Jeg har i mit arbejde haft mange stressramte igennem og de siger og tænker alle som dig.

Jeg burde, jeg bør, jeg er svag, jeg er en kujon, det er min egen skyld osv osv

I skraldespanden med alle de Negative skyldige tanker!!!! Du skal for alt i verdenen ikke pine dig selv med den slags tanker. Det medvirker til stressen og det er jo ikke din skyld!

Hvis du er sygemeldt med stress skal du bestemt ikke søge arbejde mens du er så meget ude på kanten. Det er du da slet ikke klar til.

Du skal passe SÅ meget på dig selv, så det ikke går hen og bliver kronisk for dig.

Stress er jo faktisk en ganske alvorlig ting som kan have voldsomme psykiske og fysiske konsekvenser for dig, så det skal du ikke tage let på!

Du har selv svaret: Nemlig at du er ikke klar til at arbejde, så det skal du lade være med indtil du er mere sammenhængende og knuderne i maven løsnes.

Du er ikke rask pt, du er sygemeldt og du bør ikke arbejde nu.

Du skal lære at acceptere dig selv for den du er med alle de udfordringer du nu har. Så kan du også blive bedre til at sige fra i fremtiden over for de stressorer der findes i dit liv.

Brug din psykiater - Måske er det for tidligt du er på vej ud af medicinen? Måske vedkommende kan tilbyde samtaler der kan hjælpe dig ud af de negative tankemønstre.

Brug det du er ved om at rejse sig når man falder.

Bekræft dig selv i at du er god nok, stærk nok og du kan klare dette også som du har gjort det før.

Tro på dig selv! Du ved godt hvad der skal til.

Og husk at du har masser af værdi og succes som menneske selv om du er midlertidigt snublet og at du ikke skal hænge alt dit værd op på om du er psykisk stærk eller ej.
Man er IKKE en fiasko fordi man er på et lidt skrøbeligt sted i livet og man er nødt til at råbe timeout et stykke tid.

Ih altså Maya - sikke en trist tråd

Men det jeg vil sige til dig er, at DU skal passe på DIG. Du må ikke slå dig selv oven i hovedet - det er nogle vanvittige (for dig) arbejdsforhold, der har fået dig så langt ud.

Hvad siger din læge/psykiater til det? Har du været til nogle samtaler, altså fået noget hjælp til hvordan du kommer videre? Ellers er det nok det allerførste skridt. Så du kan kommme videre og "glemme" din gamle arbejdsplads, så den ikke skal spøge hos dig i fremtiden. Men samtidig kan du jo også tage ved lære af dine oplevelser - nu ved du lidt mere om hvad du kan/vil/skal finde dig i i forhold til et nyt job.

Mht. at finde nyt job, så vent til du er klar! Du får absolut ikke noget ud af at komme for hurtigt igang, især ikke så længe du sætter dig selv under pres.

Rent praktisk ved jeg ikke så meget om emnet (udover jeg selv har en røv af en chef), men få talt med nogle profesionelle og få sat gang i "helingen" af din stress Det nytter i hvert fald ikke at bebrejde dig selv - det kommer du ikke videre af

Pøj pøj

Okay.... et mega panik indlæg fordi jeg bare skal ud med det...!!

Sagen er nok også at da jeg ringede til min far og sagde jeg havde sygemeldt mig og sagt op fik jeg kold og kontant "så skulle du aldrig være flyttet hjemmefra".....

og i forvejen hjælper mine forældre mig SÅ meget... og min gæld vokser bare...

Så idag for en halv time siden, ringede en anden afdeling i IKEA og vil have mig til jobsamtale imorgen... Panik panik, og ender med at sige ja nok fordi at jeg ved jeg SKAL have et job.... Når ikke nok med det, siger de så at de gerne vil have mit gamle arbejdsstted nr så de kan ringe der til, jeg går fuldstændig i panik og ved ikke hvad jeg skal gøre.. For hvis de ringer dertil får de jo afvide at jeg er sygemeldt og sagt op på grund af stress og hvad tænker de så ikke ved slet ikke hvad jeg skal stille op! Nu kan jeg jo ikke "Komme uden om det" og har samtidig en familie der presser på for at jeg skal tage det.

