En ponyrytter bør ikke veje 90 kg uanset hvor kraftigt bygget ponyen er. Når man er oppe i den vægtklasse så skal man have sig en større og stærkere hest.

Så enten ville jeg kigge efter en passende størrelse hest eller vente nogle måneder/år og få mig tabt nok til at passe i størrelsen til en pony. Måske kan den bære det, men hvad så med størrelse på sadlen? Måsen skal jo også passe i noget, der kan ligge på dyrets ryg.

Det lyder til at du har rigtig godt styr på dit vægttab. Så giv det lidt tid inden du køber drømmehesten. Så kan du sikkert vælge og vrage mellem lækre islændere.

Allerførst, så må jeg sige, at det er virkelig flot, at du har tabt dig så meget.

Når det kommer til at ride på en islænder eller en anden form for ponystørrelse, så ville jeg nok vente, til vægten siger 65-70 kg.

Super flot med dit vægttab

Jeg ville også vælge en større hest hvis jeg var dig.
Det er vist en udbredt misforståelse at en islænder kan bære hvad som helst. Det er nok den type hest der er bedst til at skjule hvis den har smerter og det forveksles ofte med at den ikke har ondt eller kan klare hvad som helst.

Jeg kender flere som i min optik er alt for store til at ride islændere og jeg er blevet meget upopulær hvis jeg har sagt det til dem (på en pæn måde). Når hesten så en dag bare er færdig i ryggen eller benene, står rytteren og er møg ked af det og ved jo inderst inde godt hvorfor.

Overvægt er et ekstremt ømtåeligt emne i hesteverdenen, men jeg synes stadig at man bør konfrontere en rytter der åbenlyst er alt for stor til sin hest - af hensyn til hesten. Så kan det godt være at man bliver kåret som årets dumme svin, men det må man så leve med

Jeg håber at du finder en god hest som passer til dig og som du kan få glæde af i mange år

Ganske enkelt: Du er for stor pt til at ride islænder.

Både til at sidde i en meget, meget kort sadel da Islændere har meget korte rygge - samt vægtmæssigt.

Så få tabt dig lidt mere - du er jo godt på vej - og så kan du nyde din hobby og din kommende hest

Jeg synes du skal holde fast på at ville købe en islænder, det er en stor motivation for vægttabet at tænke at man bliver bare nødt til at skulle af med de sidste kilo så for man belønningen om at komme op og kunne ride sin dejlige islænder i sidste ende.

Flot med det store vægttab allerede

Må melde mig enig med de andre. Endnu er du for tung til at ride en islænder, men dette betyder ikke, at du ikke kan købe en. Selvom du ikke kan ride den endnu, kan I gå/løbe/cykle ture, arbejde fra jorden osv. Dette gør jo også at hesten er i tiptop form, når du er klar, og samtidig kan du nyde hesten og måske øge motivationen endnu mere for det flotte vægttab, som du allerede er godt i gang med.

Islændere er nogle seje basser - ment på den måde, at de ikke viser smertereaktion særligt tydeligt :/ Og man kan nemt misforstå det som om, at de så ikke har ondt eller er overbelastet. Jeg tror måske 90 kg er lige i overkanten (med al respekt, det er SÅ flot du har tabt dig så meget!)

Jeg vil rigtig gerne igang med at ride igen, men 3,5 år på uni har sat sig lidt på sidebenene, og jeg er gået i skarp træning for at smide det igen

Så jeg kan komme tilbage til min vægt som den var før. Det er ikke et voldsomt vægttab jeg står overfor, men jeg har bare ikke tænkt mig at sætte mig op på en hest før. Også fordi jeg ikke har reddet i mange år, så min balance og muskler kan ikke hjælpe hesten med at arbejde nemmere.

Har været til spinning både igår og idag, hvis man sætter lidt turbo på når man det før man ved af det, OG så er ridning da bare en super motivation for at komme ned i vægt!

Så hvis jeg var dig ville jeg bruge det som motivation, og så kan du ride med god samvittighed når du når lidt længere ned

må ligge top på 10 over populære emner på HN i 2015.

Hvor er det godt at høre, at der er sælgerer, der sætter hestens helbredsmæssige fremtid først og ikke sælger til en for tung person ift til hestens størrelse.

Respekt

Tillykke med vægttabet og håber du finder en dejlig hest, når din vægt passer til en ismule.

...så mener jeg, at man bør iaggtage den gængse tommelfingerregel om, at rytterens vægt ikke overstiger 20% af hestens. Så ved jeg godt der er nyere studier, der siger 10 og 15% hvis det skal være helt neutralt for dyret, men..

Dernæst er der jo at man sikrer sig at ryttermås og sadelstørrelse hænger sammen og at sadlen samtidig kan være på hesten. Og det må jo af gode grunde altid være rytteren, der tilpasser sig resten - alternativt finder en anden hest, der passer.

MH Nana

Puha jeg gik selv fra 60 kg til 120 kg, over knap et år, pga medicin, jeg var nød til at tage. Det var rigtig hårdt. Jeg kæmper en kamp for at tabe mig, men synes det er sindsygt svært. Jeg red også islænder førhen. Jeg rider ikke i dag pga flere forskellige årsager. Om jeg nogensinde kommer til at ride igen, ved jeg ikke. Men jeg ved at jeg aldrig kommer til at ride islænder ingen, selvom tølt er den bedste gangart ever.

Men selv om jeg kommer ned på 75 kg, som er drømmevægten ( er høj og generelt stor, bruger str 43 i sko og har store hænder ) så er islænder i dag avlet så langt væk fra deres oprindelige formål, at de i mine øjne ikke længere kan bærer voksen rytter, ej hellere normal vægtige voksen. Der hvor mit problem opstår er sadlen. Heste bliver avlet med ultra kort ryg. Så sidste år en islænder hingst, udvalgt blandt mange smukke, til bedækning. Hingsten målte 36 i ryglængde. Hvorfor filan avler man på dem ? Prøv at finde en sadel hvor anlægsfladen kun må være omkring 36 cm, det er håbløst. Skulle miraklet ske og man fandt en sadel på ca 40 cm, så kan en normal kvinde rumpe i str 40 simpelthen ikke sidde i den.

