Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Tanker om at blive mor og udseenede.
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 07:49

Hej alle :D

 

Min kæreste og jeg snakkede om i går det med at blive mor.

(Jeg skal ikke være mor endnu ;))

Men snakken gik mere på det med, at man ændre sit syn på sig slev når man får en dejlig unge.

Jeg er ret blufærdig, og er bange for at det at blive gravid ''ødelægger'' min krop. Jeg er ikke åleslank, smuk eller noget, har ret lavt selvværd, men er bange for at få strækmærker og alt det der nu høre til det ayt blive gravid og mor.

Men min kæreste påstår, at når man har født er det ikke det vigtigste længere, selvfølgelig tænker man nok stadig på sin sundhed, men at man ikke bekymre sig så meget om sit udseenede længere, såsom er jeg nu pæn nok, slank nok mm. i ved hvad jeg mener ;).

Det at være en nybagt mor/forældre trætter en, så man kommer til at ligne en træt karklud i forhold til alle de andre lækre damer der går der ude og man har ikke tid til at gøre sig pæn mm. så er man lige pludselig ikke så interessant.

Suk alle de tanker.

 

Jeg tror ikke at jeg vil ændre mit syn, jeg tror stadig jeg vil bekymre mig om mit udseenede. :/

Så hvad siger I som har født? Hvordan havde i det med jer selv inden i blev gravid og efter.

 

På forhånd tak.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enten eller
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 07:57

Jeg tror, at de fleste får ændret deres krop i en eller anden forstand. Måske lidt strækmærker, lidt løsere hud, bredre hofter, mindre faste bryster osv.

 

Det er prisen for det mest fantastiske her i livet

 

Jeg har det fint med, at min krop ikke længere er "modella".

 


Venlig hilsen

 

M

 

 

Jeg troede ikke, at moderskab var noget særligt. Jeg tog fuldstændig fejl! :)

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 fokus flyttes
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 08:21

Fokus flyttes på en sund måde, når man har fået børn. Man bliver en hel del mindre selvoptaget. Man er ikke længere kun kærester, men forældre, så alt ændres.

Man kan på ingen måde forestille sig hvor meget man elsker og vil beskytte dette lille væsen for alt i verden.

Så ja, din kæreste har fuldstændig ret.

 

Og hvis man skulle bilde sig ind, at blot man lignede en million og havde det samme på kontoen, SÅ var man lykkelig, ja, så vend øjnene mod Hollywood. Jeg synes ikke ret mange af de smukke og rige stjerner, virker specielt lykkelige.

 

6
0
Svar på denne tråd
 
 tumle tum
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 08:41

nu var jeg kun 20 da jeg blev gravid, og fik SÅ mange strækmærker og var så ked af dem, men ikke længe, der var en periode hvor jeg virkelig ærgede mig og undersøgte alle muligheder for at få dem væk, men idag har jeg dem stadig og vi er 14 år senere, og de er bare ikke så synlige, de svinder med årene, der er bare andre ting i min verden der er så meget vigtigere, og hvad er et par strækmærker i forhold til det som har været skyld i dem

 

Fokus flytter for nogle men andre vil da stadig være meget fokusseret på deres udseende


Søges : Kieffer gladiator remme; max 300 kr.

 

Just because I don't care doesn't mean I don't understand.

1
0
Svar på denne tråd
 
 hejsaaaaaaa
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 08:52

Jeg har ingen strækmærker og vejer det samme som før graviditet.

 

Dette skal forståes positivt, men hvis du er bange for kroppen bliver ødelagt, så skal du nok vente lidt med at få børn, nyd livet uden og når du en dag ikke længere kan leve uden børn og bare må have et barn sammen med din elskede, stifte familie så gør det.

Håber du forstår hvad jeg mener.

 

Jeg har en skøn søn som snart er tre år, jeg er rigtig rigtig glad for at manden og jeg havde mange år sammen inden vi fik barn, vi kender hinanden godt og dermed løser vi bedre konflikter, der er mange op og nedture især når der kommer en lille en som er helt og aldeledes afhængig af dig.

 


 


western,skovturs, distancerytter som rider på hesten over dem alle
nemlig selveste Whitey

Hilsen

Anja

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 08:55

Åh hvor jeg kender den tanke

Jeg er heller ikke åleslank, dog heller ikke "fed", men det ligger bare til min familie at ha' noget ekstra på sidebenene! - nogen mere end andre.

