Mit liv er for kort til mødregruppen!
Ja, efter lidt tøven fik jeg jo sagt ja til at være med i en mødregruppe. Det der med at sidde og dele meninger om bleer, røde numser mm. var ikke lige min stil.
Jeg havde helt klart nogle fordomme om mødregrupper og de er ikke bare blevet bekræftet - næææh, de er blevet overgået af virkeligheden.
Vi er fem i gruppen. En kendte jeg i forvejen, hun er sød og det er de andre sikkert også, men ikke om jeg gider sidde til kaffeslaberads 1 gang om ugen! og høre om ligegyldigheder. De andre er utroligt boligfikserede og bor da også i sådan et "nybyggerkvarter" hvor alt er hvidt i hvidt, ja selv barnevognene. Så snakker de om deres perfekte boliger i "Bo bedre stil", om samtalekøkkener og badeværelser på størrelse med Hovedbanegården.
Første gang vi mødtes var der også en der kunne en historie om en dagplejmor, der havde rod i indkørslen!!! Oh, ve og skræk!
En af de andre mødre kunne også fortælle at hendes ældre drenge ikke var tilfredse med hendes TripTrap-nisser, men ville have deres grimme, meget røde, nisser stående i stuen. Øv Bøv.
Men som min SP siger, så er det første ord børn i den slags hjem lærer at sige: "NEJ!! NEJ! Du må ikke ..." Tænk hvis der kom fedtfingre på den hvide sofa, forkerte folder på gardinerne og lign.
På tirsdag skal vi så mødes hos mig og de får sgu da et kulturchok. Her står mandens "sager" stavlet op rundt omkring udenfor. Indenfor bærer huset præg af hans ungkarleindretning og tænken praktisk fremfor stilfuldt. (Se, det er jeg jo heller ikke tilfreds med, men kommer tid, kommer råd - og livet er jo mere end det)
Iøvrigt havde jeg foreslået at vi kunne gøre nogen ting sammen i gruppen. Bare gå en tur el. lign. Men det er der ikke stemning for. Måske jeg bare skulle lade dem få fred. Jeg har under graviditeten snakket en del om at gå til træning i motionscenter, hvor der er "baby-tid" bla. på vores mødregruppedag. Det vil jeg gerne gøre alvor af.
Så tror jeg vil trække mig tilbage stille og roligt. Jeg riskerer jo at rende ind i selvsamme mødre, når vores unger bliver ældre og skal i skole el. andet. Men hvis de synes at jeg er hende den underlige, så overlever jeg nok det med.
Em gang om ugen, hvad tænker de på? Jeg er allerede træt ved tanken om tirsdag, når jeg skal sidde ret op og ned og undertrykke min gaben i 3 - 4 timer.
Nå, jeg kommer vist til at lyde lidt mavesur. Det er jeg egentlig ikke, jeg skal bare ud...ud...ud...