Nu må den her vanvittige fordomsholdning snart stoppe....

Jeg vejer 92 kg er 187 høj og rider min spinkle jagthest på ca 500-550 kg, 170 i stang og den går som en drøm.
Den bærer mig gerne 15 km med 32 spring i al slags terræn, uden at gå træt, men det er klart at den også er i yderst god form!

Af de 13 heste jeg har haft til jagt, har kun én haft ondt i ryggen og det var pudsigt nok den største hest jeg har ejet på 176cm. Og det var nok mere kissing spines der satte en stopper for den end rytteren..
Min veninde der rider islænder lader mig gerne ride hendes heste og hun så min, helt uden at dømme mig på min vægt...og vi springer også når vi er på tur!
Ja hvis du rider som en sæk kartofler bør du have en stor hest, men kan du følge den smidigt i dens bevægelser bør det ikke have den store betydning....

Jeg har dog stor fokus på at mine sadler er optimalt stoppede, da min vægt alt andet lige har betydning for stopningen og så rider jeg altid med lammeskind under.
Giv den gas med at tabe dig, så din krop er med dig, men lad det ikke hindre dig i at vælge en hest nu!

nu snakker jeg altså om robuste islændere på 145+. I må ikke tolke dette som om at jeg bliver fornærmet eller sur, men jeg har kontaktet flere specialister i islændere, og de siger at min vægt er fin og jeg bare skal have en robust type. Og det er vel at mærke folk som ikke har dét at sælge mig en hest i bagtankerne. Da jeg sagde at jeg vejede 90 kg blinkede de ikke engang, men sagde bare at der nok skulle komme en islænder til mig. Pt. bor jeg på et bosted for psykisk syge hvor vi har to islændere, og dem rider jeg på uden problemer. Vi snakker ikke flere timer - ca. en time én-to gange om ugen. Selvfølgelig vil jeg komme til at ride min egen en del mere, men vi snakker ikke seks timer hver dag - nok 1-2 timer hver dag.

Det skal så siges at jeg ikke har tænkt mig at anskaffe mig en hest før om ca. 6 måneder, og der regner jeg med at have tabt mig en del, men jeg - og dem jeg kender som er mere heste/islænder kyndige end jeg selv - mener ikke min vægt er noget problem.

Okay. Ikke for noget. Men hvis I synes det er synd for islænderen med 90 kg. Hvad så med de store og langbenede mænd der tit rider til stævnerne. Det tænker jeg jo er mindst lige så krævende for den lille ishest. Jeg tror bestemt ikke at de mænd kun vejer 60 kg.

gid jeg kunne give dit indlæg 10.000 thumbs-up'er! <3

Min mening er at der generelt er en helt gal holdning til vægt i islænderverdenen.

Så i min verden, hjælper det ikke meget at andre islænder-folk synes det er fint, eller at der jo også er store mænd der rider islænder - det gør det jo ikke rigtigt?

Det er altså en PONY, selvom mange gerne benægter det. Og i min verden, skal man være en ret slank voksen for at ride pony.

MortenMadsen: nu er det jo ikke en vanvittig fordomsfuld holdning, men forskning der påpeger denne "10% regel" Jeg mener det er en fin rettesnor og der vil selvfølgelig altid være heste der kan bære mere eller mindre end gennemsnittet. Som du selv kommer ind på vil en hest i rigtig god form bedre kunne bære vægt end en i dårlig form. Men en islænder der skal bære 90 kg? Det er ikke i orden.

at der er voksne store tunge mænd der rider islænder stævner gør det da ikke mere rigtigt. Der er også folk der banker deres heste, derfor bør det da ikke accepteres?

Jeg synes ikke man bør ride islændere når man vejer det TS gør nu.

Til TS: det er uttoligt flok klaret at du har tabs så meget som du har . Men jeg mener ikke at du bør ride en islænder med din nuværende vægt. Heller ikke en +145 cm en af slagsen. Du kan jo godt købe en nu, men du skal tabe dig mere før det er ok at sætte sig på nakken af den.

10% reglen ???? hahahha . dvs at min tidligere hest vejede ca 400 kg. Han måtte kun bære 40 kg rytter hahah ej det er simpelhent for åndssvagt. Det er kun børn der må ride.

jeg skal da i hvertfald i følge den regl ligge ridning på hylden for 40 kg det kommer jeg sku aldrig ned på hahahah

Det er ikke en rettesnor der lyder at over 10% er for meget (i så fald skal man vidst genlæse den undersøgelse), men derimod at med 10% kan hesten yde optimalt og bliver ikke (over-)belastet. Op til 15% er der ingen ko på isen og over 20% så begynder det at blive problematisk...

-man kan så skyde mange huller i den undersøgelse, men der er jo lavet flere som når frem til at grænsen går omkring de 20%, så det anser jeg som en ok rettesnor, hvis man så samtidig husker at kigge på den hest man står med: er den veltrænet, er den spinkel/kraftig osv.

At voksne mænd rider islænder mener jeg ikke er et argument for at tykke kvinder osse kan.

-tværtimod. det er blot et argument for at folk opfatter islænderen som en superhest. Alt for mange alt for store mænd rider islænder. Det er ikke kønt, og jeg tvivler på det er specielt sundt for kræet heller.

Noget andet er så at der er en væsentlig forskel på en tyk kvinde og en normalvægtig (men tung) mand -kvinder lagrer altså oftest en god del af fedtet på bagdelen. Og det betyder at en kvinde på 90 kg sjældent kan være i en sadel der passer til en normalvægtig mand på 90kg.

Islænderen er nu engang pony-størrelse med dertilhørende kort ryg. Der passer altså ikke en stor sadel på. Og kan måsen ikke være i en lille sadel, så kan man altså ikke ride på en hest med en kort ryg

Nu har jeg intet problem med at passe ned i en 16-17" sadel overhovedet - de islændere jeg rider nu har hhv. 16.5" og 17" sadler, så vidt jeg husker.

Jeg tror nu at jeg vil lytte til specialisterne - deriblandt dem som har med hesteprojektet at gøre her på botilbudet.

Og så kan dem som kun tør rate indlæg negativt men er for bange for at svare vende tommelfingeren nedad så tosset de vil.