 

Jeg FRYGTER jeg blir' stor, grim, og får strækmærker og hænge-b*bser!

Og det kan faktisk godt få mig op i det fanatiske felt mht. sundhed.

 

Jeg tror da at når man har født ser man sig selv med andre øjne, og det samme gør ens partner. Man er pludselig smuk på en ny måde.

 

Jeg frygter bare at se mig selv i spejlet og tænke:
"Min krop er mit tempel! Ja, det er fint mester, men hvem f*nden er det som har godkendt tilbygningerne, og hvor er pedellen som står for vedligeholdet!"


 

Men hvorfor si'r du det ik', som det er?

12
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 09:11

Ja præcis, Luckyone.

 

Jeg har været en ret stor pige en gang og har efterfølgende tabt mig 22 kilo. Har nu taget lidt på igen. Men jeg frygter at blive stor igen. Jeg frygter at jeg ikke får tid til at passe mig selv.

 

Jeg tror da at de fleste ændre deres syn. Jeg tror bare at jeg er så optaget af det at det ikke ændre sig så meget ved mig.
Jeg håber det da, for så kan jeg hvile i mig selv, og tro på at min kæreste er glad/elsker mig, præcis som jeg er. Han kan sige mange søde ting til mig mange gange og stadig har jeg min tvivl. Desværre.

 

Anja: Jeg ved hvad du mener.

Det er heller ikke fordi vi skal have børn her og nu.

Men han vil meget gerne have børn, og han glæder sig faktisk rigtig meget til det og til at se mig gravid. Jeg havde lige en periode hvor jeg havde lyst til at skulle have børn, men syntes jeg har mistet lysten.

Vi har kendt hinanden i 2½ år inden vi blev kærester og har nu været sammen i 2½ år. ;) Så vi kender hinannde rigtig godt. Vi bor i en skod lille lejlighed hvor vi ikke rigtig kan få fred så der er vi på prøve, og vi er efterhånden blevet gode til at håndtere vores konflikter. Men han er 33 og jeg 24 så han vil gerne have børn når vi har fundet os til rette et andet sted. (vi leder efter et andet sted at bo). Han vil jo heller ikke være for ''gammel'' til at få børn, han vil gerne kunne lege med dem osv.

Jeg tror bare aldrig jeg bliver klar mentalt til det. Eftersom jeg havde lyst til at få børn, men ikke har det længere. :/

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tralalalulalej
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 10:53

Jeg har ikke nogen strækmærker, brysterne sidder hvor de hele tiden har gjort, jeg har en anelse bredere hofter, jeg har ikke smidt kampvægten fra nr 1 og nu er jeg i 3 trimester med nr 2 (knapt 2 år i mellem) jeg er 23 år :) fik den første som 21 årig.

 

Da jeg gik hjemme på barsel med den første, ordnede jeg stadig håret og tog make up, jeg var ikke fastlåst i jogging tøj.

 

Men jo der var dage jeg var meget træt og ikke kom for hurtig ud af døren, men selv som nybagt mor må man gerne gøre noget godt for sig selv, og hvis det gør en glad at gøre lidt ud af sig selv, så er der ingen regler der siger man ikke skal :)


Mor til en smuk dreng, 28.08.2012

 

venter endnu en dreng, termin: 07.08.2014.

 

Savner min prinssesse hver dag :'( i hjertet gemt men aldrig glemt, Daphne 07-10

0
0
Svar på denne tråd
 
 tja, der gives selvfølgelig
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 11:27

ingen garantier i denne verden.

 

Men de første mange år efter jeg havde født, da vejede jeg faktisk mindre end før jeg blev gravid. Så faktisk blev min forbrænding speedet en del op i forhold til før, så det er egentlig først nu hvor den yngste er 16, kiloerne har sneget sig på de sidste 2 år.

 

Jeg fik den sidste som 29 årig og det var først lige før de 45 jeg igen vejede det samme som da jeg var 18 ellers har jeg fra barn nummer 1 kom ud vejet mindre end da jeg var 18 og uden slankekur eller kontroleret kost.

