Hvor gammel er barnet??

Og har du læst på DSB's side om Børnetoget??

Hun er 6 år, og har taget turen mange gange med en voksen.

Ja har læst om det, men en ting er hvad der står og en anden ting er hvordan det virker rent praktisk

Læs her og prøv at søg på Google. Der er mange tråde på diverse børne-debat sider.

hej jeg arbejder i DSB dog ikke som børneguide men kan da godt fortælle lidt.

Du skal selv hente og bringe dit barn til toget og 2 børneguider tager imod hvor du har udfyldt en seddel med oplysninger (tlfnr osv). Ungerne har deres egen togafsnit hvor der ikke er adgang for andre togrejsene,der er hele tiden 2 børneguider til stede.

Du skal sørge for at dit barn etv har madpakke og noget at drikke med da der jo ikke er en salgsvogn mere (hvilket ellers var et kæmpe hit for ungerne )

Børnerne bliver altid fuldt til dørs dvs at hvis der er forsinkelser bliver forældrene underretttet undervejs pr.tlf

Hvis et barn af en og anden grund mangler sin person der skal hente bliver der først ringet til kontaktpersonen på perronen 0g vi kører ikke før der er en afklaring på dette.

Hvis barnet ikke bliver henter tager personalet videre med og finder en løsning.

Og hvis kontaktoplysninger ikke er udfyldt når barnet kommer til toget SKAL det udfyldes ellers kommer barnet ikke med.

håber det var svar nok.

vh. maibritt

Tusind tak for hjælpen Maibritt. Det giver lidt ro at vide at hvis nu nogen skulle glemme at hente at så står hun ikke helt alene Heldigvis bor min far lige ved siden af så hvis noget skulle kikse så kan han være der inden for 5 min....håber dog ikke at det bliver nødvendigt

min søn kørte med børneguide da han var mindre.. og det er da nemt, sætte knægten på toget, og man er sikker på han kom derhen hvor han skulle, da de jo ikke må "slippe" ham før der er skrevet under på modtagelsen.. billetprisen er selvfølgelig noget højere og det er jo ikke så mange tog der kører... men vi har været glade for den løsning.

Da knægten så blev lidt ældre og fandt ud af han kunne selv, så har der jo været større fleksibilitet med togtiderne og en mobil, der lige fortæller hvor han er..

men et 6 årigt barn der skal rejse lang, er børneguiden genial..

MEn husk at hente til tiden.. det er et helt tog der holdes tilbage, hvis man ikke lige er der..

jeg har en gang fået ham sat ind i kiosken fordi jeg ringede og sagde jeg var på vej.. og der skrev jeg under på modtagelsen..

Min dreng har brugt børneguide nogle gange om året fra han var 6 år når han skulle til og fra bedsteforældre/faster og onkel mv i Jylland. Det er genialt! De første ture var han lidt beklemt når han skulle på toget, men så snart han var ombord legede og hyggede han med de andre børn.

Jeg har en enkelt gang oplevet toget gik i stykker undervejs, men der blev taget hånd om børnene og de kom over i et andet tog. Syntes der er stor tryghed og en rigtig god løsning.

Op til ferier skal man bestille i god tid da der er begrænset antal pladser.

Nu er han blevet 10 år, og tager det almindelige intercity tog Sjælland/Jylland.

Lige præcis DSB børneguide har jeg ikke prøvet, men jeg vil gerne slå et slag for, at man som mor ikke skal være så nervøs, børn kan klare mere end man tror

Da mine forældre blev skilt, flyttede min far til England. Dvs. jeg skulle ikke bare til en anden del af landet, jeg skulle til et helt andet land.

I starten, da jeg var 5 år, fløj min far til Danmark, for så at flyve tilbage sammen med mig, så jeg ikke rejste alene.

Det var selvfølgelig dyrt i længden.

Da jeg blev 6 år måtte man dengang hos Maersk rejse alene, men med følge af en stewardesse (det var dengang i 90'erne, jeg tror aldersreglerne er anderledes nu).

Min mor var da også nervøs for, at en lille 6-årig genert pige skulle rejse alene med fly til et andet land, hvor de snakkede et sprog jeg kun kunne begrænsede ord af, men børn kan altså meget mere end man tror!

Jeg blev sat af i lufthavnen, og så hjalp en stewardesse mig ombord, og når vi landede fulgte hun mig til bagagebåndet og hjalp mig med at finde bagagen, og ledte mig hen til hvor min far hentede mig.

Det gjorde vi måske to gange, derefter gjorde jeg det mutters alene

Så man skal ikke pyldre for meget, tror jeg. Nu kender jeg Englands største lufthavn som min egen bukselomme og kan nemt begå mig i verden, hvorimod mange af mine jævnaldrene er nervøse ved at skulle finde rundt i en lufthavn. Og så er mit engelsk ret godt nu, da jeg har skulle øve mig praktisk i så mange år.

Alle børn er forskellige, men jeg var genert, bange, sky og kunne ikke lide at spørge om hjælp, og jeg klarede mig alligevel

Børn er seje, send du bare lillepigen afsted, der er jo personale der sørger for at det nok skal gå fint

Hun vil være SÅ stolt over at hun selv tog toget, jeg kan huske jeg STRÅLEDE som en sol over, at jeg selv havde fløjet og fundt rundt i lufthavnen, fundet min bagage selv osv det er en rigtig god oplevelse.

Skal det nok gå...det er nok mere mig selv jeg skal have beroliget...;)