Det er faktisk osse ganske begrænset hvor mange islændere der reelt passer en 17" sadel (uanset hvad de så ellers går med).

Og så tænker jeg lidt: min bagdel er str 38. Jeg KAN godt være i (de fleste) 16,5" sadler, men jeg skulle dælme ikke tage mange kg på før sådan en ikke passede.

Jeg kunne såmænd nok godt klemme mig i den med 10kg mere, men så ville jeg fylde den helt ud, og det må man jo ikke. En rettesnor er at der skal være 1 håndsbredde fra bagdel til bagsvidslens kant og det samme foran (her skal der så osse tages højde for om sadlen har dybt sæde eller ej).

Så jeg vil altså sætte lidt tvivl ved om du reelt passer en 16,5" eller om du bare kan ride i den (det er ikke det samme).

Det skriver jeg ikke for at være ond -jeg synes det er et fantastisk stykke arbejde du allerede har gjort med vægttabet, og ønsker dig al mulig held og lykke med det fremadrettet osse.

Og jeg er i øvrigt ret ligeglad med om folk er tykke eller tynde og hører ikke til de fanatiske tilhængere af at tykke mennesker ikke kan ride, for self kan de det, hvis bare hest og sadel passer til størrelsen.

Men min erfaring er altså at ret mange overvægtige ikke er helt realistiske omkring hvilken sadelstørrelse de kan passe.

jeg rider selv lejlighedvist på en islænder. Han er vel omkring de 140cm og en "gammeldags" type -og helt ærligt, jeg ville ikke kravle op hvis jeg var ret meget større end jeg er, og han ville da heller ikke kunne gå med en sadel der var større end den han har (som jeg lige kan være i) og han er ellers ikke ultrakort eller noget

nu er der også en ret stor forskel på at ride en 550 kg veltrænet jagthest og en 350 kgs hyggeislænder som måske bliver redet et par gange om ugen...en veltrænet stor mandig rytter har lavere fedtprocent og kan sidde og indvirke mere korrekt end en kvinde i samme vagtklasse, da hun- desværre- har en lavere muskelmasse.

Der står mange islændere omkring mig, og hvor de fleste er pæne, ser trænende ud og bærer en passende rytter ( ofte kvinder /piger i 160-170 cm klassen) ser jeg godt nok også mange, hvor jeg i starten troende at hesten var maasivt overbygget- men det var simpelthen ryggen som hang!

Og det hang i 9 ud af 10 tilfælde sammen med en tung og uatletisk rytter..

Så jeg synes hverken det er pænt eller rart at se på, når en kat 2 pony kommer traskende med hængekøjeryg og musseskridt.

Jeg er omkring 178 cm, vejer 67 kg i tøj og har enkelte gange redet islændere i forbindelse med tilridning, de skulle gøres trafikvante eller lignende. Men jeg føler mig meget stor og har aldrig siddet deroppe i mere en 20 min. Jeg tror ikke min vægt er så voldsom igen- men jeg vejer altså mere end 10 kg mere end min veninde på 163 cm. Og som man siger- liden tue kan vælte stort læs.

Hvis ts startede med en vægt på 55 kg, er et slutresultat på 65 kg nok ikke urealistisk og det burde en stor islænder sagtens kunne klare- men jeg vil tro det tager et år at gå fra de 90 til de 60. Men med den beslutsomhed TS har udvist, tror jeg ikke det er umuligt. Køb evt en unghest ( der kan du også få en kvalitetsislænder til realistiske penge) og brug det år på at gå lange ture i skoven med den. Så er den i form, du har tabt dig og når du får den hjem fra tilridning passer i sammen.

TS udfordring er, at hun rider sjældent, dvs ikke hver dag. En hest som trænes så lidt, vil være mindre stærk end end som rides hver dag- den vil præcis ligesom mennesker risikere at være lidt overvægtig, slap og derved opstår der skader. Ens hest vil man jo gerne have skal holde længe og har man kun mulighed for at ride 2-3 gange om ugen, kræver det en meget målrettet og præcis træning for at hesten ikke skal gå i stykker.

Jeg tror mange gange, at det er der de fleste islænderes problem ligger: den er en hyggehest som kommer ud i weekenden, hvor man så rider 2 timer i skoven med en stor slap rytter på en slap, måske lidt tyk hest. Og det er trouble waiting to happen.

... forskellige ting i det.

Vægt - og der mener jeg nu også at 90 kilo er meget til en pony - men når vægten går nedad, skal det nok gå

Den der 10% regel ville jeg egentlig gerne se noget dokumentation på. Den eneste nogenlunde videnskabelige undersøgelse jeg har læst om, omkring vægt, er foretaget i japan, hvor de har gjort forsøg med samme rytter, der så fik tilføjet mere vægt. Men selv ved den tager de forbehold for at forskellige typer heste har forskellig styrke - så det er ikke sikkert at ALLE racer og typer vil have samme grænse som de japanske hokkaido ponyer

www.thehorse.com/articles/31900/how- much-weight-can-horses-comfortably- carry

Men en helt anden ting er rytterens størrelse - og der kan jeg ikke se hvordan en kvinde på 90 kilo skal kunne sidde korrekt i en 16-17 tommer sadel. For det er ikke nok at kunne klemme måsen derned - man skal PASSE i sadlen.

Jeg kan da også sagtens side i 17 tommer - men det vil give min hest ondt i ryggen, fordi der vil ligge et forkert pres ved bagenden af sadlen - så jeg SKAL have en 18 tommersadel - og kan derfor ikke ride en hest der ikke har ryg til at bære sådan en.

leonidas

Siden undersøgelsen blev offentliggjort sidste år, har der stort set været henvisninger til herinde i de tråde som handler om ryttere som er for tunge til den hest de gerne vil ride. Søg og du skal finde.

Der har været lavet en undersøgelse fra England for måske 1-2 år siden, den var osse slået op herinde og blev jævnligt hevet frem og diskuteret.

Den havde konkluderet (som jeg skrev tidligere) at ved 10% kunne hesten yde helt optimalt uden nogen form for overbelastning. Op til 15% var helt ok, og ved 20% begyndte man at se problemer.

