeg da lidt

Her er jo et meget interessant emne efter min mening.

Jeg er pt. i gang med mit speciale på uddannelsen Animal Science (KU), jeg undersøger hvorvidt det kan lade sig gøre at forbedre holdbarhed hos springheste, og om genomisk selektion kan give bedre resultater.

Det er et projekt i samarbejde med KU, DV og SEGES, og det skulle meget gerne publiceres en gang når det er færdigt

Det sjove er, at DV (og mange andre avlsforbund) har holdbarhed i deres avlsmål, men i praksis gøres der intet for at implimentere det. Dog er der en del forskning som viser, at eksteriør har en del at sige om holdbarheden - jo mere "korrekt" hesten er bygget jo mindre belastning vil der være, des færre skader. Ligeledes er der sammenhæng mellem store konkurrenceresultater og holdbarhed, da hestene nødvendigvis må være længe i sport og træning før de kan opnå store resultater.

Men igen super spændende emne

Interessant emne.

Jeg tror det hænger mest sammen med den måde man holder hest på, for meget i boks og måske for store krav i ridningen.

Dertil kommer så det med tilridningen. Jeg lavede en tråd om det emne for lang tid siden her på hn, fordi jeg havde læst en forskningsundersøgelse fra en amerikaner, som beskrev vækstszonerne hos heste og han fraråede kraftigt at man puttede vægt på før de var 4 og selve tilridningen burde man vente til de var 5. Det var der ikke meget opbakning for i de indlæg folk lavde til emnet.

Mange ser jo heller ikke deres heste mere end et par timer om dagen, de ser ikke hvad hestene laver på foldene, som man bedre kan observere når man har dem hjemme. Mange skader kommer fra foldene, feks når indestængte heste kommer ud, kan det jo godt gå voldsomt vildt for sig osv.

Hvis en hest feks har snublet eller blevet jagtet af en anden hest er det måske en god ide at tjekke benene inden man begynder at koste rundt med dyret.

Alt i alt er det nok en kombination af manglende viden i hold af heste, manglende observertion af hvad hestene laver og de krav hestene bliver udsat for.

Jeg er overbevist om at en god løsdrift er det sundeste for hestenes kroppe og dermed giver sundere stærke kroppe.

Jeg tror, at de mange skadede heste vi ser skyldes "lidt af alt", ofte kommer en skade ikke kun af EN ting, men af flere ting tilsammen, som overskrider hvad hesten kan holde til.

Holdbarhed bør jo hænge sammen med et godt eksteriør - ingen tvivl om at skæv benstilling og dårlige hove er et stort problem hos rideheste. Men hvis man skal kombinerer godt eksteriør og super gangarter - hænger de så sammen, eller modarbejder de hinanden ? Er en kvadratisk lavstammet hest mere holdbar end en højtstillet aflang hest ? Eller er det omvendt ?

Management i stald, fold, boks betyder helt sikkert også noget - men er løsdrift det eneste "sagliggørende" ? Mudrede dybe fold uden bevægelsesmuligheder må give gener - ville de så have bedre af at blive stående i boks ?

Ridningen er siden min barndom blevet specialiseret i høj grad, og så blandt amatører. I gamle dage red de fleste "lidt af hvert", i dag indkøbes selv lille lotte's pony som enten dressur- eller springhåb. Og der knokles for at være med i toppen.

I "gamle dage" var tøjlehalt og "dum hest" velkendt og "i orden" - i dag slæbes de til dyrlæge bare de vrikker med øret forkert. Og vil man finde noget, så kan man finde noget !

I "gamle dage" fik hestene ofte sommerferie, fordi det enten bare var sådan, eller fordi der alligevel ikke var stævner i juni/juli måned. I dag skal de gå diverse jyske rideuge m.m., og der er nærmest ikke en periode uden stævner. Om vinteren rider man i ridehus, i "gamle dage" fik de fri, når det var mørkt.

Vi fodre vores heste som højtydende malkekvæg året rundt - er din hest mindre godt gående så kan en ny sæk foder eller et til tilskud sikkert hjælpe. Folde med godt græs gødes og omlægges i et væk.

Og så har der været en tendens til, at avle på dyr som ikke har vist at de kan holde. Ofte siger folk de køber hopper, fordi så kan de altid avle på den, hvis den bliver skadet ?

Så jeg tror der er mange ting, som har betydning, på både godt og ondt.

mvh Charlotte

Jeg ville komme med et indput, som mange sikkeret er uenige i, MEN jeg er faktisk rystet over så mange hestefolk der fravælger / nedpriotere smed !

Jeg tror ikke folk helt har fattet hvor stor en betydning en god smed har. Mange tror de selv kan lege smed, nogen tager på weekend kursus og mener derefter at de er smede, andre igen undlader smed osv.

