Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Kære damebrevkasse!
Forfatter: 
Dato:  09-03-2015 23:03
Hvad er jeres holdning til at invitere en 14 årig pige med til en intro time i poledance? Det er ment som en slags 'søster date' - hun er en efternøler og har 3 ældre søstre på 25,27 og 29 år. Jeg er jo så den ene søster, tadaaaa, den ældste. Hun skal naturligvis spørge vores forældre om lov - som enhver anden 14 årig ville skulle gøre.

Jeg ser ikke noget forkert i det. Det kan jeg så afsløre at den mellemste søster i allerhøjeste grad gør..

Nu drejer det sig jo udelukkende om en introtime og ikke opstart på et hold. Jeg har selv fået et par undervisningstimer i poledance, som den eneste af os, og det er sgu godt nok alt andet end nemt og sexet de første mange gange - det er faktisk temmelig svært og meget hårdere end man umiddelbart lige tror. Til gengæld er det også skidesjovt og det kunne være en virkelig hyggelig eftermiddag for os søstre som ofte pga aldersforskellen har svært ved at finde fælles fodslag.

Jeg ærgrer mig bare over mellemste søsters nedsabling over idéen - fordi hun forbinder det med @!#$, så synes jeg jo at hun er med til at skabe fordomme omkring poledance. Jeg synes bla at de topseje pole deltagere i et show som Danmark Har Talent, har været med til at afseksualisere poledance og give et bedre billede af det i medierne. Jeg undrer mig over at min ellers meget normale 27 årige søster har den holdning.

Hvad siger ænderne? :-)

 

Mvh. Lea

 

 

 

 

If horseback riding was easy, it'd be called football.

 

 

 

8
2
Svar på denne tråd
 
 Poledance
Forfatter: 
Dato:  09-03-2015 23:34

Hej

 

Hvis jeg havde en datter på 14, så fik hun ikke lov til at prøve Poledance. Ligesom jeg ikke ville give hende lov til at prøve striptease (heller ikke uden publikum)

 

Det er uden tvivl både svært og fysisk krævende, men det ligger, i mine øjne, i kategorien @!#$-dans, og det synes jeg slet, slet ikke at 14 årige skal prøve.

 

Jeg har set alt for mange teenagere bruge deres krop, give ydelser, sexualisere sig selv, til at jeg synes at Poledance er harmløst for så unge piger.

 

Så jeg holder klart med den mellemste søster.

 

Håber I bliver enige og får en fantastisk dag, uanset hvad I finder på.

 

Mvh


Man rider som man sadler, og får som fortjent

 

12
12
Svar på denne tråd
 
 Hej Eva, tak for dit besyv.
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 00:11
Ville holdningen være den samme, hvis det var din 14 årige søn? :-)

Jeg bliver også lidt nysgerrig efter hvad du danner din holdning på, er det ud fra egen personlig erfaring med pole dance eller er det ud fra det billede vi ser af sporten i medierne?

Måske er det fordi jeg ved hvor sygt hårdt det er og hvor meget træning det kræver, at jeg absolut ikke ser det som noget seksuelt. Længere. Jeg har tidligere haft samme holdning som både min søster og dig Eva, men det var indtil jeg selv prøvede det og så sporten indefra. Jeg har den dybeste respekt for nogle af de kvinder/mænd jeg har set udføre svære pole moves! Jeg lyver ikke når jeg siger at det er ligeså hårdt og svært som intensiv stramsur undervisning.:-D

 

Mvh. Lea

 

 

 

 

If horseback riding was easy, it'd be called football.

 

 

 

5
2
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 00:24
Naturligvis kan pole dance afseksualiseres - ligesom det også kan ose af @!#$! Det handler vel i lige så høj grad om underviseren/undervisningsstedet.

For nu at bruge eksemplet Danmark har talent igen, så synes jeg Magnus Labbe og det hold af pole piger (de gik desværre ikke videre) viser glimrende eksempler på proff tilgang til pole. Der var skisme ikke ret meget striptease over deres performance og det er super med sådan nogle rollemodeller!

Jeg er fuldstændig enig i at det kan være et ikke så hensigtsmæssigt redsskab i unge og usikre pigers hænder. Desværre kan den adfærd jo så også sagtens tillæres uden pole dance.:-( Heldigvis har jeg en klog, moden og fornuftig lillesøster, som jeg bestemt ikke vurderer er i farezonen for at ville bruge det uhensigtsmæssigt. Jeg holder jo af min søster og ville aldrig drømme om at udsætte hende for noget skidt. Jeg synes da også selv at jeg er et udemærket forbillede på andre områder - jeg drikker fx ikke og går aldrig i byen. Hi hi! ;-)

 

Mvh. Lea

 

 

 

 

If horseback riding was easy, it'd be called football.

 

 

 

10
1
Svar på denne tråd
 
 afsted med jer..
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 00:25

da.wikipedia.org/wiki/Pole_dance

 

Jeg har en datter som fylder 14 år her i foråret, så vil give mit besyv.

 

Jeg tænker det kommer helt an på hvordan undervisningen foregår og om påklædningen er alm sportstøj eller små dragter. så må de ældre søskende jo evt lade være med at stå at lave sexy moves op af pælen og i stedet gå ind til det som en styrke prøve.

 

prøv at læs linket det var først i 1980´erne at poledance blev et element i striptease og desværre forbindes de to ting med hinanden. Det er for mig en konkurrencesport som giver en masse styrke og der er ansøgt om at poledance måske kan blive optaget som en OL diciplin i 2016.Børn helt ned til 5 år dyrker denne sport og de er akrobater ikke stripteasere.