Problemet med den undersøgelse var bl.a. at den ikke tog højde for at heste er forskellige og nogen måske stærkere end andre og at det var ret få heste der deltog i den undersøgelse.

Så personligt hænger jeg mig ikke meget i de 10%, men kan konkludere at flere undersøgelser (der findes osse en svensk og en amerikansk -den du nævner mindes jeg ikke at have læst), som når frem til samme resultat omkring de 20% som værende grænsen.

Så det anser jeg som en fornuftig rettesnor, såfremt man samtidig tager højde for hestens træningstilstand og bygning og ens egne ridefærdigheder.

Nu skal min islænder så også have en part, så den bliver redet mere end jeg kan tilbyde den.

Og, jo, 16,5'' og 17'' passer perfekt til vores islændere. Vi har sadelmager ude mindst hvert halve år, og dyrlægen siger også god for dem (der er 2 dyrlæger på den klinik vi bruger, så det er ikke altid den samme). SELVOM tykke mennesker rider dem (de er terapiheste på et bosted for psykisk syge. Mange psykisk syge som tager psykofarmaka er desværre også store, ligesom jeg).

Når mere end én dyrlæge samt diverse specialister har sagt god for dem, og de har gået denne "tortur" igennem i 5+ år... sååååå har de det nok ikke så slemt.

Ja ponierne kan måske passe sadlerne. Men spørgsmålet her er jo om kan du?

Jeg havde en hest for nogle år siden, som kun kunne gå med en 16,5 tomme. Min bagdel var til en 17,5 tomme. Jeg bildte mig selv ind jeg da sagtens kunne sidde i den 17 tommer vi endte ud i.

Men en dag var der heldigvis en ærlig sadelmager der sagde at hvis vi skulle gå på kompromis med sadelstørrelsen (som jeg jo gjorde ved at smide 17" på den), så skulle jeg virkelig også kunne passe sadlen. Ikke bare kunne ride i den, men passe den!

Og nej, det gjorde jeg ikke. Lige meget hvor meget jeg ville, passede jeg den ikke.

Jeg kunne se tydeligt forskel når parten red den og når jeg gjorde.

Alligevel gik der lang tid før jeg virkelig indså at måske det gik fint i det daglige, men taberen var hesten.

Jeg er part rytter nu og har sagt nej tak til heste fordi jeg ikke passede deres sadler. Vægt er jeg nærmest ligeglad med. Men jeg vil kunne give hesten det bedste udgangspunkt. Det er jo den der underkaster sig for at give mig noget sjov. Så det mindste jeg kan gøre er da at respektere den.

... så kan jeg sagtens passe en 16,5" og 17" sadel.

At folk så tvivler på det, det er op til dem. Men det kan jeg altså.

Jeg må indrømme at jeg synes det er egoistisk af dig (og de andre store på dit botilbud) at ride på små islændere i den vægtklasse.

Sadel eller ej, en islænder vejer måske højt sat 400 kg og hvis du så vejer 90 kg, så er det 22,5% af hestens vægt (såfremt vi går ud fra en på 400 kg). Prøv at løb 5 km med 20 kg's oppakning på hver dag - det er noget der slider og er ubehageligt.

Har selv været en stor pige pga depression og dertilhørende medicin og måtte give afkald på det med hesten i en periode til vægten var af igen - for det var sku ikke dyrets skyld at jeg havde det skidt og overspiste. Det er bare et offer man må gøre sig for dyrets skyld-

Fandt du en stor hest på 650-700 kg, så ville det være en anden sag, men hold dig fra ponyerne indtil videre - uanset om du kan passe sadlerne eller ej. Du er for stor.

Ps. Tillykke med dit flotte vægttab. Er sikker på at resten (inkl. pony) indenfor en overskuelig periode.

Den der undersøgelse konkluderede i store træk:

Heste er heste - og undersøgelsen havde ikke skelet til racer.

10% - optimalt - ingen påvirkning af hestens helbred.

10-15% - hesten bliver belastet, men udvikler ikke skader af rytterens vægt.

15-20 - hesten bliver belastet og kan udvikle skader pga rytterens vægt.

20% og derover - hesten vil udvikle skader.

det er ikke sikkert det er ret brugbart, jeg har set flere heste med ondt i ryggen, pga for store ryttere og sadler det ikke passede, dyrlægen (også kiropraktor) kom jævnligt og behandlede, men nævnte aldrig det skyldes rytter og sadel, selv om det var tydeligt for enhver.

Men så var der jo også en god fast kunde...

Må jeg spørge hvilken str bukser du bruger?

Eller nej, det synes jeg egentlig er for privat. Men bruger du større end en str 36 vil du ikke passe ned i en 16,5". Ikke på den måde som sadlen er bygget til også den indvirker korrekt.

OK. Jeg magtede kun de ca. 15 første indlæg så undskyld hvis jeg gentager nogen.

20% "reglen" var en regel som stammer fra en af de gamle kavaleri-manualer fra det amerikanske forsvar. Den er skabt på grundlag af test og erfaringer om hvad en amerikansk kavlerihest kunne udsættes for på march med rytter og udstyr sammenlagt.
Lige omkring 1850 gennemgik de amarikanske kavalerisadler en stor udvikling som udkrystaliserede sig i McCellan-sadlen. Der blev lavet en masse research omkring udstyr og sadler der tidligere var en stor pærevælling af hvad folk medbragte privat, da det var meget almindeligt at man stillede op som soldat med egen hest og udstyr før da.

Der er flere ting som har relevans i forhold til den historiske 20% regel og moderne Europæisk ridning.
For det første McCellan-sadlen som er fuldstændigt magen til en hver moderne western sadel i sadeltræ (bommen) og derfor har dobbelt så stor anlægsflade som en dressursadel eller islændersadel for den sags skyld.
Det gør at trykket, altså ikke vægten fordeles meget bedre over ryggen end med en dressursadel. Enhver ved at jo større areal man fordeler en vægt over jo længere kan man bære den uden at få ondt. Da det er de store langsgående rygmuskler der bære rytteren er vægtfordeling altså helt centralt i forhold til valg af sadel og størrelsen på den rytter hesten kan bære.