Jeg taler af egen erfaring, min hest jeg købte som 7 års, en haflinger/araber bladning, havde ikke haft smed. Ejeren havde selv leget smed, efter et par weekend kurser. Hun havde haft hesten fra føl. Hestene havde balle forskydning. Jeg vidste desværre IKKE, at det kunne have katastrofale konsekvenser og da hun gik igennem handelsundersøgelsen, købte jeg hende. Under 1 år senere måtte hun aflives. Hun havde så svær spat i begge bagben, at dyrlægen sagde at hun sjælden så spat i så svær grad, som røngtenbillederne viste. Grundet forsikring, skulle en smed og en dyrlæge give begundelse for " skaden " og den lød på at hun havde ødelagt sine bagben, pga forkert benstillilng, forkert belastning, pga dårlig udført smedearbejde eller mangel på sammen. I tiden hos mig, forsøgte smeden at rette op på det med ringsko og kilesko, men uden held. Måske kunne jeg have haft hende i mange mange år, hvis ejeren fra start havde gidet ofre ordenlig smed.

Overstående oplevede jeg så igen senere, da en veninde var på udkig efter en mindre pony til sin datter. Det var en shetlænder bladning. Den havde aldrig haft prof smed, ejeren reklamrede selv, at det ikke var nødvendig, den sled sine hove selv og så " stusede hun blot lidt i ny og næ ". Ponyen er i dag uridelig, grundet gigt i hofterne og låsning i bagbenene. Diagnose = forkert benstilling, dårligt smedearbejde.

Pt har jeg selv en hest gående, som kun er 11 år gammel, men som er uridelig. Han er også et offer for " hjemmefusk " med smed og er i dag skadet i sine forben, står dårligt på dem, men er ikke halt og fungere fint som klappedyr.

Er jeg så bare uheldig og er det et enestående tilfælde ? Niks. Jeg kommer jævnligt på en gård og passer dyr, hvor de også har heste og her ser jeg igen mønsteret. Smed for sjældent, selv tilretning af hovene eller at hovene passer sig selv.

Flere 1 og 2 års heste, har aldrig haft smed før. Man må i danmark gerne lave smedarbejde uden at have en uddanelse. Det er ubegribeligt i betratning af at hestene hove og ben er fundamentet for resten af dens liv. Står hestene forkert på hovene, så belaster det alt, lige fra benene, nakken, ryggen, hofterne, skuldrene osv.

Når alt overstående så er sagt, så ved jeg godt at mange har proff og regelmæssigt smed og at forklaringen ikke kan findes der.

En anden forklaring KAN være at vi holder for mange heste, på for lidt plads. Vores heste har ikke selv valgt flokken, trods de er flokdyr, kan de ikke nødvendigvis enes, men er tvunget til det, da de ikke kan forlade flokken og danne en ny. På den baggrund sker der mange unødnvendige skader og spark, som kan have konsekvesner. Skader og spark ,man aldrig ville se hos vildheste.

Mange marker er også EKSTREM mudret om vinteren og står hestene bare der i mudret og hænger og har ikke særlig meget tørt leje, tænker jeg at det også kan skade. Mudder kan give sur stråle, mug, fugt i benene, som måske særlig gigtplaget heste mærker. De heldige som kommer på tørt boksleje om natten, står så godt nok ikke i mudder, men står så måske for mange timer i boks, men der er også dem der går i en mudret løsdrift vinteren igennem.

På en flad fold, får hestene ikke opbygget muskler, som den ville gøre, hvis den gik i bakker og på forskelligt underlag.

Jeg tror at overstående kan være med til at gøre vores heste skrøblige, fordi at uanset hvor godt vi gør det, kan vi meget sjældent leve op til den måde vildheste bevæger sig på. Mange af os har ikke gigant folde med kuperet terræn, helt muderfri områder, kan dele flokkene op osv.

For egen regning, så er min opfattelse at det langt oftere ( hvis ikke størstedelen ) af hestene der får benproblemer som er varmblodheste. Om det er sætditlandsnavnforanvarmblod, en blanding der let kunne kåres ind i DV, Trahkener, Holstener e.l.

Om det er grundet avlen, der har meget fokus på bevægelsen og udseende og ikke særligt meget på holdbarheden. Eller om det er grundet, at det typisk er disse typer heste der bruges i konkurrence og på højere plan. Eller at de måske pakkes for meget ind kva deres konkurrenceridning og dermed mindre turridning, ingen eller lidt fold ( som er firkantet uden en bule ).
Disse racer skal også tit præstere mere, hurtigere grundet diverse kåringer og championater.

Pas - det ved jeg ikke.

Men jeg synes sjældent fx fjordheste og haflingere har ben problemer - selvom de fx bruges efterhånden fra LC-LA i både spring og dressur, samt kørsel og alm. tur.

Jeg lavede for sjov en undersøgelse, bare helt for sjovt og selvfølgelig intet der kan bruges til noget som sådan. Men den blev postet på diverse internet sider.
Men der var det mest udbredte aflivnings/dødsårsag gigt ( her har jeg talt alle slags sammen ) og derefter tarmslyng/kolik.
Kan ikke huske hvor mange der deltog, enten 500 eller 1000 - med heste i alle aldre og som blev brugt til alt, samt føl og plage.

