Held og lykke med operationen

Jeg har selv været under kniven et par gange. Alle folk er altid så søde og forstående på sygehusene, så jeg er sikker på det nok skal gå.

Spændene om det har en effekt 50/50 er en stor chance i min verden

Nyd rideturen når du nu bliver god som ny igen

Tak Chis.

Jeg synes 50/50 er meget, når jeg i forvejen har et højre knæ, som ikke fungere. Så jeg håber jo bare foden kommer til det !

Håber den næste ridetur, er lige rundt om hjørnet !

\\ Pernille

krydser alt hvad krydses kan..pøj pøj..

KRYDSER KRYDSER KRYDSER ....

Skriv hvordan det er gået så vi kan ønske dig tillykke

Hvor er i søde.. Det er lige det jeg har brug for. Jeg skal nok opdatere.

Og så har jeg lige fået den triste nyhed, at min kære bedstefar er blevet indlagt på hjertemedicinsk med en blodprop i hjertet.. Pyyyh, det gør ikke lysten til operation større..

\\ Pernille

Held og lykke imorgen! Det skal nok gå.

Sender en masse trøsende tanker din vej.. Men prøv alligevel, at tænke positivt inden du bliver lagt i narkose imorgen.

Vil du fortælle lidt om dine ankel problemer?? Kæmper selv med en dårlig ankel har gået på krykker siden april efter et styrt og skal opereres den 10.1:/

håber det går godt imorgen:)

Mwh: Det kan du tro, det er bare en lidt kringlet sygdomshistorie. Og lidt lang.

Det startede med, at jeg skulle have et par nye ridestøvler. Da jeg i lang tid havde redet i et par convers støvler, da jeg ikke kunne holde ud at der var noget der strammede om ankelen. (Jeg har på det tidspunkt, ikke tænkt at der kunne være noget galt)

Jeg begynder så at bruge mine nye støvler, og jeg synes de genere lidt om højre ankel, men da de er nye tænker jeg ikke videre over det.

Omkring 2 uger efter, står jeg og barbere ben og vil så mærke efter om jeg har fået det hele med. Da jeg opdager at jeg er følelsesløs i huden ved ankelen og ned over foden.
Jeg får tid til lægen, der lægger en blokade og får af vide, at det bare er en overbelastning. Og så starter cirkuset ellers.

Jeg holdt mig fra at ride i de 3 uger jeg havde fået besked på, men da der stod en unghest der var igang med sin tilridning så måtte jeg jo igang igen. Smerterne begyndte nu at være der, selvom jeg ikke havde støvler på og følelsesløshed tog til. Så jeg ikke kunne mærke mine tæer. Altså jeg kan godt mærke foden, den reagere bare ikke som den skal.

Jeg blev henvist til en reumatolog, der ikke kunne sige noget, andet end at min fod var begyndt at ændre form - jeg har normalt smalle fødder, men min højre fod var begyndt at skride ud. (Det er blandt andet nogle af smerterne.) Jeg blev henvist til MR og røntgen - og den kirug mente ikke at der var noget galt. Han mere end hentydede til at det nok var længere oppe problemet skulle findes ! På det her tidspunkt har jeg været igennem 2 forskellige speciallister og det har taget ca. 1 år

Jeg gav lidt op, og hesten blev solgt. Men selvom jeg havde pause fra ridningen, var og er smerterne konstante.

Da jeg så blev henvist af min egen læge, direkte til Bispebjerg (Idrætmedicinsk), så følte jeg for første gang i det her forløb, at jeg blev taget seriøst. Jeg fik lagt to meget smertefulde blokader - det er ikke blokader som vi kender dem normalt. Men noget hidsigt skidt, der skulle kunne vise om der var nerveskader. Hvis jeg reagerede på dem ville han indstille mig til en samtale med idrætkirugisk. Det gjorde jeg - og nu er jeg så her ! De har en ide om, at der er nogle nerveskader og knoglenydannelser, så jeg er ret nervøs for hvad de ellers finder. For som den søde kirug gjorde mig opmærksom på, så er der også en stor sandsynelighed for at jeg skal have strammet mine ledbånd op. (Da jeg ikke har haft følelse i min fod, er jeg vrikket meget om på den højre fod)

Nu her 2 år efter, har jeg lært endnu mere om systemet end første gang, da jeg smadrede knæet. Man skal virkelig være påholden, og holde ved at man har ondt !

Undskyld den lange smørre, den er endda forkortet. Men det er i store træk det mine problemer er.

\\ Pernille

Pyha stakkels dig:/ håber virkelig din operation går godt:) vil da tænke på dig imorgen..

Min fod er de sikre på (næsten) hvad fejler. Men de kan ikke forstå jeg ingen bevægelighed har og hvorfor smerterne er så voldsomme.

Jo tak, jeg vil i hvert fald prøve at få lidt søvn nu. Selvom jeg på ingen måde er træt. Mest af alt bare restløs !

Også held og lykke til dig den 10. ! Håber de finder løsningen, og at du får førligheden tilbage og at du igen bliver uden smerter !

\\ Pernille

Hej Pernille..

Ville høre om din operation er gået godt og om du er ved at komme dig.

Selve operationen gik rigtig, rigtig godt. Jeg har fået fjernet en masse arvæv og næbdannelser (Brusk der er blevet hårdt). Ledet er blevet renset, og knoglerne er blevet raspet.

Desværre havde jeg ureglemæssige hjerterytmer under operationen, og på opvågningen. Så der skulle køres EKG, og der skulle en hjertespecialist ind over. Så det blev en laaaang dag. Jeg blev indlagt kl. 11.30 og udskrevet igen kl 18.30, det var så på eget ansvar at jeg tog hjem. Sygeplejerskene var ikke meget for at slippe mig.

Men jeg er hjemme nu, og er begyndt at kunne støtte lidt på foden. Men jeg er ikke i tvivl hvor min højre ankel sidder. Den er dobbelt så stor, og er på vej til at få alle regnbuens farver. Det eneste det irritere mig er, at det store hul blive ved med at sive. Lidt som om det ikke vil hele.

Men jeg kan allerede mærke, at det er en anden smerte der er i ledet end der tidligere har været. Så det vælger jeg, at se som noget positivt.

\\ Pernille

kan se det er for sent at ønske dig held og lykke med operationen ihvertfald..

men håber den er gået super godt, som jeg umiddelbart kan se det er sådan lige nu ihvertfald...

så håber det forbliver sådan

blevet opereret. Og min største skræk inden var også narkosen.

Men jeg siger til dig, jeg var så glad og lykkelig da jeg vågnede Jeg roste alle sygeplejerskerne til skyerne og ville give dem blomster.

Det er nok mest inden, det at give slip, men alle er så søde og rolige og BANG du sover inden du når at tænke for meget.

Alt held og lykke, og selfølgelig vil det gå godt

var vidst lidt for hurtig, eller langsom

Godt det er vel overstået

Glad for at hører at operationen gik godt:) og at du kan mærke forskel.

Dog knap så godt at du havde hjerteproblemer.. Håber i har fået styr på det:)

Imorgen er det min tur og er lidt spændt:/

Godt din operation gik godt, men noget skidt med dit hjerte

Har du fået fulgt nærmere op på det med hjertet ?

Jeg har selv været indlagt for ca 3,5 år siden emd mit hjerte.

Jeg besvimede flere gange i træk på jobbet, blev slæbt ud i en ambulance hvor de målte "noget" (EKG ?) der ikke var som det skulle være, så jeg kom på sygehuset hvor jeg skulle observeres 1 døgn og hele tiden måles på.

Der var så ikke mere af det de målte i ambulancen, men noget uregelmæssigt de målte om natten (mens jeg sov), så jeg blev skrevet op til sådan et "holter-apparat" jeg skulle gå med i 2 døgn.

Blev senere scannet, hvor de sagde jeg havde et STORT hjerte, men at der ikke var mere galt og de kunne ikke forklare min besvimmelses-anfald som andet end stress.

Jeg blev så sidste år opereret i benet, efter jeg brækkede det helt nede ved leddet. Jeg fik en metal"stang" og 9 skruer ind.

Jeg var også bange for narkose og bad om at få det gjort i rygmarvs-bedøvelse, og det sagde de også var meget normalt at man brugte til den slags operationer, så ingen problemer i det.

Operationen tog 2,5 time, det var lidt kompliceret pga mit brud, og jeg kunne høre det hele med boremaskiner/hammer osv, men det generede mig ikke. Jeg skulle bare IKKE i narkose.

Jeg blev indlagt en fredag aften, opereret søndag formiddag og hjem mandag aften.

Jeg har efterfølgende gået til genoptræning, netop pga et stift fodled, og det er gået rigtig godt fremad.

Jeg har så også en overfølsom hud på indersiden af anklen, men der sidder det ene store snit (har tre). Fysiterapeuten siger det kan være en hudnerve de har skåret over, så bliver man enten OVERfølsom ellers mærker man ingenting.

Jeg kan heller ikke gå med fodtøj som strammer over den knogle/snit.

Men til jer der er bange for narkosen, vil jeg varmt anbefale rygmarvsbedøvelse. Man bliver tilbudt at få noget musik i ørerne så man ikke kan høre hvad de laver, og der er et "gardin" for så man ikke kan se med.

Man mærker INTET, og kan snakke med læger/sygeplejersker under hele forløbet, dog faldt jeg lidt i søvn også da bedøvelsen virker sløvende.

TS, jeg håber du kommer dig over operationen og ikke får så mange smerter i fremtiden. Men du må for alt i verden lytte til lægerne/fys med hvad du må og ikke må, og hvad du skal gøre for at træne din fod op igen.

Håber det bedste for dig...