 

Kunne forstå hvis det var et .....-party hun skulle med til.

12
1
Svar på denne tråd
 
 Morild,
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 00:28

 

det er ikke så vigtigt hvad du tror/mener/ved i denne sammenhæng. Det er hvad resten af verden (specielt din lillesøsters omgangskreds, og helt galt da den mandlige jævnaldrende del heraf) opfattelse der er et potentielt problem her.

 

4
2
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 00:57

Jeg synes nu heller ikke det er et sted for en 14 årige pige. Så jeg er nok enig med din søster.

 

Jeg forstår heller ikke helt pointen med at tage hende med til en intro time, hvad nu hvis hun synes det er sjovt? Så er det da lidt synd hvis hun ikke må fortsætte f.eks.

 

Jeg tænker da at der må være andre, og mere passende, ting I kan foretage jer sammen

 

Men uanset er det vel i sidste ende op til jeres forældre.

7
1
Svar på denne tråd
 
 poledance
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 09:59

Umiddelbart kan jeg ikke se noget problem i, at hun er 14 år og tager en introtime i poledance, hvis det er i et studio og ikke på den lokale stripklub. Selvfølgelig bliver poledance ofte opfattet som en del af strippens verden, men i dag dyrkes det som en elitesport. Mange af de fordomme, der er omkring poledance er levn fra fortiden. Det er i dag en sport, der kræver styrke, smidighed og virkelig hårdt arbejde, hvis man skal blive god. Jeg beundrer poledansere for deres styrke og kontrol over deres krop. Jeg ser ikke noget seksuelt i sporten, når den dyrkes på den måde. Man træner i træningstøj og smider ikke tøjet undervejs (med mindre man begynder at svede)

Hvis dine forældre giver lov og din søster har lyst, så ser jeg virkelig ikke noget problem i det.


Stephanie...


Lidt om mig: http://www.stepher.dk

 

6
1
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 10:30

Nu har jeg selv trænet poledance indtil jeg fik et piskesmæld og ikke måtte mere

 

Og jeg kan da afsløre at det bestemt ikke er noget der bliver forbundet med @!#$! Det er rendyrket træning! Med fokus på at opbygge muskler, smidighed og elegance.

 

Jo, man træner i lidt tøj, dvs, meget korte shorts/hotpants og sportsbh, men det er fordi man hænger fast på polen ved hjælp af sin hud. Det er direkte farligt at have tøj på i nogle af positionerne!

 

Jeg kan absolut ikke se problemet i at en 14 årig deltager i det. Det eneste er at det er ærgerligt hvis hun falder fuldstændig for sporten, som alle os andre gjorde efter en enkelt gang men så ikke må fortsætte.

 

Årh, jeg savner at træne på min pole

10
1
Svar på denne tråd
 
 hej...
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 10:46

Jeg vil da helst argumentere for at pole skal/kan anses for en sportsdiciplin og mener ud fra det synspunkt, at din søster kan få meget glæde ud af det.

Men overvej hvad hendes jævnaldrene klassekammerater, navnlig de hormonbefængte drenge, vil forestille sig. Jeg er sikker på din søster vil blive meget "populær" og sætte hende i en position, hun formodentlig endnu ikke er i stand til at tackle. Personligt ville jeg ikke udsætte hende for den risiko.



Med venlig hilsen

Sanne "Kuku"


5
2
Svar på denne tråd
 
 der var også en gang hvor
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 10:51

det var uhørt at kvinder viste ankler....og sådan er det stadig nogle steder i verden.

 

KH:)Annette




rigtige piger rider hver dag
6
2
Svar på denne tråd
 
 hejehj
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 12:23

Hun skal da bare afsted.

 

Kan slet ikke se argumentet, som er nævnt nogle gange, at hun skal lade være fordi drengene i klassen måske tolker det forkert.
De er da drengenes problem og ikke hendes? Hormonfyldte drenge kan få noget seksuelt ud af alt - det synes jeg ikke andre skal tage hensyn til.



9
1
Svar på denne tråd
 
 søster dag
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 12:24

Hej, ja jeg er lidt forundret over, at de fleste åbenbart hælder til nej siden, jeg syntes nu bare I skulle have jer en hyggelig søster eftermiddag, som du selv skriver, er der en stor aldersforskel på jer og derfor svært at finde fælles interesser, så det er rigtig dejligt at du vil bruge tid på din lillesøster, der sikkert ellers kan "drukne" lidt i 3 ældre søstre. Jeg tror på i vil have jer en sjov, dag sammen, tøjet er vel lige så stort som i mange andre sportsgrene, bevægelserne vel heller ikke værre ( gad vide om du måtte tage hende med til en dansetime i rumba, salsa el. lign.)Er der nogen aldersgrænse, hvornår man ellers kunne melde sig til pooldance, siden din søster er bekymret? Mit råd er: tag afsted, få et godt grin og ha det søster sjovt sammen, til trods for aldersforske.

 

god fornøjelse.

hilsen Anne

6
0
Svar på denne tråd
 
 En anden vinkel...
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 13:03

Uanset hvad folk forbinder med poledance, så synes jeg ikke, at det er værd at bringe dårlig stemning ind i familien over. Vis din søster respekt og lyt til hende. Der er mange andre sjove ting, man kan gøre sammen. Måske I endda kunne finde noget at lave sammen alle 4, og på den måde skabe bedre sammenhold i stedet for det modsatte, som potentielt kan blive resultatet, hvis du vælger at gennemføre.


9
1
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 15:36

Jeg synes selv jeg normalt er forholdsvist progressiv i mine holdninger, men jeg må sige der var noget der trak lidt i mig, omkring dette.