 

Jeg har aldrig været en 34 eller 36, men har i mange år holdt hvad der burde have været en 37, for 36 var for klein og 38 hang, nu vejer jeg desværre en str 40 fyldt pænt ud, men har også ramt 45 år. Forskellige omstændighedder gør at slankekur må vente, men jeg tager ikke mere på, så langt så godt, jeg vil gerne smide de 6 kg igen og ville ikke gøre noget der også røg 8 kg.

 


Smil smitter.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 16:54

Jeg har totalt den samme frygt!

 

Jeg er 22 og er egentlig ganske godt tilfreds (jaja, man kan altid veje lidt mindre eller træne lidt mere, men sådan i generelle træk!)

Kæresten og jeg har været sammen i lidt over 5 år nu, og er begyndt at snakke om, at det kunne være skønt med børn efter uni (han ville gerne mens vi stadig studerede, men det nægter jeg hårdnakket, mit studie er hårdt og alt for vigtigt for mig. Kender flere der har fået børn under dette studie og de er nødt til at gå på halv tid, misse forelæsninger og øvelser, og alt muligt. Det nægter jeg).

 

Nå, men efter den første baby-rus ligesom lagde sig, så slog det mig, at der altså ikke er specielt mange år tilbage, til vi er færdige på uni.

 

Og så kom alle tankerne: graviditet giver strækmærker, man tager på, man bliver grim og passer ikke sin hud og sit hår og ligner bare noget øv. Har jeg hørt ;)

 

Jeg elsker at pleje huden, og gå i flot tøj og flotte kjoler og høje stiletter og være 'smuk og ungdommelig' (hvis jeg må være så fri).

Jeg har da sleeeet ikke lyst til at smide alt det væk! Jeg nyder at min kæreste finder mig tiltrækkende - og jaja, det ved jeg godt han fortsætter med, for han er den der søde type der har et hjerte af guld og kan se forbi alle fejl, hvis han elsker én.

Men jeg er bange for at miste min selvtillid, og miste begæret fra min kæreste, og alle de ting!

 

Puh hvor lyder jeg egentlig forfængelig.. Måske er jeg slet ikke klar oppe i hovedet til børn, når jeg stadig tænker sådan :)

 

Hader også bare når folk siger "jamen jeg kom ned og veje det samme, jeg fik ingen strækmærker osv".

Nej, men det er da på ingen måde en garanti for, at jeg ikke får det! Så vidt jeg ved er det størstedelen, der får disse ting, det gjorde min mor fx også.

 

Jeg ville elske at få en lille guldklump, hvor jeg kunne genkende min kæreste og jeg selv i barnet og gå og være mor og 'neste' og opbygge et dejligt individ.

Men de forfængelige ting er jeg slet ikke klar til at droppe endnu!

 

Jeg tager det som et tegn på at jeg bare ikke er klar i hovedet, måske kommer det en dag ;)


Mvh. Sophie (:

5
3
Svar på denne tråd
 
 Man behøver..
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 20:15

Ikke at ændre figur, få stræk mærker osv.
Jeg har været gravid 2 gange, første gang tog jeg ca 12 kg på , iløbet af graviditeten, og da jeg gik hjem efter fødslen, kunne jeg bruge mine alm. bukser fra før jeg blev gravid.
Ingen stræk mærker efter graviditet , mave skinnet kom hurtigt på plads..
Brysterne blev self større, under amning, men ellers heller ikke den store ændring...
jeg har så senere hen, ændret figur med alderen,det er vel naturligt..

2
0
Svar på denne tråd
 
 Strækmærker
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 20:48

Det er jo langt fra alle der får strækmærker. For mit vedkommende var strækmærker på undersiden af brysterne noget nær det første tegn jeg fik på graviditet.

 

Men jeg har lidt den indstilling at er strækmærker noget der kan ødelægge ens humør, så er man ikke "moden" til børn endnu. For det er jo noget der betyder så uendeligt lidt i den sammenhæng.

9
0
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  15-05-2014 21:15

Nu har jeg slet ikke planer om at få børn i nogen nær fremtid (er 27), men tænker da helt sikkert over de konsekvenser det kan have for min krop, hvis jeg en dag skal være mor.