En anden ting er at hestene både var lavere og smallere dengang end de er idag... Det var rytterne så også generelt så derfor kan det snyde gevaldigt når man ser gamle fotos. I 1850'erne var gennemsnitshøjden for en voksen kaukasisk mand 172cm og vægten var meget sjældent i den høje ende af BMI tallene. Overvægt hører nutiden til.
Førhen var man slet ikke interessert i at have for store heste til kavleribrug. Typisk var de faste regler før 1900 at Europæiske heste skulle holdes sig mellem 153 og 155 cm i stang til ridende kaveleri hverken mere eller mindre, for så gav det problemer med at tilpasse udstyret. Undtagelsen var det Franske kaveleri med hest op til 160cm i stang.

Idag er det så interessant at både heste og mennesker generelt er blevet meget større og på den måde passer det hele sådan set stadigvæk sammen med 20% reglen... Forudsat at man altså rider i en western sadel!

En dagsmarch var for øvrigt udmålt i 7 timers ridning med 1 times pause. En dagsmarch var fastsat ud fra at heste og ryttere skulle kunne holdes igang på ubestemt tid så længe der blev tilført forsyninger til hæren.

Cirkler vi tilbage til de nyere undersøgelser, som i øvrigt alle som en afsluttes med bemærkninger om at undersøgelserne er inkonklusive og kræver flere studier, så giver det god mening at overveje om ikke det er mere korrekt at gå ud fra en 10-15% regel indenfor ridesport der benytter typer af dressur og islændersalder med deres lille vægtfordelende bæreflade.
For folk der benytter bomløse sadler burde man overveje endnu lavere %-regler da de har en vægtfordeling som en hovedpude ca...

Det med dyrlæge og sadelmager som siger at skaderne ikke er pga store ryttere, så kan jeg oplyse at begge islændere er sunde og raske og aldrig har haft skader ud over dem som de har pådraget sig på folden (sår osv.).

havde der været gentagne problemer hvor der bare var den mindste mistanke om at det skyldtes ryttere som var for store, så var vi selvfølgelig stoppet.

Men som sagt er vores heste sunde og raske ifølge alle dyrlæger, kiropraktorer og (og sadelmagere), så der er vitterligt ikke noget at komme efter.

Jeg bruger str 36 i bukser og har en helt normal numse, helt normalvægtig slank pige.

I nogle sadler har JEG endda svært ved at sidde og være i en 16-16.5 sadel, så jeg forstår slet ikke at en der er overvægtig og som helt sikkert bruger str bukser end jeg - kan være i en

Det er fordi indtil du står med en hest der har udviklet skader, kan man bilde sig selv hvad som helst ind, så længe man sidder ovenpå hesten.

Jeg kan da sidde PÅ en 15" sadel, men kommer aldrig ned i den.

Hvis vores islændere skulle udvikle skader pga store ryttere, ville den vi har haft i 8-9 år så ikke allerede have skader efter 8-9 års terapiridning med næsten udelukkende store ryttere?

Ja, jeg spørger bare.

Kan også oplyse at jeg sad i en 17,5" sadel i dag, og den passede som hånd i handske.

Okay, lad os sige du har ret, og hesten ikke har taget skade af at slæbe rundt på store ryttere. Er det så stadig ok, at sætte en stor rytter op på en lille pony? Håbe på at dyrene fortsat vil gå skadesfri?
Det er ikke en menneskeret at ride. Og slet ikke uden at tage stilling til ens egen, og hesten/ponyens størrelse.

Hvis en 17,5" sadel passer som hånd i handske, så er det nok den størrelse du skal gå efter og ikke en 16,5".

... har jeg skrevet at jeg vil gå efter en 16,5"?

Jeg ville ALDRIG sætte mig op på en hest hvis der var en REEL mulighed for at den kunne pådrage sig skader ved at jeg sad på den. Men når jeg får at vide af diverse SPECIALISTER i den pågældende race, med flere års erfaring samt uddannelse at det er okay... ja så tror jeg på dét.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår hvad du, TS, vil med indlægget, når du får andre brugeres holdning, men forsvarer dig hele vejen igennem? Hvis jeres islændere kan holde til det, og aldrig har fejlet noget og at du faktisk kan PASSE en 16" tommer sadel, hvorfor så ikke bare klø på? Det er jo alligevel ligemeget, hvad alle andre herinde skriver.

Men kan da give dig mine egne erfaring, selv har jeg aldrig været overvægtig, men har til gengæld haft en hest med skade, som har været en kæmpe omgang! Nu har jeg en hest, der er yderst sensitiv, og som reagerer på det mindste! Det er en kæmpe forskel på min og rigtig mange islændere, da islændere sjædent fortæller når der er noget galt, som min gør. Min startede med små uenigheder, hvor noget som et galopanspring eller en stilling i kroppen ikke sad i skabet, som det ellers som regel gjorde. Jeg blev ved med at ride, for den var sikkert bare lidt stiv eller andet i den retning. Jeg priser mig glad for min hests måde at udtrykke sig på, for den reagerede mere og mere voldsomt. Det skal man bare huske på, at ikke alle heste gør. Min kiropraktor har endda fortalt mig flere historier med heste med VOLDSOMME skævheder, låsninger og andet, som stort set ikke reagerede, når hun trykkede. Så de ER altså gode til at skjule problemer! Også selvom dyrlægen siger andet - det gjorde de to første dyrlæger også om min, hvoraf den ene også var kiropraktor, samt en anden kiropraktor. Første ved tredje kiropraktor (som også henviste til en 3. dyrlæge, da min hest også havde nogle problemer, som kiro ikke kunne løse) fik jeg svar på mine hests problemer, og husk dette tiltrods for at min er YDERST voldsomtreagerende! Blot lidt stof til eftertanke.

Jeg spurgte jo ikke hvad folk synes om at JEG personligt satte mig op på en islænder, men hvad folk synes om store ryttere generelt.

Når folk så snakker til og om mig... jamen så svarer jeg med mine egne erfaringer og hvad jeg har fået at vide. Føler nu ikke at jeg skal forsvare det jeg gør og laver, for jeg synes på ingen måde at det er forkert.