 

Arrrh, jeg ved sgu ikke helt :/

Jeg har kun set sporten indefra én gang, og der hed det bittesmå hot pants og en bitte lille sports bh, og alle "moves" handlede nærmest om at sprede så godt som muligt, så publikum da ikke var i tvivl om hvilken del af kroppen de kiggede på det var som om det handlede mere om dét, end at øve sig i at styrke kroppen.

 

Jeg har LYST til kun at se det som styrketræning, men den oplevelse hjalp ikke så meget. Det var så kun ét træningssted, og jeg er sikker på at det varierer.

 

Jeg tror måske mine følelser skyldes, at JEG død og pine ville HADE, at skulle sådan noget som 14-årig. Jeg ville dø af skræk!

 

Så min mening kan du nok ikke bruge. Jeg kan mærke jeg ikke synes det er en fantastisk idé for en 14-årig, men jeg har ingen egentlige argumenter, så jeg tror det bunder i mig selv: jeg som 14-årig ville være alt, alt for usikker til at gøre sådan noget.

Så se hellere på din søster: hviler hun i sig selv? E hun mentalt gammel nok til at skelne mellem styrketræning, og strip tease?

Hvis hun kan "klare det", så er andres mening jo faktisk ligegyldig.

Og så er det jo bare at tage hende med!

Så kig på hende og vurdér.

 

14-årige mig ville elske at komme med til ridning, til gengæld

Det er noget for alle aldersgrupper, lej nogle ponyer og så afsted.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

6
1
Svar på denne tråd
 
 Qwrujfj
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 17:26

Jeg er ellers relativt afslappet omkring den slags, men synes som en del andre i denne tråd, også et det kan fremstå uheldigt for jævnaldrende ? jeg forstår godt du gerne vil dele noget du selv synes er sjovt, men hvad med noget i begge er lige "dårlige" til, så kan i også more jer over hinanden :)

er sikker på at jazzballet, linedance eller lignende kunne være sjovt for jer alle tre.

Håber I finder det rigtige at lave sammen, uanset hvad det er :)


"Friday left me fumbling with the blues,

and it´s hard to win when you always loose" - Tom Waits

2
1
Svar på denne tråd
 
 Noget lignende
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 18:34

Når nu det ikke falder i god jord ved 1/3 af deltagerne, så kan man, i husfredens navn, vælge en anden form for dans eller fitness at grine over, helst noget I er lige dårlige til - voltigering måske?


 

 

Medlem af Bullerklubben

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 TS............
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 18:43

...jeg må indrømme at jeg mangler lidt forståelse fra din side - især når du selv skriver:

 

"Jeg har tidligere haft samme holdning som både min søster og dig Eva, men det var indtil jeg selv prøvede det og så sporten indefra"

 

Du har selv været der hvor din søster er pt., hvordan kan det så være så svært at forstå hende? Hvem ved - måske ændrer hun også indstilling når hun når din alder - måske gør hun ikke...

 

Uanset hvad, så synes jeg det ville klæde dig at lytte til hende og så sammen finde noget andet I kan kaste jer over - vel at mærke noget alle kan stå inde for...

 

Jeg har i øvrigt ingen mening om poledance - andet end jeg aldrig ville rode mig ud i det...ikke pga det se"/()¤?" aspekt - men fordi mine stikkelsbærarme da ville syre til i løbet af no time

 

Trine (Faxa)


3
1
Svar på denne tråd
 
 tralalalulalej
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 21:18

Giv den gas :)

 

det kan jeg slet ikke se det forkerte i, det er jo ikke strip men dans :) hip hop indholder langt flere 6ede Moves og det har det færreste da noget i mod ungerne danser, så jeg syntes det er dobbelt moralsk :)

2
0
Svar på denne tråd
 
 Gør det ikke
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 21:34

Det er muligt, at poledance er en seriøs sportsgren, men det ændrer ikke ved, at rigtigt mange - nok de fleste - sætter poledance i forbindelse med striptease og 6ede moves. Og det er efter min mening ikke noget for en 14 årig - uanset kønnet på barnet.

Der er så meget andet man kan lave sammen, som er sjovt.

Min veninde og jeg er voksne mennesker, men pludselig fandt vi os selv spille fodbold mod hinanden i parken i søndags. Det var virkelig skægt. Det skal ikke så meget til for at få det sjovt, så snart der er en smule bevægelse, kontakt, og måske frisk luft, inde i billedet :-)

2
2
Svar på denne tråd
 
 Uvidenhed
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 21:55

Den her tråd viser tydeligt, at der desværre hersker en del uvidenhed. Folk som tror, at polefitness handler om at se sexy ud til mænds tilfredsstillelse har misforstået konceptet. Ja, der findes forskellige stilarter. Nogle er til det eksotiske med høje hæle. Andre er til det mere lyriske. Nogle igen til det mere show/teater-prægede. Men fælles er: Det er gymnastik og dans. Det kræver styrke og smidighed og mod. Det er hårdt. Mere end noget andet, jeg nogensinde har prøvet! Og man får blå mærker, der kan måle sig med når hesten har losset bagud og givet én et trælår... Det er ikke just indbegrebet af piv-frækt, når man kommer hjem fra træning med mærker, som havde man fået tæv. Og nej, vi går ikke til "strip".

 

Når man tager en introtime, så behøver det i øvrigt ikke at være i shorts og sportsbh. Det kan gøres i almindeligt træningstøj - løbetights og t-shirt. Man komme ikke til at klatre eller hænge med hovedet ned ad på sin første time! Og man kommer slet ikke til at bekendte sig til en bestemt stilart inden for pole.