Går rigtig meget op i min træning og derved selvfølgelig også mit ydre. Ville simpelthen blive knust hvis jeg skulle rende rundt med stor strækmærker og/eller trætte bryster! Er endelig begyndt at blive glad for min krop og det orker jeg simpelthen ikke ødelægge..



1
1
Svar på denne tråd
 
 vent med børn
Forfatter: 
Dato:  16-05-2014 00:21

til den dag, hvor det er få et barn er det vigtigste i dit liv.

Du kan godt passe på dig selv i graviditeten, dyrk motion, spis sundt, husk du skal ikke tage 20 eller 30 kilo på, det er ikke sundt for dig eller barnet.

Når du har født, tager du barnet i liften/barnevogn og ned i motionscentret, de sover en del.

Husk rengøring, tøjvask, madlavning kan andre hjælpe med, men din krop er dit ansvar.

 


Hvornår har du lavet en foderplan til dine børn

2
0
Svar på denne tråd
 
 Uanset
Forfatter: 
Dato:  16-05-2014 09:31

 

hvad, så ældes kroppen hvad enten man får børn eller ej!

 

Det gælder om at ældes med ynde. .

 

Slet ikke så få mænd kommer til at se gravide ud og det er sjældent noget der går over efter 8 - 9 måneder.


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

You are the architect of your life..

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

 

5
0
Svar på denne tråd
 
 tumle tum
Forfatter: 
Dato:  16-05-2014 09:37

altså jeg forstår ikke folk ser det som en dommedags ting, se på heidi klum hun har fået flere børn, prinsesse mary, ja man kan få strækmærker, men det blegner og man behøver ikke være lasket efter, det handler i bund og grund om hvad man gør ved det, ærligt jeg har ikke gjort det store fordi nu er det ikke vigtigt for mig, det var det efter den første som kom for 14 år siden, men her efter den sidste, nej ikke vigtigt, men bare fordi jeg har været gravid gør jeg da stadig de ting som jeg gjorde før, altså plejer min hud, tager make up på. prøver på at se pæn ud i tøjet, sørge for mit hår sidder

 

NU må i lige komme ind i kampen, man ældes og om du får børn eller ej, vil der ske forandringer. Men man er altså selv herre over hvordan man ser ud. Jeg havde bestemt ikke slaskeboobs efter den første, eller anden... men fordi jeg er det ældre i dag, ja så sidder de sq ikke hvor de sad ved den første.

 

Jeg vil sige det eneste som man faktisk ikke kan gøre så meget ved er hvis man får strækmærker, men herregud, så er man lidt tigerstribet


Søges : Kieffer gladiator remme; max 300 kr.

 

Just because I don't care doesn't mean I don't understand.

4
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-05-2014 09:56

Jeg tror ikke ens syn på sig selv ændres voldsomt blot fordi man bliver mor, er man forfængelig før, er man det nok også bagefter.

 

Jeg er selv kun semi-forfængelig...;o) Jeg går måske ikke lige over til ismanden og hente is i bikini længere når vi er i sommerhus, men trækker i en t-shirt/standkjole, men jeg elsker da stadig dag hvor jeg kan være mig selv og omvendt også de dage hvor jeg må @!#$-me-up og gøre mig lækker for kæresten. Som hestenpige har jeg iøvrigt aldrig været en sminkedukke, jeg har altid haft den holdning at mine heste sikkert var ligeglad med om jeg havde mascara på når jeg kom i stalden. Tilgengæld bruger jeg nu lidt mere make-up når jeg er på arbejde (lidt ansigtscreme med farve, ikke rigtig "bruncreme, det må man vist ikke kalde det længere, nu hedder det vist foundation og så mascara), nok mest for at jeg ikke hver dag skal hører på den der "Nej hvor der du træt ud..."


Sælges:

DV plage/føl, både hopper og hingste. Efter Laurino, Boney M, Sunny Boy og Zack... se præs.

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  16-05-2014 10:39

Min kæreste og jeg snakker om indenfor det næste halve til hele år at gå igang med at prøve at få en lille en.

Jeg har da også tænkt på hvordan kroppen forandrer sig. Er egentlig ikke så forfærdelig bekymret for strækmærker (selvom man selvfølgelig vil have færrest muligt), men man render jo ikke rundt i bar mave i det daglige :) så det er jo ikke svært at skjule.

Til gengæld frygter jeg at tage på, og aldrig få tabt det igen - nok fordi det skete for min mor, som har kæmpet med overvægt lige siden hun fik mig. Men så må jeg jo sørge for at få bevæget mig, ikke bruge graviditeten som undskyldning for at ligge på sofaen og spise kage, og så komme ud og gå nogle laaange ture med barnevognen :)

 

Er nu mest bange for selve fødslen...


Hilsen Anne

2
0
Svar på denne tråd
 
 forældre
Forfatter: 
Dato:  16-05-2014 10:51

nu er det med at have tid til sig selv, at stadig gøre noget ud af sig selv som mor, noget som er meget individuelt.

Jeg har ikke selv fået børn, selvom jeg da har de ih så forbandede strækmærker (men at veje det dobbelte af hvad man bør giver nu også strækmærker), men størstedelen af mine veninder har fået børn og her er det meget forskelligt hvordan deres kroppe har taget graviditeten og hvordan de er.

 

Nogle har elsket at have undskyldningen at kunne drøne rundt i jogging tøj for nu var man mor og fokus lå på den lille, mens andre har været præcis som de altid har været, make-up, lækkert tøj, god hudpleje osv.

Det jeg kan se der har betydet rigtig meget er den indstilling man har til tingene, og den måde ens parforhold er på, de af mine veninder som går rigtig meget op i tøj, hud, hår etc har fra start af haft et samarbejde med faren hvor han tog den lille/de små så de fik tid til også at være sig selv indimellem, hvor de andre har været mere tilbøjelige til ikke at ville lade faren være alene med barnet/børnene eller lade andre passe dem for dem.

 

Men fælles for dem alle er at fokus ændrer sig rigtig meget uanset hvad.

 

mvh

Mie


Med de fire skønne arabermuler <3

 

1 års ox hingsteplag og 2 års hoppeplag sælges, ses min profil for flere oplysninger :)

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg tror man skal være klar/
Forfatter: 
Dato:  16-05-2014 14:56

have trangen først.......... Den kommer for nogle lidt sent, eller når man møder "den rigtige"??

 

Jeg er 63`er, og vore drenge er fra 92, 96 og 98 :-D Jeg var ret aktiv som danseinstruktør og var da med på scenen pga afbud i et "parnummer" 14 dage før fødslen af den første- der gik et sus igennem publikum ved første hele kropsdrejning:-))) Med nr. 2 havde jeg først "problemer" omkring 7 mnd- et kursus for voksne i orientalsk dans blev afbrudt pga. min manglende evne til div. isolerede mavebevægelser- det er svært for en amatør at undervise uden at kunne demonstrere tydeligt;-) Mht den sidste havde jeg gang i et stort hold danseagtigt aerobichold men fik plukveer hver gang omkring 8. måned- der var heldigvis een til at overtage...

 

Den første blev født på hospital, hvor man bliver lagt på en briks - den gad jeg ikke igen, så de sidste to er født hjemme uden problemer. Jeg er 168 og vejer nu 62kg. og har altså ingen strækmærker som 51-årig. Mine drenge, efterhånden som de kom til, er det skønneste, mest pragtfulde i mit liv og betyder altså mere end hestene.

 

Jeg har lige gravet vægten frem og vejet mig + stået foran et stort spejl med løftet bluse for en sikkerheds skyld. Det andre skrive med ændrede prioriter er sandt- måske er jeg heldig rent genetisk?, måske drejer det sig bare om at forsætte de aktiviteter, man er glad for? Graviditet er ikke en sygdom. Og NEJ jeg ligener ikke en 20-årig længere- det ville da også være skræmmende...


Venlig hilsen


Charlotte

5
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  17-05-2014 09:47

For det første, så vil jeg sige, at man skal få børn, når man har lyst til at få børn. Ikke fordi, man har været kærester længe, at ens kæreste er "gammel" og synes det er på tide eller fordi folk omkring en synes man skal få børn. Man ved lige præcis selv, hvornår man er klar

 

Men for at svare på det, du spørger om, så ja, min krop ændrede sig meget af graviditet, men også af de efterfølgende år uden søvn og uden særlig meget tid til mig selv.

 

Man bliver stillet overfor nogle helt nye udfordringer som mor, og jeg synes personligt man er lidt naiv, hvis man ikke tror, at noget ændrer sig. Man bliver i hvert fald nok skuffet Men på den anden side, så er man jo stadig den personlighed, man nu engang er. Hvis du er meget bekymret om din krops udseende, så vil du også stadig være det, når du får et barn. Det ændrer en fødsel altså ikke ved.

 

I mine øjne handler det hele om, hvad man så gør det ved. Gør det ved faktum, at man stadig er det samme menneske, men at man har fået nye udfordringer i sit liv. Hvis man skulle se lidt positivt på det hele, så kunne man jo sige, at det er alletiders mulighed for at vokse som menneske. Man kunne jo for eksempel vælge at blive en lidt mere afslappet udgave af én selv, hvad angår krop. Eller man kunne vælge at sige, at det betød så meget for én, at man gjorde alt hvad man kunne for at se smuk ud igen, og derfor overkom at give det en kæmpe skalle, hvad angår mad og træning. Man har altid et valg om, hvordan man gerne vil være

1
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  17-05-2014 11:40

Mange tak for alle jeres svar.
Kom gerne med flere. :) Det er lidt spændende at se hvordan i forskelligt oplever det.

 

Jeg ved godt at man kan gøre en hel masse selv, med mad og motion. Men hvad med tid? får man netop tid til det. Ja så kan man da tag sit barn med ud og løbe i banevogn, men så begynder den at skrige og så skal man afbryde og hvad hvis den ikke holder op så er der et stykke hjem.

 

Jeg er 99% sikker på at jeg desværre får strækmærker. For eftersom jeg har været en stor pige fik jeg dem. :/ og var tæt på de 90 kilo. Så derfor kan jeg kune forestille mig at jeg får dem når jeg bliver gravid og dem kan man ikke gøre noget ved.

 

Min krop ligner faktisk en der har født uden at jeg har gjort det:/
Så jeg tænker bare, hvordan kommer den så ikke til at se ud når jeg har født. Endnu værre end andre der har fået en unge, måske.

 

Jeg frygter også at blive stor igen, nu har jeg endelig tabt mig og er stadig ikke tilfreds, men dog tror jeg ikke at jeg kommer længere ned. Men jeg ser mig stadig som den store pige og blier så ked når jeg bare har taget en smule på, for vil ikke ende i den størrelse igen.:/

Og så syntes jeg ikke, at meget store gravide maver er pæne. (Håber ikke jeg støder for mange her)

 

Jeg har virkelig haft lysten til at få unger, men den er forsvundet igen. Hvorfor ved jeg ikke.

Min bedste veninde og svigerinde og fået en med 1 års mellemnrum.

Dem har jeg fulgt, og da de fik hvde jeg også lyst.

Men ved ikke om det er forbi at jeg kan se hvor meget det tærer på min veninde, at jeg har mistet lysten lidt.

 

Hilsen Nathja

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tralalalulalej
Forfatter: 
Dato:  17-05-2014 11:46

Nu behøver man jo ikke og tage 30 kilo på, er man normal vægtig er der normalt at tage 10-15 kilo på.

 

Du kan jo sagtens afbryde en gåtur og amme/give flaske, ligeledes kan bleen skiftes i barnevognen.

 

Så det vil altid være hvad du gør det til.

Fordi du har strækmærker i forvejen betyder det ikke du får flere, men for at være ærlig lyder det mere som om du har en masse undskyldninger for hvorfor du ikke skal have børn, så mange at jeg tænker der nok ligger andet til grund?


Mor til en smuk dreng, 28.08.2012

 

venter endnu en dreng, termin: 07.08.2014.

 

Savner min prinssesse hver dag :'( i hjertet gemt men aldrig glemt, Daphne 07-10

2
1
Svar på denne tråd
 
 Altså som mange
Forfatter: 
Dato:  17-05-2014 15:29

er inde på, så skal man ikke få børn før man er klar og ikke kan lade være, personligt var jeg helt sikker på jeg ikke skulle have børn.. havde du spurgt mig for 4 år siden skulle jeg ingen børn have, nu venter jeg nr 3 om 3 måneder ;-)

Jeg er buttet (10-15 kg over ideel vægt) og jeghar trækmærker på hofter bagdelog bryste fra jeg pludseligt udviklee mig hurtigt da jeg kom i puberteten.. men slv med 3 graviditeter på 3 år har jeg ikke fået et eneste stækmærke.. et par af de gamle e blevet røde igen, men det er det eneste.. min vægt er c den samme som før nr 1 og ud over at maven hænger lidt mere (men den har jo så heller ike kunnet nå at komme sig med børnene så tæt) så ser jeg ens ud..