Den type problemer haflingere, fjordheste og islændere får, er så tit af en anden karakter.

at man i de senere år har konstateret, at rigtigt mange islandske heste har spat.

Paradise »Lost« / Du har en rigtig god poiente der.

Jeg kan sagtens drage en parallel mellem DV og SDM samt Islænder, Haflinger og Fjord med kødkvægsracerne.

Er det ikke SF (Selle Francais) der brugskårer deres hingste? Altså de går IKKE op i eksteriør, hvis dyret kan springe, hvilket kan give nogle "interessante" heste rent eksteriørmæssigt.

At dårligt smedearbejde kan være årsagen.. Tjaaa, selvfølgelig er selvgjort ikke altid velgjort i dén sammenhæng; Men når man tænker på vildtlevende heste som aldrig ser skyggen af smed så har jeg svært ved at se smed hver 5 - 8 uge skulle gøre forskellen! Hvordan bliver New Forest ponyerne på Langeland beskåret?

Jeg kender en som har 2 heste som er ca. 12 - 14 år og som aldrig har set skyggen af en smed og de har aldrig været halte! (Dermed ikke sagt at jeg bifalder dén måde at have hest på!)

Der er gang på gang folk som opgivende beretter om heste med dårlig holdbarhed som TS også nævner og som går andre veje racemæssigt set. Dét er måske også en af grundene til at vi ser flere og flere "alternative" racer komme langt og klare sig godt på konkurrencebanerne. Det er simpelthen rytterne som bliver bedre på det eksisterende hestemateriale.

jeg tror at der er mange ting som gør det

for tidlige tilridning : mange har jo købt en ridehest, og man skal altså lige nå det hele inden hesten er 6 år.

dårlig avl: man avler for højt i forhold til hvad hesten kan bære. det er jo ikke naturligt at hesten er 170 +

man avler jo "bare" på div hopper, uden endelig at de måske er så meget værd. mange har jo købt en skadet hoppe som altid jo kan bruges til avl.

for lidt fold: mange steder kommer hesten jo slet ikke ud. for den kunne jo komme til skade - hvilket den jo gør når den så endelig får lidt frihed for den er jo ikke vant til at skal bruge sine ben

for dårlig viden: mange heste får dårlig mave i efteråret. hvorfor? jo man tænker ikke på at ud-græsse sin hest. man husker godt nok at få den ind-græsset

man vælger også tit at man godt ved hvad hesten fejler og vælger at få en masse mennesker ud, uden at det faktisk virker. Har aldrig kunne forstå hvorfor man ikke starter med en dyrlæge. Nej man skal lige have en fys, kio eller andet ud først.

og der er sikkert flere andre ting.... desværre for hesten

personligt:

har to foldbumser, som kommer på fold fra morgen til hen på eftermiddagen (alt efter hvornår de gider at komme ind), de har stor fællesboks, går på halm og får hø. Ikke noget med at få høet tjekket. de får det hø som jeg har fundet som ser godt ud.

de får foder 3 gange dagligt, 3 gange hø hver dag. får frøgræs på folden i vinterhalvåret. deres fold er ikke vanttig stor - vore grund med have er på 4800 men der er græs hele året på folden, tiltrods for størrelsen

dyrlægen har jeg ikke haft besøg af i de sidte 4 år. dels fordi de ikke bliver vaccineret og dels fordi der har ikke været et behov.

har haft hestene i 13 og 12 år. damen har haft 1 gang kolik og han har haft det 2 gange. hun har så også været sparket i hovedet - af min vallak.

Vildheste bliver ikke redet på. Det er sådan ligesom pointen. Vildheste går mange mange kilometer om dagen i varieret terræn og på sten og klipper. Så man kan slet ikke sammenligne det.

godt nok er vi sydpå, men klipper er der altså ikke her på langeland

dem ved bagenkop går på noget strandeng, og så går der også nogle på nogle vådområder/skov oppe ved tranekær slot

men ingen klipper, desværre

men jorden er meget leret her på langeland, så det slider pænt på hove.

Anette: Uha, det ved jeg faktisk ikke! Er ikke super meget inde i varmblodsavlen i andre lande, men det skal nok passe. SF synes jeg er en dejlig race, jeg elsker at se dem til stævnerne. Og ja nemlig, det er nogle ret interessante paralleler

Nogle vil påstå, at heste og produktionsdyr ikke kan sammenlignes avlsmæssigt. Og nej, men så alligevel? Vi presser faktisk vores rideheste en hel del i dag, især når man kommer op i de højere klasser.

Derfor tror jeg avlen har en pæn del af skylden her, de har simpelthen "tabt" holdbarheden til fordel for ydelsen i kapløbet om at fremavle diverse verdensstjerner inden for hestesport.

Nej, jeg synes nu godt man kunne lære noget her, få holdbarhed og sundhed med (fx hovsundhed, mave-tarmsundhed, osv). Det er ikke ting der har en arvelighed på 100%, men man kan komme langt nu om stunder med moderne teknologi, så man kan udregne de bedste heste at krydse.