Jeg synes egentlig det er en lidt spøjs diskussion der er gang i. Det starter med et spørgsmål om, hvad man synes - og når så nogen synes noget, så bliver det en diskussion omkring validiteten af de synspunkter.

...nå jeg har tidligere skrevet det med ryttermås og sadel - og at rytteren må tilpasse sig. Baseret på egne erfaringer med heste, buksestørrelse og sadelstørrelse, holder jeg på, at en buksestørrelse 40 er en 17" sadel og en buksestørrelse 42 er en 17,5" sadel.

Synes jeg kraftigt overvægtige ryttere skal ride - nej, det synes jeg ikke, jf. det med de 20%. Synes jeg det er etisk ok, at man begynder at producere sadler i både 18" og 19" - nej, det synes jeg ikke -det er en efterspørgsel der er i rytter-markedet, som hesteryggene ikke kan klare. Synes jeg der bør findes ridebukser i str. 46? Nej, det gør jeg ikke, for jeg kan ikke se, hvilken sadelstørrelse dén ryttermås skal kunne skrue sig ned i.

Hvis man gerne vil ride og er for stor, så må man tabe sig. Det er sport og man må jo gøre det, ens fysik er til. Det er der ikke noget odiøst i - man vinder heller ikke cykelløb eller marathon med en masse ekstra kilo på sidebenene.

Så bum.. der kom jeg af med det. Råt for usødet.

MH Nana

I militæret trænes soldater til at bære en oppakning på 25-30 kg. over lange distancer (ved 85 kg. er det 33-35% af hans kropsvægt) - og han har altså kun to ben!

Min pointe er, at er hesten i træning kan den klare meget mere, end hvis den ikke er. Så kaster man sig op sin ismule en gang hver tredje uge med sin 90 kg. og tølter derudaf i to timer - så burde man som straf være tvunget til at løbe 10 km. med en 30 kg's oppakning! Men er den i form til det behøver det ikke skade den.

Jeg kan ikke altid følge den teori, at hestens vægt afgør dens styrke. Jeg har en haflinger med en ret bred ryg, og relativ korte ben med et pibemål som dens smukke boksnabo (en fin DV-hoppe på 170) ikke kommer i nærheden af!
Med dens noget lavere tyngdepunkt, korte og stærke ben, og bredere ryg burde den være væsentligt bedre rustet til at klare en tung rytter end DV-hoppen. Også selv om den er pony og nok ikke vejer mere end 400-450 kg.

At buksestørrelse og saddelstørrelse ikke nødvendigvis hænger sammen! Der er altså flere ting, der spiller ind. Personligt har jeg redet i 17" sadler, der faktisk var for store til mig, trods min str. 40-42! Og mine 85 kg....

jeg har selv tabt en del kilo, og det er først for 1,5 år siden jeg begyndte at ride igen, da jeg netop ikke ville sætte op på en hest, når vægten sagde 100+. Jeg har det bedst med at ride på store solide heste (og for det meste uden sadel!)

Jeg må da indrømme at jeg emd mien ca 74-75kg så måske ikke brude ride på min 2 islændere, men ridehesten har ikke fået ondt af mig og sadle endnu og unghesten virker også glad og fornøjet. Men skal vi følge det tidligere skrevne, så tror mange med islænder lige så godt kunne putte dem i fryseren, da der er mange voksne, der er vejer mere end 60 kg, men alder osv gør altså også noget ved ens krop.............

jeg tror de fleste heste ejere kan mærke på deres hest hvis der er noget galt, hvis de gider.

heste giver ikke udtryk for smerte, hvem har dog fundet på det.

nej den græder ikke skriger ikke, men se på den. har den ondt så kan du se det, men det kan være den intet mærker til sin lidelse før det er slemt.

til trådstarter, rid dog, er islænderen glad, opfører sig som den gør med lettere ryttere, så kan jeg ikke se hvad der skulle være galt i det.

tillykke med vægt tabet, du skal nok nå i mål.

Ps: min sidste hest var 169, jeg 155, vejer 46 kilo. så jeg passer heller ikke til de 10%

Men du hører under de 20%. Og 10% har altså aldrig været fremsat som grænsen for hvornår det er skadeligt for hesten...

ANg "de viser når de har ondt" -næææh det gør de altså ikke allesammen. Jeg har et stk holstener der opfører sig som om han er døden nær, hvis bare han har en lille skramme.

Omvendt har vi altså osse haft en belgierhoppe som mere eller mindre skulle stå med et ben i graven før der var noget at se på hende. Hun kløede altid på, var glad, frisk og veloplagt, uanset hvordan hun havde det -det krævede noget af et falkeblik at spotte skader og sygdom ved hende.

Og en islænder, hvis ejer jeg hjælper af og til, har faktisk gået en undervisningstime med kolik -den startede timen ud med at være knapt så fremadgående, men det vendte hurtigt og den gik resten af tiden uden problemer.

I det sekund den kom i ro igen, blev det tydeligt at den havde ondt. Dyrlægen sagde det ikke er usædvanligt, dels pga racen (de er hårdføre og brokker sig sjældent før det er rigtigt galt) og dels pga adrenalin, som holder dem gående under træningen.

Så helt at affeje den mulighed at nogle heste bare ikke viser smerte før det står ret slemt til, synes jeg altså ikke man kan.

Laffeline

Nej du vejer nok ikke 10% af hestens vægt - nok nærmere 8-9%, for ellers har hesten da været undervægtig.

Hestens natur er IKKE at vise smerte eller ubehag. Hesten er et flugt-/byttedyr, så at vise smerte eller ubehag kan den dø af, da rovdyr vil gå efter den svage i flokken.

Desværre er der ryttere, som ikke lægger mærke til deres heste under dem. Da rytteren ikke har prøvet andet end, at sidde på hesten og være for tung, ved rytteren ikke hvordan det skal føles, når hesten går uden for meget vægt og hesten kender jo desværre ikke andet.

Jeg ville netop ikke tage specialister i en races konsensus som vildt gyldig - de har da om nogen ingen interesse i at erkende, at en stor del af dem ikke må ride!

Det er da nemmere stædig at holde fast i, at deres race kan holde til alt end kolleltivt at gå på slankekur/revidere avlsmål?

Antallet af "Jeg kender min hest godt og ville kunne mærke hvis den havde smerter" overfor "de viser sig den i årevis har haft denogden skavank uden jeg opdagede det" er også lidt slående..

Til TS,kort fortalt 90 kg er efter min mening alt for meget vægt på en pony, uanset race og tunge ryttere har en særlig forpligtigelse i at træne og være en smidig og velbalanceret rytter for hesten at bære med, og sadlen skal passe til både rytter numse og hesteryg

At islænder folk/eksperter siger at det er helt i orden at voksne rider på 2 ponyer, giver jeg ikke meget for, man kunne have den hypotese at alt for mange af dem selv på grund af vægt og buksestørelse, ikke burde ride på de små heste, hvor seje de så ellers er, og derfor holder de stædigt fast i at det er OK.

Men ærlig talt, jeg forstår det simpelthen ikke? hvorfor er det egentlig at ryttere i plus 80/90 Kgs klassen ønsker at ride på en lille pony,frem for på en hest i mere passende størrelse?

jeg bor i et område med mange islænder ryttere, og jeg får altid en lidt trist følelse, når jeg ser en lille smal islænder tøffe afsted med muse skridt, med 85 kg rytter placeret på sin korte ryg. Jeg ser dog også masser af islænder ekvipager, hvor det ser fint ud, mange voksne kan helt sikkert godt ride islænder, men jeg ville nok ønske at der var mere realistisk selv kritik, blandt rytteren i den tungere ende. Procent satsen i forhold til vægt på rytter kontra hesten, er jeg ikke så sikker på, men Hvorfor egentlig ikke lade tvivlen komme ponyen til gode og gå lidt op i vægtklasse på ponyen/hesten eller ned i vægtklasse på rytteren?

jeg vejer selv ca 66 kg, er 160 cm, jeg har en kraftig oldenborg på 171 cm og det er måske i modsatte grøft men til samligning med TS 90 kg på en islænder, ja så ville jeg da aldrig med mine 66 kg bede en shetlænder om at bære mig en tur i skoven

Jeg har prøvet at ride tur på møns klint på en lejet islænder fra møns islænder center. Jeg følte mig ikke voldsomt for stor på den, men jeg fortrækker helt sikkert en lidt større model alligevel.

På udlejnings stedet havde de i øvrigt en vægt grænse på 90 kg, og det var så kun de største og kraftigste heste der blev bedt om den opgave, hvilket jeg aligevel syns var højt sat.

Ikke for noget, men en islænder er en hest, ikke en pony, på trods af sin størrelse.

om en islænder i nogles øjne er en hest, er for mig lige meget, når det gælder ryttervægt og størelse på det man sætter sig op på.

Jeg er selv en stor rytter, kæmper er stor kamp med at tabe mig og den kamp skal jeg vinde, for ellers kan jeg ikke få min drøm om nyt ridedyr opfyldt.

Ingen kan nogen sinde få mig overbevist om, at det er ok at en rytter på 90 kg, sætter sin popo op på en pony/ hest, ja kald det hvad i vil, som har en højde under 145 i stg.

Jeg har selv en lille hest på nuværende tidspunkt, den skal pensioneres og ny skal findes, drømmen er en haflinger på omkring 150 i stg. Men skal den drøm opfyldes, skal jeg tabe mig endnu mere. Havde håber at kunne finde en stor bred og arbejdspræget hyggehest, men racen er åbenbart også forædlet.

Jeg forages godt nok, når jeg ser det islænder stutteri der ligger på på mig. Damen i huset er i en kampvægt på omkring 90 kg, rumpen flyder ud over bagvislen på hendes 18 tm sadel og hun kan åbenbart ikke få de der islændere små nok. Nogen gange tænker jeg, ok, hvis du glider ud over bagvislen, rammer du da haleroden med det samme, for de islændere er da godt nok for kortrygget til en 18 tm sadel.

Men vi har også en islænder rytter tæt på. Hun er en lille dame på nok omkring 60 kg. Rider i en 16/5 tm sadel og det ser godt nok harmonisk ud.

Jeg forstår det ikke, hvorfor tror folk at en islænder kan bære rundt på så stor en kampvægt. Tag nu og vær realist, de islændere der går rundt i DK, er jo så små og klejne og forædlet, i forhold til det der i starten blev kaldt islændere.

Det samme er jo sket for feks fjordhesten, der før var en kraftig bred arbejdshest og nu er den er forædlet ridepony.

Vi danskere kan ikke få det ædelt nok, men vi glemmer bare at så mister vi den bredde og den stærke krop, der netop har gjort racen anvendelig før i tiden som ridedyr for voksne personer.

Lidt historisk viden ang. pony/hest - kopieret fra HorseConsult:

Hvorfor er islænderen en hest?

Det er ganske enkelt fordi det netop er denne og andre gamle hesteracer fra vor del af verden, som har størst ret til navnet. Logisk set er dette både sproglig, kulturelt og historisk korrekt.

Det oldnordiske ord var 'hestr'

Det hedder stadig hest både på dansk, norsk, svensk og islandsk. Ordet fortæller intet om dyrets størrelse eller type. Der har været heste i Europa siden istiden, hvad man blandt andet kan se på de ældgamle hulemalerier i Frankrig og Spanien. Har du nogen sinde hørt om altamira-ponyerne? Eller ville det være tænkeligt at Odin red på en ottebenet pony? Ordet hest indgår i vores historie, fordi det tilhører vores sprog.

Verdens eneste overlevende vildhest hedder przewalskii hesten, den er ikke særlig stor. Det hedder nordlandshest, fjordhest (eller fjording), færøsk hest, mongolsk hest og dülmenerhest, på trods af at alle disse heste ikke har krav om særlig størrelse, og langt de fleste af dem er under 147 cm. Verden over findes der masser af hesteracer, kun få af dem har størrelseskrav, og mange af dem er små. De har forskellige navne afhængig af det lokale sprog.

Ordet 'pony' er kommet fra England

Ordet 'pony' har en ret morsom forhistorie. Ordet stammer fra klassisk latin hvor det hed pullus, som betød et ungt dyr. Den videre udvikling ser sådan ud: Pullanus (sen latin) fik betydningen føl, og gik på fransk over til at lyde poulain, og diminutiv af dette blev poulenet, et lille føl, som herefter vandrede til Skotland, som historisk set havde meget med Frankrig at gøre på grund af katolicismen. På skotsk blev ordet til 'powny'.

Betegnelsen gik videre til England som pony, som både der og andre steder kom til at betyde en lille hest under 14 hands (147 cm.) Betegnelsen har kun betydning i ridekonkurrencer og væddeløb, hvor heste og ponyer ikke må starte i samme klasse. Desuden må ponyer i konkurrencer kun rides af børn.

Betegnelsen pony bør bruges om små heste (under 147 cm.) som hovedsagelig nedstammer fra England og Skotland.

Størrelsen på en hest er ikke nogen konstant faktor. For tusinde år siden havde de islandske heste en mankehøjde på noget over 135 cm. Det viser udgravninger af skeletter fra vikingetiden. Gennemsnitshøjden var i 1970 132 cm. Gennem de sidste 35 år er den steget til vikingestørrelse, 136 cm. Ikke ved anden påvirkning end udvælgelse blandt avlsdyrene og fremfor alt bedre fodring om vinteren på Island. Den største islandske hest der har været målt ved kåringer var 147,5 cm. Men det er slet ikke målet at få dem større. De bliver hverken stærkere eller sundere, ej hellere bedre rideheste af at få længere ben.

Alle gamle hesteracer som renavles har, uanset størrelse, ret til betegnelsen hest på dansk. Og de islandske heste har, mere end nogen anden race med hen imod 1000 års renavl bag sig og ved altid at have været brugt som rideheste for mennesker i alle størrelser og aldre, ret til at være heste.

Og hvad så med alle de store hesteracer vi har i dag? Ja, de er jo alle blandinger af heste som er kommet sydfra på et meget senere tidspunkt. Måske er det dem, der burde skifte navn?

Forfatter: Marit Jonsson

What's in a name? that which we call a rose
By any other name would smell as sweet...

om vi kalder noget en hest eller en pony er ligemeget ( det er en Equus caballus alligevel, på nær preswalskis hest, som ikke er i familie med vores tamheste, men en anden gren af hestefamiline)

det gør den ikke stærkere eller hurtige eller højere.

Jeg mener at man bør se kritisk på sig selv og sit ridedyr. I mounted games rider voksne på slanke, spinkle dyr for det meste under 150 cm i højde. Men det er slanke, supertrænede voksne- som i øvrigt bruger en del tid på jorden, ser det ud til- som sjældent kommer meget over de 65 kg. Og så kan det godt være man har lange ben og det ser lidt pudsigt ud, men hesten lider nok ingen nød.

Jeg har også set voksne i min egen højde ( 178 cm +) ride fjordheste, haflingere og lignede, dyr som har krop, ben og massefylde som heste 20 cm højere end dem. Og jeg har set små damer på sportsponier, hvor man troede det var en stor hest, da forholdet var så har harmonisk.

DERFOR: der er ingen race som pr natur er stærkere i ryg og ben end andre: en kraftig araber kan sikkert løbe med mere end en moderne spinkel fjordhest på 134 cm..

Og pibemål, kondi og bygning har også beydning.

Man er nødt til at sit kritisk på sin hest og sig selv og sit udstyr. Er måsen så stor at den påkrævede sadel går ud på hestens lænd- ja så er det nok ikke den hest du skal ride.

En alm bygget islænder på 138 cm vejer nok max 350-400 kg. Vejer du 90 kg +, skal hesten løbe med en fjerdedel af sin vægt- det svarer til at smide 200 kg på en 600 kg oldenborg..Heller ikke godt, vel?

Og ligeså lidt som den 600 kg oldenborg kan tåle 200 kg dødvægt i ryggen, ligeså lidt kan en 350 kg islænder tåle 90 kg.

Og jo tungere mere uatletisk rytter, jo bedre og mere trykfordelene sadel er krævet, så tyk og ualteisk rytter + lammepad, er i min optik helt gal.

Alle racer er heste, men dem under 148 cm i stang bliver benævnt ponyer uanset race. Det er sådan en fællesbetegnelse ift til stangmål.

I vores stald står der en pony, hvis forældre er DVer. Men pony er den, da den kun er blevet 148 cm i stang.

Har mødt en del Islænderer på rideskoler, som enten er rene Islænderer uden papirer eller kryds hvor der kun har været en enkel anden race ind over, de er også ponyer hvis de er under 148 cm.

Om man kalder en hest på 136 cm hest eller pony gør hverken fra eller til ift hvor meget vægt den kan bære på ryggen - hvis de er ca. ens bygget og vejer ca. det samme.

Øh - af hvilken grund får man en ???

Mit forrige indlæg gik nu ikke på, om man skal kalde sit dyr for en hest eller pony - det var nu mere fordi, jeg syntes, at det var interessant at læse, hvordan ordet "pony" var opstået

Det var nu ikke fordi at jeg mente at den kunne bære mere bare fordi den har betegnelsen hest i stedet for pony, jeg ville bare lige rette.

Hej Jannie

Jeg tror folk med vilje skriver pony her for at sætte fokus på, at islænderen faktisk ikke er større end en pony.

Det betyder jo også at voksne mennesker derfor bør begynde at bruge den som andre ponyer bruges og ikke se den som en hest der er meget større og kan bære mere. Det er den ikke, og det kan den ikke, uden det påvirker den.

Venlig hilsen

Anna

Jeg synes at det er fedt, at du er så ærlig omkring det, og det er dejligt at høre, at du gør noget ved det!

Mit råd er, at du bør forfølge din drøm om en islænder, men du bør tabe dig mere, inden du investere i hest.

Det er stadig mange kilogram, men nu det lyder som om at det allerede er blevet så meget bedre, ville jeg fortsætte mit gode arbejde, og komme ned omkring de 60 kg

Det er win-win, din hest kan holde i endnu flere år, du har det bedre i din egen krop/med dig selv, og så kan dig og din nye bedste ven have masser af glæde af hinanden, uden du eller nogen andre kan bekymre sig