Tog 9kg på første gang, knapt 1 kg 2 gang og denne gang har jeg pt(uge 27) taget 2 kg på..


Hilsen Signe med prinsesserne Karolina og Josephina og guldhesten Fanta

 

 

 


 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Kryb i sengen
Forfatter: 
Dato:  17-05-2014 20:23

og få skabt et nyt liv - man kan også tænke alt ihjel her i livet.

 

Som regel løser problemerne sig hen ad vejen - og mht kroppens forfald, så sker det helt af sig selv uanset om man har født eller ej.


The grass was greener....

 

Mvh Janni

3
0
Svar på denne tråd
 
 Janni ..
Forfatter: 
Dato:  17-05-2014 20:39

Hvad er der nu galt med køkkenbordet?


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

You are the architect of your life..

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

 

8
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er gravid
Forfatter: 
Dato:  18-05-2014 23:07

I uge 28 med nr 3 og ejer ikke ét eneste strækmærke og min mave har været fuldstændig lige så flad som altid, senest 3 måneder efter fødslen.

 

Jeg eg har altid været meget slank og alligevel tog jeg knsp 30 kg på første gang, ca 20 kg anden gang og nu i uge 28 har jeg allerede taget 17-18 kg på. Så det kan nemt lade sig gøre, jeg har i hvert fald aldrig haft problemer med det og er hurtigt tilbage på min førvægt og blev endda for tynd på et tidspunkt efter nr. 2.

 

Dernæst vil jeg som mange af de øvrige skribenter sige, at det absolut ikke er særlig væsentligt når først du har dit barn i armene. Der tænker man hverken på strækmærker eller brede hofter ;-)

 

mvh Juliette


-med palominohingstene Shulay Gold Fever & Richelieus Fiévre d'Or
Gold Fever står til rådighed via naturlig bedækning i 2014

 

Lækker liebhaver/hesteejendom sælges:

www.edc.dk/en/Sag/?Pid=44501040

2
0
Svar på denne tråd
 
 Shagya - bare
Forfatter: 
Dato:  18-05-2014 23:31

tanken gør mig træt


The grass was greener....

 

Mvh Janni

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ryd nu op!
Forfatter: 
Dato:  19-05-2014 09:26

Janni/ Kan godt forstå dig, men prøv at fjerne knivene og porcelænet først.. .

(eller for your eyes only: http://www.se-idetfri.dk/ erstat - x)

 

 

 

Spøg til side. I Kulør, stod der på et tidspunkt om gravide afrikanske kvinder, som bruger kakaosmør, som et effektivt hudpleje middel, mod strækmærker. Det beskytter angiveligt hudens elasticitet.

 

Dog er jeg seriøst enig med dem der siger lad være, indtil i ikke kan undvære børn længere. Så længe TS omtaler børn som "unger" så er hun ikke klar. Mange lever lykkeligt uden børn og der er ingen grund til at sætte liv i verden, hvis man tvivler på om man magter opgaven! Man BEHØVER ikke få børn! Man kan sagtens leve et langt og lykkeligt liv uden. .

 


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

 

You are the architect of your life..

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

 

Man skal ikke gå ned på former. ;-)

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  19-05-2014 09:58

Jeg er 1. gang gravid med termin til september.

 

Jeg har da også tænkt på hvilke konsekvenser graviditeten og barnet kommer til at få min krop. Men du styrer jo i høj grad selv hvor stor en prioritet din forfængelighed er, når barnet er kommet til verden. Jeg tror bare at langt de fleste oplever at det ryger rigtig langt ned i prioritetsrækkefølgen, når de står med et lille mirakel i armene. Så er andre ting vigtigere.

 

Er udseendet stadig vigtigt for dig, kan du vælge at prioritere fitness, frisør osv., som du har gjort hidtil. Forudsat tiden og økonomien er til det selvfølgelig :-)

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider