Jeg vil bare sige, at jeg synes det er rigtig pænt af dig, at sætte barnets vilkår først, og lade ham have festen uden "fars nye, fremmede kæreste" med.
Ikke fordi du ikke er en del af familien! Men alt for mange skilsmissebørn bliver faktisk sat i 2. række, fordi forældrene skal have opfyldt deres egne behov først.
Så jeg synes faktisk det er dejligt at læse, at du i dine tanker har taget hensyn til barnet.
Nu er jeg selv skilsmissebarn, og kan skrive under på, at "nye" mødre/fædre godt kan virke meget intimiderende, så jeg tror faktisk du har valgt rigtigt, ved ikke at møde op til en formel og "lang" begivenhed som en konfirmation. Det er bedre at gøre det i mere uformelle rammer. Sådan føler jeg ihvertfald ud fra mine egne oplevelser.
Jeg var så heldig at mine forældre + nye forældre godt kunne finde ud af at holde min konfirmation sammen, uden sure miner, men jeg har alt for mange venner hvor det modsatte har været tilfældet, fordi de voksne sætter sig selv i 1. række.
Så det synes jeg bare du skal have tak for.
Et telegram er rigtig sødt af dig, måske synes jeg en lille ting er bedre end penge, måske en CD hvis han kan lide musik?