Anyhow Jeg er enig i at mange måske undervurderer smedens vigtighed. Jeg har en enorm respekt for deres arbejde og viden. Vilde ponyer tøffer rundt og laver måske ikke så meget, men rideheste i dag?

Hvis mennesker lavede så meget, ville de også have diverse orthopæd-specialister ind over. Hoven betyder en hulens masse for hvordan hesten fungerer. Ingen hov, ingen hest

Spændende emne!

Godt spørgsmål..., svarene kan være mange.

Jeg undrede mig over en salgs-annonce, hvor hesten allerede som 3½ årig, havde startet stævner, der tænker jeg, må den lige blive tilredet først ?

Min tanke, er at mange heste bliver pacet for hurtigt frem, ifa. for tidlig tilridning og for meget pres på, fordi de evt. viser evner, disse evner skal dog vente lidt, lad hesten vokse og finde sit leje, ejeren må dog også lige have tålmodighed, ifht at finde hestens formåen og evne, lad dog den være hest.

Så i bund og grund ifht dårlig holdbarhed, tænker jeg, tålmodighed fra ejerens side, uden alle de ambitioner mennesket har på dens vegne.

En hest er et smukt dyr, men en hest. (ikke en robot)

Jeg vil mene at der er 2 årsager.

1. Forkert selektion i avlen
2. Manglende horsemanship hos rytterne

1. Der er en tendens til at kan hoppen ikke bruges til andet, så kan den altid få et føl. Nej, intet er mere forkert, vi skal kun avle på det bedste af det bedste, og allerhelst noget det har vist at det kan rides og gerne i mere end 1-2 år.

På samme måde med hingstevalget, det er måske bedre at vælge en middelgod hingst på 10-15 år, som har vist at den kan rides og at den kan holde istedet for at vælge en 3-4 års med super gangarter/springevner, som i bedste fald kan styres rundt på en bane, og som man ikke aner om kan holde på længere sigt.

2. Jeg tror såmænd ikke unghestene tager skade af at blive tilredet tidligt, men de tager skade af at blive redet tidligt. Så 2-4 uger med rytter og så fri igen, når de kan styres rundt i alle 3 gangarter.

Og så tror jeg faktisk at mange ryttere er for dårlige til at erkende/spotte at deres hest fx er begyndende halt, hvor omfanget af skaden ville blive mindre hvis behandlingen blev sat i gang tidligere.

På samme måde tror jeg også at mange ryttere mangler tålmodigheden til at vente på at hesten bliver 100% rengående og genoptræne langsomt, eller at indse at hesten måske nok vil kunne rides, men ikke på det niveau/i den disciplin som rytteren ønsker, så den måske er bedre tjent med en anden rytter. Og faktisk så tror jeg at forsikringerne koster mange af disse heste livet. For rytterne sælger jo ikke deres dyrt indkøbte hest billigt, for så er der ikke råd til at købe en ny.

Altså, som flere skriver, så er der nok mange årsager til manglende holdbarhed hos heste. Der er det avlsmæssige, fodringsmæssige, hvordan de trænes osv. Og så er der jo også sort uheld..

Jeg avlede engang et føl på min rigtig gode ridehest. Da den var 7 år gammel, fik den en stofskiftesygdom og blev forfangen. Sygdommen kunne ikke helbredes, og da den blev forfangen for tredje gang, trak dyrlægen dyreværnskortet, og hesten måtte aflives. Det trækker jo ned i statistikken, at den kun blev 7 år.

Min nuværende ridehest er 17 år og har aldrig været syg eller skadet. Den går middelsvær dressur på C-plan. Hesten blev tilredet som 3 års, hvorefter den gik på en mark hos avlerne i 2 år, da de ikke kunne få den solgt. Så den er da med til at trække statistikken op

Jo, jeg mener alvorlig talt godt man kan sammenligne de vildt levende heste som ikke har smed, med tamheste. En halt konkurrence hest skal nok få foder mm. mens en vildt levende hest ikke vil kunne bevæge sig efter føde!

Når en vildtlevende hest ikke har smed, så bliver den NØD til at kunne bevæge sig efter føde.

For lige at kikke på køerne igen så er der jo også den parallel at der er færre køer som kommer på græs. I dag kommer kun ca. hver 4 malke ko på græs. Dem der IKKE gør, har tilgengæld også problemer med bentøjets holdbarhed. Hvor mange heste der kommer på græs ved jeg ikke, men der er som jeg ser det tydelige paraleller.

I den perfekte verden var der dyr som blev spist, hvis de ikke kunne flytte sig, formere sig og overleve på komfort.

Vi har fået ulve i Danmark, men de får nok næppe nogen særlig betydning for hesteavl, ellers havde det været lidt lettere.

Indrømmer da blankt at min gamle hoppe aldrig ville være blevet 25 år i en vild flok, da hendes hove har brug for jævnlig beskæring. De hingste jeg har brugt, har haft tydeligt bedre hove, både form, horn kvalitet og hov stilling, hvilket også er slået igennem på afkommene.

Jeg tror ikke man kan pege på EN årsag til den manglende holdbarhed.

Jeg tror det er en kombination af mange ting, herunder osse avl og opvækst.

MANGE steder går heste(inkl plage/ungheste) på små, helt jævne folde, hvor de ikke rigtigt får mulighed for at styrke skelet, sener osv ved bevægelse på varieret underlag. Eller bevægelse i det hele taget. En lille travetur langs hegnet, er i min verden ikke nok.

Træning er osse ofte forholdsvist ensformigt. Der rides 5 dage om ugen på en ridebane med pænt og jævnt underlag, og så måske en ugentlig skovtur.

På min egen kan jeg da se at holdbarheden blev væsentligt bedre da han blev tilkørt og begyndte at gå lidt military med dertilhørende meget varieret træning.

Det har altid knebet med at holde ham rigtigt rengående på trods af ordentlig smed, dyrlægebesøg osv. Han blev så tilkørt som 11-års, og derefter havde han faktisk aldrig rigtigt sygedage (og han blev brugt noget hårdere end tidligere).

Og så lige i forhold til det der med koldblods vs varmblods. Det er jeg ikke ubetinget enig i.

Vi har belgiere (og en enkelt jyde har der osse været), og jeg skal da lige love for at er der en race der har holdbarhedsproblemer, så er det belgieren. Men fordi det er så få af dem der bliver brugt, og fordi snubleri og lettere urent trav blot tilskrives "det er en belgier" er det sjældent noget der opfattes som et problem.

Der er blevet rystet noget på hovedet af os, når vi har fragtet belgierne til røntgen mm. blot fordi den gik og snublede -belgiere er lidt klodsede og snubleri er helt almindeligt... åbenbart...

Men vores 2 der har haft de problemer, har altså vist sig at fejle noget. Den ene havde problemer med halshvirvler og måtte aflives, den anden havde problemer med en senevedhæftning og er, efter behandling og genoptræning, fint gående igen.

Så spærgsmålet er om skaderne ikke bare oftere overses ved koldblodsheste -i hvert fald af de typer der ikke bruges så hårdt/slet ikke bruges/ikke bruges til konkurrencer.

Mustang heste kan nu sagtens have ganske elendige hove - det er ikke nødvendigvis værd og stræbe efter.

De må bare leve med det, da der jo ikke liige er en smed der fikser problemet. Ligesom vildheste må leve med det de ellers fejler, eller gå til grundet manglende føde.

Angående avl synes jeg det er væsentligt at mange stiller store krav til de kårede hingste, hvilket jo er godt Men derimod vælger mange helt ukritisk at avle på hopper med skader og muligt arvelige sygdomme. Jeg synes der bør komme mere fokus på hopperne, der avles på sammenlignet med de krav der stilles til hingste. Hopperne er jo også med til at skabe de kommende avlshingste.

Derudover tror jeg også alle andre nævnte faktorer i denne tråd spiller ind. Særligt har jeg lagt mærke til at folk har svært ved at håndtere skadesforløb. Jeg har tit observeret folk med en skadet hest have en utrolig kort genoptræningsperiode. Dertil underviser mange ud fra at man møder op til undervisning med en varm hest. Hvortil jeg savner lidt mere fokus på opvarmning og afvarmning, hos nogle ryttere. Samt undervisning i det.

En anden ting er at man bør være realistisk omkring sit hestemateriale og hvad man forlanger af det. Nogle heste har bygningsmæssigt store udfordringer med at udføre det rytteren ønsker. Bliver de alligevel uhensigtsmæssigt påtvunget det, tror jeg også det ofte får skader til følge. Samtidig ser man også den anden vej folk med optimalt hestemateriale der så over-rider dem, fordi hesten har nemt ved det.

Og sådan kan man blive ved. Jeg tror ikke der er et endegyldigt svar, jeg tror det er en stor blanding. Den mest sunde velavlede hest kan hurtigt blive skadet ved forkert/for hård træning og omvendt.

Jeg synes, I bringer væsentlige punkter op, og at I har ret i at der er mange årsager.

Jeg tror avl, manegement, smed, opstaldning, foldtid og kvalitet er alle afgørende faktorer.

Tilridning - både hestens alder og metode er afgørende, samt videre brug af hesten i ridning (ell hvad den nu bruges til)

Jeg vil gerne nævne en årsag mere - os! Alle os almindelige ryttere der ikke er specialister. Det er os der har det daglige øje på hesten og skal opdage ting i tide og gribe ind når påkrævet.

Jeg har en velavlet Tysk Oldenburger. Hun har fine gener og var en lovende unghest, hun blev tilredet langsomt og hensynsfuldt, fodret efter alle kunstens regler, smed ofte osv osv. En dag som 5årig brækkede hun benet på folden (ingen ved hvad der skete).

Det blev et kompliceret langt forløb, men en dag sagde dyrlægerne - nu er hun klar til genoptræning.

