Jeg vil meget gerne have lidt hjælp til den, det er ikke noget der skal afleveres, blot noget jeg lige sad og krasede sammen.

Kom MEGET gerne med kritik/ros og HJÆLP

Værsego

Livet?:

Det evige store spørgsmål, som altid vil runge i folks hoveder, derefter vil der dukke en masse umulige spørgsmål op, som ikke kan forklares blot ved at trykke sig ind på google, og søge efter sit spørgsmål.

Hvad var fortiden, hvad er nutiden og hvad vil fremtiden bringe.

Man siger at fortiden er en historie, fortalt fra mund til mund, nutiden er en gave, og fremtiden et mysterium.

Men udnytter vi tiden godt nok? Eller er hele meningen med livet at arbejde hårdt, tjene penge, få en familie og alligevel ende med at dø som 70-80 årig ? Og derefter være ude af billedet for altid?

"At leve, at få børn, at være lykkelig og derefter dø".

Men er det sandt? Er døden en slutning på alt? Vil vi ligge os i vores seng og sove stille ind, og alt vil være glemt?

Vil vi leve op på ny, genopstå som bladene på træerne efter en hård vinter?

Være et nyt menneske, og glemme vores gamle jeg, vi glemmer os selv.

Eller er vi som et træ? Vi har åringe som køre rundt og rundt, med dårlige og gode tider. Men til sidst må det slutte, enten bliver vi totalt nedbrudt, eller vi dør af alderdom.

En DNA-molekyle viser egentlig hvor kompliceret og ordenspræget det er at leve, hvis man tager et fejlskridt, kan det gøre fremtiden helt anderledes, men behøver det at være en fejl?

Man siger altid; "hvishvishvis". Jamen hvad ville man gøre hvis man KUNNE tage tilbage til fortiden, vælge det rigtige tog, og tage den rigtige vej? Ville man så blive mere lykkelig, ville man føle sig hel inde i sig selv.

Livet er vel som et kortspil, som "Romy", et helt uskyldigt spil, men hvis man mister koncentrationen ét øjeblik, og ligger det forkerte kort, så er chancen for at vinde blevet mindre, man er gået et skridt tilbage, ned at trappen og skal kæmpe sig op igen.

Også kræver spillet en hel del mere.

Det er derfor at det er så godt at have noget at tro på. Alle mennesker har en tro, det behøves ikke at være kristendommen eller noget i den stil.

Man kan tro på at man kan klare det, at man kan nå sit mål.

I kristendommen, har man biblen at støtte sig til, men biblen kan ikke give os en brugsanvisning på hvordan man skal leve, biblen kan ikke se på hver persons behov.

Den kan hjælpe en, men ikke leve livet for en.

Alle mennesker tænker forskelligt, det kan man bare se, hvis vi siger at 4 personer skal tegne en tegning i fællesskab, vi fjerner en vigtig ting -De må ikke snakke sammen.

Den ene person vil gerne tegne et smukt træ, men en af de andre, opfatter situationen på en anden måde, og tegne stammen videre så det bliver ben på et menneske.

Vi er sat her på jorden for at leve, have det sjovt, og lære af hinanden, i stedet for at vi afviser hinandens hjælp og råd, burde vi måske tage imod dem, høre på hvad de havde af forestillinger, måske er det lige hvad vi har brug for, for at komme videre.

Jeg har så mange spørgsmål, men hvor er svarende, i nogle tilfælde kan de komme til en, bare ud af den frie luft. Andre gange skal man tænke sig om og spørge til råds.

Og til tider henner det, at man aldrig får svar på sit spørgsmål, man lader spørgsmålet ligge godt gemt i baghovedet. Og uden at opdage det, har man måske en dag fundet ud af hvad der er

løsningen.

Som en gåde som kan virkelig så uløselig for en.

Vi forandre os med årene, og det gør verdenen også det kan vi jo se, selvom mange af os kun lige kan overkomme at kigge ud over vores egen næsespids.

Det er ikke længe siden at vi kæmpede med sten, og træ. Det gør vi jo stadig, livet er bare blevet en del mere teknisk siden sidst.

Hvad er det Gud vil have os til, har han en bagtanke med det hele.

Og hov nu helt automatisk er jeg kommet til at kalde Gud for en "Han", men Hvem/hvad er Gud?

Det er der mange forestillinger om.

Mon en af de forestillinger er rigtige?

Eller er Gud den sidste brik i puslespillet, som der kan give svar på alt?