Jeg skriver fordi jeg har et dilemma jeg har svært ved at afgøre.
Jeg er medlem af en mødregruppe. Jeg har hele tiden sagt til mig selv at jeg jo kan prøve det af og se hvad det bringer mig. Jeg er ikke særligt socialt anlagt, men tænkte at jeg jo har godt af at øve mig og jeg kan jo i det mindste give det en chance.
Mit problem er at den chance har jeg givet det i 8 møder og jeg er stadig i tvivl. Suuuk!!
De er søde og rare, men deres måde at se tingene på er virkeligt meget anderledes end mog.
De sætter deres børn i gåstole ogvervejer hoppegynger osv og de giver børnene ting at spise som ikke er helt aldersvarende, og vil sætte børnene i bæreseler der er fremadvendt og dermed ikke ergonomisk korrekt.Jeg går meget op i ergonomi.
Yderligere sover de med deres børn om natten( ja det er der maasange der gør) mine børn har altid faldet i søvn hos mig og så har jeg lagt dem over ifht at undgå vuggedød.
En fortæller hvordan hendes andet barn lå på hendes 5 mdr baby fordi de sov sammen alle sammen og hvordan hendes mand er uforsigtig og hun af og til tager den 5 mdr over på den anden side af sig. Og fortæller det som om det er sjovt. Det gør mig utilpas indeni.
Måske bunder det i at jeg har været alvorligt syg, mistet vores første barn i uge 19 og har haft risikoen for at det kunne ske igen i de følgende graviditeter også. Det sider SÅ dybt i mig.
Jeg vil mine børn det bedste og har måske svært ved at forstå man ikke passer mere på sine børn.
Yderligere bor de bare SÅ fint alle sammen! Ikke at vi bor grimt, men det er slet ikke den standard vi har her. Deres er alt nyt. Vi er gode til altid at have rydet op osv. Men huset er igang med løbende at blive renoveret og nogle steder har vi ikke nået endnu og jeg føler mig flov hvis de skal se det. Feks et gammelt brunt badeværelse, jeg selv hader!
Det skal også siges at de fleste er førstegangsmødre og jeg har fået for 3 gang( utroligt nok)
jeg kan bare ikke finde ud af om jeg skal melde mig ud😓 De er søde og jeg har nogen at dele nogle ting med, men dog ikke de alvorlige ting og det gær mig faktisk lidt ensom i gruppen. Det er lidt overfladisk af og til hvad vi snakker om. Jeg tænker også på hvor sjovt det er at min datter har nogle venner udenfor den småbørnsgruppe hun kommer til at gå i.og Mådke er det godt for mig at være social.
Huset er jeg dog flov over ikke er nyt og suoer shiny og nyt, så jeg har ikke lyst til at de skal komme her.
Hvad tænker i om det, kan i give mig råd med på vejen?