Og samtidig har jeg seks afleveringer i næste uge, og tre mega opgaver i december.... Så havde lige set frem til en december uden stress med arbejder

Hvordan redder man sig lige ud af den seng man så fint selv har redt? kan man godt sige man først kan arbejde fra der og der? Jeg tænker bare, hvis jeg ikke havde sygemeldt mig på mcD, så ville jeg jo heller ikke kunne starte med det samme?



oh gud er der mon nogle der kan samle mine tanker , ved godt det dumt det her, men ved slet ikke hvad jeg skal gøre, hvis jeg siger nej til det og så ikke finder et arbejde! regningerne kommer jo stadigvæk

Vil lige sige: TAK for jeres indlæg allerede! HAR virkelig læst dem igennem, og puha hvor ramte i plet... Jeg skal til psykiater på næste onsdag, og skal måske nok begynde og komme lidt oftere igen, kan mærke livet ramler foran næsen på mig. Og desværre stoppede jeg på medicin fordi jeg blev dårlig af det.. så kan slet ikke overskue at skulle op i den lange proces igen!

men tror virkelig også jeg skal begynde og acceptere at jeg er som jeg er. Jeg er MEGA flov over mig selv, især over for kæresten. Syntes det må være SÅDAN et nederlag for ham, at have "trukket nitten", og fået den psykisk syge kæreste

En ting ad gangen.

Går du i skole pt? Hvilken skole går du på siden du skriver du har afleveringer osv? Hvordan trives du i skolen?

Får du SU?

Jeg synes du skal tage til din læge. Har du snakket med din læge overhovedet - for det nævner du intet om? Det er første skridt og du skal IKKE sige ja til medicin hvis lægen tilbyder dig det.

Du virker ked af det som du skriver fordi du er syg. Men prøv lige at slappe af en gang og se alle tingene igennem inden du går i total panik Som regel hjælper det at få et overblik over situationerne.

Jeg har selv været nede med stress og en depression, men jeg kom ovenpå igen. Det tog lidt tid og man skal have hjælp - den rigtige hjælp, så skal det nok komme. Men du bliver nødt til først at accepterer at du skal have hjælp og sige til dig selv at det er okay at være svag en periode. Man kan ikke altid være den stærke

De andre har egentlig sagt, hvad jeg ville sige. Og jeg har i øvrigt selv prøvet at være sygemeldt fra job med stress og depression, så kender lidt til det fra mig selv Men giv for alt i verden dig selv den tid, du behøver!! Kan i øvrigt anbefale bogen "Aldrig mere stress" af Birgitte Hultberg - den er lille, letlæselig og billig og har SÅ mange KONKRETE forklaringer, råd og tips til hvordan du håndterer det og kommer godt afsted igen. Jeg har gentagne gange brugt den efter min psykolog i sin tid stak mig den i hånden, den er guld værd

Og så vil jeg lige sige, at jeg synes du skal melde ærligt ud til kommende samtaler, hvis snakken falder på McD jobbet. Fortæl at det var et elendigt arbejdsmiljø, at du ikke var interesseret i nattevagter og at du ikke følte indgåede aftaler blev overholdt - og at du derfor endte med at sygemelde dig, da det slet ikke kunne hænge sammen for dig. Og så skift derfra over til hvad det er du mener du KAN - at du KAN arbejde om dagen og i et ordentligt arbejdsmiljø osv. Jeg tror det er bedre at du kommer med din version først, end at de ringer til McD og hører det og tænker, at du prøver at skjule noget for dem. Der er ingen skam i at skride fra en elendig arbejdsplads