I dag er det 3 år siden hun brækkede benet og først nu er hun "godkendt" som almindelig hest at kiropraktoren, først nu efter 2 års træning, fra jorden og siden i ridning er hun ved at være normal. Hun har fået masser af kiropraktik, afspænding, kranio Sakral terapi. Og vi har brugt en dyr og dygtig underviser (som er super med bevægapperatet) og vi har kæmpet. Jeg har lært SÅ enorme mængder af det hele. bla har jeg lært, hvor lidt jeg ved....

Jeg kunne godt se at damen så lidt skæv og forkert ud, men at det var så slemt at kiropraktoren udtalte efter at have set hende første gang at hvis vi satte os op kunne vi aflive inden et år, så forkert brugte hun sig selv - det kunne jeg ikke se.

Da hun begyndt at blive brugt mere blev hun on and off småhalt, hun havde en del hovbylder i den periode og vi troede jo det havde med det og forket benstilling at gøre, på en eller anden måde. Viste sig hun behøvede sko fordi handes hovform er for lang, så hun behøver rullesko. Igen. Vi vidste ikke nok til at se det.

Jeg tror, vi uforvarende slider vores heste op, ved ikke at genkende dårlige hove forkerte benstillinger, bevægelser, træningsmetoder osv osv.

Der var noget galt med vores dame en dag, og hun røg tiludredning. Hun var øm ved tungebenet og trist at se på, gik forkert og var generelt sølle. Hun blev røngtenfotograferet ved kæber m.m. og så tog dyrlægen et af nakken - for som han sagde 90 % af de tilfælde hvor ejeren sagde at der var noget galt omkring hovedet var det forandringer i nakken - og den kommer af at ride bag lod. Vores viste sig at have halsbetændelse!! Men 90%!!! Det er dog noget - og det er 100% rytteren.

Og så er der penge - vi har postet rigtig mange penge i damen, det er det ikke alle der kan eller vil - og så er det aflivning. Penge udsætter nok også vores reaktion ef og til så vi venter lidt med at bestille behandler...

Vi gør alle vores bedste for vores dyr, men vi er ikke specialister der ved noget om ALT...

Jeg tror såmænd ikke heste er mere skrøbelige eller sarte i dag end tidligere. Men jeg tror vi er mere opmærksomme i dag og er blevet bedre til at finde fejlene. Tidligere accepterede vi bare rigtig mange ting og tilskrev dem hestens små quirks og uvaner - nu udreder vi det hele i stedet. Og det er jo kun positivt, synes jeg. Men det fører jo uheldigvis også til at mange heste bliver kasserede, fordi man finder etellerandet, der måske i virkeligheden ikke har den store betydning for den almindelige fritidsrytter og som heller ikke generer hesten.

Jeg tror bestemt heller ikke, at hestelivet er mere unaturligt nu. Eller lever mere unaturligt. Min barndoms heste som stod opstaldet på rideskolen (i spiltov!) blev fodret med havre og so-piller to gange dagligt, fik en armfuld hø, kom på fold en 4 timer om dagen og stod resten af dagen inde i en lavloftet stald hvor der lugtede ret meget af ammoniak, blev ikke indgræsset om foråret, havde smed hveranden måned og fik kun sko på hvis de var ømtåede, man red med den sadel man nu havde og fik den sjældent tjekket eller omstoppet (og hvis den ikke passede smed man bare et tykt lammeskind eller lignende under, så lå den fint) og der var ikke et stort udvalg af bid og trenser og alt muligt.

Nu til dags går man efter min opfattelse meget mere op i opvækst, foldtid, fodring, stald-management, korrekt tilpasset udstyr, smed osv. Jeg ville hellere være hest i dag end i 1995.

Og så tror jeg, at mange skader og problemer, dengang som nu, skyldes rytteren. For 20 år siden var der sgu også ryttere, hvis heste allesammen blev skadede og måtte kasseres.

En dyrlæge fortalte mig for nylig, at ca. 50 % af alle rideheste han havde gennem røntgen havde tætliggende torntappe. Men om det bliver et problem afhænger i høj grad af ridningen. Og det er blot et eksempel.

mit bud, som er meget generel er vist for egen regning men..

heste er et steppedyr og har brug for meget bevægelse i jævnt tempo.

Jeg har tit været ude hos avlere der har føl stående på stald om natten også om sommeren.. tja Foulum har så vidt jeg husker lavet en undersøgelse, der viser at føl der går ude mindst 20 timer i døgnet har nedsat risiko for OCD endda med hele 40 %.. mon ikke der kan være bare lidt sammenhæng der med for meget boks også.. går hesten meget rundt beslastes den stille og roligt og derved arbejder kroppen og knogler også, hvilket da kun kan styrke en hest.

hestene i dag er blevet meget bedre end for bare 10-20 år siden.. de har lettere ved tingene og hvor det før var usædvanligt at en 8 års gik GP så ses det jo oftere og oftere... Det kan godt være hesten har lært øvelserne. men er den nu også styrket godt nok.. jeg er ikke tilhænger af sen tilridning, men mere lidt af gangen og så med fornuft... har desværre også set folk tonse rundt på en 3 års bare fordi den er blevet 3 år..

Min erfaring med heste meget på fold er at de er MEGET bedre til at passe på sig selv end, den der står meget i boksen.. hesten der går i løsdrift går stille omkring, da den ikke opsamler energi til at brænde af.. har den gået på ujævnt/forskelligt terræn har den meget bedre styr på sine fusser og mere stabil på benene end den hest der kun ser en meget plan ridebanebund..

og som en skriver længere oppe så red man før meget mere varieret.. lad da dressurhesten løsspringe og springhesten gå dressur. mv..

og den der med at løsdrifthesten bliver doven kan jeg ikke genkende, min vallak er stadig energisk og vil gerne selvom han går i løsdrift.. men ok når der er frost om vinteren er han næsten farlig at ride fordi han har aaaaalt for meget energi.. men den energi er ikke engang til at ride på.. så hellere en afslappet men arbejdsklar hest..

tror der er flere faktorer der spiller ind, og ingen regler uden undtagelse.. men generelt set så tror jeg vi pakker hestene for meget ind til tider..

Jeg tror ligesom en del af jer andre, at det er en del af det hele.

Avl, for tidlig tilridning kontra for store krav osv.

Læste et interessant opslag fra Jarløv, hvori han beskrev, at når man kiggede ny (tilredet) hest, så skulle man i højere grad gå op i, om hesten var redet efter de samme principper som man selv gjorde, end i f.eks røngten.

For rigtig mange heste går i stykker, hvis de pludselig skal rides på en hel ny måde.

dårlig ridning og dårlige sadler der ikke passer hestene. det tror jeg er grunden til at så mange heste går i stykker. Ja får sikkert verbale høvl nu, men jeg mener seriøst at der er mange der ikke burde have hest og ride. så megen grim ridning rundt omkring.

Der står meget i denne tråd, som jeg er enig i.

Men jeg kommer også til at tænke - holdbarhed i forhold til hvad?

Et par indlæg sammenligner ridehestes liv med vildhestes. Jeg ved ikke, hvor længe en gennemsnitlig vild hest lever, men et hurtigt gæt er, at den næppe bliver ret gammel. Så vidt jeg ved, lever dyr i fangenskab typisk længere end deres vilde artsfæller, fordi de har bedre adgang til føde, ingen fjender og bedre pleje ved sygdom og skader.

Så man kan da godt kigge tilbage, se hvad det er for et liv hesten oprindeligt er skabt til, og dermed trække nogle paraleller til, hvordan det gode hesteliv bør være, men man skal passe på med at trække den for langt. Den moderne ridehest ville næppe klare sig godt i det fri.

VH Line

Schnellen. Jeg har tænkt lidt det samme.

Hvis man sammenligner med folk der har dyrket sport i årevis, så har de også rigtig mange skader.

Daniel Agger har fx. rigtig mange skader, Joachim Boldsen fortalte, at da han stoppede i toppen, kunne han nærmest ikke komme ud af sin seng for bar smerter, osv osv.

Hvis man læser på et "løbeforum" så har de næsten alle problemer med knæ, skinneben, hælene, hofterne osv. Der udvikles uafbrudt på sko, som skal skåne her og dér. Der forskes i om man skal løbe på grus, asfalt, græs ..........

For top-sportsfolkene er der nogle skader som er nødt til at give "pause", andre skader lever de bare med, tror jeg, for kroppene er slidte efter mange år.

Jeg tror også, at i gamle dage når bonden og hans heste arbejdede i marken, så havde såvel bonden som hestene ondt her og dér, men marken skulle altså passes, så det var afsted om morgenen, trods diverse skavanker.

Og så er spørgsmålet, hvor gamle heste egentlig er ment til at blive? Og med det mener jeg, at menneskene jo oprindeligt slet ikke blev så gamle, som i dag.

Jeg nærmer mig de 50 år og der kommer altså lidt skavanker her og der og tandreparationer osv. og da jeg brokkede mig lidt til tandlægen sagde han, at du skal huske, at dine tænder slet ikke er beregnet til at holde så mange år. Jeg synes efterhånden at naturen må have "lært det" så vi kunne få et sæt nye ved 40-50 års alderen

Jeg tror der er mange årsager, bla. i manglende sund fornuft, omtanke, tålmodighed, sløjferæs, og dyrlægernes evne til at finde noget, da kunden ønsker det, i stedet for at sige "problemet" er over sadlen, for så mister de en kunde

Tit når heste får en skade, så kommer man langt med at lukke øjnene, og lukke den på fold og give den TID, men det har folk ikke, for de har købt en ridehest, betaler dyr opstaldning og de vil ride

Så er der alt for mange som tror det er "farligt" at lave andet end at ride rundt i ridehuset, og løsspringning, bomtræning, ride en tur, ja sågar ride på den udendørs bane, ikke er noget dressurhesten/pony skal, og nogen springryttere mener desværre dressur ikke er noget de behøver at lave, de er jo springryttere

Så er grundridning noget nogen desværre tager for let på, og som tror at hesten bliver stærkere af at hamre rundt i "slagtertrav", og når den siger fra, så er den bare dum

Jeg ser desværre jævnligt børn der jagter skråt igennem i fri trav, på forparten, som rider ti-tyve gange i træk den samme mislykket øvelse og bliver mere og mere frustreret, og hvor ponyen skriger "jeg kan ikke", men deres trænere har ikke givet dem redskaberne til at mærke og forstå problemet

Jeg ser mange der tror at trave af, er at slippe tøjlen og ride letridning to omgange, og som ikke kan forstå de dagen efter starter op med en tilsyret og stram hest, som heller ikke bliver lagt dyb til at starte med

Korrekt grundridning, smidigheds arbejde, overgange, at lægge hesten dyb, er noget jeg ikke synes jeg ser nok af rundt omkring, og her tror jeg en del af problemet er

Når man evner disse ting, og har en korrekt gennemredet hest, der også er avlet til opgaven, er det ikke noget problem at få den samlet korrekt ind

Faktisk rider mange af de professionelle deres heste korrekt og har gennem daglig arbejde gennemsmidige og stærke heste, men folk har mere travlt med at hakke på deres heste i opvarmningen går med næsen bag lod, så de ikke ser de rigtige ting også, og mange af disse heste bliver jo lige netop gamle

Vedr. avlen, så vil jeg mene forbundene har fokus på dette, og mange seriøse avlere også, og ja eksteriøret har rigtig meget at sige, når vi snakker holdbarhed, da en hest med store eksteriør fejl, kræver meget mere af sin krop, for at gå korrekt end den korrekt byggede hest

Vedr. benstilling, så betyder de fleste småting intet, bare hesten bliver beskåret efter dens benstilling, og ikke efter hvad man ønsker den skal stå

Heldigvis findes der også mange gode og dygtige ryttere, som er en fornøjelse at se på, og som har omtanke for deres heste

Annette

Jeg tror meget har med vores "management", vores måde at holde hest på, at gøre.

Alt for mange smider deres hest i en boks og så skal den stå der indtil den allernådigst må komme på fold 1-2 timer hvis solen skinner og mor kan nå at smide 4 tykke tæpper, to sæt klokker og gamacher på hesten først.

Når den så må komme ud, så skridter man lige 5 min og så "samler" man lige heste, så den går med snuden inde på bringen, det der med at skridte af kan også gøres på 5 min, for den får jo to tykke tæpper på imens, så er den jo tør....

Alt for mange sætter sig ikke ind i korrekt fodring, ønsker som Annette er inde på beskæring som er perfekt, fremfor hvad der passer til hestens ben.

Et af problemerne er at mange presser ungdyr for meget for tidligt!.

Fundamentet er selvfølgelig særdeles vigtigt, en gammel avler sagde engang når man skal bedømme en heste starter man nedefra, alt for mange heste i dag har ikke ben, hove der matcher kroppen!, korte flade piber er vigtige for holdbarheden, billedet er en welsh cob hingst der har særdeles godt fundament med særdeles korte piber,runde stærke gode hove, han har været til Klaus Hempflings sommerseminar, Klaus sagde at med hingstens exteriør var man 99% sikker på aldrig at få problemer.

Jeg har også solgt en cob hingst til en hestedyrlæge der ville have en sund ridehest= ligesom en mekaniker der ikke vil reparere biler i fritiden

OBS.

Tørre sandfolde/ridebaner m.fl.

Kvarts - hovedbestanddelen i almindeligt sand. Kvarts er rent siliciumdioxid (SiG2).

Svævende kvartsstøv, som kan indåndes, er sundhedsskadeligt; derfor er den højest tilladte mængde af sådant støv på "arbejdspladser 0,1 g/m3 luft."

Silicosis associated osteoporosis (SAO) affects pulmonary function and results in skeletal weakness. SAO has been reported in horses of varying ages living in areas where the soil contains a large amount of silica dioxide. Horses inhale crystals of the mineral as they graze, and the situation becomes worse during dry periods when the soil is increasingly dusty.

Affected horses may become exercise-intolerant and short of breath due to lung inflammation. Through a process that is not yet understood, the disease also causes severe osteoporosis characterized by lameness, bone deformities, and fractures. No cure has been found, and most horses with SAO are euthanized.

Oversat til "Dansk"

Silikose associeret osteoporose (SAO) påvirker lungefunktionen og resulterer i skelet svaghed. SAO er rapporteret hos heste i forskellige aldre, der bor i områder, hvor jorden indeholder en stor mængde af silica dioxid. Heste inhalere krystaller af mineralet, som de græsser, og situationen bliver værre i tørre perioder, når jorden er mere og mere støvede.

Berørte heste kan blive motion-intolerant og åndenød på grund af lungebetændelse. Gennem en proces, der endnu ikke forstået, at sygdommen forårsager også svær osteoporose præget af halthed, knogle deformiteter, og knoglebrud. Ingen kur er fundet, og de fleste heste med SAO aflives.