 

Jeg forstår slet ikke argumentet med, hvad jævnaldrene drenge vil sige og mene. Er de da inviteret til at komme og se på, siden de skal blandes ind i beslutningen?

 

Og så synes jeg i øvrigt ikke, at man skal lade omverdenens - og da slet ikke det modsatte køns - fordømmelse afholde én fra at gøre noget som helst. Tænk at vi her, ikke blot i 2015, men endda få dage efter kvindernes kampdag, skal se "uuuuh, tænk nu hvad drengene vil synes!"-argumenter!

8
5
Svar på denne tråd
 
 1346;55
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 22:17

Det drejer sig ikke om kvindekamp, men om en 14-årig som ikke selv har udtrykt ønske om at poledance der måske skal inviteres til det. Teenagere er alt andet lige, ikke helt i stand til at forudsige konsekvenserne af deres handlinger. Derfor er de jævnaldrendes opfattelse af poledance relevant - især fordi det ikke er et ønske fra barnets side.

selvom du har ret til at gøre noget, betyder det ikke man skal, og her ser fordelen ud til at være væsentligt mindre end ulempen. Igen; det handler ikke om kvindekamp, for selvfølgelig har hun lov til at gøre det, det handler om at der ingen grund er til at placere et barn i en potentiel besværlig situation, når det ikke er et udtrykt ønske fra deres side.


"Friday left me fumbling with the blues,

and it´s hard to win when you always loose" - Tom Waits

7
3
Svar på denne tråd
 
 Det modsatte køn
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 22:27

Jeg synes ikke at det handler så meget om, hvorvidt det modsatte køn fordømmer eller ej. Det handler derimod om at både piger og drenge på 14 år er i puberteten og udvikler sig meget. Det betyder, at deres identitet er under særlig definering og opmærksomhed, både fra dem selv og andre.

Endvidere har 14 årige mere tendens til at putte sig selv og andre i 'kasser' i denne identifikation og udvikling. Det handler ikke om fordømmelse eller beundring, men om, at skabe image.

Da rigtigt mange opfatter poledance som noget lidt 'snusket', kan der måske komme nogle lidt uheldige konklusioner ud af hændelsen. Og hvis den 14 årige selv også opfattet det som noget .6uelt, kan det være meget svært for denne at nyde dagen med de større søskende.

Find på noget andet :-)

 

4
2
Svar på denne tråd
 
 Tak for alle svar
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 22:29
For lige at få én ting på det helt rene, så har lillesøsteren faktisk selv udtrykt ønske om at prøve det her - sammen med sine søstre.;-)
For det andet så er det lillesøsters arbejdsplads, et fitnesscenter, der udbyder prøvetimen. Et fitnesscenter hvor hun i øvrigt må benytte alle holdene kvit og frit som en del af lønnen - også pole dance/pole fitness.

Søsteren på 25 deler samme holdning som jeg.;-)
Søsteren på 27 gik i øvrigt til stripfitness for et par år siden, og der lærte hun da lillesøster et par moves hjemme på stuegulvet.:-P

Jeg takker for alle svarene - som sagt var jeg nysgerrig efter at se hvor folks holdninger lå. Der er trods alt sket noget på blot 5 år, jeg tænker at 5 år mere vil gøre underværker.

Der var jo også en gang hvor kvinder ikke måtte ride siddende overskrævs på en hest.:-D

 

Mvh. Lea

 

 

 

 

If horseback riding was easy, it'd be called football.

 

 

 

6
2
Svar på denne tråd
 
 Tilføj Else.
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 22:39
Jeg vil lige understrege igen, at det udelukkende er op til vores forældre at bestemme det. Giver de grønt lys, så tager vi nok afsted uden mellemste søster. Der er ofte tendens, lige i hendes tilfælde, til at det enten er for dyrt/for langt væk/en forkert dag/ikke har hendes interesse/find selv på flere, så nu har vi to andre bestemt at hun selv kan få lov at byde ind med noget.:-)

Ridning dyrker jeg i forvejen med mindste søster og 25 årige søster, det har ikke mellemste søsters interesse. Grunden til at valget faldt på pole dance/pole fitness var til dels pga at det var gratis, det var noget vi alle gerne ville (også mellemste søster, så var det bare uden yngste søster) og at det var et tilbud fra yngste søsters arbejdsplads.

Vi har tidligere dyrket lidt zumba sammen alle 4, men det er desværre blevet lidt for 'konet' på de hold vi kan finde heroppe og mellemste søster kan ikke få det til at passe ind i hendes tidsplan.:-/
Desværre er vi også lidt begrænset økonomisk, da vi alle er på SU - self ikke mindste søster.;-)

Tak for en i øvrigt sober og interessant debat.:-)

 

Mvh. Lea

 

 

 

 

If horseback riding was easy, it'd be called football.

 

 

 

6
1
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 23:17

Lea forstår ikke helt hvad du mener med 5 år mere. Jeg ville da ønske at flere 14 årige piger om 5 år er mere børn end voksne, og ikke som i dag, hvor 14 årige piger er mere voksne end børn. Så er ikke sikker på jeg ser frem til den dag hvor alle synes at det er helt fint at 14 årige piger danser poledance.

 

Det kan godt være poledance for mange er en seriøs sport, men der er stadig poles på alle stripklubber og det er stadig noget nogen sætter op i soveværelset for at imponere manden osv. så for mig kan det ikke anskues som kun en sport, den anden del er mindst lige så meget poledance.

4
3
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 23:37
Jeg er ikke enig med dig Caroline.:-)

Jeg tror at vi om 5 år vil se poledance som andet end udelukkende noget seksualiseret, måske mere som den form for gymnastik og dans det i virkeligheden er. Hvis det kommer på OL programmet i 2016, så kommer det helt sikkert til at rykke på folks fordomme. Dem synes jeg stadig der er en del af - det er også hvad jeg kan læse i svarene herinde.

Jeg synes Sophie formulerer det ret godt - at hun er imod det, uden helt at vide hvorfor.:-)

Alt i mig stritter, når jeg hører argumentet at man skal tænke over hvad det modsatte køn mon tænker. Gu skal vi ej - vi skal gøre hvad vi har lyst til, når vi har lyst til det.;-)

Og her taler jeg om mig selv, ikke min 14 årige lillesøster.;-)

For 5 år siden var man jo nærmest selv en stripper/en beskidt skøge/blev set ned på, hvis man formastede sig til at dance pole. Gudskelov er det ikke sådan længere! :-) Jeg håber den dag kommer, hvor man igen kan lade sin unge bade nøgen i strandkanten - og hvor 14 årige piger kan gå til polefitness uden at blive udstillet som noget grimt.

 

Mvh. Lea

 

 

 

 

If horseback riding was easy, it'd be called football.

 

 

 

6
3
Svar på denne tråd
 
 Tilføj Else.
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 23:45

Det kan godt være at ridning for mange er en seriøs sport, men der findes stadig piske i alle rideklubber og der bliver til stadighed gjort grin med ridning som værende noget seksuelt. Da jeg var 14 måtte jeg ligge øre til mange popsmarte kommentarer fra det modsatte køn.;-)

Se bla linket her - lillesøster ser i øvrigt også natholdet.:-D

https://m.youtube.com/watch?v=UuUWSohZ3Kc

 

Mvh. Lea

 

 

 

 

If horseback riding was easy, it'd be called football.

 

 

 

2
2
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  10-03-2015 23:48

Morild Forstår ikke du mener det er fordomme når det er faktum at der poledanses i stripklubber og deslige. Jeg er helt med på at nogen dyrker poledance som ren sport, men poledance er bare også det andet. Så tror jeg også det er på mode lige nu som sport, og det går nok i sig selv som alt andet. Men selvfølgelig vil der altid være en skare der hænger ved.

 

Ang den med kønnet tror jeg det der menes er, at man måske sætter en 14 årige pige i en situation hun ikke kan håndtere. Der er forskel på voksne og børn mht at gøre hvad man har lyst til vil jeg mene. Så jeg synes ikke du kan sammenligne med dig selv i forhold til din søster.

 

4
5
Svar på denne tråd
 
 hej...
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 10:04

Jeg er helt enig med CarolineR. For at holde den på egen boldbane. Som voksen kvinde kan jeg da sagtens argumentere for at gå til pole. Og diverse seksuelle hentydninger, vil nemt blive korrekset eller ignoreret uden det går ud over min selvtillid eller identitet som kvinde. Jeg er enig i, der også ligger noget kvindesag i det her og vores ret til at afseksualisere pole, når det er i sportøjemed. Men den person jeg var som 14-årig, er ikke at sammenligne med idag. Jeg var et barn i udvikling på alle planer og ville ikke have været i stand til at tage de debatter med skindet på næsen.



Med venlig hilsen

Sanne "Kuku"


6
0
Svar på denne tråd
 
 Poledance
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 13:06

Såvidt jeg kan forstå er der to grupper af poledance: En konventionel og en "ny", hvor den "nye" er mere sportsrelateret. Så længe der er to grupper, ville jeg tænke nøje over: kan jeg sætte denne 14-årig til at forklare overfor sine jævnaldrende, hvilken gruppe af poledance hun har deltaget i uden at det vil give problemer?. Meget af det 14-årige gør, eller ikke gør er, jo baseret på det miljø, der omgiver dem. Så selvom du har de bedste intensioner må du opveje om det "passer ind" i din søsters mijø - og der kan kun én give dig svaret: din søster. Hvis din søster har en god portion selvtillid, er meget udadvendt og opsøgende over for noget nyt, kan jeg ikke se noget problem i, at tage hende med til en prøvetime. Er hun derimod tilbageholdende og lidt usikker ville jeg nok vente med at introducere hende for poledance.


 

Emile

The lovelist horse ever borne

1997 - 2011

You will never be forgotten

1
1
Svar på denne tråd
 
 Altså 14 år
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 13:31

poledance i et lukket forum.... Jo, det vil for mig være ok.

Og jeg har da en datter på 14... Godt nok bonusdatter, men alligevel....

 

Og jo, hun måtte gerne tage med på sådan en tur sammen med sine søstre, hvis de ellers er fornuftige voksne individer. Og så vil jeg da bare blive voldsomt imponeret, hvis hun overhovedet kunne finde motorikken til at se bare NÆSTEN elegant ud i poledance....

 

Men nej hun måtte dælme ikke have lov til at lege stripper eller gå udfordrende klædt. Men det er ligesom også noget helt andet end en lukket introtime i poledance.

 

Og jeg er i kategorien "Meget sippet forælder".


 

Zamangah

 

 

Wrap sælges; minibig-baller i god kvalitet. Sælges både stykvis og flere af gangen. Afhentes, 350 kr. stk.

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 13:54

Jeg forstår ikke bekymringen for at en 14 årige skal finde det sexet at gå til pole dance. De eneste der kan få hende på de tanker er da voksne mennesker omkring hende!

 

Følgende citat fra CarolineR:

Forstår ikke du mener det er fordomme når det er faktum at der poledanses i stripklubber og deslige. Jeg er helt med på at nogen dyrker poledance som ren sport, men poledance er bare også det andet. Så tror jeg også det er på mode lige nu som sport, og det går nok i sig selv som alt andet. Men selvfølgelig vil der altid være en skare der hænger ved.

 

En sport der er på mode ligenu? Hvad præcist bygger du den påstand ud fra? Det er ikke for sjov at de gerne vil være med på OL niveau. Måske er sporten ny i Danmark, men alle sportsgrene skal jo starte et sted. Og så er det netop at det bliver svært når alle disse fordomme omkring fortsat bliver ved med at være her. De fleste der enten selv dyrker pole dance eller kender nogle der gør, har ændret fuldstændig mening efter at have set hvad det egentlig går ud på.

 

MAnge af de seriøse pole steder er det FORBUDT at lave nogle bevægelser kan kan tolkes som 6uelle. Det hører ikke til når det er en SPORT!

Nu har jeg klippet et billede ind med forskellige positioner, er der nogle af dem der kan betegnes som "kom og tag mig"? Ja, der er spredte ben, men det er smidigheden/styrken der spiller ind og ikke "kig lige op".

 

Billede

 

Prøv at se denne video: www.youtube.com/watch?v=bPtG05_K6mg Det er en af verdens bedste kvindelige pole dansere. Ser man ser noget 6uelt efter at have set denne her dans, så er det ikke pole dancen der er noget galt med. Så skal man nok kigge indad!

Lige præcis den her video viser helt perfekt balance i det elegante, smidigheden og styrken kombineret med dans og virkelig virkelig virkelig høj klasse!

 

1
3
Svar på denne tråd
 
 Trlalalala
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 14:38

Schwiezerosten

 

øh Ja? Det er voldsomt sexuelle! Sådan forgår det ihvertfald herhjemme på en helt almindelig onsdag

7
0
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 14:52

Det ændrer jo stadig ikke på at poledance også foregår i høj grad i stripklubber.

 

2
4
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 14:59

Schweizerosten: Og de billeder du har postet er da lige netop det jeg vil mene man ofte ser i forbindelse med strip.

 

Men for god ordens skyld vil jeg sige jeg har intet imod poledance som det ene eller andet. Jeg kommenterede blot på tråden. Og ja, så mener jeg der er lang vej omend det er umuligt at poledance nogensinde bliver kun en sport.

 

Når det er sagt, synes jeg bare det ser komisk ud og slet ikke s..y på nogen måde, men det er jo nok en smagssag. Så det er ikke fordi jeg personligt ser noget s....t i det, jeg går bare ud fra det faktum at det udøves i samtlige stripklubber i det meste af verden, og derfor tror jeg det er svært at få igennem som værende blot en sportsgren. Men god kamp til jer

 

4
2
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 15:00

Det er da fuldstændig lige meget hvad der foregår i stripklubber. Det tager da ikke sporten eller dansen ud af poledans. Poledans er ikke strip, strip er strip. Man kan strippe i selskab med alle mulige redskaber. Stole bliver f.eks. ofte brugt. Men det gør ikke en stol til et seksuelt redskab.



4
1
Svar på denne tråd
 
 Afseksualisering af poledance...
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 15:55

Til dem der lige har brug for dette er her et yderst effektivt link: www.youtube.com/watch?v=lRXzbPzGwZA - specielt power-trolden der kommer på ved 1.39 burde kunne gøre dette for jer - jeg bliver i hvert fald mere imponeret over hvad han kan med sin krop end "våd i trussen" over at det foregår på en pæl i ført trusser

 

Nu ved jeg ikke hvilke stripklubber jer der bruger disse som argumentation kommer i? For jeg har været i en del, og der har jeg altså meget sjældent set "polen" bliver brugt til "dance", ofte er det mere noget "jeg står lige her og gnider mig op af denne stang", hvilket på ingen måde kan sammenlignes med sporten poledance.

 

@CarolineR - Så er meget nysgerrig på hvilke stripklubber det er du går i? Hvor der rent faktisk bliver udført rigtig poledance

5
1
Svar på denne tråd
 
 Svar....
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 16:00

Jullebassen: Ej den slags kan man da virkelig ikke afsløre herinde

 

Jeg vil gerne lige understrege igen, igen at jeg intet har imod poledance som sport og godt kan se det som sport. Jeg argumenterer bare for, at jeg tror at den generelle holdning til poledance måske ikke er at det er en sport, thats all

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 16:10

Jeg har altså også til gode at se en stripper bruge en pole som på ovenstående billeder. Det er ikke fordi jeg drøner på stripklub evig og altid, MEN hvis strip pole og almindelig pole skulle være det samme, så tror jeg da nok lige der ville være en del flere mænd til pole konkurrencerne - alt andet lige er det nok noge billigere end stripklubben

 

Tilgæld vil jeg altså lige sige, at det er mega snyd de i den Jullebassen har linket til, bruger så tyk en pæl. De tykke er så meget nemmere at få greb om! Så nu ønsker jeg mig en ny tyk en

3
1
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 16:27

Nå men nu skriver TS at den 14-årige gerne selv vil med (sorry hvis det stod tidligere og jeg ikke havde set det).

 

Jamen så synes jeg ikke der er så meget at rafle om :)

Som sagt var jeg ikke helt sikker, men det er fordi jeg selv som 14-årige ikke ville bryde mig om det, så jeg er biased.

 

SÅ tag da afsted for pokker Hvis hun selv gerne vil, og det ikke er fordi hun skal slæbes med, jamen så er det jo dét.

Jeg ved ikke hvorfor, men må sige jeg også føler mig mere "tryg" ved at det er i et fitness center, og ikke en selvstændig klub (nok pga. det jeg så i en sådan selvstændig klub).

 

I øvrigt så jeg flere seksuelle ting i den video med den meget flotte kvinde! Jeg må nok hellere kigge indad så

Jeg ved ikke præcist hvad det er jeg linker. Jeg tror det er alt det elegante kasten-med-håret og strutten-med-numsen. I dunno.

Det er ihvertfald meget flot at se på, og ingen tvivl om det kræver styrke - det har der vidst heller aldrig været tvivl om.


Mvh. Sophie (:

 

The Mad Hatter: Have I gone mad?
Alice: I'm afraid so. You're entirely bonkers.

But I'll tell you a secret.

All the best people are.

5
0
Svar på denne tråd
 
 Poledance...
Forfatter: 
Dato:  11-03-2015 19:27

Som skrevet før har jeg en datter på ca 14 år og så har jeg en søn som er hendes tvillingebror. Vi har talt om hvad poledance er og ingen af mine snart 14 årige forbinder det med noget erotisk el sexet.

2
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  12-03-2015 10:20

Nu har jeg godt nok kun sønner, men herfra ville det blive et rungende nej.

 

Jeg kan godt læse alle argumenterne om at poledacing er fysisk krævende, ren motion, godt for din krop ect. Men det ændre ikke på det faktum at "sporten" er baseret på en metode til at fremvise mere eller mindre afklædte kvindekroppe i erotiske situationer til at "stimulere" mænd.

Polefitness, stripfitness...min bare r..., hvad bliver det næste? Blow Job fitness?

 

Så kan det godt være, at man kan bilde sig selv ind at man har taget det frække ud af sporten, men tænk lige over det faktum, at det godt nok ikke er mange mænd, som dyrker den...

 

Teenagebørn-og især teenage piger er meget følsomme omkring deres krop og udseende, hvorfor dog hive dem med til en sport baseret på, at du skal udstille din krop i diverse indbydende positioner for at ophidse mænd?

 

Nu findes der så mange andre sprotsgrene som styker din krop, din koordination, smidighed, skaber sammenhold, giver konkurrenceånd ect...Men risiko for at lyde som en sur gammel rødstrømpe, synes jeg godt nok at kvinder-og mænd- godt kan passe på deres kroppe, få god kondi og have det sjovt, med sportsgrene som ikke er opstået på steder, hvor det forventes at man smider tøjet for penge.

Jeg kan sagtens se, at nogle akrobater bruger en pæl eller to til at lave vilde og fede ting ( circe de soleil bruger det meget) men en ting er cirkus, noget andet er de her WM i poledancin videoer med hovedsageligt kvinder i meget små trusser som kaster skrævet lige ud i publikum. Med stor respekt for den fysiske styrke det kræver, vil jeg stadig mene at vi er tættere på en burlesquescene i las Vegas end vi er på center court i wimbledon...

13
5
Svar på denne tråd
 
 Polefit...
Forfatter: 
Dato:  13-03-2015 18:18

www.youtube.com/watch?v=nu6CdCKzeVk

www.youtube.com/watch?v=-S7HU62AHKU

 

Her er i øvrigt et par deltagere fra australian pole fitness championship 2015, som er afholdt i dag, hvis man skulle have lyst til at få afkræftet nogle fordomme... Ja, der er split og spagat, men det er rimelig langt fra hvad jeg forestiller mig foregår i stripklubber eller på Las Vegas' burlesque-scene... Det er vel nærmere noget, man kunne se på det kongelige.

 

Pole dance er i øvrigt ikke opstået på stripklubber og er ikke en metode til at fremvise afklædte kvindekroppe for at stimulere mænd... Sikke da en objektificering af kvinder!

3
3
Svar på denne tråd
 
 Oprindelse
Forfatter: 
Dato:  13-03-2015 20:26

Pælen/stolpen udgør et fallos symbol i følge historien..

Uddrag fra Wikipedia:

"Nogle[Hvem?] mener, at historien om pole dancing stammer fra afrikanske stammefolk danse. Kvinderne ville danse rundt om en pæl foran deres kommende mænd. I dansen ville hun vise mænd hvordan hun ønskede at blive tilfredsstillet. En anden form for pole dancing kom i det 12. århundrede med May Pole . Hensigten med dansen var at øge fertiliteten. Kvinder ville danse rundt om en lodret træstang, der skulle være fallisk i naturen. Denne dans blev typisk udført i maj. Siden 1980'erne har dansen pole i stigende grad blevet indarbejdet i striptease, Go-Go eller lap dans rutiner, først i Canada og derefter i De Forenede Stater. I 1990'erne begyndte pole dancing at blive undervist som kunst og brug i fitness-øvelser. Siden da er pole dancing timer blevet en populær form for fritids-og konkurrencesport. K.T. Coates , en berømt konkurrencedygtig pole danser, og den internationale Pole Dancing Federation , er i øjeblikket i gang med en kampagne for at medtage konkurrencedygtige pole dance i OL i 2016."

 

Måske derfor mange har svært ved kun at se det som sport alene.

Men intet er vel uforanderligt, så mon ikke med tiden at dette synspunkt også rykker sig. Spørgsmålet er jo bare hvor lang tid, det tager...

 

Venlig hilsen

Mia F. (som vælger at være upartisk i denne debat)


Do not corner something that you know is meaner than you.

...

4
0
Svar på denne tråd
 
 Et andet fallossymbol..
Forfatter: 
Dato:  13-03-2015 21:28
Hvad med midsommeraften er det ok at helt små børn danser med rundt om et fallossymbol : Majstangen er et frugtbarhedssymbol, hvilket forklarer dens lighed med en fallos (det mandlige kønsorgan). Majstangen er meget udbredt i Sverige i forbindelse med fejring af midtsommeraften.

Håber ikke det ændrer nogens syn på midsommerfester i fremtiden.

For mig er poledance = poledance
Midsommerfest= midsommerfest

Havde mine børn med på et vikingemuseum i sommers, en frugtbarhedsgud har en ret stor fallos, var det ok at lade dem se det?
2
1
Svar på denne tråd
 
 Men altså
Forfatter: 
Dato:  14-03-2015 11:24

I fortsættelse af seneste indlæg herover:

 

Er det så ok, hvis små børn danser rundt om majstangen iført lille, tætsiddende bikini, mens de gnider sig tæt op ad stangen og snor kroppen rundt i alle mulige og umulige sensuelle stillinger, inklusive spreder ben ud til publikum?

 

Jeg synes det ikke; jeg bryder mig ikke om seksualisering af børn. Det er dog helt fint med mig, at nogle kvinder vælger at dyrke pole-dance.

 

- har netop tjekket flere videoer (lavet inden for de seneste par år) på youtube fra pole dance-konkurrencer. Og hvis ikke det er seksuelt betonet, så er der da godt nok noget i vejen med min dømmekraft.

 

TS: Du er en voksne i denne sammenhæng; glem din egen stolthed i denne sag og træf et valg til fordel for din lillesøster.

2
2
Svar på denne tråd
 
 Legetårn med brandmandsstang
Forfatter: 
Dato:  14-03-2015 13:55

eshop.silvan.dk/vare/ludus- legetaarn-med-tag-2

 

Hvor gamle skal børn være før de må lege på klatretårn med brandmandsstang, og hvor meget tøj skal de have på om sommeren når de hænger i benene med hovedet nedaf om sommeren? Må det placeres offentligt eller er det bedre i haven bag en høj hæk?

 

2
1
Svar på denne tråd
 
 børns seksualitet
Forfatter: 
Dato:  14-03-2015 14:02

altomboern.dk/artikel/born-og- seksualitet

 

med udgangspunkt i ovenstående artikel ser jeg ikke noget forkert i at en gruppe af ligestillede feks dyrker poledance, derimod ville jeg syntes det er forkert hvis 2 børn deltager sammen med en gruppe af voksne.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Seksualisering af børn
Forfatter: 
Dato:  14-03-2015 18:10

Jeg synes nu nok, det er ret relevant at kigge på, HVEM det er der seksualiserer situationen.

 

Anders Matthesen sagde det så fint i et af sine standupshows for nogle år siden:

>>De må hoppe nøgne rundt dagen lang i sidesplit, indsmurt i skildpaddeolie, mens de råber: 'så tag mig dog, dit svedige svin' og stadigvæk er det eneste, der skal gå igennem dit hoved: "Gad vide, om hun har lyst til en skive kage" - for det er et barn!<<

 

Eller med andre ord: jeg bryder mig heller ikke om seksualisering af børn. Men jeg synes virkelig ikke, det er børnene, der er skyldige. Det er da betragteren, der ser noget seksuelt i et barns opførsel, som er problemet!

6
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  15-03-2015 08:15

Nu er jeg jo arkæolog, og må indrømme, at jeg bliver en smule stødt på manchetterne, når vi pludselig hiver vikingetidens frugtbarhedssymboler ind i det her.

 

Fordi det hele handler som kontekst...

 

Når vikingetidens fallossymboler og figurer virker lidt "Hmmm" på os i dag, er det fordi vi har en anden kulturel kontekst. Vi er vandt til at se "dillermænd" som noget tabu, der ikke hører til i det offentlige rum. Sådan var det ikke for vikingerne- der var det et billede på frugtbarhed, overlevelse og overskud og det er med deres øjne, vi skal prøve at betragte genstanden, ikke som en ting nede fra "den interessante butik".

 

Og når nu vi taler om kontekst...Ja akrobatik omkring en pæl findes mange steder i verden og man kan se det i cirkus og i den kontekst er det meget lidt erotisk, men en akrobatisk udtryksform. Men den unge pige skal jo ikke i Cirkus Arena, eller til akrobatik, hun skal med til POLEDANCING. Og hånden på hjertet, hvor og hvad er det lige 99% af os forbinder det med? i stort set alle film, Tv serier, tegnefilm you name it, hvor personerne er på en strip bar, der er der sådan en pæl i baggrunden, gerne med en kvinde på. Så i vores populærkultur er pældansning = noget erotisk.

 

Hatten af for at forsøge at hive pælsedansning ind i en anden sfære, at få et større forkus på det akrobatiske og kunstneriske, men så skal man i min optik holde op med at kalde det poledancing, som er det som det bliver kaldt på stripklubberne.

 

For det andet er pælen for den trænede akrobat, bare det medie, de viser deres tricks på- meget af deres træning minder om det som topgymnaster laver og involverer derfor ikke en pæl, det foregår i ribber, på gulv, på barrer ect.

Derfor bliver pælen for mig bare en undskyldning for at lave nogle øvelser i en speciel kontekst, som desværre her ER for mange forbundet med stripklubber.

 

Vil du kunne lave fede ting på en brandmandsstang? jamen så start dog med at gå til gymnastik, akrobatik og yoga. Så er jeg sikker på, at resten kommer af sig selv..

6
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  27-03-2015 22:23
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider