så gammeldags er jeg også.

Jeg mener at dyrlæger nok burde have et kvalificeret bud når de nu har deres lange uddannelse bag sig.

De har ofte en god formodning om hvad der kan være galt når de får beskrivelsen og kan gå ud fra denne - men det er jo knapt så eksotisk!

Ligesom til mennesker, er der specialister og jeg ville ikke være tryg ved at en alm dyrlæge skulle give min hest massage, da en dyrlæge ikke lærer denne teknik, ligeledes med kiropraktik osv.. Syntes ikke det har noget med eksotisk at gøre, nærmere at man nu er mere opmærksom på at en hest ofte udviser en "negativ" adfærd grundet smerter et eller andet sted fra og det er ikke altid en dyrlæge kan hjælpe, alene....

gammeldags , men du er ikke alene...

Undrer mig også når jeg læser om heste der er passet med kiropraktor og massør på regelmæssig basis. Ikke at disse faggrupper ikke har noget at byde ind med, men kan ikke forstå det foregår på samme niveau som "passet med smed" feks. ?

Nu har jeg så også i min fortid haft halvpart på en dejlig DV vallak som blev lavgradig halt på et forben ---> kiropraktor som ordinerede ro og diverse løsgørende øvelser. Det blev dog aldrig helt godt og efter 3/4 år med halthed til og fra blev hesten kørt i røntgen og fik konstateret svær ringfod, hvorefter den blev aflivet.

Jeg vil slet ikke udelukke at jeg selv kunne finde på at bruge kiropraktor eller massør til en af mine heste, men det vil være i mine overvejelser om ikke pengene var bedre givet ud på mig selv; for man kan jo også blive lidt skæv i kadaveret af at bugsere rundt med alle de heste fækalier

det er muligt en massør er uddannet til sit gebet, det er der mange andre der også er indenfor deres.

Det er også helt fint at bruge disse ting, jeg benytter mig også selv af f.eks kiropraktor (dyrlæge der er uddannet).

Der hvor jeg står af er, når folk begynder at bruge alverdens forskellige ting istedet for at få fastslået eller tjekket for ting der åbenlyst burde tilses af en dyrlæge først.

Kloge mænd/koner og heksedoktorer plejer jeg at holde mig fra, tror ikke rigtigt på effekten af dem. Bortset fra effekten på min pengepung

Tilkalder normalt også kun dyrlæge når der er noget galt med min hest. At der er noget galt, kan så indimellem vise sig ved at hesten udviser uhensigtsmæssig adfærd.

Har man store ridemæssige problemer, kan det mange gange skyldes at hesten har ondt, enten det så er i ben, ryg eller mund, og der er en dyrlæge da en rimelig nem måde at få løst sit problem på.

Er tænderne ordnet, sadlen tilpasset og haltheden kureret, så er problemerne ofte løst. Er de ikke det, så er det på tide at se på, om der er nogle opdragelsesmæssige mangler (aka den ikke kan opføre sig ordentligt )

Problemet er nok, at der er rigtig mange der ikke når at opdage, at hesten har et fysisk problem, og får gjort noget ved det, før end det udvikler sig til, at hesten, bukker, stejler, render af h.lvede til og hvad de nu ellers kan finde på.

Er man god til at observere sin hest, fanger man tit at der er noget galt og får gjort noget ved det, før man står med de store problemer, og så har man kun de indlæringsmæssoge problemer tilbage. Og lidt frækhed i ny og næ

Så er der vel også dem, der skriver sådan for at legitimere, at det er hesten det er galt med, og at den har brug for en eller anden form for opdragelse/afretning.

Det vil jo ofte være sådan, at det første,der bliver spurgt til er, om hesten evt kunne have ondt. Det er jo det første mange (incl undertegnede) tænker på, når en hesteejer har en hest, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

imellem godt kunne finde på at vælge fx. kiropraktik eller fysioterapeut til hesten fremfor dyrlæge hænger nok uløseligt sammen med at jeg selv gør det samme!

Jeg går altså ikke nødvendigvis til lægen med ondt i ryggen - rettere - jeg går til lægen og beder direkte om en henvisning til fysioterapeut fordi sådan er henvisningssystemet skruet sammen. Ellers stikker jeg bare til kiropraktoren uden at snakke med lægen - og hvorfor?! Fordi lægen udskriver en recept på piller uden at gør mere ved det og det kan jeg sgisme ikke have! Det er bare ikke godt nok! Og det tager jeg nok med ud i stalden.

Samtidig har jeg en klar formodning om hvornår det ene eller det andet er galt - godt nok er jeg hverken dyrlæge eller uddannet med heste i øvrigt. Til gengæld er jeg selv fysioterapeut og jeg er derfor trænet i at have øjnene med mig uanset hvad. Og så kender jeg mine krapyler selvfølgelig. Omvendt så er jeg ikke bleg for at ringe til dyrlæge hvis jeg mener det er nødvendigt.

Smerter er bare ... Åh det kan jo komme af hvad som helst! Og der er tit en ikke specielt synlig årsagssammenhæng... Men passet med kiropraktor og fysioterapeut er mine nu altså ikke - ikke i samme forstand som med smed i hvert fald

Jeg tror det hænger sammen med, at mange er for lidt sammen med deres heste og er knap så dygtige ryttere, som de selv tror.

Som et godt eksempel red jeg en hest for en pige, som blev ved med at påstår, at den var skæv/havde tandproblemer/rygproblemer/ ect. fordi den efter hendes mening, ikke var smidig og lydig nok.

og hesten fik tandlæge, massør, kiropraktor og jeg skal give dig skal jeg. Det underlige var bare, at jeg ikke oplevede nogle af de problemer med hesten?

En dag så jeg rytteren ride hesten selv, og hun sad pil-skævt! og red med alt for meget hånd...

Så hestens stivhed i den ene side, utakt og urolige mund, kunne sporet til en hård og ufleksibel hånd, en rytter som hele tiden sad og hang til højre og ikke drev på, før hun tog ved...

Og så er der mange ryttere, som ikke kan mærke forskel om hesten bruger sig ærligt eller trykker sig- og derfor ikke mærker de små advarselssignaler der signalere en kommende skade...

Hej

Nu har jeg lige haft sådan en tråd, så det kan meget godt være den du har læst.

Jeg forsøger at behandle min hest så godt som jeg formår og da jeg ikke er verdens bedste rytter, men forsøger at lære, har jeg valt at den en gang om året skal tjekkes af en kiropraktor.

Min hest får som så mange andre et tandtjek og vaccine en gang om året, der har jeg så valgt at min dyrlæge som også er kiopraktor skal tjekke hende for låsninger, så hun har de bedste forudsætninger for at være top tunet til det jeg beder hende om.

Ja jeg har ikke fanget den skade hun havde, men som undskyldning skal siges at jeg købte den i uge 6 hvor den blev opereret for mus begyndte at ride den i april og midt i maj røg den i hegnet og stod nok stille i ca 2 måneder. Der efter startede jeg op igen med grønt lys fra dyrlægen.

Den sene skade hun står med nu mener de så er fra den gang, så jeg kendte jo nærmest ikke hesten og dens bevæg mønster.

Ikke nogen undskyldning, men det er sådan det nu engang er.

Dyrlægen fra i går kunne ingen symtomer finde før han begyndte at bøje hende så han forstod da i det mindste godt at jeg ikke havde fanget den noget før.

Jeg ved godt at indlægget ikke var møntet på mig og jeg føler mig heller ikke truffet, det er mere ment som en forklaring på hvorfor jeg bruger kiopraktor regelmæssing.

Hun får også massage nogen gange, men det er bare ren forkælels. Jeg har så set vores massør finde nogen skader som rytteren og dyrlægen har overset, så hvis de ikke havde fundet noget på Qira igår lå det mig ikke fjernt at have ringet efter massøren for at se om hun kunne pejle sig ind på hvor det var galt. Ikke hvad men hvor.

Det blev vist en længer smørre, jeg beklager.

Heidi

tilbage til mit gamle "motto", >der skal først dyrlæge til når min hest er åbenlys syg eller har fået hugget et ben af<

Indtil dato har jeg brugt umanerlige mange penge på en del behandlere som brugte laaang tid på at undre sig over at min hest ikke gik ordentligt.

Lige indtil jeg flyttede på landet og den nye smed straks udbrød:

Hesten din skal da have forsko på, hun er alt for ømtået til at kunne gå ordentligt uden!

Og nu bliver baghovene også beskåret på en sådan ny og fin måde - de bliver skåret lidt mere "konkave" tror jeg der blev sagt, da min hest har gået på meget flade hove).

Som sagt så gjort og jeg har idag en normalt-gående hest.

Så ikke mere overdreven hysteri og "smiden rundt med penge" fra mig, men mere korrekt ridning og undervisning for både hest og ejer .....og fastholdelse af den nye smed

Min hest er som udgangspunkt heller ikke "passet med massør og kiropraktor".

Men jeg skal da gerne indrømme at jeg har været igennem med et forløb med en hest hvor vi prøvede det hele, heriblandt massør og kiropraktor. Vi sprang dog clairvoyance over, men vil ikke afvise at vi kunne have endt der selv om jeg ikke tror på det. Hvad man dog ikke gør for de kære heste.

Til sidst fandt vi problemet ved en scanning af hestens lænd og det viste sig endda at være noget som jeg tidligere havde forhørt mig hos dyrlægen om det kunne være. Svaret var at han havde drøftet det med kiropraktoren, men de mente at hesten trods alt var for smidig til at det kunne være problemet. Men vi fandt da nålen i høstakken og hesten fik fred.

Problemet med brug af massør og kiro i diagnostiserings-øjemed er at ja, de kan finde ømme muskler og låsninger. Men de kan meget sjældent udtale sig om hvad der er primært (altså den oprindelige skade) og hvad der stammer fra aflastning af den primære skade. Og, selv hvis de så har fat i den primære skade kan de jo ikke stille diagnosen (jo af og til), men blot give et bud på hvor man så skal lede med røngten eller scanning e.l.

Men summa summarum: Jeg er nok også en "gammeldags" hesteejer og dyrlægen er klart mit første bud når noget er galt (opdragelsen klarer jeg dog uden dr. dyrs bistand ). Men mangler man en nål og har mistanke til en høstak, så prøver de fleste af os lidt af hvert - også ting vi ikke rigtig tror på.

VH Line

Erhm jeg er vist ikke helt med, min hest fik ondt i ryggen, og den kastede mig af med sådan et buk, jeg ringede til dyrlægen fordi han ømmede sig i ryggen, ( hesten altså, ikke dyrlægen), dyrlægen siger at han kan ikke finde noget som sådan, men prøv at skifte sadle, nå sadelmager ud og vi prøvede at skifte lidt frem og tilbage, men han var fortsat ikke optimal, så hørte min undervisner om det her nye smarte noget til heste, en massør ( det er en del år siden) og jeg tænke .. jaa hvorfor ikke, og vi fik hende ud nogle gange og sørme så var hans fyldt med spændinger, og en kedelig tendens til at spænde op visse steder, vi bruger så ikke massør på så regulært basis mere, men et lille årligt tjek op er vi da ikke for fine til. Nå men så spørger jeg ....er det pylret, skulle jeg havde trukket på skulderen og sagt .. det går nok, eller så bliver det værre og så kan vi ringe efter en dyrlæge ...

Jeg har selv tænkt det samme tidligere, og gør det nogle gange stadig. MEN har da med tiden ændret mit syn noget...

Du skriver "Jeg plejer altså kun at ringe til dyrlægen når hesten fejler noget, ikke når den ikke kan opføre sig ordentligt eller har svært ved at lære nyt..."

Problemet er jo netop at hesten nogle gange fejler noget hvis den "ikke kan opføre sig ordentligt" eller "har svært ved at lære nyt", og så synes jeg egentlig man skylder hesten at udelukke de årsager inden man gør en hel masse andre tiltag (i hvert fald de mere tvangs- eller pres-prægede).

Især tandproblemer eller rygproblemer giver ofte de dér lidt diffuse "hesten er bare dum"-symptomer

hm...... at dyrlæger har brugt nogle år på en MEGET bred uddannelse i mange dyr, betyder ikke de beherser alt. Har måtte bede en dyrlæge lige gå hjem og læse op på det med orm igen.Fuldstændig uopdateret.....

Vil til enhver tid søge den person, der har mest erfaring med det jeg skal have hjælp til.Hvis denne person er en dyrlæge gør det ikke noget.

Tja her tilkaldes dyrlægen hvis hesten er syg, tænder tjekkes og ordnes hvis nødvendigt i forbindelse med vaccinen, kiropraktor kommer hvis jeg har en formodning om at det er det som skaber problemer.

men er det et adfærdsproblem kigger jeg for det meste indad hos mig selv, hvad er det jeg gør der skaber problemerne og hvordan kna jeg løse dem, og det er her jeg synes hn ofte ka komme ind, for hvis man har en formodning om problemet, jamen så er der jo så mange skønne mennesker herinde der kan dele deres erfaringer

men jeg er sikker på at dyrlæger mm nyder af at mange har dem ude forebyggende.

mvh

Mie

hvor godt man kender sin hest synes jeg.

Dyrlægen er absolut den første jeg ringer til hvis der er en der ikke er som den plejer at være og jeg er usikker på hvad det kan skyldes..

Min dyrlæge er hestespecialist og ekstremt god til diagnosticering.

Ændrer hesten sig træningsmæssigt og jeg ikke mener den fejler noget starter jeg med at kontakte min træner. Virker hendes anvisninger ikke (kender mine heste ud og ind)så er det dyrlæge. Oftest er det en fejl 40 (hver gang indtil nu) og jeg behøver bare beskrive hvad hesten gør så kan hun sige hvad jeg gør forkert.

Men da en viste sig at have et tandproblem brugte jeg en dyrlæge/tandlæge et par gange til der var styr på dette.

Jeg har aldrig haft en kiropraktor på nogen af mine heste for det har aldrig været nødvendigt. Har aldrig haft haltheds/skævhedsproblemer på hestene selv om jeg selv er skævt bygget. Jeg ved hvordan jeg skal kompensere så det ikke går ud over hesten. Men hvis jeg mente jeg havde brug for feks en kiropraktor ville jeg bestille en...men nok efter at have haft dyrlægen forbi. (De to jeg kunen fnde på at bruge er dog samtidig dygtige dyrlæger).

Rigtig mange småting kan jeg selv klare. Feks lagde min ellers venlige hest en gang ører da den skulle sadles op. Jeg gik lige en runde med sadlen og kom igen...igen lagde den ørerne lidt. OK så skulle den ikke have sadel på. Der var ellers intet at se eller mærke. Den fik en uge fri og en uge med skridt uden sadel og så kom jeg med sadlen igen og den var som den var hver dag før og hver dag siden.

Havde jeg nu fortsat med at ride den der kunne jeg måske have fået brug for en massør.

Men jeg ville klart bruge nogen af disse fagligt uddannede specialister ved problemer inden for deres felt. Feks tandlæge, kiropraktor osv og jeg har haft enorm god hjælp af min smed ved en genstridig hovbyld en gang som dyrlægen ikke kunne skære. Det kunne smeden.

Jeg ville så aldrig nogensinde benytte mig af hestehviskere, blomstervand, healere osv...eller selvbestaltede uuddannede massører etc med mindre de kom med en ekstremt god anbefaling fra kloge folk.

Jeg kan også selv sagtens finde sadel til mine egne heste som jeg kender godt. Jeg kan se på pasformen og mærke på hesten og sadlen om det er som det skal være. På fremmede heste kan jeg derimod ikke udtale mig nærmere end om det er helt i skoven eller muligvis ok.

Jeg kan en masse husråd og kan klare småting selv. Ellers har jeg en super dyrlæge der blvier ved til han finder svaret og han er meget objektiv. Jeg kunne dog finde på at kontakte en specialist på et andet område hvis der var noget helt særligt med en hest.

Mvh Tina

Jeg bruger specialister, og ville det aldrig anderledes.

Jeg har en dyrlæge, der ordner vacc.

En anden dyrlæge, der ordner tænder , bruger KST, akupunktur og kiropraktik - hun vaccinerer desværre IKKE.

Jeg lærte på den hårde måde at bruge en specialist i tænder, for min alm. dyrlæge er penge lige ud af vinduet!! Hun rasper "ind ad brevsprækken i mørke", som min tandspecialist kalder det, alm. dyrlæger gør!! Ingen effekt, men dyrt nok..

Massør har hesten også fået, da den havde så store muskler, at jeg blev bekymret for, om den var spændt. Massøren mente dog, de var smidige, men jeg synes altid, hvis der er noget ekstremt med ens hest, skal man få det tjekket.

Sadelmageren er SÅ meget klogere end mig. Hun er så dygtig, at det ind imellem løber mig koldt ned ad ryggen. hun har ALTID ret, hende Kit.

Fys. er ved at blive bestilt, da hesten har nogle fysiske problemer.

Clairvoyanter bliver også brugt, selvom jeg selv er clairvoyant, er det svært med ens egne heste. Fordi man roder sine egne følelser med, og ikke kan se klart mere.

Jeg kan nu godt finde på at ringe til kiropraktoren før dyrlægen. Eller til smeden. Eller til andre. Det kommer an på, hvad der er med hesten. Og jeg er ikke bleg for at hidkalde de eksperter, der skal til, før kræet er diagnosticeret og raskmeldt. Når jeg altså har hest, hvilket jeg ikke har nu

Leonidas, det er sjovt for jeg kender til en historie, der er helt omvendt af din. En hest, der var rigtig styg over for sin ejer, og i øvrigt var et mareridt på stald og fold, men underviseren kunne jo godt ride den. Den var blevet undersøgt af dyrlæge og fik massage, og så måtte den jo bare have fundet ud af, hvor den kunne slippe og hvor den ikke kunne. Et par år senere hørte jeg, at hesten var blevet aflivet, den var blevet lånt ud til en, som havde fået den undersøgt, og her viste det sig, at den havde det virkelig dårligt.

Underviseren red bestemt ikke grimt og brugte ikke voldsomme hjælpere. Men hun har nok været kvikkere til at korrigere hestens "unoder" end ejeren var og altså holde den under kontrol, selv om den har haft ondt.

mvh. tina

Tror også jeg er gammeldags, hvad angår brug af dyrlæge mm.

Her bliver der kun ringet til dyrlægen, hvis hesten er skadet eller skal have vacc. ordnet tænder osv.

Når jeg kigger salgsannoncer og ser sætningen " passet med Kiopraktor, healer mm" ja, så står jeg lidt af....

Fagligt set ( jeg er fys ) så har jeg svært ved at se det gode i at manipuler knogler i forbyggende behandling. Det er et stress på leddene, at manipulerer dem og bare at gøre det "for at være god ved hesten" synes jeg er misforstået hensynstagen.

Dermed ikke at sige, det ikke skal bruges, ved et problem, for det synes jeg det skal.

Men jeg vil altid vælge en hest, som fungerer uden at være "passet" end en hest som flere gange er blevet manipuleret.

Mht. massage er jeg noget mere positiv. Vi ved næsten alle, hvor rart en omgang massage er og det synes de fleste heste også.

Massagen kan også bruges til at finde en lokal ømhed, der kan være et symptom, som skal kigges på.

Men med de fleste behandlingsformer, synes jeg man skal tage et skridt tilbage og vurderer - hvad er formålet med behandlingen - er hesten blevet behandlet, fordi den har haft behovet eller fordi, det er blevet på mode at "passe" hesten med..... ?

Som rytter, synes jeg det er en super udvikling, med flere valgmuligheder, når vores dyr har et problem. Bare de ikke bliver brugt uden formål...

Stald Lauenborg: Normalt ved et tjek af kiopraktoren bliver der jo kun manipuleret med led/ skrlettet hvis der bliver fundet en låsning.

Dem jeg har brugt har da nogen gange sagt at der intet er at komme efter og så bliver der jo heller ikke lavet noget.

Hilsen

Heidi

Den historie jeg referere til er heldigvis ikke møntet på nogen navngiven herinde på HN, men desværre bare en fortælling fra det virkelig liv - og set i mange variationer.

Jeg har såmænd selv haft kiropraktor til min hest - og akupunktur sørme også. Fordi Dyrlægen anbefalede det, da det var de eneste behandlingsuligheder, de mente kunne have en effekt..

Der hvor jeg ville hen, er det er et utaknemmeligt job at være dyrlæge - dels fordi det kan være svært at vurdere om hesten reelt har en fysisk skade eller bliver redet/brugt på en helt forkert måde.

Et godt eksempel er kissing spine. Undersøgeler viser, at rigtigt mange heste løber rundt med kissing spine i mere eller mindre grad. Nogle er helt uridelige, andre lader sig aldrig mærke med det. Og hvorfor er det sådan? Jeg har en mistanke om, at korrekt brug af hesten, ordentlige forhold, foder og ikke mindst ridning kan holde en hest sund og rask. For jeg har set mange heste, der med en ny rytter pludselig udviklede kissing spine, hovsenebensbetændelse, og seneskader.

En dyrlæge undersøgelse rummer sjældent fremvisning af hesten under rytter - ofte kører man jo hesten afsted til røngten, scanning ect, og der ser man bare en pateologisk skade uden mulighed for ar årsagsundersøge. De dygtige dyrlæger, jeg har haft gennem tiden, har altid set på hestens stald-og fold forhold, min ridning og hestens udstyr. Men som det nævnes tidligere i tråden, er de fleste dyrlæger i dag meget bredt uddannet og der kan være langt mellem snapsene..

Jeg har så en pony, der er gået fra DAKA-moden til ridepony pga. kiropraktor og massør. Kiroen er dyrlæge, men har udelukkende behandlet med kiropraktik.

Uden kiropraktikken, massagen og den træning, han også har fået, havde han været død i dag. Nu er han en glad og ivrig ridepony, der får det bedre og bedre i kroppen af at blive redet. Før var det lige modsat, hvor han fik det værre, når jeg red ham.

Jeg bliver også rettet af fysioterapeut, men det er ikke derfor, han har fået det bedre - jeg er desværre stadig pilskæv, omend i stigende grad opmærksom på og i stand til at kompensere for dette.

Så for mig er det helt naturligt at tilkalde både kiropraktor og massør. Han bliver masseret jævnligt, kiropraktoren bliver kun tilkaldt efter behov.

Jeg tror, der er mange ponyer og heste rundt om, som ender med varige skader eller bare med at blive aflivet, fordi de ikke bliver behandlet af sådan nogle som kiropraktorer og massører.

Men ja, jeg vil da helt klart tilkalde dyrlægen, hvis hesten er syg. Naturligvis. Nu er kiroen så også dyrlæge, som sagt, og det har jeg det rigtigt godt med at vide.

Jeg ved godt hvordan kiopraktorer arbejder og de gør et godt stykke arbejde... Det er hos, dem de sender regningen til, at den forkerte hensynstagen kan findes i min optik.

Jeg har brugt dyrlæge i stor stil til mine heste. Desværre har mine bange anelser været sande hver gang. Det har kostet tårer og ikke mindst mange penge. Desværre intet en kiropraktor, massør eller et hokus-pokus menneske eller en clairvoyant har kunne klare. Og mon ikke jeg har lært lektien efter jeg prøvede en clairvoyant for nogle år siden! Aldrig mere mirakelmagere! Penge ud af vinduet og til grin er man.

Der er mode i tingene "der virker", ligesom indenfor alle andre idrætsgrene.Jeg har aldrig haft meget til overs for alle de mennesker (trænere, uuddannede kiropraktorer m.m.) der i nogle rytteres øjne er de rene mirakelmagere. Men en veninde som er meget til denn slags, fik mig til at prøve. Ikke om jeg vil betale for det igen. Det skifter alligevel hele tiden.

Jeg har brugt kiropraktor et par gange på 2 af mine heste, men kun uddannede dyrlæger med kiropraktor efteruddannelse. Det har hjulpet godt på stivheder, små skævheder m.m. -nøjagtigt som på mig selv - og vi har kunne træne videre efterfølgende uden problemerne som før behandling.

(Det kan blive rimeligt katastrofalt at manipulere med hestens bevægeapparat, hvis ikke man er 110% sikker på en diagnose. Men nogel bruger det i ét væk ved mindste forkerte impuls fra hesten, og betaler gladeligt ved kasse 1 hver gang. Hverken klogere eller en reel diagnose nærmere).

Ud fra ovenstående er jeg nok blevet gammeldags i nogles øjne, og det har jeg det fint med. Men man lærer også igennem sin erfaring og efterhånden faglige viden. Vi er bare klogere idag end for 20 år siden - på godt og ondt.

Derudover tror jeg folk bliver desperate, når dyrlægen ikke kan komme en diagnose nærmere, eller stiller diverse diagnoser, men hesten bare ikke bliver bedre. Folk elsker deres heste, og (som jeg selv har været når følelserne tager over) vil gøre alt for at prøve at redde dem.

...ja det synes jeg at nogle har tendens til at være.

Kan ikke forstå de folk, som tager til takke med at dyrlægen "rasper "ind ad brevsprækken i mørke" - som Zand så fint skriver det.

Og det gør en stor del af dyrlægerne stadig i dag - og der er enddog også en stor del der stadig bruger en "hånddrevet" rasp.

Selvfølgelig bruger man hænderne til at mærke efter, men man har et par øjne af en grund - og i en tandraspnings situation, ville det være mere end godt at anvende de par øjne.

Var vidne til en dyrlæge, der kom i stalden. Han tog fat i hesten, og puttede sådan en stang ind i laderne (i munden) på hesten, for at holde munden åben. Derefter tog han sin rasp frem (ikke elektrisk)

og raspede 5 gange på hver flade - så var den hest fin i munden, og den skulle da lige have noget antibiotika fordi den lugtede ud af munden (MÅSKE var der rent faktisk en grund til at den kære hest lugtede ud af munden, og det havde måske noget at gøre med at tandplejen på ingen måde var i orden, og at hesten var pilrådden i munden og tænderne helt itu - SÅ GØR DA NOGET VED DET! "kære" dyrlæge, hvor må det da også være frustrerende for dem selv, at de ikke kan gøre noget ved det, fordi de ikke ved hvad de skal gøre)

Mht. kiropraktik.

Min hest fik kiropraktor som næsten 3,5 års, hvor den ikke havde været redet, eller udsat for nogen form for pres fra min side.

Og sørme om han ikke havde et "låst" bækken/lænd, og problemer i knæ og kæbe - højst sansynligt pga. leg på folden.

Det kunne også sagtens være at nogle føl får en skævhed eller låsning idét de bliver født -

tænk hvis folk pure nægter at få undersøgt sådan noget af en kiropraktor (inden hesten skal rides, eller i det hele taget) så går den hest med sådan en fejl i mange mange år, uden at der bliver gjort noget ved det, fordi rytteren nægter at forsøge med kiropraktor!

Kiropraktoren var uddannet dyrlæge, og jeg kunne tydeligt mærke forskel efter hun havde behandlet ham - han var også anderledes afslappet (det har sikkert været SUPER dejligt for ham at slippe af med de spændinger - ville I som mennesker ikke også have det dejligt med det??)

I kender vel også det, at man som menneske nogle gange går rundt med en anspændt nakke, skulder eller noget i den dur. Når man så kommer til fys/kiro og de får det løsnet, så er verden lige pludselig helt ny, fordi man har glemt hvordan det er at være "fri".

Jeg tør næsten sige at stort set alle heste (hvis ikke alle) kunne have brug for kiro/massør i ny og næ, ligesom vi mennesker. De kan ikke snakke, og dermed ikke fortælle rytteren at den har rullet over en sten på folden, og fået ødelagt/rykket noget i ryg/lænd osv osv.

Er glad for at jeg fik ham tjekket "I HOVED OG RØV" som nogle kalder det - inden påbegyndt tilridning - ville da have hadet mig selv for gladeligt at ride rundt på ham med av i bækken, knæ og kæbe - så kan det da kun blive værre.

Kan det stoppes inden man kommer så langt ud at hesten udviser stor smerte/ubehag ved det, så er det dælme med at gøre det.

Kan vitterligt ikke forstå at nogle mennesker stadig kan ride rundt på deres heste, og forlange en hulens masse af dem - uvidende om hvorvidt de rent faktisk fejler noget i kadaveret eller om tænderne er i orden. Og jeg synes ikke at det er i orden at få tjekket tænderne "gennem brevsprækken" hver 2. år eller lign.

Det er heller ikke i orden, først at tilkalde en dyrlæge når hesten viser tegn på at have problemer, hvis man i forvejen har haft en mistanke om noget, eller man har muligheden for at forebygge noget.

Hellere forebygge at noget opstår end at helbrede NÅR skaden er sket - med det mener jeg:

rådfør dig med en dygtig tandlæge, som ved hvad han/hun gør (og ja du kan tydeligt mærke forskel når du finder den rette) følg tandlægens anvisninger - hvis han råder til at få tjekket hesten 1 gang årligt, så gør det.

Jeg har valgt at få kiropraktoren ud 1 gang årligt også - hvor hun tjekker ham igennem, er der ingenting, så er der ingenting - men det er da dejligt at få bekræftet, og så kan man med god samvittighed ride videre - det vil jeg personligt gerne betale for.

Det forager mig bare lidt at folk kan tænke - "vi bruger kun tandlæge/dyrlæge når der er brug for det" dvs. når hesten allerede er syg eller udviser smerte - hvorfor ikke tage det i opløbet?

Det undrer mig også at nogle folk ikke kan se/fornemme hvis der er noget anderledes ved hesten, og at folk bare tænker at den er fræk, fordi dyrlægen siger den ikke fejler noget.

Det er lidt som om, at dyrlægens ord er ret, og har dyrlægen sagt at hesten intet fejler, så fejler den intet.

Tænk hvis man gik skridtet videre og fik en kiro til at tjekke den igennem, og man rent faktisk fandt en skævhed (som dyrlægen af "gode" grunde ikke har mulighed for at finde frem til) så kunne det løse hele problemet med "den frække hest".

Og hvad hvis dyrlægen valgte at scanne hesten, og fandt frem til en skævhed her og der? Hvad ville dyrlægen så gøre? De færeste dyrlæger er uddannet i det kiropraktiske, og mange af dem der er - har valgt at starte deres eget firma, hvor de udelukkende kører som kiropraktorer - og det er da dem dyrlægen gang på gang anbefaler folk at bruge, fordi de ikke selv kan gøre ret meget ved det.

Så jeg har da tit tit hørt en dyrlæge anbefale at bruge kiropraktor, og nogle dyrlæge praksiser har da også ansat en dyrlæge med speciale i kiropraktik - så der er skam ingen hokus pokus i det, jeg vil nærmere sige at det efterhånden er en naturlig del af "dyrlæge-verden" at de anbefaler kiropraktorer - hvordan skal man ellers få ordnet det?

Og selvfølglig bruger jeg også dyrlægen, men indtil nu har hesten kun haft brug for dyrlæge til vaccination, samt en enkelt gang akut til spiserørsforstoppelser.

Jeg ville ikke tilkalde dyrlægen hvis jeg havde mistanke om at hesten endnu engang have en låsning i lænden (som bl.a. viser sig ved smedning) så ville jeg i stedet ringe til kiropraktoren, som med det samme kan løse problemet - muligvis over flere gange. Hvad skulle dyrlægen gør i det tilfælde? Min dyrlæge ville nok henvise til kiropraktor med det samme = spild af penge at få dyrlægen ud.

Andre dyrlæger ville nok ikke gøre noget ved det, og i stedet sige at det ville gå over af sig selv (fordi de ikke har erfaringen).

Jeg ser dyrlægen som dem der vaccinerer, og dem der kommer ved akutte tilfælde, og selvfølgelig også indgreb som alle de alternative behandlere ikke må udføre.

Derudover vil jeg da også gerne anvende dem hvis hesten er akut halt, og skal scannes for at se om noget er brækket eller en sene er beskadiget, for det kan kiro ikke gøre noget ved.

Kiropraktoren er dem der for mig løser problemer med hestens muskulatur, knogler eller hvad det måtte være - altså IKKE akutte problemer, men problemer som er kommet snigende, og som vi ved kan behandles kiropraktisk.

Kiropraktoren er god til også at anbefale dyrlægen, hvis hun er i tvivl, og hun gerne vil se den scannet - og så gør man selvfølgelig det.

Tandlægen er bare genial, og har så meget mere erfaring end min dyrlæge - det kan slet ikke beskrives, så det skal man selv prøve!

Det ville da være super fedt hvis dyrlægerne fik den samme uddannelse som tandlægerne!

Falcon;

Jeg er egentlig enig med dig, menvil da understrege, at mine heste har fået dyrlæge ved behov (og behovet var tit til stede, desværre) og de har skam også fået ordnet tænder af en faguddannet hestetandlæge 1-2 gange årligt. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge andet til mine hestes tænder.

Jeg synes bare der er mange, der anvender meget alternative metoder til deres heste efterhånden, og jeg hoppede på vognen én gang, og er nok ikke kun blevet mere "gammeldags", men så sandelig også klogere.

Jeg er vidst også en af dem der flittigt anvender diverse behandlere, og det endda selvom hesten ikke engang bliver trænet moderat - der har været en del pauser i den tid jeg har haft den, pga. min svigtende motivation.

Og hvorfor gør jeg så det?

Jaa, grundlæggende er det nok fordi jeg er bekymringsmenneske, og synes der er så utrolig mange ting man skal være opmærksom på (også FOR mange).

Jeg ser heller ikke mig selv som værende en der er rigtig god til f.eks. at mærke hesten når jeg rider den, så jeg må forlade mig på fagfolkene. Selvfølgelig kan jeg mærke hvis den er hel gal, men det er jo altså en fordel at kunne tage tingene i opløbet.

Jeg synes også det er svært at vurdere, hvornår man skal gøre hvad, i forhold til nærmere undersøgelse af noget, som man selv er lidt mistænksom overfor, selvom dyrlægen ikke mener der er grund til det.

Man kan jo godt bruge en hulens masse krudt og især penge på nærmere undersøgelser, hvor man måske leder efter en nål i en høstak.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at alle har det sådan, at dyrlægens ord er ret. Især vel ikke dem, der får forskellige diagnoser, afhængigt af hvilken dyrlæge der undersøger hesten.

Selv har jeg det grundlæggende sådan, at enhver dyrlæge kan tage fejl, selv dem jeg har allermest tiltro til. Men omvendt kan man også være nødt til at vælge at tro på en dyrlæges udsagn, indtil det modsatte er bevist. Får man forskellige vurderinger, må man jo satse på den man tror mest på.